Nyhed
Læsetid: 8 min.

10.000 retssager skal undersøges: Her er centrale punkter i teledataskandalen

Teledatasagen er »en vaskeægte skandale«. Information gennemgår her myndighedernes forklaring om nogle af sagens centrale punkter
På pressemødet fredag forklarede justitsminister Nick Hækkerup (S), at der hos Rigspolitiet for længe havde været fokus på den tekniske side af fejlen, og at Rigspolitiet selv »dybt« har beklaget, at der ikke har været tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på kvalitetskontrol, dokumentation og opfølgning på fejl.

På pressemødet fredag forklarede justitsminister Nick Hækkerup (S), at der hos Rigspolitiet for længe havde været fokus på den tekniske side af fejlen, og at Rigspolitiet selv »dybt« har beklaget, at der ikke har været tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på kvalitetskontrol, dokumentation og opfølgning på fejl.

Ida Guldbaek Arentsen

Indland
5. oktober 2019

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har kaldt teledatasagen for »en vaskeægte skandale«, der har rokket ved borgernes tillid til retssystemet.

Kort fortalt kan skandalen have medført, at uskyldige er blevet straffet, mens gerningsmænd er gået fri, fordi politiets brug af oplysninger fra mobiltelefonernes telemaster har vist sig ikke at være pålidelig.

Det betyder blandt andet, at flere end 10.000 retssager helt tilbage til oktober 2010 skal gennemgås for at klarlægge, om og hvordan telemasteoplysninger har været brugt i bevisførelsen.

Flere anholdte er således blevet løsladt, og efter ordre fra Rigsadvokaten er telemaster nu udeladt fra verserende retssager.

Fredag offentliggjorde Justitsministeriet så en 92 sider lang redegørelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, en 16 siders redegørelse fra Justitsministeriet, en 83 sider lang undersøgelse og et otte siders notat fra revisionsfirmaet Deloitte samt en 16-punktplan for nye tiltag.

Redegørelserne var ventet med spænding, fordi teledataskandalen, som det passende er blevet udtrykt, ikke bare var én bombe, men en række af eksplosioner.

Information gennemgår her myndighedernes forklaring om nogle af sagens centrale punkter.

Hvilke fejl?

Revisionsfirmaet Deloitte har undersøgt godt knap 20.000 rekvisitioner om teledata, hvor man har kunnet sammenholde rådata om masteoplysninger (en række talrækker) fra teleselskaberne med de konverterede datafiler, som politiet efterfølgende har modtaget fra Rigspolitiets telecenter til brug for efterforskning og bevisførelse. Rekvisitionerne stammer fra 5.551 sager.

I knap syv procent har der vist sig at være uoverensstemmelser mellem antallet af talrækker (én række: én aktivitet på mobiltelefonen), dvs. at de konverterede oplysninger ikke stemmer overens med rådata.

I knap seks procent af sagerne har der været tale om et såkaldt rækketab, dvs. at en eller flere talrækker ikke er medtaget i den konverterede fil med oplysninger.

I nogle sager er det en enkelt række, i andre sager er det mere end 100 rækker, der er bortkommet.

Dertil kommer usikkerhed om telemasternes angivne koordinater, der i nogle sager kunne svinge op til op til 222 meter, hver gang i syd-sydvestlig retning.

Med andre ord har der været fejl – større eller mindre – i én ud af 14 sager. Hvor stor betydning det så kan have haft for domstolenes afgørelser, står fortsat hen i det uvisse.

Hvorfor var Rigspolitiet lang tid om at forstå systematikken?

Spørgsmålet om, hvornår hvem blev orienteret om hvad, går igen på mange niveauer i sagen.

For det er nemlig ikke en ny opdagelse hos politiet, at der kan være fejl eller unøjagtigheder i telemasteoplysningerne. Det har politiet erfaret adskillige gange mange år tilbage.

På den baggrund har det vakt undren, at fejlene ikke tidligere har været grundigere undersøgt, lige som det har vakt kritik, at Rigspolitiet ikke hurtigere orienterede Justitsministeriet.

En sag, hvor uskyldige muligvis kan være blevet dømt, må helt principielt være af allerstørste vigtighed for ordensmagten og Justitsministeriet – og i næste række forsvarsadvokater og Folketinget.

Men ifølge Rigspolitiet redegørelse, så blev fejlene i en meget lang periode opfattet som »brugerfejl og periodiske tekniske udfordringer« og ikke som systematiske fejl.

Det skete angiveligt først i november 2018, hvor Rigspolitiets telecenter på baggrund af fejl i nogle meget omfattende sager med såkaldt mastesug (dvs. at samtlige registreringer fra en telemast blev inddraget) fik mistanke om, at der kunne være en generel konverteringsfejl i det it-program, som centret brugte til at konvertere rådata fra teleselskaberne.

Efter konvertering blev de bearbejdede masteoplysninger udleveret til brug for politikredsenes efterforskning. En første stikprøveundersøgelse af 60 udvalgte sager, som telecentret gennemførte i november 2018, tydede dog ikke på systematiske fejl.

Hvornår blev politiledelsen og Justitsministeriet inddraget?

Efter endnu en henvendelse om fejl i en omfattende sag gennemførte telecentret en gennemgang af alle sager inden for et år, og resultatet var her, at der blev identificeret flere sager, hvor der ikke var overensstemmelse mellem rådata og de konverterede data.

Alligevel var det først i slutningen af februar, at den øverste ledelse af politiet blev orienteret, og det medførte en hektisk aktivitet mange steder hos politiet.

I begyndelsen af marts nåede telecentret frem til, at konverteringsfejlene skyldtes en timer i it-systemet, der havde stoppet konverteringen efter en time. Men centret kunne ikke udelukke, at fejlene også kunne skyldes andre forhold.

Den 13. marts blev en afdelingschef i Justitsministeriet telefonisk orienteret om sagen. Det var flere måneder efter, at mistanken om en systematisk fejl var opstået. Alligevel var det første gang, at departementet blev inddraget.

Ifølge Rigspolitiets politidirektør fik afdelingschefen nu at vide i telefonen, at det havde stået på i årevis. Og selv om fejlen med timeren nu var rettet, kunne det nødvendiggøre et »meget stort oprydningsarbejde« for at sikre, at domstolene ikke havde afsagt forkerte afgørelser.

Dermed blev spørgsmålet om den sene orientering flyttet fra Rigspolitiet til departementet. Men heller ikke her red man samme dag, man sadlede.

Hvorfor var Justitsministeriet lang tid om at orientere?

Da afdelingschefen i Justitsministeriet den 13. marts 2019 fik kendskab til sagen, aftaltes i første omgang et møde i ministeriet, når Rigspolitiet var kommet længere med deres undersøgelser. Først var datoen fastsat til den 27. marts, så blev den ændret til den 4. april og derefter skubbet til efter påske.

Ifølge Justitsministeriets redegørelse blev mødet udsat til efter påske, fordi fejlen så ville være mere »udboret« på det tidspunkt.

Mødet blev afholdt den 26. april. Det var 29 arbejdsdage efter den første orientering af ministeriet.

Ifølge Justitsministeriets redegørelse gav chefen for politiets nationale efterforskningsenhed på mødet udtryk for, at det »alene var en teoretisk mulighed«, at it-fejlen skulle have ført til domfældelse af uskyldige.

Departementet var ifølge Rigspolitiets redegørelse blandt andet interesseret i antallet af drabssager, hvor der var indgået teledata. En efterfølgende gennemgang fra Rigspolitiet viste, at der fra januar 2012 til marts 2019 havde været 124 drabssager, hvori der var indgået teledata.

På mødet tilkendegav ministeriet, at det kommende folketingsvalg ikke skulle have indflydelse på politiets og anklagemyndighedens undersøgelse af sagen. Derimod fik det kommende valg betydning for mødevirksomheden mellem ministeriet og politi og anklagemyndighed i den vigtige sag.

Fra folketingsvalget blev udskrevet den 7. maj til den 16. juni blev der således ikke afholdt et eneste møde mellem ministeriet og Rigspolitiet. I den periode fungerede ministeriet – ligesom de øvrige ministerier – som et forretningsministerium.

Den 5. juni var vurderingen hos Rigspolitiet, at der i alt var 10.776 sager tilbage fra 2012, hvortil der godt 40.000 gange var rekvireret teledata, som måtte undersøges, fordi der kunne foreligge fejl.

Først den 6. juni blev Advokatsamfundet orienteret af Rigsadvokaten. Og der skulle gå endnu en uge, før forsvarsadvokaterne fik et brev om sagen. Den fungerende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fik først en orientering endnu senere, nemlig den 18. juni.

Der gik endnu længere, før Folketinget blev orienteret. Det skete først efter, at Nick Hækkerup (S) havde afløst Søren Pape Poulsen som justitsminister.

Var det forkert af vente?

Nick Hækkerup forklarede på et pressemøde på kun 30 minutter fredag, at der hos Rigspolitiet for længe havde været fokus på den tekniske side af fejlen, og at Rigspolitiet selv »dybt« har beklaget, at der ikke har været tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på kvalitetskontrol, dokumentation og opfølgning på fejl.

Dertil kommer, at først da Rigsadvokaturen fra begyndelsen af maj 2019 mere systematisk blev inddraget i sagen, kom der fokus på de retssikkerhedsmæssige konsekvenser.

Retssystemet burde have været orienteret tidligere, understregede ministeren, og Rigsadvokaturen burde ikke have ventet på Rigspolitiets undersøgelser, så længe som tilfældet var.

Det rejser det naturlige spørgsmål, om en del af forklaringen på den sene orientering af både forsvarsadvokater og den daværende justitsminister har været ikke at få sagen blandet ind i valgkampen. Det ville formentlig ikke have været en rar sag for Søren Pape Poulsen at tumle med lige op til, at vælgerne skulle stemme.

Om valgkampen kan have spillet en rolle, er fortsat et åbent spørgsmål, der ikke synes endeligt besvaret med de hidtil offentliggjorte oplysninger fra myndighederne.

Men det står fast, at Nick Hækkerup ikke har følt anledning til kritik af, at ministeriet ikke reagerede mere aktivt i perioden fra udskrivelsen af folketingsvalget den 7. maj. Det understregede han i en pressemeddelelse, der allerede blev udsendt sent torsdag:

»Når der er udskrevet folketingsvalg, så er det min klare holdning, at et departement skal afvente en efterfølgende regeringsdannelse – og ikke begynde håndteringen af den politiske og mediemæssige side af en sag.«

Skal der rulle hoveder?

På pressemødet fredag understregede Nick Hækkerup, at han ikke havde intention om at »bringe et sonoffer« eller trække nogen »til skafottet«.

Opmærksomheden har ellers været rettet mod de øverste ledelseslag i Justitsministeriet, ikke mindst departementschefen Barbara Bertelsen, der har beklædt posten siden februar 2015. Hun har for nylig været omtalt som en mulig kommende departementschef i Mette Frederiksens (S) ministerium

Ifølge Justitsministeriets redegørelse blev Barbara Bertelsen »kort« orienteret af afdelingschefen den 2. april 2019. Orienteringen gik ud på, at der i den meget omtalte og omfattende efterforskning af drabet på den 17-årige Emilie Meng i 2016 nu var opdaget en it-fejl i telecentrets oplysninger. Men fejlen var nu rettet og skulle undersøges nærmere, fik departementschefen også at vide ifølge ministeriets redegørelse.

Under alle omstændigheder kan det konstateres, at der gik 14 arbejdsdage, fra departementet fik kendskab til sagen, til Barbara Bertelsen modtog en første orientering.

Og der gik yderligere 40 arbejdsdage, før Advokatsamfundet fik noget at vide. Og derefter endnu fem arbejdsdage, før forsvarsadvokaterne fik kendskab til sagen. Og endnu fire arbejdsdage, før den fungerende justitsminister modtog en orientering.

Som øverste embedsmand i ministeriet har departementschefen haft det overordnede administrative ansvar for, hvornår orienteringerne til omverdenen er sket.

Så står hun så til at tage skraldet for skandalen og den sene orientering? Ikke ifølge justitsministeren.

»Det lettere ville være at fyre den ene eller anden chef,« sagde Nick Hækkerup på pressemødet, »men det ville ikke være den rigtige vej at gå.«

I stedet vil ministeren se fremad, for det vigtigste er at forpligtige Rigspolitiet og Rigsadvokaturen på at få »ryddet fuldstændigt op« i sagen.

Længere nede i systemet er der allerede sket en udskiftning. Den tidligere chef for telecentret blev overført til andet arbejde i Rigspolitiet den 1. april 2019.

Det skete ifølge Rigspolitiets redegørelse, fordi flere medarbejdere havde opfattet, at den pågældende chef på et internt møde havde bedt sine medarbejdere om at sige, at der blev gennemført kontroller, uanset om kontrollerne rent faktisk blev gennemført eller ej.

Den pågældende chef søgte selv sin afsked og fratrådte med udgangen af maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Christiansen

Set fra min lille verden, er der forbavsende at den ene styrelse efter den anden.
Kan passe deres job´s, så ringe og øde så mange penge væk.
Og det har ingen konsekvens overhovedet. I min lille verden var der kapret hoveder af.
Der er åbentbart ingen grænser for, hvor inkompetente man har lov til at være.
Bare man kender de rigtige.

Morten Højbjerg Sørensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, P.G. Olsen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar