Læsetid: 3 min.

Nu skal verdens ledere vise, at de har forstået situationens alvor

Der er en markant forskel mellem dette års klimatopmøde i FN og det seneste i 2014. Dengang skulle landenes ledere blot enes om en sluterklæring. Denne gang skal de bevise, de gør reelle fremskridt for at opfylde Paris-aftalen
Store klimademonstrationer verden over har lagt pres for verdens ledere, som mandag mødes FN for at præsentere, hvordan de vil leve op til Paris-aftalen

Store klimademonstrationer verden over har lagt pres for verdens ledere, som mandag mødes FN for at præsentere, hvordan de vil leve op til Paris-aftalen

Sam Simmonds

23. september 2019

»Medbring planer, ikke taler,« beordrede FN’s generalsekretær, António Guterres, da han tilbage i marts indkaldte verdens stats- og regeringschefer til det store FN-klimatopmøde, der finder sted i New York mandag.

Forskellen mellem topmødet i 2019 og det seneste i FN-regi i 2014 er til at tage og føle på. Den gang deltog 300.000 newyorkere i en klimamarch. Formålet var at lægge pres på stats- og regeringschefer fra alle FN’s medlemslande, der var blevet indkaldt af generalsekretær Ban Ki-moon til at holde taler og enes om en sluterklæring.

Demonstrationerne og topmødet skabte fremdrift i tiden op til Paris-mødet i 2015. Denne gang handler det om at få underskriverne af Parisaftalen til at forpligte sig til at opfylde de nationale reduktionsmål, de har sat for 2020.

Til dette har generalsekretær Guterres valgt at bruge en for FN-diplomatiets højst usædvanlig metode. I modsætning til sidste gang skal der ikke vedtages en sluterklæring på dette topmøde, og hvis man vil have taletid, skal mindst et af tre krav opfyldes.

Kravene er, at det enkelte land har fremlagt en national handlingsplan for reduktion i udslippet af drivhusgasser med 45 procent, vil stoppe subsidier til fossile brændsler eller øge bidraget til FN’s grønne klimafond, der hjælper udviklingslande med at imødegå konsekvenserne af klimaforandringer.

Det vurderes, at omtrent 60 lande har opfyldt generalsekretærens kriterier og dermed vil få tildelt taletid.

Fremgangsmåden har givet anledning til utilfredshed blandt medlemslande, der er blevet udelukket fra talerstolen.

Parisaftalen, som stort set alle verdens lande indgik i 2015, forpligter verdenssamfundet på at holde de globale temperaturstigninger på 1,5 grader og maksimalt to grader. Problemet er, at parterne endnu ikke overholder aftalen, endsige reducerer udledningerne i et tempo, der er noget nær tæt på at være i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger.

Klimatopmødet finder sted forud for FN’s årlige generalforsamling tirsdag og skal altså levere den politiske fremdrift, der er nødvendig for at leve op til klimakrisens udfordring og alvor, og som samtidig imødegår det stedse voksende opråb fra klimabevægelser i hele verden.

Blandede forventninger

Forventningerne er blandede. På den ene side har mange allerede udråbt klimatopmødet til en succes i lyset af de massive klimademonstrationer kloden over, som verden har været vidne til fredag i sidste uge.

På den anden side er det endnu kun små og mellemstore lande, der reelt har bebudet, at de ønsker at hæve deres nationale klimamål.

USA er på forhånd dømt ude, efter at præsident Donald Trump i 2017 gjorde klart, at han ville trække verdens næststørste udleder af CO2 ud af Parisaftalen med virkning i november 2020.

Alles øjne er derfor lige nu rettet mod Rusland og Kina. Sidstnævnte har gjort fremskridt de seneste år, men investerer fortsat massivt i kulkraftværker, hvilket obstruerer Kinas planer om at omstille til vedvarende energikilder.

Et andet centralt spørgsmål under mandagens topmøde handler om finansiering af den grønne omstilling og bistandsstøtte til udviklingslande via den grønne klimafond.

Lande som Norge, Storbritannien, Frankrig og Tyskland har allerede meldt ud, at de agter at fordoble deres bidrag. Her er det endnu uvist, hvilke udmelding den danske regering vil komme med, og om de seks danske ministre i New York har flere penge med i bagagen.

Under et arrangement med statsminister Mette Frederiksen søndag eftermiddag – efter avisens deadline – forventes det, at danske pensionsselskaber som PKA og Pension Danmark vil afgive løfte om at investere flere penge i grønne energiprojekter.

Om klimatopmødet bliver en succes, kan man dog reelt først afgøre, når verdens stats- og regeringsledere ved næste års topmøde i Glasgow formelt skal melde ind til FN, hvilke konkrete klimamål de nationalt ønsker at forpligte sig til for at overholde Parisaftalen. Og dermed også vise, at de har forstået situationens gruopvækkende alvor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
  • Alvin Jensen
Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Er der omsider et spinkelt håb for ærlighed og anstændighed blande verdens ledere i New York?
At verdens ledere omsider siger sandheden om ‘såkaldt’ frihandel og global økonomisk vækst?
Vil verdens ledere omsider indrømme, at det er ‘de laissez-faire’ liberalisme ‘såkalt frihandel’ der dræber alle vores børn på kloden?

Vil verdens ledere vil tage opgøret med olie industrien og finanssektoren?
Der kommer ingen bæredygtig omstilling uden dette opgør.

Vil verdens ledere vil tage opgøret, med den globale politiske magtelites, til dato, beskyttede lovgivning i finanssektoren, der sikre de riges skattefusk gennem, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type, er denne politiske beskyttelse lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Vil verdens ledere vil tage opgøret med, at fattige bør betales betydeligt mere i løn, så de fattige globalt set, ikke behøver føde så mange børn, at de riges løn, bør der findes lovgivning der vil reducere markant, de riges løn der belaster klimaet fuldstændigt unødigt.

Vil verdens ledere tale ærligt om den kommende bæredygtige handel?

Der bør etableres rimelig og nyttig samhandel mellem Afrika og Europa, som mellem Nordamerika og Sydamerika, det er naturlige bæredygtige handelspartner på bæredygtig udvundet elektricitet, de menneskeskabte klimaforandringer indbyder til dette samarbejde, handel er frugtbart på længdekredsen af jorden båret af primært elektrisk energi, men i langt mindre grad rentabelt på bredekredsen af jorden på olie, gas og kul afbrænding.

Den klimakatastrofe skabende EU Mercosur ‘såkalte’ frihandels aftale, er nu tilsyneladende kasseret, men mange andre må gå samme vej, de dræber vores børn!

Fra link om Mercosur.
“MPs in Austria have dealt a blow to the EU's landmark trade deal with South America's economic bloc, by demanding a government veto on the deal.

The draft free trade agreement took 20 years to complete and the EU has described it as its biggest so far.
France and Ireland have already warned they will reject the deal if Brazil does not do more to curb fires in the Amazon rainforest.

Austrian groups say the deal must do more to tackle environment issues.
All but one of Austria's main parties rejected the deal in a parliamentary sub-committee, from the far right to the centre left.

Mercosur includes four South American economies - Brazil, Argentina, Uruguay and Paraguay. A fifth member, Venezuela, is currently suspended.

Without backing from every government in the EU, the Mercosur deal cannot go through.”
Link: https://www.bbc.com/news/world-europe-49753210

EU-Mercosur-aftalen (såkalt frihandel).
1000 nye brande i Amazon skoven startes hver dag.
EU frihandel og brandene i Amazonas, er planlagt og bevist udført.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro har efter EU-Mercosur-aftalen er indgået, fjernet de miljøbeskytnings love, der gav bøder for påsættelsen af ild til Amazonas for at kunne tjene penge på den nye eksport til EU ved at opdyrke jorden, hvor der før var skov.

Det har fået de af Jair Bolsonaro ønskede konsekvenser opblomstring af påsatte brande, med dette tiltag og mange andre lignende deregulerings tiltag i Brasilien.
Denne deregulering og opfordring til at påsætte brande, er præsidents kamp for ikke bæredygtig økonomisk vækst i samarbejde med EU understøttet af såkalt ‘frihandel’ i EU-Mercosur-aftalen.

Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar