DTU’s prorektor: Vi begår også fejl, når vi samarbejder med virksomheder og myndigheder om forskning

Danmarks Tekniske Universitets (DTU) prorektor Rasmus Larsen har fulgt sagen om oksekødsrapporten tæt.

Dels fordi en af forskerne bag den udskældte rapport er ansat på DTU Fødevareinstituttet. En redegørelse har dog fastslået, at den del af rapporten, hun har bidraget til, er »saglig og uafhængig,« fortæller Rasmus Larsen.

Men også, fordi DTU er det universitet i Danmark, der har flest eksterne samarbejder med virksomheder og myndigheder om forskning. Universitet har løbende 1.400 aktive samarbejdsaftaler i gang. Om alt fra fødevarer til transportvaner.

»Det er vores hovedaktivitet,« som Rasmus Larsen beskriver.

Oksekødsrapporten var også et produkt af et eksternt samarbejde. Men her tillod Aarhus Universitet, at Landbrug & Fødevarer – der havde bestilt rapporten om oksekøds klimapåvirkning hos universitetet – skrev direkte i rapporten og påvirkede en nyhed om den, som Information har afdækket. Rapporten er efterfølgende blevet trukket tilbage, og den ansvarlige institutleder har forladt sit job.

»Der er ikke noget galt i samarbejder mellem universiteter, brancheorganisationer og virksomheder. Men selvfølgelig skal det ikke foregå på samme måde som oksekødsrapporten. Det vil vi gøre alt for at undgå på DTU,« siger Rasmus Larsen.

På Aarhus Universitet har oksekødsrapporten givet anledning til en intern undersøgelse af alle eksterne samarbejder de seneste fem år hos Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), som udgav rapporten. Også Københavns Universitet har det seneste halve år undersøgt, om universitetets regler for god forskningsskik bliver efterlevet, blandt andet i forhold til den forskningsrådgivning, som bestilles af virksomheder og myndigheder.

Men trods de mange eksterne samarbejder på DTU er en lignende undersøgelse ikke nødvendig, fastslår Rasmus Larsen.

»Der ser vi ikke behovet for. Vi har efter min bedste overbevisning de nødvendige og tilstrækkelige retningslinjer for at regulere de her eksterne samarbejder.«

Fælles interesse i uvildig forskning

En af de ting, udenforstående eksperter kritiserede oksekødsrapporten for, var, at en repræsentant fra Landbrug & Fødevarer var projektleder på forskningsprojektet. Også Aarhus Universitets rektor, Brian Bech Nielsen, tog afstand fra den konstellation.

»Vi kan jo ikke have eksterne parter med stærke interesser til at styre forskningen,« sagde han i et interview med Information.

Men i de mange forskningssamarbejder, DTU indgår med erhvervslivet, er det ifølge Rasmus Larsen helt normal praksis, at projektlederen er en repræsentant fra den virksomhed eller brancheorganisation, som har bestilt forskningen.

Han er ikke enig i, at konstellationen er problematisk.

»I virkeligheden er det fundamentale, at ingen er interesserede i, at universiteterne ikke er uafhængige i det arbejde, de leverer. Reaktionerne fra Aarhus Universitet og Landbrug & Fødevarer på oksekødssagen viser, at alle har interesse i at værne om videnskabens uvildighed,« siger han med henvisning til, at universitetet har trukket oksekødsrapporten tilbage, og at landbrugsorganisationen har tilbagebetalt forskningsmidlerne til rapporten.

– Men er det ikke at give nogen med særinteresser i forskningsresultaterne for meget indflydelse, når virksomheder og brancheorganisationer gøres til projektledere?

»Det mener jeg ikke. Desuden vil det på DTU være normalt, at man i sådanne tilfælde lavede en samarbejdsaftale, der regulerer eksempelvis publicering og pressehåndtering af resultaterne, så faglighed og politik ikke sammenblandes. En sådan aftale eksisterede ikke i oksekødstilfældet,« siger Rasmus Larsen.

Fejl sker også på DTU

DTU Fødevareinstituttet, hvor en af forskerne bag oksekødsrapporten er ansat, er oprindeligt et gammelt sektorforskningsinstitut. Sektorforskningens rolle er at løse opgaver for myndighederne, og i 2007 blev 13 af de danske sektorforskningsinstitutioner lagt sammen med universiteterne.

Flere i den akademiske verden advarede allerede dengang om, at det kunne få negative konsekvenser for universiteternes frie og uvildige forskning, at sektorforskningen rykkede ind.

Men fordelene ved den fusion overskygger alle bekymringerne, mener Rasmus Larsen.

»Det sikrer, at den forskning, der bliver lavet, i størst mulig grad omsættes til uddannelse, rådgivning, innovation og entreprenørskab. Det samme gælder, når universiteterne samarbejder med virksomheder. Det har alle parter og samfundet nytte af,« siger han, men understreger, at det selvfølgelig kræver, at samarbejderne reguleres.

– Ser du slet ingen potentielle udfordringer i, at DTU huser sektorforskning og talrige andre eksterne forskningsopgaver?

»Vores forskere bliver da udfordret på armslængdeprincippet. Det sker nogle gange, at myndigheder eller virksomheder kan have interesse i at fremhæve særlige delresultater og få en forsker til at skrive dem i sin rapport eller være kilde på en pressemeddelelse, der er vinklet på en særlig måde. Så er det selvfølgelig forskerens opgave at sige fra,« siger Rasmus Larsen.

Den såkaldte plastikposesag er et eksempel på, at der også sker fejl på DTU, påpeger prorektoren. Her havde Miljøstyrelsen bestilt en rapport på det tekniske universitet om miljøpåvirkningen fra forskellige indkøbsposer. Og i en pressemeddelelse blev plastikposer fremhævet som langt mere bæredygtige end bomuldsposer på ét parameter.

»Det var et delresultat og ikke en fair præsentation af rapportens samlede konklusion. Alligevel optrådte en DTU-forsker i pressemeddelelsen. Det skulle han nok ikke have gjort. Der sker fejl på DTU engang imellem, men dem lærer vi forhåbentlig af,« siger Rasmus Larsen.

– Hvis man gennemgik alle DTU’s eksterne samarbejder, kunne man så finde flere eksempler på, at faglighed og politiske hensyn er blevet sammenblandet, ligesom det gjaldt for oksekødsrapporten?

»Det kunne man sikkert. Jeg har jo selv lige givet et eksempel på, at fejl sker. Men vi har fra universitetets ledelse fuld tillid til, at vores system og retningslinjer overordnet set er meget velfungerende.«