Læsetid: 6 min.

C40-borgmestre lancerer ’Global Green New Deal’: Vi kan ikke vente på regeringerne længere

Det går for langsomt med den grønne omstilling på globalt plan. Derfor går verdens storbyer nu sammen om en ny aftale, som skal sætte fart på udviklingen. Byernes borgmestre er samlet til topmøde i København, hvor de præsenterer planen
Københavns Kommune har en ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. En regnefejl har dog vist sig, at ambitionen kan blive mere end dobbelt så dyr som antaget. Alligevel tror Frank Jensen, det er realistisk, at kommunen når i mål i 2025.

Københavns Kommune har en ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. En regnefejl har dog vist sig, at ambitionen kan blive mere end dobbelt så dyr som antaget. Alligevel tror Frank Jensen, det er realistisk, at kommunen når i mål i 2025.

Alfredo Estrella

10. oktober 2019

Et par minutter over 14 træder C40-formandskabet ind i festsalen på Københavns Rådhus, der danner rammen om den officielle åbning på C40-klimatopmødet.

Omkring 30 pressefotografer har taget opstilling til venstre for scenen, og bag dem er lokalet proppet med internationale pressefolk, borgmestre, diplomater.

Værten for topmødet, Københavns overborgmester Frank Jensen, sætter sig i midten og tager som den første ordet.

»Det er med stor glæde,« begynder han.

»At vi i C40 i dag lancerer en ny global forpligtelse. En Global Green New Deal.«

Det tager ikke mange minutter, før budskabet fra de repræsenterede borgmestre på scenen står klart for enhver:

Verdens stats- og regeringsledere har fejlet i at levere de svar, der skal til for at forhindre den globale klimakrise. De har ikke handlet på det, de har lovet. Ikke sat de mål, som de burde. Derfor må verdens storbyer nu træde sammen og forsøge at løfte ansvaret i samarbejde.

C40’s nye aftale vil ifølge borgmestrene skabe den nødvendige handling for både at sikre »miljømæssig og økonomisk retfærdighed« i verdens storbyer. De to ting er uadskillige, mener de.

»Aftalen betyder, at vi skal rykke hurtigere frem i bussen og levere resultater, så vi når i mål med Parisaftalen. Det er os, der er samlet i København de her dage, der skal levere på den grønne omstilling,« siger Københavns overborgmester Frank Jensen til Information i et interview før pressemødet gik i gang.

’Global Green New Deal’ indeholder fire overordnede principper. De 94 storbyer anerkender først og fremmest, at verden befinder sig i en »global klimanødstilstand«.

Derudover forpligter C40-byerne sig – endnu en gang – til at overholde Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 graders celsius. Det skal ske ved at bremse udledningerne inden for transport, industri, bygninger og spild.

C40-byerne lover samtidig at sætte »klimahandling i centrum af al beslutningstagen«.

Byerne skal levere

C40-gruppen består af 94 af de største byer i verden og bærer ansvaret for næsten 80 procent af verdens energiforbrug og knap 75 procent af de globale drivhusgasser.

Med den nye grønne aftale vil netværket endnu en gang vise, at man forpligter sig på at handle i overensstemmelse med den Parisaftale, som verdenssamfundet indgik under Cop21-mødet i 2015.

»Som borgmestre er vores førsteprioritet at beskytte vores borgeres sikkerhed,« siger Paris-borgmester Anne Hidalgo, der frem til årets topmøde har været formand for C40-gruppen.

»Verdens ledere mødtes sidste måned i New York og fejlede endnu en gang i at blive enige om noget, der bare er i nærheden af den handling, der er nødvendig for at stoppe klimakrisen,« siger hun.

En central del af C40-netværket er, at storbyerne deler sine data om CO2-reduktioner og klimaløsninger med hinanden. På den måde bliver det nemmere at lære af de gode eksempler, lyder rationalet.

»Det at dele erfaringer og resultater er noget af det vigtigste i C40-organisationen. Det gør, at man kan komme hjem og lave løsninger hos sig selv,« siger Frank Jensen.

– En del af aftalen er, at C40-byerne skal sætte klima i centrum af al beslutningstagen. Men hvordan sikrer C40, at det reelt også sker, når byerne igen er vendt hjem fra København, og hverdagen melder sig?

»Her i C40 står man til regnskab over for, at man leverer. Ellers rykker man ud af organisationen. Det her er ikke en forening, hvor man bare kan betale kontingent og så være sovende partner. Man betaler med sin aktive deltagelse,« siger Frank Jensen.

Han tilføjer, at alle C40-byerne har en 2020-klimaplan, som de løbende bliver evalueret på. Og leverer en by ikke på den, mister de det prestigefyldte medlemskab.

»Vi vil kun have de byer med, der er helt fremme på klimadagsordenen og omstiller deres by,« siger Frank Jensen.

Det går for langsomt

Borgmestrenes nye globale ’Green New Deal’ er inspireret af det vidtgående amerikanske lovforslag, der har til formål at takle klimaforandringer såvel som social ulighed via store offentlige investeringer.

Som bannerfører står den demokratiske stjernepolitiker Alexandria Ocasio-Cortez, der er en markant stemme i den internationale klimadebat og blandt andet taler under fredagens klimamarch på Rådshuspladsen i København.

Ligesom det demokratiske lovforslag kæder ’Global Green New Deal’ social ulighed og fattigdom sammen med klimakrisen. Selv om C40-byerne repræsenterer 700 millioner indbyggere, kan det umiddelbart virke som en stor mundfuld at løse, hvis ikke verdens stats- og regeringsledere bakker op.

Københavns Kommune har en ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Der er dog opstået problemer undervejs, fordi det har vist sig at blive mere end dobbelt så dyrt som ventet.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Og ifølge Frank Jensen går de statslige spor over en bred kam for langsomt.

»Vi har ikke tid til at vente på de nationale beslutningstagere. Ja, vi fik en Parisaftale i 2015. Og den har vi taget til os i byerne. Men når man ser på, hvad der for eksempel foregår i USA, så er det skræmmende på det føderale niveau,« siger han.

Ifølge overborgmesteren er det derfor positivt, at flere af de allerstørste byer i USA disse dage er til stede i København og støtter op om aftalen.

Han peger på, at LA’s borgmester Eric Gercetti som ny formand for C40-netværket har samlet mere end 250 amerikanske byer i nu at støtte op om Parisaftalen.

»Det lægger pres på verdens store nationer på klimadagsordenen, og det kan hjælpe med at få dem tilbage på sporet,« siger Frank Jensen.

LA-borgmester Eric Gercetti udtaler, at »principperne i Global Green New Deal repræsenterer en filosofi, hvor vi leverer miljømæssig og økonomisk retfærdighed sammen,«

Ifølge Kate Raworth, britisk økonom og forfatter til bogen Doughnut-økonomi, er aftalen »bevis på det momentum, som verdens mest indflydelsesrige byer kan skabe, når de øger deres kollektive ambitioner.«

»Det er ikke en nem udfordring, men C40-byerne ved, at tiden nu er til at handle,« udtaler hun.

Berlins borgmester Michael Müller understreger, at »de største miljømæssige udfordringer kun kan overkommes, hvis vi holder vores fokus på social retfærdighed og ikke mister blikket for det økonomiske perspektiv.«

Jensens forventninger

C40’s klimatopmøde afholdes hvert tredje år, og værtsbyerne har før været London, New York, Seoul, São Paulo, Johannesburg og Mexico City.

København har – uden at være en megaby – været medlem fra 2006. Ifølge C40 er det som en anerkendelse af hovedstandens grønne profil og københavnermålet om at være CO2-neutral i 2025.

Hovedformålet med klimatopmødet er ikke at diskutere nye målsætninger, men derimod hvor langt C40-byerne er kommet, hvordan de når videre, og hvilke konkrete løsninger der kan få dem i mål med Parisaftalen.

Frank Jensens forventninger til mødet er, at byerne kan skærpe klimakampen. Han håber, at København kan tjene som et godt eksempel på, at vækst og høj levestandard godt kan kombineres med grønne tiltag som vindenergi, rent vand i havnen, cykelkultur og kollektiv trafik.

»Så dem, der går rundt og tror, at klimavenlige byer skal være kedelige byer, de kan godt tro om. København er et levende eksempel på, at man sagtens kan være grøn og spændende,« siger han.

Københavns Kommune har en ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Der er dog opstået problemer undervejs, fordi det har vist sig at blive mere end dobbelt så dyrt som ventet – 5,1 milliarder kroner – og fordi en regnefejl har betydet, at kommunen mangler at finde en reduktion på 200.000 ton CO2. Alligevel tror Frank Jensen, det er realistisk, at kommunen når i mål i 2025.

»Ja, det er det,« siger han og fremhæver kommunens netop indgåede budgetaftale fra sidste uge. Her blev borgerrepræsentationen enige om at investere endnu mere i cyklisme, hæve beboerlicenserne til biler markant og sikre gratis parkering for elbiler.

Borgmesteren erkender dog, at kommunen har brug for hjælp udefra.

»Vi skal have omstillet bilparken,« siger han.

Og der er det nødvendigt med hjælp fra regeringen til for eksempel at etablere en miljøzone, siger borgmesteren.

»Nu skal den nye regering altså levere på personbiler, så vi kan få omstillet bilparken til at være grøn.«

Kommunen satser også på den endnu meget umodne teknologi carbon capture, som går ud på at indfange CO2 og gemme den af vejen eller genbruge den. Frank Jensen tror dog på, at teknologien når at blive klar og taget i brug inden 2025.

»Jeg er overbevist om, at det bliver muligt inden for de kommende år. Der bliver investeret så meget i at finde de her løsninger globalt,« siger han.

Borgmesteren håber, at den indfangne CO2 for eksempel vil kunne genbruges i flybrændstof.

»Hvis vi vil det i Danmark, så kan vi også komme i front,« siger han.

»Vi har store spillere inden for energiområdet som Ørsted, der gerne vil være med til at kigge på, hvordan man for eksempel kan udvikle CO2-neutralt brændstof til fly. Og jeg håber, at den nye klimaminister Dan Jørgensen også ser det her som en mulighed for, at Danmark som nation kan være det innovative foregangsland, som vi har været det på vindeventyret.«

Arkivfotos.
Hør mere i podcasten
Frederiksberg Kommunes skybrudsprojekter er skræddersyet ind i det eksisterende bymiljø som her i Grøndalen bag Flintholm Svømmehal. Skybrudsprojekterne er et af de seks danske projekter, der er med på den nye Cities100-liste over markante grønne byprojekter.
Læs også
Klimaaktivister får fredag en chance for at præge verdensopinionen, når de holder Folkets Klimamarch under C30-mødet i København. Til demonstrationen taler den amerikanske stjernepolitiker Alexandria Ocasio-Cortez. Her et billede fra klimastrejken på Christiansborg Slotsplads tidligere i år.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Kære C40 Cities Climate Leadership Group
Held og lykke med projektet.
‘Rettidig omhu’ og ‘alt hvad der er værd at gøre, er værd at gøre ordentligt.’

Kast et blik på følgende.

Traditionelle vækstøkonomer er ‘ikke’ en del af løsningen, men ‘selve’ problemet.
Link: https://youtu.be/J9_Xc9wxByM

Doughnut-økonomi.
Link: https://youtu.be/U86VB28KYZ

Der bør indføres en afkobling fra finanssektorens casino økonomi.

Fra link:
“Samtidig har Nationalbanken erkendt, at de private banker skaber penge til sig selv ved at låne dem ud som kontopenge i stor fart og til en rente, så den samlede pengemængde i samfundet – nu mere end 1.250 mia. kr. – vokser med ca. syv procent om året.

De nye penge havner for en meget stor dels vedkommende som profit hos bankernes aktionærer og direktører. Så når politikerne nu skal planlægge den grønne omstilling via finansloven 2020, er disse penge, op mod 100 nye mia. kr., altså ikke en del af budgettet. Men det kunne de blive..”

Citat Johan Keller
Link: https://www.information.dk/debat/2019/08/pengereform-kan-finansiere-groe...

Werner Gass, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kære Frank Jensen.Få nu privatbilismen ud af byen den koster flere tusinde københavnere adskillige af deres livsår. mvh

Kirsten Lindemark, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Erik Winberg - Kan du ikke bare dokumentere bare en lille bitte af dine løse påstande. Der er gået ren børnehave i argumentationen. Bliv nu voksen og lad være med at fylde spalterne med usandheder!

Lise Lotte Rahbek

Hvordan vil man så forsvare at rive bygninger ned, fordi man ikke kan lide de mennesker, der bor der? (ghettoplan-dk) Mennesker uden formuer skal ud af byerne... og hvordan harmonerer det så med trafikplanerne?
jeg ønsker Frank Jensen held med projektet, men indtil videre minder det mest om en fis i en hornlygte, når ikke regeringerne spiller med i orkesteret.

Ete Forchhammer

I "Fremtidens forstad" NærHeden satser man, dvs. Høje Taastrup kommune og Real Dania, på at fremtiden i hvert fald IKKE er el-bilernes og den kollektive trafiks! Det skorter ikke på P-pladser, helt uden ladestandere, i det kommende P-hus (nb længste gå-afstand til Hedehusene station er 11 minutter) kommer der ladestandere på øverste etage, der bygges bro over jernbanen af hensyn til bilerne - en bro der kunne forkorte vejen til stationen for fodgængere hvis man havde villet det...
Der tales om miljøvenlighed, altså i den udstrækning det ikke er ubekvemt.
Ikke noget med at gå foran her!
Kan de små positive tiltag der vitterligt er der, opveje at det store, trafikale mangler?

Lise Lotte Rahbek, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Erik Winberg

Er det ikke de mange store transportbiler, der forurener mest?
Derudover er der også krydstogtskibene samt de gamle diesellokomotiver.
Desuden bliver der også brugt diesel på mange byggepladser, etc.
Der er utallige forureningskilder.

Mogens Fosgerau

5,1 milliarder kr... Man kan få perspektiv på dette beløb, ved at meditere over den oplysning, at Københavns Kommune i dette års budgetforhandling var få millioner kr. fra at skulle smide mennesker med Downs syndrom ud fra deres bosteder. København bruger meget færre penge på socialområdet end sammenlignelige kommuner.