Baggrund
Læsetid: 7 min.

Danske boligpriser er rekordhøje, men vi er næppe på vej ind i en ny boligboble

Den lave rente har sendt huspriserne i vejret. Sidst det skete, udløste det en global finanskrise. Men selv om det danske boligmarked anno 2019 er følsomt, er der ikke meget, som tyder på, at vi er på vej ind i en ny boligboble. Tre eksperter forklarer hvorfor
Særligt i København er boligpriserne steget i årevis – men mens rækkehuse og villaer er lidt højere end niveauet fra 2005-07, har lejlighederne nu i et par år været en del dyrere end lige før krisen.

Særligt i København er boligpriserne steget i årevis – men mens rækkehuse og villaer er lidt højere end niveauet fra 2005-07, har lejlighederne nu i et par år været en del dyrere end lige før krisen.

Lars Laursen

Indland
30. oktober 2019

Da de økonomiske vismænd i begyndelsen af oktober udgav deres årlige vismandsrapport om dansk økonomi, fremhævede de for første gang de potentielle problemer ved den historisk lave rente.

I Danmark er det Nationalbanken, der fastlægger renten. Siden midten af september har den været minus 0,75 procent. Og i løbet af efteråret har flere danske banker indført minusrente for formuende kunder, der altså skal betale for at have pengene stående i banken.

Men det rekordlave renteniveau risikerer at bidrage til bobler, eksempelvis på boligmarkedet, lød det fra vismændene i deres seneste rapport.

Det var netop en boligboble, der for ti år siden udløste den største finanskrise siden 1930’erne. Da den sprængte, efterlod det banker, investeringsselskaber og husejere med milliardtab og igangsatte en global recession.

En boligboble dækker over en kunstig stigning i priserne på boliger. Stigningen betegnes som en boble, fordi den er uholdbar. Den vil på et tidspunkt sprænge, og som følge deraf vil boligernes værdi falde drastisk.

I dag er priserne på danske ejerlejligheder, villaer og rækkehuse på det højeste niveau nogensinde, og altså højere end op til krisen for ti år siden – også når man korrigerer for inflation.

Men betyder det, at vi er på vej ind i en ny boligboble? Og hvis ikke, hvad er så anderledes end under den sidste finanskrise? Det har Information spurgt tre eksperter om.

Store prisstigninger

Årsagen til, at lave renter kan øge risikoen for en boligboble, er ret simpel. Rentesatsen udgør en stor omkostning ved det lån, som optages til en bolig. Når renten er lav, muliggør det altså et dyrere boligkøb. Det øger efterspørgslen og presser huspriserne op.

Hvis huspriserne når et så højt niveau, at køberne ikke længere er villige til at betale, eller renten pludselig hæves, så omkostningerne for boligejere stiger til et niveau, de ikke har råd til, så kan det i værste fald føre til en bristet boligboble. Det forklarer Jesper Rangvid, som er professor i økonomi på Copenhagen Business School.

Der har de seneste år været markante prisstigninger på ejerlejligheder og huse i Danmark, og i 2017 fandt Nationalbanken det nødvendigt at tænde advarselslamperne over boligmarkedet i København. Prisstigningerne i hovedstaden var »bekymrende høje«, lød det i Nationalbankens analyse af dansk økonomi.

Kvadratmeterpriser siden 1992

 

I dag er huspriserne højere end før finanskrisen. Men de seneste år er prisudviklingen stagneret, især på ejerlejligheder i København. Det samme skete op til finanskrisen og blev efterfulgt af et dramatisk fald i boligpriserne. Nye låne- og skatteregler betyder dog, at risikoen for, at det sker i dag er betydeligt mindre end op til krisen, vurderer tre eksperter. Kilde: Arbejdernes Landsbank (på baggrund af Boligsiden og Finans Danmark).

Fra 2016 til 2017 steg priserne på ejerlejligheder i København eksempelvis med knap 14 procent. Udviklingen har været tilsvarende i Aarhus, mens resten af Danmark ikke har oplevet lige så høje prisstigninger som i storbyerne. I årene op til finanskrisen gjorde de markante prisstigninger på boligmarkedet sig gældende over hele Danmark.

Men efter mange år med en opadgående kurve er grafen over danske boligpriser de seneste år fladet ud. Især på ejerlejligheder, og primært i København. Det var samme opbremsning som op til finanskrisen blev afløst af et pludseligt og drastisk prisfald på boligmarkedet, fortæller Jesper Rangvid.

»Det giver klart anledning til lidt bekymring. Det er ikke, fordi jeg står og råber panik. Men omvendt er vi nået til et punkt, hvor boligmarkedet er ret følsomt. Priserne er røget til tops, så der skal ikke meget til, at det vender. Rentestigninger eksempelvis,« siger han og understreger, at intet dog tyder på, at det sker lige foreløbigt.

Michael Svarer, som er økonomisk overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, vil heller ikke afvise, at der pludselig kan opstå drastiske prisfald på boligmarkedet.

»Der er meget usikkerhed i den globale økonomi: Brexit, handelskrig mellem USA og Kina og så videre. Hvis det fører til et pludseligt fald i finansielle markeder, som spreder sig til nationaløkonomien og betyder, at folk mister deres job, kan det få konsekvenser for boligmarkedet,« siger han.

Herudover kan de lave renter betyde, at investorer og finansspekulanter søger mod boligmarkedet i jagten på profit, tilføjer Michael Svarer.

»Sikre aktiver såsom obligationer giver ikke noget højt afkast, når renterne er så lave. Hvis dem, der skal placere midler, i stedet gør det i boligmarkedet, kan det øge priserne uhensigtsmæssigt meget. Det er det, vi advarer om i den seneste vismandsrapport.«

Mere regulering end for ti år siden

Men selv om risikoelementerne er der, er det danske boligmarked langt bedre polstret mod en krise, end da boligboblen sprængte for godt ti år siden. Sådan lyder det entydigt fra de tre eksperter, Information har talt med.

»Vi befinder os i en anden situation i dag,« siger Curt Liliegreen, som er økonom og direktør i tænketanken Boligøkonomisk Videnscenter, der blev etableret af Realdania i 2009.

Det skyldes især, at der fra myndighedernes side har været opmærksomhed på ikke at havne i samme situation som i 2008. Det er kommet til udtryk gennem højere krav til bankernes likviditet, en kraftigere regulering af boligmarkedet og ny boligskattelovgivning.

I dag er der eksempelvis krav om, at boligkøbere skal kunne udbetale fem procent, hvis de køber en lejlighed eller et hus i såkaldte vækstområder som København eller Aarhus.

Og i 2018 indførte den daværende VLAK-regering nye regler for de mest risikable realkreditlån. Reglerne betyder, at lånene ikke længere kan tages af købere, som vil købe en bolig, der er meget dyrere end husstandens indkomst, og som belånes højt. Det drejer sig blandt andet om afdragsfrie lån og lån med en lav rentebindingsperiode, såsom F1- og F3-lån, der er meget følsomme over for rentestigninger, og som tidligere har været meget udbredte.

»Det er nogle temmelig vidtgående krav. De har betydet, at vi har undgået samme vækst i udlån, som vi så under finanskrisen. Dengang blev realkreditlån langet over bordet, som om det var stribede bolsjer. Det sker ikke i dag,« siger Curt Liliegreen.

Der er en indbygget social skævhed i de nye låneregler, fordi de især vil ramme folk med lave indkomster og opsparing såsom unge, fortæller Michael Svarer. Det kan bidrage til, at nogle befolkningsgrupper får svært ved at komme ind på boligmarkedet, især i byerne, hvor lånereglerne er mest strikse.

»Men på den anden side havde boligpriserne bare været endnu højere, hvis reguleringen ikke var blevet indført. For så havde flere kunne tage billige lån, hvilket havde øget efterspørgslen. På den måde er lånereglerne med til at sikre, at boligerne bliver på et prisniveau, hvor flere kan være med,« siger han.

Herudover har de lave renter betydet, at udgifter til boligkøb i dag udgør en noget lavere andel af købernes disponible indkomst, end det var tilfældet i årene efter årtusindeskiftet. Forholdet mellem indkomst og boligudgifter betegnes boligbyrden.

»Boligbyrden er faldet markant siden finanskrisen og har de seneste år ligget ret stabilt på et niveau langt under det i årene op til krisen. Det betyder, at boligkøbere har flere midler at give af, hvis renteudgifterne eksempelvis pludselig stiger, eller deres bolig falder i værdi. Der er simpelthen mere luft i budgettet, og det skaber stabilitet i økonomien,« siger Jesper Rangvid.

Udviklingen i boligbyrden siden 1998

 

Boligbyrden viser, hvor stor en procentmæssig andel af den disponible indkomst en husholdning skal betale til boliglån og -skatter. Boligbyrden er faldet markant siden finanskrisen i 2008, blandt andet på grund af den lave rente. Det betyder mere luft i budgettet for huskøbere, hvilket skaber stabilitet i økonomien, fortæller Jesper Rangvid, som er professor i økonomi på Copenhagen Business School. Kilde: Nykredit.

En tredje ting, der er anderledes på boligmarkedet i dag i forhold til ved finanskrisens udbrud for godt ti år siden, er boligskatterne. Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens skattestop, som blev indført i 2001, bidrog også til de kraftige prisstigninger i midten af 00’erne, fortæller Michael Svarer

»Skattestoppet betød, at boligskatten ikke fulgte med prisstigningerne og derfor reelt blev udhulet. Det bidrog til den deciderede eksplosion i huspriserne, der endte med at blive så skadelig for dansk økonomi,« siger Michael Svarer.

Skattestoppet skaber ikke længere samme ustabilitet på boligmarkedet. Herudover sikrer de nye boligskatteregler, som oprindeligt var planlagt til at træde i kraft i 2021, men nu er udskudt til 2024 på grund af it-problemer, blandt andet, at boligskatterne låses fast til boligens værdi. Reglerne kommer til at bidrage til en stabilisering af huspriserne, og af den grund er udsættelsen uhensigtsmæssig, mener Michael Svarer.

»Det kan give uheldige udsving i boligpriserne og stiller større krav til den regulering, der ellers findes på boligmarkedet,« siger han, men understreger, at udsættelsen kan være nødvendig for, at de vurderingssystemer, som er en forudsætning for de nye boligskatteregler, bliver klar.

Lejemarkedet kan være udsat

Selv om risikoen for en boligboble på ejermarkedet ikke er overhængende, betyder det ikke, at der ikke kan opstå andre kriser i boligøkonomien, understreger Michael Svarer.

»Jeg kan godt se, at der kunne komme pres på lejemarkedet. Boligmarkedet hænger jo sammen, så hvis forskellig regulering begrænser efterspørgslen på ejerboliger, skubbes den et andet sted hen. Meget af lejemarkedet har huslejeregulering, men de områder, der ikke har, vil måske opleve store prisstigninger,« siger han.

På fem år er det blevet 31 procent dyrere at bo til leje i en toværelseslejlighed i København, viser tal på Boligportalen.dk eksempelvis.

Curt Liliegreen peger på samme risiko.

»I København ser vi allerede, at huslejen i nye private udlejningsbyggerier, der ikke er omfattet af regulering, bliver meget høj. Det er blevet attraktivt at spekulere i og arbejde med privat udlejning. Man kunne altså frygte, at problemerne flytter sig fra ejer- til lejermarkedet, også fordi der ikke er samme fokus på sidstnævnte,« siger han.

»Men når det er sagt, så er det også vigtigt at understrege, at intet tyder på, at det kommer til at gå lige så galt på boligmarkedet, som sidst det kollapsede.«

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Boligpriser der er resistente overfor en kommende recession? Det svare lidt til at påstå at man kan overleve uden at trække vejret. Men nuvel. Hvis de var vise mænd disse vismænd havde de jo nok også haft råd der kunne afværge en recession. Men det har de trods deres enorme visdom ikke.

Flemming Berger, Mathis Weidanz, Claus Nielsen, Tue Romanow, Michael Waterstradt, Michael Friis, Jacob Johansen, Erik Winberg, Kim Houmøller, Martin Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg bor i provinsen. Nogle ville ligefrem kalde det Udkantsdanmark. Her er boligpriserne altså ikke steget i indeværende århundrede. Det er kun i stærkt udvalgte storbyer, at de stiger og stiger.
Er der nogen, der kan forklare mig, hvordan Dow Jones aktieindeks er blevet 3 x højere i dag end lige før krakket i 2008? Da gik gassen ellers af boblen. Situationen blev reddet med "bankpakker" eller "bail outs", lappeløsninger hvis reelle indhold er at bankernes bragende, svindleriske underskud blev overført til os uskyldige borgere. Vi havde såmænd rigeligt med gæld i forvejen....
Ejendomspriser, "real estate", skulle ellers stå for håndgribelige værdier, fastsat af det frie markeds kræfter: jo tak: nu styrer bankerne det hele: boligsyn, vurderinger, forsikringer, kreditforeninger. Minsandten om ikke disse "faste værdier" er blevet blandet op med de spekulative aktiepriser på vore børser.
Vi ér da midt i boblen!

Klaus Kristensen, Thomas Petersen, Per Torbensen, Mette Poulsen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Michael Waterstradt, Erik Winberg, Carsten Svendsen, Martin Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Du kender det fra tyggegummi. Hvis massen er træg nok kan der sagtens dannes bobler, men de sprænger bare ikke. Til gengæld går det ud over fleksibiliteten og jo flere spekulative tilsætningsmidler, i form af bail outs, negative renter og andre spøjse ingredienser, der tilføres, jo mere nærmer vi os det punkt hvor det bliver så hårdt, at det ikke er værd at tykke på.

Martin Sørensen

Jeg vil med et par link forklare hvorfor det er ren BULLSHIT det som de tre "experter" siger

Et bevægelsen er ved og gå den modsatte vej dvs VÆK fra byen mod provinsen,
Børnefamilierne har ganske enkelt opdaget det indlysende, som jeg kalder faktor barnevogn. til trejde sal. det er nogert bøvl med børn i byen og har altid været noget bøvl.

kaffeladen bliver langsomt men sikkert udskiftet med BKI.... filter kaffe i provinsen
ps jeg laver så selv min egen kaffelade og bor i det såkaldte udkantsdanmark.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/farvel-cafeliv-og-storbylarm-flere-sma...

TO: Fremtidens jobs opstår fortrintesvist i provinsen ikke storbyen som nu vil mærke AI automatiseringen, og webhandlens negative sider,

her skal jeg bruge to links. for globaliseringen køre baglæns. og det er IKKE i københavn at vi vil se de nye fabrikker opstå.
https://www.idag.dk/article/view/571050/digitalisering_og_automatisering...

kontor jobs automatiseres væk. af AI. og mores lov er nådesløs.

https://www.youtube.com/watch?v=D9vwjZZUQDs

_Vi har automatseret jobbene væk i produktionen. nu kommer turen til kontorene.

Endeligt kommer demografien. når børnefamilierne flytter på landet, så vil den udvikling vi har set på landet nu flytte til byen. og det eneste der har holdt befolknngstallet oppe i storbyerne er det store antal udlænninge der er flyttet til byerne. nu med de sidste tal så er det meget klart vi vil få en større udvandring end vi har indvandring til danmark. og dette vil ramme storbyerne hårdest, når børnefamilierne samtidigt flytter fra byen. i det omfang det sker i med faktor barnevogn på trejde i mente. og faktor at de jobs man trode der ville være i byen faktisk er flyttet på landet.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmarks-demografi-faerre-foedes-fae...

problemet med økonomer er at de altid ser verden i en linjært syn som der så forsætter de tendenser som de kan se og den overliggende tendens har været at man flyttede fra land til by, og ikke omvendt. mens den omvendte tendens nu er ved og blive mere domminerende, man medregner ALDRIG teknologiske tendenser for økonomien tror ikke på at det overhoved kan ha en effekt før effekten er sket. faktisk så er der pt et voldsomt overskud af luxus lejligheder i de store byer, priserne er toppet, og falder, og dette sker TRODS vi har lave renter,.....

så hvis man ser bort fra demografien..... udviklikingen med teknologien. at den trend der nu eksistere hvor børnefamilierne vender 180 grader rundt fra landsbyen og flytter tilbage til storbyen .
ser bort fra at globaliseringen køre baglæns og skaber jobs i provinsen og ikke i hovedstaden. at de nye jobs der optår med klima alle nærmest 100% ligger i provinsen og ikke hovedstaden ja så har økonomerne ganske givet ret.

men hvordan kan man ikke med regne de faktore. for skal man dette så skal man stoppe webbutikker forbyde automatisering og stoppe virksomheder fra at flytte hjem og ja forbyde børnefamilier fra at flytte ud af storbyen...... dette vil nok næppe ske, derfor vil storbyen skrumpe og ikke vokse i fremtiden. og ja boligmarked vil reagere efterfølgende på dette faktum....... BOOOOOM sagte boblen når marked opdager det indlysende.

Jacob Johansen, Jørgen Lejf Hansen, Christian Birk og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Jeg vil med et par link forklare hvorfor det er ren BULLSHIT det som de tre "experter" siger

Et bevægelsen er ved og gå den modsatte vej dvs VÆK fra byen mod provinsen,
Børnefamilierne har ganske enkelt opdaget det indlysende, som jeg kalder faktor barnevogn. til trejde sal. det er nogert bøvl med børn i byen og har altid været noget bøvl.

kaffeladen bliver langsomt men sikkert udskiftet med BKI.... filter kaffe i provinsen
ps jeg laver så selv min egen kaffelade og bor i det såkaldte udkantsdanmark.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/farvel-cafeliv-og-storbylarm-flere-sma...

TO: Fremtidens jobs opstår fortrintesvist i provinsen ikke storbyen som nu vil mærke AI automatiseringen, og webhandlens negative sider,

her skal jeg bruge to links. for globaliseringen køre baglæns. og det er IKKE i københavn at vi vil se de nye fabrikker opstå.
https://www.idag.dk/article/view/571050/digitalisering_og_automatisering...

kontor jobs automatiseres væk. af AI. og mores lov er nådesløs.

https://www.youtube.com/watch?v=D9vwjZZUQDs

_Vi har automatseret jobbene væk i produktionen. nu kommer turen til kontorene.

Endeligt kommer demografien. når børnefamilierne flytter på landet, så vil den udvikling vi har set på landet nu flytte til byen. og det eneste der har holdt befolknngstallet oppe i storbyerne er det store antal udlænninge der er flyttet til byerne. nu med de sidste tal så er det meget klart vi vil få en større udvandring end vi har indvandring til danmark. og dette vil ramme storbyerne hårdest, når børnefamilierne samtidigt flytter fra byen. i det omfang det sker i med faktor barnevogn på trejde i mente. og faktor at de jobs man trode der ville være i byen faktisk er flyttet på landet.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmarks-demografi-faerre-foedes-fae...

problemet med økonomer er at de altid ser verden i en linjært syn som der så forsætter de tendenser som de kan se og den overliggende tendens har været at man flyttede fra land til by, og ikke omvendt. mens den omvendte tendens nu er ved og blive mere domminerende, man medregner ALDRIG teknologiske tendenser for økonomien tror ikke på at det overhoved kan ha en effekt før effekten er sket. faktisk så er der pt et voldsomt overskud af luxus lejligheder i de store byer, priserne er toppet, og falder, og dette sker TRODS vi har lave renter,.....

så hvis man ser bort fra demografien..... udviklikingen med teknologien. at den trend der nu eksistere hvor børnefamilierne vender 180 grader rundt fra landsbyen og flytter tilbage til storbyen .
ser bort fra at globaliseringen køre baglæns og skaber jobs i provinsen og ikke i hovedstaden. at de nye jobs der optår med klima alle nærmest 100% ligger i provinsen og ikke hovedstaden ja så har økonomerne ganske givet ret.

men hvordan kan man ikke med regne de faktore. for skal man dette så skal man stoppe webbutikker forbyde automatisering og stoppe virksomheder fra at flytte hjem og ja forbyde børnefamilier fra at flytte ud af storbyen...... dette vil nok næppe ske, derfor vil storbyen skrumpe og ikke vokse i fremtiden. og ja boligmarked vil reagere efterfølgende på dette faktum....... BOOOOOM sagte boblen når marked opdager det indlysende.

Martin Sørensen

kære information det er sku træls man ikke kan rette i vores indlæg når de er langt op...... fix det :-)

jeg har en fejl og der er to indlæg som jeg er ked af at jeg har lagt op , informations server hade hikke.

jeg har en fejl "at den trend der nu eksistere hvor børnefamilierne vender 180 grader rundt fra landsbyen og flytter tilbage til storbyen ." der mener jeg naturligvis det modsatte som jeg har skrevet længere oppe, der er en trend hvor børnefamilierne flytter fra byen til provinsen og den er MEGET kraftig. ja faktisk afgørende for, demografien i fremtiden i balancen mellem by og land. som beskrevet i mit indlæg ( beklager igen for nr 2)..... kan i ikke snart lave en rette fungtion tak :-)

Simon Hinz, Dennis Tomsen, Jørgen Lejf Hansen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

“Vi er næppe på vej ind i en ny boligboble".

Udsagnet er næsten på ignorancesniveau med Henrik Sass' udsagn fra 2005-06:
"Bistandklienten i den anden ende af Køge bliver ikke fattigere, fordi min bolig stiger i værdi".

Vi er hele tiden på vej ind i en boligboble.
Også lige efter at en boble er bristet.

Vores økonomiske system er et boblesystem, hvor evig stræben efter vækst er kombineret med privat ejendomsret til jorden og dens økonomiske værdi.
Jo bedre det går med væksten, jo mere værdifuld bliver velbeliggende jord.
Og når retten til at indkassere værdistigningen - både i forhold til at bruge jorden og at sælge den - jo mere stiger jordens handelsværdi.
Og kampen om at eje velbeliggende jord fører priserne mod himlen, indtil boblen brister.

Hvis vi vil undgå beliggenhedsbobler, er vi nødt til at sikre fælles ejendomsret til jorden og dens økonomiske værdi.

Det bedste vil være en samfundsovertagelse af al jord og efterfølgende udlejning til en leje, der hele tiden svarer til jordstykkets brugsværdi.

Det næstbedste vil være en markant højere grundskyld.

Mit bud: Boblen brister ca. i 2026.

Kent Bajer, Eva Schwanenflügel, Mathis Weidanz, Claus Nielsen, Jørgen Lejf Hansen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er nok rigtigt at fremtidens storby sandsynligvis ikke vil være overbefolket med børnefamilier, når først de har fået øjnene op for landsbyidylernes herligheder af økologisk selvforsyning, frisk luft og hvad udkantsdanmark ellers har at byde på, ud over det mest indlysende: fornuftige huspriser. Til gengæld vil der blive så meget mere plads, i de stadig mere tivoliserede storbyer, til rige ældre, studerende, freelancere, reklamefolk, politikere, singler, skue- og taskenspillere, LGTB´er, vejrværter, stewardesser og i det hele taget verdensborgere, samt alle dem der af uransaglige grunde ikke er afhængig af et lønarbejde. Så byen, caféerne og den mod kvinder målrettede detailhandel skal såmænd nok overleve. Og når børnefamilierne i provinsen har gennemlevet deres primære formål, som er at bringe næste generation i vej, er der som regel både et par tiloversblevne forældre og måske også et par studerende, som skal genhuses når villaen er solgt og ikke nødvendigvis med selvforsyning som hovedprioritet - selv om guderne skal vide at de unge af i dag undemærket forstår at forsyne sig. Så lur mig om der ikke også i fremtiden kun vil være én vej for kvadratmeterprisen i byerne og det er op.

Hvorfor bliver der gang på gang fæstnet lid til økonomers forudsigelser om fremtiden, når de i virkeligheden ikke er i stand til t forudsige noget mere end 1 kvartal frem.
Alene negative renter er helt udenfor teoriernes rækkevidde. Pengemængderne er allerede alt for store i Blackstone og lign. men der pumpes stadig penge ud i de financielle systemer, under påskud af at holde gang i økonomierne.

Carsten Svendsen, Thomas Petersen, Per Torbensen, Kim Houmøller og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

"Ceteris paribus" eller "Alt andet lige"
Udfordringen er forudsætningerne, og det er usikkerheden.
Ingen ved, hvad der sker, derfor skal der opstilles en masse kriteria.
En stor del er fremskrivninger, d.v.s. at der forventes, at vi fortsætter som hidtil og f.eks. ikke bygger for mange almennyttige boliger som efterspørges af personer med lave indkomster. (trods valgløfter).
Samfundet har nemlig konstant brug for indkomsten fra skatteborgerne til at betale for de uudtømmelige krav fra borgerne (velfærdsamfundet).
Derfor er dyre boliger et gode (ejendomskatter), mange handler (stempelafgifter+moms), forbrug og gaver inkl lortegaver (moms evt told evt punktafgifter), jobs (skat), nye biler (registeringsafgifter, benzinafgifter) osv osv.
Det er ikke godt, at vi har en masse penge i banken. Derfor negative renter. Brug brug brug og helst NU! Det sparker samfundet igang.
Dertil kommer, at vi er mere glade, når det går godt. (aldrig mere fattigfirserne) og det er lidt ligegyldigt, at eksperter forudser oversvømmelser i fjerne folkerige Bangladesh og Greta hyler...
Beklager kynismen.

Christian de Thurah

Det er ikke let, det der med "springe" og "sprænge".