Læsetid: 2 min.

Alexandria Ocasio-Cortez til Klimamarch: »Vi skal skabe ballade og få sveden frem på politikernes pander«

Den amerikanske stjernepolitiker Alexandria Ocasio-Cortez holdt i København sin første tale uden for USA. Hun understregede vigtigheden i at fortsætte klimaaktivismen
Alexandria Ocasio-Cortez på Rådhuspladsen i København.

Alexandria Ocasio-Cortez på Rådhuspladsen i København.

Anders Rye Skjoldjensen

12. oktober 2019

Kort inden den amerikanske politiker Alexandria Ocasio-Cortez går på scenen fredag aften på Københavns Rådhusplads til Folkets Klimamarch, er regnen vendt tilbage.

En stor menneskemængde har valgt at trodse det dårlig vejr for at marchere for klimaet, og mellem deres paraplyer stikker et enkelt amerikansk flag op.

Informations Rune Lykkeberg præsenterer den amerikanske politiker til stor jubel, og Alexandria Ocasio-Cortez går på scenen og holder i Danmark sin første tale nogensinde uden for sit hjemland.

»Hej København« siger hun.

»Det er utroligt at se så mange af jer bag paraplyerne, klar til at kæmpe for en fair og retfærdig planet.«

Hun er i København til C40-klimatopmødet, hvor borgmestre fra verdens storbyer diskuterer, hvordan de kan sætte gang i klimaomstillingen.

Alexandria Ocasio-Cortez – ofte blot kaldet AOC – er ud over at være en af få socialister i den amerikanske kongres også en stærk stemme i klimadebatten og bannerfører for det progressive lovforslag Green New Deal, der skal bekæmpe klimaforandringer og social ulighed ved hjælp af store offentlige investeringer.

Hun blev valgt til kongressen i januar og regnes som et af Det Demokratiske Partis unge håb.

Aktivisten

»Det fleste af jer ved nok, at jeg kommer fra en aktivistisk baggrund,« siger hun på scenen foran rådhuset.

»Vi skal være aktivistiske. Og vi skal skabe ballade og få sveden frem på politikernes pander.«

En stor del af de cirka fem minutter hun var på scenen, brugte hun på at understrege vigtigheden af, at verden står sammen for at løse klimakrisen.

»Fra København til New York finder vi folk, der kæmper for fremtiden, kæmper mod misbrug af vores naturressourcer, og tager ansvar for at skabe en ny verden,« siger hun.

Det formentlig største bifald får hun, da hun konkretiserer hvad det er, der skal kæmpes imod i klimakampen:

»Vi kan ikke vinde ved at sidde derhjemme. Vi skal bekæmpe Bolsanaro, og vi skal bekæmpe Trump,« siger hun.

»Derfor vil jeg takke jer for at møde op. Vi vinder, når vi dukker op i gaderne og organiserer os i fagforeninger på arbejdspladserne, når vi forener os for vores planet og fortsætter med at være forenede for vores verden og vores fremtid.«

»Tusind tak,« afslutter hun – og marchdeltagernes reaktion tyder på, at de er tilfredse med de fem passionerede minutter, de fik.

29-årige Alexandria Ocasio-Cortez alias AOC er på ingen tid blevet en af USA’s mest indflydelsesrige politikere. Men som taler ved klimatopmødet fredag i København er hun også symbolet på en ny generation, der overskrider den gamle verdens politik og mobiliserer især unge uden for de etablerede partier. Information tegner et politisk portræt af den unge komet
Læs også
Københavns Kommune har et stykke vej endnu, hvis den skal kunne leve op til de nye målsætninger om mere klimavenlig mad i de offentlige køkkener. Her er vi i den integrerede institution Garvergården på Vesterbro.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Rosenkilde
  • Anker Heegaard
  • Alvin Jensen
  • Frede Jørgensen
  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
  • David Breuer
  • Ejvind Larsen
  • Morten Hjerl-Hansen
Michael Rosenkilde, Anker Heegaard, Alvin Jensen, Frede Jørgensen, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, David Breuer, Ejvind Larsen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"»Vi kan ikke vinde ved at sidde derhjemme. Vi skal bekæmpe Bolsanaro, og vi skal bekæmpe Trump,« siger hun."

Ærgerligt at AOC forfalder til personfnidderet, naturligvis vil det være dén slags citater som så vil blive hypet. Selvfølgelig er Trump og Bolsanaro problematiske for klodens balancer, men når alt kommer til alt, er de blot symptomer, figurer/karikaturer af nogen, som gerne går de beskidte ærinder.

Desværre er personfikseringen parallel til dén darlingstatus, som AOC muligvis er ved at opnå, og så ved vi godt at det korrumperer.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Jensen, Ejvind Larsen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Alexandria Ocasio-Cortez takkede Connie Hedegaard for introduktionen på det "fine" indendørs c40 global mayors summit, før nu adresserede klimaet, men også ulighed.

De to kvinders politiske holdninger er meget sammenfaldende på en række punkter. På klima, på et offentligt sundhedssystem, på et offentligt undervisningssystem, på feminisme, på skat. Måske er de mindre enige på lighed og imperalisme. Hvem ved?

Men Connie Hedegaard er som bekendt konservativ og højreorienteret, mens AOC tilhører de yderste venstrefløj i det demokratiske parti.

AOC (og dermed Connie Hedegaard) er milevidt fra den såkaldte midte i amerikansk politik, milevidt fra de nuværende ledere af det demokratiske parti formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi og senator Chuch Schumer. Givetvis fordi Nancy er god for 120 mill. $ (knap en mia. dkk), mens Chuch ofte bare kaldes senatoren for Citibank.

AOC og Conny Hedegaard er enige på en række vigtige punkter fordi de sikker, på trods forskellige baggrunde, har nogenlunde den samme indkomst +-.

Niels Duus Nielsen og Lene Krathmann Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hun var bare fantastisk.

- Og 'personfnidder' eller ej, mange gange er det bestemte frontfigurer, der driver værket.
Sådan er den menneskelige hjerne indrettet; vi vil gerne have nogen at se op til, nogen at følge.

Af og til giver det pote.

Lars Løfgren, Michael Rosenkilde, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Anker Heegaard, Alvin Jensen, Ete Forchhammer , Frede Jørgensen, Olaf Tehrani og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det er efter min bedste viden simpelthen ikke korrekt at den menneskelige hjerne er sådan indrettet, at den vil have nogen at 'se op til'; har du dokumentation for dén påstand, Eva? Den menneskelige hjerne/organisme søger naturligt mod integritet, stimuli, sociale tilhørsforhold og samspil - men idolisering er kulturelt/socialt faciliteret/funderet.

Og det er aldrig frontfigurer, som driver 'værket', hvis vi taler om genuine, folkelige bevægelser - de er repræsentanter.

Eva Schwanenflügel

@ Hanne Utoft

Tja, min dokumentation er menneskets historie.
Der er altid en eller anden 'first mover', som starter noget.
Muligvis selv drevet af andres behov og ønsker.
De folkelige, genuine bevægelser har altid haft idoler.
Kan du komme i tanke om andet, så hører jeg gerne om det :-)

Eva Schwanenflügel, jeg har på intet tidspunkt hævdet at der ikke opstår idoler omkring også genuine, folkelige bevægelser - jeg har anført at det aldrig er dem, som 'driver værket'. En sådan ophøjelse af enkeltindivider er i princippet en hån mod de mange, som gør lige så meget (eller mere, svært at måle, ikke?) for sagen. Det er helt korrekt at der i langt de fleste folkelige bevægelser har været frontfigurer, som har repræsenteret bevægelsen, men disse frontfigurer behøver slet ikke at være 'first movers' - og ofte opstår forandringstanker i sociale samspil (ligesom geniale opfindelser aldrig sker uden socialt samspil/samarbejder, de opstår ikke af sig selv i hovedet på 'genier; der skal sociale stimuli og inspiration til. På samme måde er det også sådan at frontfigurer intet kan uden den (masse af) energi, fællesskab og kollektiv perspektivering, som andre mennesker tilfører ... og frontfigurer er dybt afhængige af at andre vil udføre de nødvendige handlinger for at den givne bevægelse når sine mål, altså at der er en fælles sag, som står over de(t) enkelte individ(er).

Når idoler dør, passiviseres, skifter retning/position eller afsløres som uautentiske/inkonsistente og én af delene sker uvægerligt), sker der ofte dét med person-/ikonbårne bevægelser at de taber momentum og retning, typisk disintegrerer de - fordi der undervejs er sket et værdiskifte fra sag til person/ikon, eller fordi sagen fra begyndelsen har været sekundær.

Se, hvad der skete i Cuba, da Fidel Castro døde. Eller i Venezuela, da Chavez døde. Eller da Roosevelt og Kennedy røg fra magten i USA. Se, hvad der sker med Wikileaks efter passiviseringen af Assange. Se, hvad der skete i Brasilien efter at det lykkedes at miskreditere Lula.

Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Faktisk hører idoldyrkelse og hele konceptet om 'alfa'-individer vore mere primitive hjernedele til, hvilket også er grunden til at jeg bad om dokumentation. Mennesket har jo netop potentiale for at komme forbi øgle- og pattedyrsstadierne i vores tænkning, refleksion og intuition.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hanne Utoft, desværre er det oftest vores krybdyrhjerne der tager førersædet.
Jeg er enig i det du skriver om at individet i mange tilfælde egentlig blot er katalysator for de mange.
Men af og til er der enkeltpersoner, der formår at gå forrest på denne energi.
Og der er individer, som ingen nogensinde hører om, selvom de var ophavspersoner til opfindelser, der ændrede hele vor situation..
Vi er langt fra forbi det stadie, hvor den primitive del af hjernen styrer festen. Ellers ville meget se anderledes ud.
På den anden side er vi primater og ikke insekter, så der vil altid være fokus på den enkelte og vedkommendes karisma eller hvad man ellers vil kalde det.
Det kan være både godt og ondt.

Eva, tak for din respons - selvom der også er sket en (via bl.a. DNA) så at sige evolutionær udvikling af den menneskelige hjerne, så er det desværre sådan at den skal udvikles af hvert enkelt menneske gennem dets liv - og at den er meget følsom overfor stimuli, dvs. den påvirkes rigtigt meget af de miljøer og samspil, den er del af. Og derfor kan det i praksis lade sig gøre at udvikle svært primitivt fungerende hjerner i også vores tid ... så vi er i princippet ikke 'forbi' muligheden, for ikke at betegne det som risikoen for, at mange af os fungerer som øgler, i psykologisk forstand. Vi ser anderledes ud udenpå, og vi kan etablere fortællinger som nivellerer os 'højere op', men det ændrer f.eks. ikke på at vi kan optræde særdeles øgleagtigt på givne områder, mens vi på andre agerer højtudviklet. Vores ydre arkitektur, at it's finest, ser jo feks. også højtudviklet ud, mens vores sociale arkitektur på mange måder kan se særdeles øgleagtig ud.

Min pointe med at advare mod ikonisering er delvist beskrevet ovenfor, men jeg bør nok tilføje at grundlaget for den, når vi snakker hjernen og dens mange (funktions)måder/forudsætninger/potentialer m.m., er at hjerner er plastiske, dvs. formbare. Vi kan ret let hæmme et menneskes muligheder for at udvikle dets empatiske strukturer eller dets kognitive, og vi kan ret let stimulere væksten af samme; det handler om samspils(betingelser) og situering (som igen er afhængige af vores materielle vilkår/muligheder, sociale kultur og samfundsstruktur m.m.). Med andre ord; det er ikke givet at hjernen fungerer på bestemte måder, når vi ser bort fra at den naturligt retter sig mod individuel og social sammenhæng/harmoni/balance, hvorfor det i højere grad er bl.a. kulturelt og samfundsøkonomisk betinget hvordan vi som mennesker lever og tænker (herunder om vi idoliserer enkeltindivider) end det er et biologisk/hjerneorganisk/neuropsykologisk betinget, uden at sidstnævnte forhold kan negligeres.

Måske er det også evolutionært påfaldende, at menneskeheden (ihvertfald store del af den) i eget imago står overfor sin undergang ifm. klimaforandringsperspektiverne, og mennesket skal tænke og reflektere sig intuitivt ud af udfordringerne, hvis dette altså overhovedet kan lade sig gøre. Man kan i dét lys måske sige at vort naturlige ophav er i færd med at tvinge os til at anvende vore menneskelige ressourcer på en anden måde end dén reptile og pattedyragtige måde, som aktuelt typisk gælder.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hanne, jeg tror egentlig vi er meget enige.

Der findes forskellige grader af idoldyrkelse/kultopførsel.

Fra den hvor man lægger hjernen fuldstændig fra sig, undtagen lige den reptile del, og overgiver sig til uhildet dyrkelse. Det er også her vi ser bevægelsen mod at stigmatisere visse grupper/individer som syndebukke.

Og så er der den del, der er mere bevidst om farerne ved at udnævne én person til budbringer af sandheden/fremtidsutopien, men alligevel falder for den karismatiske ener som frontfigur for en bevægelse, fordi forbilleder savnes midt i dystopien.

Selvfølgelig er enere, eller frontfigurer fejlbarlige, og det gør en bevægelse skrøbelig, hvis den hænger hele sin bevæggrund på denne skikkelse.

På den anden side bliver et martyrium ofte et springbræt for udbredelsen af en bevægelse.
Tænk på den mest berømte, Jesus, (som måske, måske ikke, var flere forskellige hellige mænd?)
Og jeg kan komme i tanker om mange flere.

AOC er ikke den eneste personlighed i klima/lighedsbevægelsen, men hun brænder igennem.
Og det tror jeg mange har brug for som inspiration.

Det er et meget spændende emne !

ingemaje lange, Niels Duus Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Enig i at AOC er en stærk inspirator og et godt eksempel på et ellers veluddannet og præsentabelt ungt menneske, som tør tale ret rent og kritisk ud af posen ... og enig i at hun i langt de fleste tilfælde agerer kompetent, sagligt og loyalt mod folkelige/demokratiske interesser. Måske er det et spørgsmål om hvordan retorikken vender, det lader til at vi er enige i at sammenhængene er mangfoldige og at idoldyrkelse har det med at fjerne opmærksomheden (og dermed også hvad vi lægger energi ind i/vægt på) fra sagen/de fælles eksistensinteresser, som er det bæredygtige og genuint fælles forbindende i folkelige bevægelser.

AOC kan i princippet være kørt over af en lastbil imorgen eller republikaner om et tiår (måske også omvendt?); sagen skulle gerne blive stående i forgrunden.

Jesus, som historisk har fået skyld for at være kommunist, ateist, liberal og/eller ateist; tilmed fascister har kunnet inhalere ham i deres krigspiber, er vel i øvrigt også et eksempel på at idoldyrkelse meget ofte perverterer, måske særligt når den finder sted i religioners navne? Jeg er med på at Jesus på en hensigtsmæssig måde kan relateres til kærlighed og meningsskabelse, men mange religioner, herunder i den kristne tradition/kulturarv, minder svært betænkeligt om magt og forretningsudvikling. Bare så jeg ikke bliver misforstået ovenfor.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeps, det er indimellem svært altid at fange retorikkens nuancer på skrift; af og til får man fyret lige lovligt hurtigt af fra hoften..

Uha, jeg var netop selv ved at begynde at tale om religion, men skyndte mig at nøjes med Jesus som eksempel på et udødeligt idol, (som du er inde på kan tilpasses næsten enhver smag), for dén debat er måske bedre egnet til en anden tråd?

Lad os nu håbe AOC holder længe endnu :-)

Niels Duus Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Supplement:lad os håbe at dén sag, AOC aktuelt er med til at repræsentere, får styrke og folkelig forankring, så den kan udvikle sig på en bæredygtig og levendegjort måde? Forudsætningen for dette er bl.a. at givne politiske bevægelser gør sig umage med at øve selvkritik og dermed afstemme sig selv med dét, som kommer ud af munden på dem. Ellers indskriver de sig langsomt, men sikkert, i markedsmanøvrer, selvretfærdigheder og ligegyldigheder. Jeg er sikker på at AOC, hendes økonomisk priviligerede virkelighed taget i betragtning, nok skal få sig et komfortabelt liv. :)

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Eva, hun tjener på alene som kongresmedlem godt 170.000 dollars årligt og må dermed siges at være økonomisk priviligeret, specielt når vi lægger hendes kompetente funding-aktiviteter til. Men der lå altså ikke andet i det end at enhver med indtjening på dette niveau må betragtes som økonomisk priviligeret, og at AOC, så vidt jeg ved, (endnu?) ikke er korrupt. :)

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hanne, ja det er mange penge, såfremt man er almindelig lønmodtager over there.
Måske på linje med hvad en dansk minister får?
Alligevel synes jeg, man skal tage hendes baggrund i betragtning, samt det faktum at AOC stadig er aktivist, og knokler 24/7.
Og hun tjener vel ikke personligt på sine funding-aktiviteter?

Fra Mette-Line Thorups glimrende portræt her i Information 11/10 :

"Alexandria Ocasio-Cortez er født få uger før Murens fald i 1989. Men hun er også barn af finanskrisen. Hendes far ejede et lille arkitektfirma, og hendes mor var rengøringskone. Som femårig flyttede hun med familien fra det fattige newyorkerkvarter Bronx til en mere velhavende forstad, der havde bedre skoler.

I 2011 færdiggjorde hun sine studier i økonomi og internationale relationer på Boston University. Men hun var nødt til tage ekstrajob som bartender på en tacorestaurant på Manhattan ved siden af det arbejde, hun fik som underviser, da hun senere flyttede tilbage til Bronx efter farens død af kræft og familiens efterfølgende økonomiske vanskeligheder."

AOC har ved næsten overmenneskelig indsats vundet indpas i Kongressen, og er helhjertet modstander af kapitalismen. Hun er mere radikal end sin mentor, Bernie Sanders.

Jeg kender selvfølgelig godt indvendingerne; at hun nu er 'en del af systemet', og at det er næsten umuligt at bibevare sin integritet, når man bliver tvunget ud i politiske rævekager, vennetjenester, lobbyisme, etc.

Men lad os holde det for øje, at AOC ikke er mere priviligeret end andre, tværtimod, da hun ikke har gået på et top-universitet, har almindelige forældre, er latina og kvinde. Desuden har mærket hvordan det er når der ikke er noget velfærdssamfund, når en forælder dør.

Det er ingen garanti for ikke at blive korrupt i sidste ende, men indtil videre lader det til at hun holder sin sti ren.
Jeg opponerer blot imod at man taler AOC ned ved at trække privilegie-kortet, når det egentlig ikke er relevant.

Eva Schwanenflügel

Fun fact :

Idag har Alexandria Ocasio-Cortez rund fødselsdag, og bliver 30 år.
(Fem år, til hun kan stille op som præsident-kandidat!)

Congratulation :-)

Eva Schwanenflügel, jeg spiller ikke kort når jeg kommenterer (spiller i øvrigt yderst sjældent) - og jeg synes, det sjovt at fordi AOC er født under ikke-priviligerede kår, er hun ikke økonomisk priviligeret af den millionløn, hun årligt får som kongresmedlem. Jeg er selv født i en almindelig lønmodtagerfamilie og havde 4 studiejobs, mens jeg studerede - jeg mistede tidligt min mor og havde ingen til at hjælpe mig da jeg som 17årig flyttede hjemmefra. Men jeg tjener idag vel omkring det halve af AOC og anser mig selv for at være priviligeret, sammenlignet med hovedparten af danskerne. Det kan være at jeg skal til at betragte mig selv som noget andet, så. Tillykke til AOC og alle de andre mennesker, som idag har fødselsdag - og/eller de, som lever endnu en dag, trods kriser og krige og nød og lidelser.

Synes der var en forundring hos AOC under hendes tale. Hvorfor har i brug for mig her i København? Hvad laver jeg her? I er 1000 km. foran de fleste andre lande klimamæssigt. Stort set hele jeres parlament går ind for - på verdensplan - en progressiv klimapolitik. Hvorfor har I brug for en tale af mig? Er jeg blevet en celebrity?

Eva Schwanenflügel

Hanne, ja naturligvis er AOC blevet priviligeret.
Og det er man jo, når blot man tilhører den bedre stillede del af middelklassen, som du er inde på.

Det jeg mener er bare, at det er så nemt at delegitimere en person ved at sige, vedkommende er 'priviligeret'.
Så får man ligesom sat på plads, at de ikke længere har klarsyn og retfærdighedssans..
For folk som ikke kender til AOC's forhistorie, vil det derfor være misvisende efter min ringe mening.
Og alene fordi man er (blevet) priviligeret, betyder det jo ikke, at man dermed er blevet privilegieblind.

Det var muligvis slet ikke din hensigt, og i så fald undskylder jeg for min brug af kort-analogien :-)

ingemaje lange

1000 tak til Eva og Hanne for en sober dia-log og berigende udveksling af synspunkter. I sandhed en Sokratisk samale. Sådan skal det gøres☺