Læsetid: 7 min.

»Aula er klar til at blive rullet ud. Spørgsmålet er, om skolerne er klar til det«

Mandag bliver den nye kommunikationsplatform Aula rullet ud på langt størstedelen af landets folkeskoler, og den afløser dermed Skoleintra. I 9.a og 9.b på Aula-pilotskolen Mørkhøj Skole er eleverne glade, men deres lærer er mindre tilfreds
I 9.a og 9.b på Mørkhøj Skole bliver eleverne undervist i terror, mens Information er på besøg for at høre om skolens erfaringer med den nye kommunikationsplatform Aula.

I 9.a og 9.b på Mørkhøj Skole bliver eleverne undervist i terror, mens Information er på besøg for at høre om skolens erfaringer med den nye kommunikationsplatform Aula.

Anders Rye Skjoldjensen

21. oktober 2019

Efterårsferien er forbi, og ude på landets folkeskoler sker der store ændringer. It-platformen Aula skal nu erstatte det omdiskuterede Skoleintra og bliver dermed den primære kommunikationskanal for elever, forældre og personale på folkeskoler og i fritidsordninger i 88 af landets 98 kommuner.

På Mørkhøj Skole i Gladsaxe har de dog allerede benyttet Aula siden sommerferien, fordi skolen er en såkaldt Aula-pilotskole. Det vil sige, at den før størstedelen af landets folkeskoler er overgået fra at bruge Skoleintra til at bruge Aula som primær kommunikationskanal.

Da Information kommer på besøg for at høre om erfaringerne med den nye platform, har 9.a og 9.b samfundsfag sammen i natur- og tekniklokalet. Temaet er terrorisme, og på tavlen står der »FUKUYAMA VS. HUNTINGTON«.

Eleverne har lavet tidslinjer over terrorangreb, som de skal fremlægge for hinanden i grupper. Vi går med en gruppe af eleverne ud. Luna Rønning, Husnnah Karimzada, Rebecca Rasmussen og Madiha Naz Perveez sætter sig ved et bord på gangen og beder dem, der sidder ved siden af, skrue ned for musikken.

I gruppen er de glade for Aula, men synes egentlig også, at Elevintra var godt nok. De bruger nærmest kun Aula til at sende beskeder til deres lærere og hinanden, og til resten bruger de en helt anden platform: Skoleportalen.

»Det er der, vi gør alt,« siger Rebecca Rasmussen, mens Madiha Naz Perveez demonstrerer, at der i Aula er et link til Skoleportalen.

Ikke at de bruger linket – det er nemmere bare at gå direkte ind på Skoleportalen. Her har de en opslagstavle og kan se, hvilke opgaver de skal løse i undervisningen, og hvilke lektier de har for. Og forældrene kan også følge med.

Ifølge eleverne er den største forskel, fra da de brugte Skoleintra, at meget mere foregår på den anden platform, Skoleportalen.

»Aula er nok mest for forældre, tænker jeg. De får flest beskeder fra lærerne,« siger Hussnah Karimzada. Eleverne er enige om, at det virker, som om deres forældre synes godt om Aula.

I 15 år har Skoleintra været folkeskolernes primære online kommunikationsværktøj, og nærmest lige så længe har debatten om særligt siden for forældre, Forældreintra, raset. Der er for meget information, de ressourcestærke forældre tjekker Forældreintra for ofte, og de mindre ressourcestærke tjekker for lidt.

Det ender med, at skole-hjem-samarbejdet tager overhånd, og alle bliver pressede, har kritikken lydt. Debatten toppede, da regeringens Nationale Stresspanel tidligere på året offentliggjorde 12 anbefalinger til at nedbringe stress, og nummer ét lød:

»Luk Forældreintra/Aflys Aula«.

Nu overtager den nye kommunikationsplatform Aula – ikke med en målsætning om at nedbringe stress, men om at gøre kommunikation mellem lærer, elev, forældre, institution og andre skoler simplere og mere overskuelig.

I stresspanelets anbefaling om at droppe både Intra og Aula er en af begrundelserne, at kommunikationen mellem skole og hjem på nettet foregår hen over hovedet på eleverne. Men det oplever 9. klasseeleverne fra Gladsaxe ikke:

»Min mor fortæller mig alt, hvad lærerne skriver, hvis det handler om mig,« siger Rebecca Rasmussen. Og Luna Rønning stemmer i:

»Min far spørger altid: ’Hvad skal jeg svare til den besked?’«

Det er tid til at vende tilbage til klasselokalet. En af lærerne, Pernille Thorsgaard, følger os tilbage.

»Det er sjovt. For eleverne er det nok mest layoutet, der er anderledes ved Aula. For os smuldrer hverdagen,« siger Pernille Thorsgaard, mens vi går af sted. Hun underviser i dansk, samfundsfag og historie på Mørkhøj Skole, og så er hun også arbejdsmiljørepræsentant.

Kritik fra lærerforening

Det var egentlig planen, at skolerne skulle være overgået til Aula ved skoleårets start i august, men det blev udskudt til efter skolernes efterårsferie. Allerede før de fleste skoler er skiftet fra Skoleintra til Aula, har platformen modtaget kritik. Danmarks Lærerforening opfordrede tidligere i oktober KL til at udskyde implementeringen af Aula til starten af næste skoleår.

Kritikken fra lærerforeningen kommer, fordi foreningen har hørt fra sine medlemmer på pilotskoler, at platformen endnu ikke fungerer tilfredsstillende. Derfor vil det presse arbejdsmiljøet at overgå til Aula midt i skoleåret i stedet for efter sommerferien, som det oprindeligt var planlagt, mener Lærerforeningen.

Ti kommuner har valgt at udskyde overgangen til Aula, men vælger en kommune at gøre det, skal den selv betale ekstraomkostningerne, og de kan i yderste konsekvens komme op på en kvart million kroner.

Udvikling, drift og videreudvikling af Aula koster op mod 400 millioner kroner, og når det er fuldt udrullet, kommer der til at være omkring to millioner brugere af platformen.

Mangler mange funktioner

9.a og 9.b er færdige med at fremlægge deres terrortidslinjer for hinanden, og det er blevet tid til at lytte til Radio24syvs podcast Kundbypigen. Mens de lytter, skal de skrive deres tanker ned på post-its og sætte dem på plancher med spørgsmålene: ’Hvorfor blev hun terrorist?’, ’Hvad gjorde omverdenen for at manipulere hende?’, ’Hvad gjorde omverden for at forhindre det/hjælpe hende?’

Pernille Thorsgaard underviser i dansk, samfundsfag og historie på Mørkhøj Skole. Hun mener, at der er en lang række problemer med Aula, og at det ikke blot er opstartsvanskeligheder.

Anders Rye Skjoldjensen

»Hvis man mangler post-its, har vi flere. Hvis man mangler noget at skrive med, skulle man have husket sit penalhus,« siger Pernille Thorsgaard til klassen, mens eleverne finder skriveredskaber frem.

Pernille Thorsgaard har været på Aula siden sommerferien, og hun har ikke meget ros tilovers for platformen.

Når hun bliver spurgt til, om mængden af kommunikation mellem forældre og lærere – noget af det, som har været meget udskældt ved Skoleintra – er blevet mindre, er svaret ja. Men det skyldes ifølge Pernille Thorsgaard, at Aula ikke rigtigt fungerer.

»Vi kan ikke være sikre på, at beskederne kommer det rigtige sted hen. Hvis jeg for eksempel skriver en besked til 9.b, har det ikke været til at gennemskue, om det var eleverne, lærerne eller forældrene i klassen, der fik beskeden – eller om det var 9.b på en helt anden skole. Så har jeg ladet være med at sende den,« siger Pernille Thorsgaard.

Hun mener, at den lange række problemer, hun oplever ved at bruge Aula, ikke blot er opstartsvanskeligheder, men at Aula i forsøget på at være simplere og mere intuitivt mangler funktioner, som lærerne ellers har været vant til at bruge i Skoleintra.

»Vi får at vide, at det primært er et værktøj til at kommunikere mellem forældre og skole. Hvis man har de briller på, fungerer det jo egentlig okay. Men det, som presser lærernes hverdag, det er alle de praktiske funktioner, som mangler. Det kan være, de kommer løbende, men vi mangler dem jo nu,« siger Pernille Thorsgaard.

Nogle af de funktioner, som hun mangler, er såkaldte widgets, altså programmer som delvist integreres i Aula, hvis kommunerne ønsker det. Det er nemlig ifølge hende ikke dem alle, som virker endnu, og hun oplever, at de ofte holder op med at virke igen, når Aula bliver opdateret.

»Og så er det nemmere bare at gå direkte ind i de programmer. Intra var ligesom at se på sine gamle fodboldstøvler: Sådan nogle med helt nedslidte knopper, men i det mindste vidste man, hvor snørebåndene sad. Som internt arbejdsredskab på skolen fungerer Aula tungt.«

Pernille Thorsgaard forklarer, at det er små ting, der ikke virker, men at det også kan have større konsekvenser. Når hun sender en vedhæftet fil, skal modtageren klikke på den tre gange, før den åbner. Hun kan ikke se, hvilke af hendes kolleger, der er syge. I beskedfunktionen fungerer søgefunktionen dårligt, så hun bruger meget arbejdstid på at scrolle igennem beskeder. Og kalenderen virker ikke altid optimalt.

»Når kalenderfunktionen ikke virker, kan vi gå glip af vigtige møder, for eksempel med en skolepsykolog. Jeg kan være bekymret for, om det kan betyde, at elever ikke får den støtte, som de har ret til.«

Desuden kritiserer Pernille Thorsgaard, måden man gemmer personfølsomme filer i Aula, og at hun indtil videre ikke har kunnet flytte personfølsomme informationer om for eksempel test for ordblindhed fra Skoleintra til Aula.

Er skolerne klar?

Musik- og idrætslærer på Mørkhøj Skole Mikkel Buntzen er såkaldt Aula-superbruger. Superbrugerne på de forskellige skoler er medarbejdere, som er sat særligt godt ind i platformen og kan hjælpe og vejlede deres kolleger. Mikkel Buntzen har været på Aula siden februar og har været med til en række feedbackmøder med Aulas udviklere. Fra ham lyder mere positive toner om platformen:

»Der er potentiale i Aula. Hele visionen om, at det skal være simpelt og intuitivt, kan jeg godt lide. Nogle af funktionerne mangler så et par finjusteringer,« siger Mikkel Buntzen.

Alle landets kommuner overgår mandag til at bruge Aula i folkskolerne – med undtagelse af ti. Vælger en kommune at udskyde overgangen, skal den selv betale ekstraomkostningerne, og de kan i yderste konsekvens komme op på 250.000 kr.

Anders Rye Skjoldjensen

Ifølge ham er det småting, der skal til, før Aula fungerer gnidningsfrit, og han regner med og håber på, at de bliver rettet, når platformen er blevet rullet ud til resten af skolerne.

»Jeg var ikke så glad for Intra. Det hjælper også lidt på, at jeg ser mere positivt på Aula. Aula har skåret alt det overflødige fra og så gjort det mere op til de enkelte kommuner og skoler, hvad de vil tilføje med de her widgets,« siger Mikkel Buntzen.

Med hensyn til mængden af information mener Mikkel Buntzen ikke, at Aula løser noget i sig selv, men at overgangen til Aula kan være en god anledning til at gøre som på Mørkhøj Skole, hvor man har udstukket retningslinjer for, hvornår noget skal være en fællesbesked, et opslag osv.

»Jeg synes, det største problem omkring Aula er det dårlige rygte, som Aula allerede har fået,« siger han.

Skoleleder på Mørkhøj Skole Timm Troest Hald er også spændt på at se, hvordan Aula bliver modtaget, når de resterende skoler går på.

»Aula er klar til at blive rullet ud. Spørgsmålet er, om skolerne er klar til det. Aula er et værktøj til kommunikation mellem skole og hjem. Den del, der mangler, er interne redskaber til skolerne. Det er Aula ikke er så god til, for det er det ikke udviklet til. Derfor vil der nok være nogle funktioner, som lærerne har været vant til at have i Intra, som de nu ikke har i Aula,« siger Timm Troest Hald.

Han er dog overbevist om, at forældrene vil synes, at det er et fint system.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Anne-Marie Krogsbøll
Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen K Petersen

Tids- og datarøver, hvor børnenes data bliver gemt, selvfølgelig i et fremmet land, er aula.

Absolut unødvendigt, når så en konsulent fra aula udtaler, "Hvis man er vant til at tjekke Facebook, kan man også bruge Aula" så skal de helt store alarm klokker ringe.

Boykot det!

Hanne Utoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Jeppe Lindholm, Hans Aagaard, Bjarne Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Har vi fået en bedre folkeskole af SkoleIntra og Aula?

Har vi fået mere eller mindre stressede familier?

Er vore børns privatliv blevet mere eller mindre udsat?

Er de blevet mere eller mindre datagrise?

Kunne skolen evt. være blevet endnu bedre, hvis de samme milliarder ikke havde været brugt til Intra/Aula/Ipads osv., men til flere lærere og gode lokaler?

Ole Svendsen, Torben Bruhn Andersen, jørgen djørup, Hanne Utoft, Kim Houmøller, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Jeppe Lindholm, Hans Aagaard, Bjarne Andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

I mine øjne er Intra/Aula udtryk for salamimetoden til totalovervågning. Profileringen af børnene starter efterhånden nærmest ved fødslen, data indsamles, samkøres, profileres og gemmes i eksploderende omfang. Børnene bliver ikke spurgt - de har ingen mulighed for at undgå, at alle disse nærgående oplysninger om dem med stor sandsynlighed kommer til at forfølge dem resten af livet - med uoverskuelige følger. Kan man overhovedet kræve dem slettet?

Hvis politikere, topembedsfolk, forskere og tech-giganter får magt som de har agt, kommer data til at samkøres med genetiske data, data fra sociale medier og wearables, sundhedsdata osv. osv. Perspektiverne er skræmmende.

Aula/Intra er overvågningsprogrammer, som har meget lidt med god undervisning at gøre - undervisningen er bare figenbladet, som overvågningen gemmer sig bag. Man kan ji ikke bare gå ud til befolkningen og åbent sige "Vi ønsker at totalovervåge jer".

Ole Svendsen, Torben Bruhn Andersen, Jens Erik Starup, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Jeppe Lindholm, Bjarne Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Nu bliver det hele meget bedre. Nu får vi AULA. Digitalisering skaber afstand mellem mennesker. Og det på alle dimensioner. Hvordan skulle det da kunne gøre noget bedre. Vi taler mindre og mindre sammen, for nu kan alt ordnes på en app eller Google.

AULA starter i dag. Det samme gør så en ny ballade om alle det fejl og mangler det så har. Om få år bliver det så igen udskiftet til noget mere moderne med endnu mere forbedrede muligheder end det forældede AULA. Software husene kan ikke få armene ned for alle de milliarder kr. der venter dem forude igen og igen og igen.

Hanne Utoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

For ikke lige at glemme. Hvad var der overhovedet galt med forældreintra? Der var dårlig omtale i medierne om at det ikke fungere og at der var alt for mange beskeder. Jeg har et barn i folkeskolen og jeg har brugt forældreintra i snart 8 år uden problemer. At der kan være mange beskeder er jo ikke en systemfejl. Men en bruger fejl. I øvrigt sortere jeg beskederne. Og dem jeg ikke har brug for læser jeg ikke. Det er oftest alle mulige beskeder og kommentarer fra andre forældre.

Anne-Marie Krogsbøll

"Slap nu af alle sammen - husk at tage ja-hatten på"

Kan du argumentere lidt for det synspunkt, Bjørn Jønson?

Kim Houmøller, Rolf Andersen, Bjarne Andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Prisen for Aula er vanvittige 400.000.000 kr!!!

Hvad godtgør en udskrivning af den størrelse, når forgængeren fungerede?

Rolf Andersen, Hanne Utoft, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Hvad godtgør en udskrivning af den størrelse, når forgængeren fungerede?"

Jeg gætter på godt lobbyarbejde, BigBrother-ambitioner i embedsapparatet, og forskningsindustriens krav om flere og flere og flere data...

Rolf Andersen, Bjarne Andersen, Jeppe Lindholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Rasmus Knus
21. oktober, 2019 - 15:04 :

"Prisen for Aula er vanvittige 400.000.000 kr!!!
Hvad godtgør en udskrivning af den størrelse, når forgængeren fungerede?"

Måske har det i den forbindelse relevans at kigge på hvem der har været med til at udvikle AULA.

Et af firmaerne er nemlig Netcompany.

Det selvsamme firma, der har vundet udbuddet om en ny e-postkasse over den gamle udbyder E-boks på uigennemsigtig vis.
Det betyder, at vi i fremtiden kan ende med to e-postkasser istedet for én..
Og ingen kat kan forklare, hvorfor det er nødvendigt, bortset fra at henvise til 'udbudsreglerne'.

Rolf Andersen, jørgen djørup, Hanne Utoft, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Og ingen kat kan forklare, hvorfor det er nødvendigt, bortset fra at henvise til ’udbudsreglerne’."

Det viser jo bare, at firmaernes rettigheder står over borgernes velfærd og behov. Velfærdsstaten er til for firmavelfærd - ikke borgervelfærd...

Danmark ejes af lobbyister....

Rolf Andersen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

400.000.000 kr. for en hjemmeside er da en slat. Den nye ejendomsvurderings hjemmeside koster indtil nu 970.000.000 kr.. Begge skal så løbende vedligeholdes, opdateres og forbedres, samt alverden widges udvikles. Alt sammen til et årligt 3 cifret fantasiful millionbeløb. Dertil kommer så et utal af andre offentlige hjemmeside til fantasi milliarder af kroner så som sundheds platformen til de nye supersygehuse som bruger en stor del af personalets arbejdsdag bare at finde rundt i og skrive, opdatere og udvide lange journaler i. De varme hænder er blevet kolde. Pris langt over 2.500.000.000 kr. alene i hovedstadsområdet. Alt i mens læger og sygeplejesker er ved at løbe sig til døde for at nå det det egentlig drejer sig om: At helbrede de syge. Og alt dette skal naturligvis også vedligeholdes, opdateres og udvikles over alen lange og uendelige møderækker for et årligt svimlende 3 cifret million kr. beløb. Og alt i mens vi alle sammen for mere og mere travlt med at løbe rundt om hinanden og innovere en uendelig strøm af projekter suger smarte personer vilde milliard kr. beløb ud af den digitale bagdør uden nogen opdager en pind - For alle har jo så travlt med... Ja med hvad egentlig?

Rolf Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Hanne Utoft, Kim Houmøller, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Onde digitalisering.. nu bliver de endnu bedre til at logge og registere os!
Omvendt kunne man jo acceptere at der er gjort nogle erfaringer efter (mange) hårde år med SkoleIntra og give systemet en chance.
Ideen er vist at det skal gøre kommunikation mellem lærere og forældre nemmere.
At det ikke flytter nutiden tilbage til dengang lærer/forældre forholdet var meddelelsesbogen og den årlige forældrekonsultation, kan man vel dårligt bonge systemet for.
Lærerne ville have et øget ansvar på forældre og det fik de, bl.a. via skoleIntra.
Systemet SkoleIntra har i dén grad været beta-testet (i mere end 25 år?) og nu kommer noget der hjælper på de problemer som både lærerere og forældrere har beklaget sig over.
Igen, giv det nu en chance før i beklager jer.

Claus E. Petersen

@Jeppe Lindholm
"400.000.000 kr. for en hjemmeside er da en slat...."

Du lever i en fantasi verden.. prøv at lave bare en lille webside hvor al tilgang til familiebillederne afhænger af en til enhver tid gældende og ændret lov, hvor billeder af dig og familien figurerer.

Nu laver vi reglerne for billder og tekst om (det sker ret ofte), så kun dem der har mødt junior på det tidpunkt hvor billedet er taget, og som på det tidspunkt, plus/minus 6 måneder, var professionelt engageret med junior og som ikke efterfølgende pådrog sig en dom for usædelig omgang med børn har ret til begrænset adgang i henhold til den på det tidspunkt gældende lov.
Og det er kun familiebilledederne og historikken på alle sagsbehandlere, trænere osv du skal holde styr på.
Offentlige systemer er massive i deres regel og lov håndtering.

Anne-Marie Krogsbøll

Claus E. Petersen:

Du siger:
"Lærerne ville have et øget ansvar på forældre og det fik de, bl.a. via skoleIntra."

Men spørgsmålet er stadig:
Har vi fået en bedre folkeskole af SkoleIntra og Aula?

Har vi fået mere eller mindre stressede familier?

Er vore børns privatliv blevet mere eller mindre udsat?

Er de blevet mere eller mindre datagrise?

Kunne skolen evt. være blevet endnu bedre, hvis de samme milliarder ikke havde været brugt til Intra/Aula/Ipads osv., men til flere lærere og gode lokaler?

Og hvis formået er det, du nævner (jeg husker det ikke), kunne vi så måske på nuværende tidspunkt finde en anden måde at opfylde det formål på? Kunne lidt mindre ikke gøre det? Nu, hvor vi af bitter erfaring ved, hvad det koster af blod, sved, skuffelser og fiaskoer at digitalsire helt ind i sjælen af folkeskolen?

I baggrunden af Aula findes diverse økonomiske og forskningsmæssige interesser, der slører klarsynet.

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Og så er der lige det med privatlivet - altså børnenes:
https://www.berlingske.dk/danmark/ny-skoleplatform-kritiseres-for-at-tag...

Hvad mon vore børn og børnebørn vil sige om 10 år, når de som voksne opdager, at de har digitale kæder om halsen og lænker om foden?

Får vi en ny Thunberg-generation, som er rasende på den forældregeneration, som solgte deres frihed?

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

@Anne-Marie Krogsbøll

"Men spørgsmålet er stadig:
Har vi fået en bedre folkeskole af SkoleIntra og Aula?"

Det siges at det ikke findes dumme spørgsmål, men kun dumme svar..
Det er dit spørgsmål så en modsætning til.

Et kommunikations bindeled der sikrer at lærere og forældre har så lidt med hinanden at gøre som det er muligt er jo ikke vejen frem
For at komme frem og etablere respekt for lærere som autoritet, jeps det var fy-ordet, kræver det at lærerne holder op med at sidde ned og være fesne og sige at "vi kan ikke mere".
Lærerne er bindengalme nødt til at sige fra på deres egen dygtighed, og melde fra når børn er for fucked-up og asociale, simpelthen fordi at det sænker niveauet i en klasse.
Det er muligt at der ryger et par stakkels børn på den konto , men lærerne er nødt til at genetablere sig som en respektabel faggruppe, selvom der nok er et stykke vej op ad bakke efter de sidste 40 års nedtur i zigzag og politisk aktivisme.

Claus E. Petersen

@Anne-Marie Krogsbøll

"Hvad mon vore børn og børnebørn vil sige om 10 år, når de som voksne opdager, at de har digitale kæder om halsen og lænker om foden?"

Jeg vil nødigt lyde alt for kynisk, men det er for fanden ikke mit eller dit problem. Det er deres problem som de forhåbentlig selv kan løse.

Anne-Marie Krogsbøll

Claus E. Petersen:

Ja, du bekræfter så, at der også findes dumme svar - i hvert fald svar, som ikke respekterer, at der kan være andre synspunkter på en sag, men kun "Vi alene vide", hvilket for mig at se er temmelig dumt.

"For at komme frem og etablere respekt for lærere som autoritet, jeps det var fy-ordet, kræver det at lærerne holder op med at sidde ned og være fesne og sige at "vi kan ikke mere".
Lærerne er bindengalme nødt til at sige fra på deres egen dygtighed, og melde fra når børn er for fucked-up og asociale, simpelthen fordi at det sænker niveauet i en klasse.
Det er muligt at der ryger et par stakkels børn på den konto , men lærerne er nødt til at genetablere sig som en respektabel faggruppe, selvom der nok er et stykke vej op ad bakke efter de sidste 40 års nedtur i zigzag og politisk aktivisme."

Hvad har det med Aula at gøre?

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Jens Hedegaard Laursen Pind anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Claus E. Petersen:

"Jeg vil nødigt lyde alt for kynisk, men det er for fanden ikke mit eller dit problem. Det er deres problem som de forhåbentlig selv kan løse."

Ja, det anede mig, at det er sådan du tænker - lige til spidsen af egen næse.... men det bekræfter da i hvert fald min pointe, at der er grund til bekymring på det punkt.

Hvad kender du egentligt selv til Aula?

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

@Anne-Marie Krogsbøll

"..lige til spidsen af egen næse.."
helt ærligt, hvis dine børns og børnebørns liv er afhængige af dine foranstaltninger, er de jo ilde hjulpne når du en dag tager det sidste skridt.Og hvad så med deres børn, og deres børns børn osv...

"Hvad kender du egentligt selv til Aula?"

Jeg har kun hørt en meget vag omtale i Radio24/7, men jeg håber da at platformen adresserer nogle af de problemer som har martret SkoleIntra.

Claus E. Petersen

Ang. Aula.. Læg mærke til at der bliver kørt en "beta-test" på 20 udvalgte skoler. Det er nye gode tider. Jeg tror at der er en chance for at et offentligt IT-projekt rent faktisk kommer til at fungere efter hensigten.
At det måske ikke tilgodeser visse grupper indenfor lærerne er noget helt andet, men jeg er sikker på at vi også ser dem ytre sig i debatten når beta testen er overstået.

Note: Jeg er på ingen måde associeret med projektet Aula.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Claus E. Petersen.

"helt ærligt, hvis dine børns og børnebørns liv er afhængige af dine foranstaltninger, er de jo ilde hjulpne når du en dag tager det sidste skridt. Og hvad så med deres børn, og deres børns børn osv"

Har du selv børn? Ønsker du ikke at efterlade en rimelig anvendelig og menneskelig verden til dem? Ønsker du ikke at beskytte dem mod fremtidig udnyttelse og overgreb i det omfang du kan gøre noget? Har du samme holdning til forsøgene på at begrænse klimakrisen? Det er os, der lige nu lægger kimen til, at vore børn risikerer at være databacongrise for storkapitalen resten af deres liv. Det forpligter da ift. at tænke sig godt om, og ikke gøre noget, som potentielt kan medføre store problemer for dem senere.

Den uhæmmede dataindsamling er ikke en forudsætning for, at Aula kan være et hjælpemiddel for børn, familier og lærere til at kommunikere.

Hvis du har læst Shoshana Zuboffs verden over meget roste bog "Overvågningens Tidsalder", så vil du vide, at det at beskytte friheden mod overvågningskapitalisterne (som bl.a. gemmer sig i skyggen af Aula) ikke er noget, man kan klare på individuelt niveau en gang i fremtiden. Det er tæt på at være for sent allerede.

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

@Anne-Marie Krogsbøll

jeg har ikke læst "Overvågningens Tidsalder", men tilbage til spørgsmålet.
Nej, jeg har ikke tænkt mog at våge over mine børns fremtid.
Den er deres helt alene og de må selv stå for den med alt hvad de har lært og opdager.
Forhåbentligt ender de med at blive klogere end både dig og mig, men det sker ikke ved at vi bygger et beskyttet værksted over dem.
De må møde deres udfordringer og problemer som vores generation gjorde, og løse dem på bedste vis.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Claus E. Petersen.

Ja, vi er jo så meget uenige. I mine øjne er det ikke et spørgsmål om at bygge et beskytte værksted til dem, men om ikke at undergrave deres fremtid ved at efterlade dem en ubeboelig ruinhob - på den ene eller den anden måde.

Claus E. Petersen

@Anne-Marie Krogsbøll

"Ja, vi er jo så meget uenige."

Det er vi, men det skal nu ikke skille os ad.
Hvis du har læst "Mennesker Derude" fra en svensk og ovenikøbet kvindelig journalist om hendes tur fra Malmø, 5 maj, 1945, til det sydlige Italien i ruinerne af anden verdenskrig så ved du også at vore børn har styrken til ikke bare at genskabe men at bygge nyt.
Jeg har ingen bekymringer på næste generations vegne, overhovedet.

Anne-Marie Krogsbøll

Claus E. Petersen:

Tak for tip, den vil jeg se efter.

Men hvis vi skal kigge tilbage, så var der netop tusindvis af unge mennesker, som i de år risikerede eller ofrede livet for at forsvare fremtidige generationer mod at vokse op i et totalitært samfund. frihed kommer ikke af sig selv.

Claus E. Petersen

@Anne-Marie Krogsbøll

"..tusindvis af unge mennesker, som i de år risikerede eller ofrede livet for at forsvare fremtidige generationer .."

Jeg tror, helt uden at have spurgt, at de unge mennesker ville skide fremtidige generationer et langt stykke..
Millioner af unge mænd døde i den krig, og der var vist ingen af dem der havde "fremtidige generationer" i sigte da de meldte sig til tjeneste eller blev tvangsindskrevet.

Anne-Marie Krogsbøll

"Jeg tror, helt uden at have spurgt, at de unge mennesker ville skide fremtidige generationer et langt stykke..
Millioner af unge mænd døde i den krig, og der var vist ingen af dem der havde "fremtidige generationer" i sigte da de meldte sig til tjeneste eller blev tvangsindskrevet."

Jeg tror, at nogen tænke længere end bare på sig selv - f.eks. fordi de selv havde børn. Men uanset hvad så går jeg ud fra, at vi andre, som har nydt godt af det, er taknemmelige - det er jeg i hvert fald. Tænk, hvis de ikke havde gidet kæmpe....

Claus E. Petersen

@Anne-Marie Krogsbøll

"Tænk, hvis de ikke havde gidet kæmpe...."

Det tør jeg ikke engang tænke på.

Claus E. Petersen

@Eva Schwanenflügel

Ja, men med GDPR implementeret i dansk lov, så er det jo nærmest umuligt at overholde loven for andre end små enmands drevne lokale iskiosker som ikke anvender computere i nogen form.
Og dét er jo også et problem.