Interview
Læsetid: 4 min.

DTU’s prorektor: Vi begår også fejl, når vi samarbejder med virksomheder og myndigheder om forskning

DTU er det universitet i Danmark, der har flest eksterne samarbejdsaftaler om forskning. Men selv om en af forskerne bag oksekødsrapporten var fra DTU er en undersøgelse af universitets praksis på området ikke nødvendig, mener prorektor Rasmus Larsen. Han anerkender dog, at der også sker fejl på DTU
Selv om en af forskerne bag oksekødsrapporten var fra DTU er en undersøgelse af universitets praksis på området ikke nødvendig, mener prorektor Rasmus Larsen. Han anerkender dog, at der også sker fejl på DTU.

Selv om en af forskerne bag oksekødsrapporten var fra DTU er en undersøgelse af universitets praksis på området ikke nødvendig, mener prorektor Rasmus Larsen. Han anerkender dog, at der også sker fejl på DTU.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
2. oktober 2019

Danmarks Tekniske Universitets (DTU) prorektor Rasmus Larsen har fulgt sagen om oksekødsrapporten tæt.

Dels fordi en af forskerne bag den udskældte rapport er ansat på DTU Fødevareinstituttet. En redegørelse har dog fastslået, at den del af rapporten, hun har bidraget til, er »saglig og uafhængig,« fortæller Rasmus Larsen.

Men også, fordi DTU er det universitet i Danmark, der har flest eksterne samarbejder med virksomheder og myndigheder om forskning. Universitet har løbende 1.400 aktive samarbejdsaftaler i gang. Om alt fra fødevarer til transportvaner.

»Det er vores hovedaktivitet,« som Rasmus Larsen beskriver.

Oksekødsrapporten var også et produkt af et eksternt samarbejde. Men her tillod Aarhus Universitet, at Landbrug & Fødevarer – der havde bestilt rapporten om oksekøds klimapåvirkning hos universitetet – skrev direkte i rapporten og påvirkede en nyhed om den, som Information har afdækket. Rapporten er efterfølgende blevet trukket tilbage, og den ansvarlige institutleder har forladt sit job.

»Der er ikke noget galt i samarbejder mellem universiteter, brancheorganisationer og virksomheder. Men selvfølgelig skal det ikke foregå på samme måde som oksekødsrapporten. Det vil vi gøre alt for at undgå på DTU,« siger Rasmus Larsen.

På Aarhus Universitet har oksekødsrapporten givet anledning til en intern undersøgelse af alle eksterne samarbejder de seneste fem år hos Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), som udgav rapporten. Også Københavns Universitet har det seneste halve år undersøgt, om universitetets regler for god forskningsskik bliver efterlevet, blandt andet i forhold til den forskningsrådgivning, som bestilles af virksomheder og myndigheder.

Men trods de mange eksterne samarbejder på DTU er en lignende undersøgelse ikke nødvendig, fastslår Rasmus Larsen.

»Der ser vi ikke behovet for. Vi har efter min bedste overbevisning de nødvendige og tilstrækkelige retningslinjer for at regulere de her eksterne samarbejder.«

Fælles interesse i uvildig forskning

En af de ting, udenforstående eksperter kritiserede oksekødsrapporten for, var, at en repræsentant fra Landbrug & Fødevarer var projektleder på forskningsprojektet. Også Aarhus Universitets rektor, Brian Bech Nielsen, tog afstand fra den konstellation.

»Vi kan jo ikke have eksterne parter med stærke interesser til at styre forskningen,« sagde han i et interview med Information.

Men i de mange forskningssamarbejder, DTU indgår med erhvervslivet, er det ifølge Rasmus Larsen helt normal praksis, at projektlederen er en repræsentant fra den virksomhed eller brancheorganisation, som har bestilt forskningen.

Han er ikke enig i, at konstellationen er problematisk.

»I virkeligheden er det fundamentale, at ingen er interesserede i, at universiteterne ikke er uafhængige i det arbejde, de leverer. Reaktionerne fra Aarhus Universitet og Landbrug & Fødevarer på oksekødssagen viser, at alle har interesse i at værne om videnskabens uvildighed,« siger han med henvisning til, at universitetet har trukket oksekødsrapporten tilbage, og at landbrugsorganisationen har tilbagebetalt forskningsmidlerne til rapporten.

– Men er det ikke at give nogen med særinteresser i forskningsresultaterne for meget indflydelse, når virksomheder og brancheorganisationer gøres til projektledere?

»Det mener jeg ikke. Desuden vil det på DTU være normalt, at man i sådanne tilfælde lavede en samarbejdsaftale, der regulerer eksempelvis publicering og pressehåndtering af resultaterne, så faglighed og politik ikke sammenblandes. En sådan aftale eksisterede ikke i oksekødstilfældet,« siger Rasmus Larsen.

Fejl sker også på DTU

DTU Fødevareinstituttet, hvor en af forskerne bag oksekødsrapporten er ansat, er oprindeligt et gammelt sektorforskningsinstitut. Sektorforskningens rolle er at løse opgaver for myndighederne, og i 2007 blev 13 af de danske sektorforskningsinstitutioner lagt sammen med universiteterne.

Flere i den akademiske verden advarede allerede dengang om, at det kunne få negative konsekvenser for universiteternes frie og uvildige forskning, at sektorforskningen rykkede ind.

Men fordelene ved den fusion overskygger alle bekymringerne, mener Rasmus Larsen.

»Det sikrer, at den forskning, der bliver lavet, i størst mulig grad omsættes til uddannelse, rådgivning, innovation og entreprenørskab. Det samme gælder, når universiteterne samarbejder med virksomheder. Det har alle parter og samfundet nytte af,« siger han, men understreger, at det selvfølgelig kræver, at samarbejderne reguleres.

– Ser du slet ingen potentielle udfordringer i, at DTU huser sektorforskning og talrige andre eksterne forskningsopgaver?

»Vores forskere bliver da udfordret på armslængdeprincippet. Det sker nogle gange, at myndigheder eller virksomheder kan have interesse i at fremhæve særlige delresultater og få en forsker til at skrive dem i sin rapport eller være kilde på en pressemeddelelse, der er vinklet på en særlig måde. Så er det selvfølgelig forskerens opgave at sige fra,« siger Rasmus Larsen.

Den såkaldte plastikposesag er et eksempel på, at der også sker fejl på DTU, påpeger prorektoren. Her havde Miljøstyrelsen bestilt en rapport på det tekniske universitet om miljøpåvirkningen fra forskellige indkøbsposer. Og i en pressemeddelelse blev plastikposer fremhævet som langt mere bæredygtige end bomuldsposer på ét parameter.

»Det var et delresultat og ikke en fair præsentation af rapportens samlede konklusion. Alligevel optrådte en DTU-forsker i pressemeddelelsen. Det skulle han nok ikke have gjort. Der sker fejl på DTU engang imellem, men dem lærer vi forhåbentlig af,« siger Rasmus Larsen.

– Hvis man gennemgik alle DTU’s eksterne samarbejder, kunne man så finde flere eksempler på, at faglighed og politiske hensyn er blevet sammenblandet, ligesom det gjaldt for oksekødsrapporten?

»Det kunne man sikkert. Jeg har jo selv lige givet et eksempel på, at fejl sker. Men vi har fra universitetets ledelse fuld tillid til, at vores system og retningslinjer overordnet set er meget velfungerende.«

Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne-Marie Krogsbøll

Man kan finde masser af eksempler og forskning om, hvad denne type tilknytninger og samarbejder betyder for kvaliteten - eller manglen på samme - af forskningen. Læger er også mennesker, og er underlagt de samme psykologiske mekanismer som andre forskere - og omvendt:
https://laegerudensponser.wordpress.com/

Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Dorte Sørensen, Søren Kramer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Er det bedste der kunne gøre ikke at rulle Fogh Rasmussens og Helge Sanders omlægning af universiteterne tilbag , hvor de skal betjene erhvervslive mod betaling fra erhvervslivet .

Hvad med at erhvervslivet gav tilskud til universiteterne så de havde mulighed at forske i områder,der understøttede erhvervslive - men sådan at erhvervslivet ikke skulle styrer og regulerer forskningen og sådan at universiteterne ikke var så økonomisk afhængig fra betaling for erhvervsforskning mv.

Der er brug for en debat om forskningens rolle og hvor grænsen mellem offentlig og privat rolle er.

"Det sikrer, at den forskning, der bliver lavet, i størst mulig grad omsættes til uddannelse, rådgivning, innovation og entreprenørskab."

Når hovedparten af forskningen får det centrale mål, så er der andre perspektiver der vægtes fra. Man kommer også til at stå i en situation med at lave forskning som virksomhederne faktisk skulle løfte selv. Det er også en farlig vej.

Alle systemer ønsker at vokse. Der skal strammere politisk regulering af området, så landets og befolkningen interesser kommer i centrum. Ikke entreprenørskab, uddannelse og rådgivning. I forhold til Oksekødsrapporten er det eksempelvis forskning der sikrer at der etableres realitiske, troværdige standarder og nøgletal for klimabelastningen, som den mere anvendbare forksning kan hvile på. Ikke petitesser omkring en smilende ko og udformning af en pressemeddelelse.

Philip B. Johnsen

Det er overhoved ikke forskning, når resultatet på forhånd er besluttet formet til fremme for en politisk ideologi og såkaldt ‘frihandel’, der ikke er befolkningernes interesser, men direkte skadelig.

Kan det tænkes, at nogen har misforstået, hvad rapporten i den virkelige verden sigtede til?

EU/USA oksekød frihandelen er indgået med USA's præsident, Donald Trump, fredag 2. august 2019.
Link: https://www.bt.dk/udland/aftale-aabner-op-for-flere-amerikanske-boeffer-...

EU-Mercosur-aftalen om primært oksekød og soya er indgået 22. juli 2019.
Link: https://ec.europa.eu/denmark/news/mercosur-190628_da

Produktion af oksekød i ‘hele’ verden efter størrelse:
1. USA
2. Brazilien
3. EU-27
4. Kina
5. Argentina

Hvad den samlet forøget CO2 udledning bliver afledt af EU/USA oksekød såkaldt ‘frihandelen’, der er indgået med USA’s præsident, Donald Trump, fredag 2. august 2019, kan ingen vide noget om endnu.

Hvad den samlet forøget CO2 udlednings bliver afledt af den såkaldt ‘frihandelen’ der er indgået med EU-Mercosur-aftalen om primært oksekød og soya, der er indgået 22. juli 2019, kan ingen vide noget om endnu.

Men alle de økonomiske og politiske intressenter håber på meget stort mersalg af oksekød, der samlet set udleder ‘mere CO2’ i kølvandet.

12. februar 2019.
Nearly a fifth of the EU's budget goes on livestock farming.
Link: https://www.theguardian.com/environment/2019/feb/12/nearly-a-fifth-of-eu...

Fra Global Sustainable Development Report.
“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:
Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”
Citat slut.

Det går globalt den forkerte vej på alle punkter der vedrøre de menneskeskabte klimaforandringer, det svindende eksistensgrundlag, sult og stigende ulighed generelt globalt.

Fra Global Sustainable Development Report (fortsat)
“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Recent assessments show that, under current trends, the world’s social and natural biophysical systems cannot support the aspirations for universal human well-being embedded in the Sustainable Development Goals.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Philip B. Johnsen

PS.
Når jeg skriver, at den politik der skal understøttes af den købte forskning ikke er i befolkningens interesse bør det defineres.

Global Sustainable Development Report 2019: The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Rapporten er skrevet til beslutningstager på nationalt højeste niveau for, at kunne træffe beslutninger i ‘befolkningens interesse’ på ledelses niveau.

Tid er en vigtig faktor her, jeg kan naturligvis ikke udtale mig kvalificeret om, hvad borgerne personlig, hver især har forstået, men der er ingen der i årevis, på national ledelses niveau, der har været i tvivl om at tiden til handling var overskredet i befolkningens interesse, for mange år siden.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Steffen Gliese

DTU og de andre universiteter har brug for en ny paladsrevolution, der kan sætte de betalte ledere fra bestillingen og igen lægge universitetets styring i valgte hænder på alle niveauer.