Læsetid: 5 min.

DSB’s gamle dieseltog forurener fire gange så meget som bilerne på H.C. Andersens Boulevard

De såkaldte ME-diesellokomotiver udsætter passagerer og personale for ultrafine dieselpartikler, der kan have en lang række helbredsmæssige konsekvenser, viser nyt studie. DSB vil udfase lokomotiverne i 2022
Bjørn Strøm er studerende på Roskilde Universitet og ugentlig pendler, og han er »ikke særlig begejstret« for at høre, at man udsættes for flere ultrafine partikler i forreste vogn bag de gamle diesellokomotiver end på H.C. Andersens Boulevard.

Bjørn Strøm er studerende på Roskilde Universitet og ugentlig pendler, og han er »ikke særlig begejstret« for at høre, at man udsættes for flere ultrafine partikler i forreste vogn bag de gamle diesellokomotiver end på H.C. Andersens Boulevard.

Sarah Hartvigsen Juncker

7. oktober 2019

Det skulle være godt for klimaet og bidrage til at nedbringe udledningen af alverdens skadelige partikler i den luft, vi indånder: At tage toget frem for bilen.

Men hvis du pendler med regionaltogene på store dele af Sjælland, er der en risiko for, at du udsætter dig selv for op mod fire til fem gange så mange ultrafine partikler, som hvis du tog ophold på Københavns mest trafikerede vej, H.C. Andersens Boulevard.

Således viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at mængden af ultrafine partikler i den forreste togvogn, der bliver trukket af DSB’s gamle diesellokomotiver, gennemsnitligt er på 212.000 partikler/cm³, mens det tal på H.C. Andersens Boulevard er omkring 40.000-50.000 partikler/cm³.

Et omfang af partikler, der kan have sundhedsmæssige konsekvenser.

»Vores 29 testpersoner til undersøgelsen tog ophold i toget over tre dage af fem til syv timer hver, hvorefter vi kunne se svagt nedsat lungekapacitet og øget niveau af dna-skader i de hvide blodceller,« siger Peter Møller, professor på Section of Environmental Health på Københavns Universitet og en af forfatterne bag det nye studie.

»Vi kan ikke sige noget om effekterne på længere sigt, og den øgede mængde af dna-skader var egentlig forventelig, fordi vi ved, at dieselpartikler giver dna-skader. Den nedsatte lungefunktion var også forventeligt, da det – ligesom hos rygere – er velkendt, at lungefunktionen falder hurtigere ved påvirkningen af partikler.«

I drift siden 1980’erne

For passagererne vurderer Peter Møller, at man vil genvinde den tabte lungefunktion igen. Om det vil have en effekt for personalet er ud fra studiets omfang »en spekulation«, men Peter Møller skønner, at det »vil kunne have en effekt«.

Målingerne bag det nye studie blev foretaget i 2017 og 2018. Det skete på opfordring fra blandt andet DSB, der tilbage i 2014 fandt frem til, at der var et forholdsvis stort omfang af ultrafine partikler i togsættene, der bliver trukket af de såkaldte ME-diesellokomotiver, som har været i drift siden 1980’erne.

Og hvor DSB har været interesseret i at få belyst arbejdsmiljøet nærmere, havde forskere som Peter Møller også en generel interesse i at belyse omfanget af eksponeringen, da ultrafine partikler kan have en række helbredsmæssige konsekvenser. 

»Konsekvenser ved stor eksponering af ultrafine partikler kan være, at det kan resultere i lungekræft, respirationsvanskeligheder hos KOL- og astmapatienter og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme,« siger Peter Møller. 

Kan reparere dna-skader

»Der er ingen tvivl om, at dieselpartikler er carcinogene (kræftfremkaldende, red.),« lyder det også fra Ole Hertel, der er professor og viceinstitutleder ved institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og forsker i menneskers eksponering for luftforurening.

»Det bekræfter de præsenterede studier, hvor man viser dna-skader, som kan ses som forstadier til kræft. Heldigvis kan vores krop i de fleste tilfælde reparere dna-skader. Risikoen for at udvikle kræft bliver først for alvor større efter mange års udsættelse,« siger Ole Hertel, der ligesom Peter Møller understreger, at man ikke ud fra disse studier kan sige noget sikkert om langtidseffekterne.

Mængden af ultrafine partikler fra diesellokomotivet er størst i den forreste passagervogn, men de ultrafine partikler berører også luften omkring togstrækningen, hvor de opererer.

Et af disse steder er Nørreport Station i København, hvor forskerholdet bag rapporten også har foretaget målinger. I forbindelse med undersøgelsen tog DSB diesellokomotiverne ud af drift i nogle dage – »og der var markant lavere mængde partikler på stationen, når der ikke var diesellokomotiver«, siger Peter Møller.

De dage, hvor diesellokomotiverne opererede på stationen, blev passagerer på regionaltogsperronen udsat for 150.000 ultrafine partikler/cm³, mens rejsende på dage uden diesellokomotiverne blev udsat for 20-30.000 ultrafine partikler/cm³.

Gaskammeret

Bjørn Strøm er studerende på Roskilde Universitet og ugentlig pendler.

»Da jeg havde en af mine første lektioner i sociologi ude på RUC, fortalte en af professorerne os om, hvordan DSB-personalet kaldte den forreste passagervogn efter de røde ME-diesellokomotiver for ’gaskammeret’,« siger han.

»Noget af det første, jeg tænkte, var, at det er virkelig ærgerligt for DSB-personalet at arbejde under de forhold.«

Bjørn Strøm kalder det »meget sandsynligt«, at han fremover vil sætte sig ned bag i toget, hvor eksponeringen er lavere.

DSB planlægger udfasning 

I dag er op mod 30 af diesellokomotiverne i drift. DSB planlægger at udfase dem omkring årsskiftet mellem 2021 og 2022 under forudsætning af, at Banedanmark har fået elektrificeret banenettet hele vejen til Næstved. 

Men ifølge Per Schrøder, driftsdirektør i DSB, vil en række tiltag gøre lokomotivernes sidste leveår mere bæredygtige.

»Allerede i 2013 installerede man emmissionskit, som renser udstødningsgasserne. I 2014 lavede man nye filtre til klimaanlægget. Og efter den her nye undersøgelse blev lavet har vi justeret nogle ting, så vi bruger 70 procent mindre motorolie, der også sender mange partikler ud, og derudover har vi ændret katalysatorer, som gør, at vi nu har 55 procent mindre ultrafine partikler, der kommer ud,« siger Per Schrøder.

Han slår desuden fast, at han ikke kender til, at kolleger i DSB skulle kalde den forreste passagervogn for ’gaskammeret’.

– Men hvordan har du det med, at I har udsat personale og passagerer for en potentiel fare med den store eksponering af de ultrafine partikler? 

»Der er ikke fundet evidens for, at det fører til kræft, men man siger, at det kan være en effekt af mængden af ultrafine partikler. Der er ikke nogen grænseværdisoverskridelser. Når det så er sagt, så er det ikke sådan, at vi kan se nogle konsekvenser hos vores personale. Jeg glæder mig over, at vi om nogle år ikke længere har disse tog,« siger Per Schrøder.

At grænseværdien ikke overskrides, skyldes, at der ikke eksisterer en dansk grænseværdi for mængden af ultrafine partikler, selv om dieselpartikler er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker af WHO’s kræftagentur, IARC.

– Der har hidtil ikke eksisteret en grænseværdi for omfanget af ultrafine partikler, før EU for nylig vedtog en sådan. Vil I selv sætte en grænseværdi, indtil en sådan er implementeret i dansk lovgivning? 

»Det er rigtigt, at der ikke findes nogen grænseværdi for udledningen af ultrafine partikler, og jeg vil mene, at de rette eksperter ville skulle fastsætte sådan en værdi. Vi arbejder målrettet mod, at vores tog udleder så få ultrafine partikler som muligt, indtil vi kan overgå til eldrift,« siger Per Schrøder. 

Grænseværdi på vej

I foråret orienterede den daværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), Folketingets Beskæftigelsesudvalg om, at der var blevet iværksat et arbejde med at finde en grænseværdi for dieseludstødningspartikler i Danmark, efter han havde fået forelagt data fra undersøgelsen.

Ifølge dokumentet fra orienteringen fremgår det, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har foreslået at sætte grænseværdien »væsentligt strammere« end de grænseværdier, EU har vedtaget.

En lovgivning, der nu skal til at implementeres i EU-landene. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) understreger i en skriftlig kommentar til Information, at ingen skal blive syge af sit arbejde, hvorfor han fortsat har fokus på, at der bliver »foretaget et eftersyn« af grænseværdierne.

»Arbejdet med en videnskabelig revurdering af grænseværdier for dieselpartikler fortsætter som planlagt. Det er dog endnu for tidligt at sige, om grænseværdien skal ændres, og hvor den i givet fald skal ligge, men jeg ser frem til drøftelserne herom med forligskredsen,« skriver ministeren.

I november 2020 er det planen, at DSB skal modtage 26 nye ellokomotiver fra Siemens, som ifølge DSB’s Per Schrøder bruger 40 procent mindre energi, end tilsvarende tog gør i dag.

Togfondens skæbne er belysende for de forhold, der har hersket om dansk transportpolitik, skriver David Rehling.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • Alvin Jensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • John Hansen
  • Carsten Munk
  • Steffen Gliese
  • Torben Lindegaard
  • Eva Schwanenflügel
  • Marianne Stockmarr
Anker Heegaard, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, John Hansen, Carsten Munk, Steffen Gliese, Torben Lindegaard, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Houmøller

Derfor forbyder vi dieselbiler X4. Den måde tænker og handler politikere på, krydret med en god gang populisme. Ikke engang effektive partikel filtre er der råd til. At være passager i disse forældede tog svarer til at ryge en pakke smøger!

Michael Friis, Carsten Wienholtz, Krister Meyersahm, John Andersen og John Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er godt, vi bliver klogere og dygtigere, det har aldrig været mere nødvendigt at indsætte alle menneskelige fakulteter i kampen for liv og natur.

John Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Jacob Johansen, John Hansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jacob Johansen

Lokalbanen fra Hillerød st. til Hundested st. og Tisvildeleje st. kører også på diesel, og man kan tit lugte, at der lugter af dieselos i kabinen. Heller ikke fedt.

Krister Meyersahm, John Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Godt med fokus på problematikken, så der bliver gjort noget ved det. Jeg husker at vi i gamle dage havde damplokomotiver, det var værre. I gamle dage blev toilettet skyllet ud på banelegemet, hvorfra det blev hvirvlet op i luften og spredt og gødede! Færgerne sejlede over bæltet, også på damp og diesel. Men da havde vi også færre biler. Idag er der fokus på især diesel-motorer, som er slemme.
Sådan har der været så meget, i tidens løb. Om el-drift løser problemet? Måske! Strøm omgiver sig med spændingsfelter. Hvad betyder det for helbreddet?
Godt med fokus, men at være bagklog, i bagklogskabens klare lys, finder jeg bagstræberisk. Sæt mere tempo på udviklingen, politisk.

Der er ikke noget nyt i at DSB's gl. dieselhakkere sviner, derfor har DSB da også løbende installeret partikelfiltre mv. Men da lokomotiverne er fra beg. af 80'erne, er der grænser for hvad der kan ændres på selve lokomotivet. En virkelig effektiv røgrensning kræver helt andre konstruktioner, og det kan næppe svare sig på lokomotiver, der skal udrangeres om et par år.

Med til billedet hører, at DSB løbende har reduceret antallet af ME-lokomotiver, det er sket i takt med, at IC4'erne er blevet sat i drift, og at de sjællandske strækninger er blevet elektrificeret.
Snart skal banen til Holbæk-Kalundborg-elektrificeres, og sydbane til Nykøbing F er også tæt på at blive taget i brug, så store forbedringer venter forude.
Ingen grund til at bagatellisere ME'ernes problem, men der er dog tale om en relativ begrænset punkt-forurening, mens der kører dieselbiler overalt. Så mon ikke bilisterne er glade for denne undersøgelse, der er velegnet til at bortlede opmærksomheden fra et problem, der er mangefold større.
Peter Beck-Lauritzen - Emnet er naturligvis relevant - Spændingsfelter i forb m. elektrificerede jernbaner har været undersøgt i årevis, og det eneste negative, der har kunnet påvises er, at lokoførerne har en noget forhøjet risiko, beroende på individuelle faktorer. Risiciene er dog meget små - statistisk set, hvilket jo ikke underkender hvad der kan ske med den enkelte. Naboer til elektrificerede baner: Også her er risiciene meget små.

.

Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk, John Andersen, Palle Pendul og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nej nej, det passer ikke, alt det her med at togene forurener ! Det er dieselbiler, der alene forurener !!
#IroniKanForekomme

Thomas Andersen - Centrum-Venstre var absolut indstillet på, at elektrificere HELE banenettet sidst i 90'erne. Der var dog én afgørende stopklods: Mogens Lykketoft, Han havde ingen fidus til togtrafik, og gennemtvang, at der fortsat skulle satses på dieseldrift.
Dette har Lykketoft da også senere erkendt, var én af hans helt store brølere.

Carsten Svendsen

@Jørgen Wind-Willassen
Der er adskillige danskere, der ikke har råd til at købe en ny dieselbil.
Det der med at nup en elbil, er det ikke ulovligt? :o)