Læsetid: 4 min.

Eksperter opfordrer Finanstilsynet til at kulegrave Nykredits rolle i svindelsag

Et vidne i den såkaldte Operation Greed-sag forklarer, hvordan han fik oprettet erhvervskonti i Nykredit til mere end 15 formodede svindelselskaber. Det rejser tvivl om, hvorvidt banken har overholdt hvidvasklovgivningen, vurderer eksperter
Vidne forklarer, at han fik oprettet erhvervskonti i Nykredit til mere end 15 formodede svindelselskaber. Det rejser ifølge eksperter tvivl om, hvorvidt banken har overholdt hvidvasklovgivningen. Her er det koncernchef Michael Rasmussen i bankens hovedkontor i København.

Vidne forklarer, at han fik oprettet erhvervskonti i Nykredit til mere end 15 formodede svindelselskaber. Det rejser ifølge eksperter tvivl om, hvorvidt banken har overholdt hvidvasklovgivningen. Her er det koncernchef Michael Rasmussen i bankens hovedkontor i København.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

1. november 2019

Finanstilsynet må undersøge, om Nykredit har brudt hvidvasklovgivningen i forbindelse med den såkaldte Operation Greed-sag om moms- og skattesvindel for 290 mio. kr.

Sådan lyder opfordringen nu fra to eksperter, efter at et vidne i den verserende retssag har forklaret, hvordan han på vegne af andre fik oprettet erhvervskonti i Nykredit til mere end 15 selskaber, som ifølge anklagemyndigheden kom til at indgå i den storstilede svindel.

»Finanstilsynet bør undersøge, om Nykredit har gjort nok i denne sag,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der er indehaver af revisorjura.dk og ekspert i hvidvasksager.

Vidnet, der ikke selv er sigtet i sagen, er uddannet inden for regnskab og økonomistyring. Han fungerede som en form for mellemmand, fremgår det af en retsbog, som Information og Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har fået aktindsigt i.

På parkeringspladser eller en tankstation mødtes han ifølge sin forklaring med to navngivne mænd, han arbejdede for, og modtog papirer for op til fem selskaber ad gangen – for eksempel selskabsoprettelsesdokumenter, forretningsplaner og legitimationspapirer for selskabernes ledelser.

Efter eget udsagn mødte han aldrig de personer, der på papiret var direktører for selskaberne. I stedet scannede han blot dokumenterne ind og sendte dem til en navngiven erhvervsrådgiver i Nykredit. Retur fik han kundeoprettelsesdokumenter, som han sendte videre til underskrift – og derefter tilbage til Nykredit.

Tilsyneladende oprettede Nykredit altså kontiene uden at have mødt de personer, der stod registreret som direktører og ejere af selskaberne.

Kend din kunde

Jakob Dedenroth Bernhoft kalder setuppet med mellemmanden »meget usædvanligt«. Vidnets forklaring sår tvivl om, hvorvidt Nykredit har levet op til sine forpligtelser i forhold til hvidvaskloven, mener han.

Hvidvaskloven kræver ikke specifikt, at kunder i et pengeinstitut møder personligt op, men Jakob Dedenroth Bernhoft henviser til bestemmelser i loven om, at banken skal kende sin kunde og risikovurdere vedkommende ud fra et hvidvask-perspektiv. 

Banken skal også forvisse sig om, at kunden ikke udgiver sig for at være en anden, og hvis det er en erhvervskunde, skal banken sikre sig, at den forstår naturen af de forretninger, der kører gennem kontoen.

»Jeg synes, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om Nykredit har haft en tilbundsgående undersøgelse af, hvad disse selskaber skulle foretage sig, og hvem der stod bag,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

»Jeg mener, at de skulle have krævet at tale med virksomhedens ledelse selv i stedet for en mellemmand.«

Ifølge vidnet var han blevet lovet mellem 5-10.000 kroner pr. oprettet erhvervskonto. Vidnet hævder dog, at han aldrig fik pengene, og at samarbejdet kun stod på i et halvt år i 2014-2015, hvorefter han afbrød det, fordi han mistænkte potentiel kriminalitet. Omkring samme tidspunkt ville Nykredit heller ikke oprette flere erhvervskonti, forklarede han.

Men selv om der altså på et tidspunkt blev sat en stopper for praksissen, ser Nykredits kontrol på det foreliggende grundlag ud til at have været »utilstrækkelig i forhold til, hvad hvidvaskloven kræver«, vurderer Graham Barrow, der er selvstændig konsulent i hvidvaskbekæmpelse og har arbejdet med problematikken i en række af Europas største banker.

»Kodeordet er ’Kend din kunde’. Banken skal være sikker på, at den forstår sin virkelige kunde og ved, hvem der gemmer sig bag ham, der bringer forretningen ind i banken,« siger han.

»Der er åbenlyse advarselstegn her, og hvis vidneudsagnet er sandt, viser det, at banken burde have undersøgt sagen yderligere for at være sikker på, at man handlede med de personer, som man blev fortalt. Advarselstegnene rejser spørgsmål, der kræver svar.«

På linje med Jakob Dedenroth Bernhoft opfordrer Graham Barrow derfor Finanstilsynet til at undersøge Nykredits rolle i sagen.

Fra godt eksempel til læring

De nye oplysninger står i kontrast til, hvordan Nykredit hidtil har fremstillet sin rolle i sagen. I april skrev DR Nyheder, at Nykredit ifølge mediets oplysninger havde indberettet mistanker om hvidvask i et vekselbureau, der indgår i sagen, til Bagmandspolitiet (SØIK). Ved den lejlighed refererede mediet Nykredits chef for eksterne relationer og samfundsansvar, Jens Theil, for, at banken havde fulgt hvidvaskloven.

»Vi må på grund af lovgivningen desværre ikke oplyse, om det er os, der står bag de relevante indberetninger til myndighederne. Men jeg kan sige, at vi ser sagen som et godt eksempel på, at der er effektive systemer, der virker og fører til retsforfølgelse,« sagde Jens Theil til DR.

Forelagt vidneudsagnet og kritikken fra de to eksperter er tonen i dag en lidt anden. Nykredit ønsker ikke at kommentere de konkrete oplysninger, da der er tale om tidligere kundeforhold og en igangværende retssag. Men i et skriftligt svar til Information og Finans skriver Jens Theil, at Operation Greed er »noget, som myndigheder og finanssektor, herunder os selv, skal lære af.«

»Vi mener i den forbindelse ikke, at det er gavnligt eller retvisende at kritisere enkelte medarbejdere, men fokuserer i stedet på, hvordan vi som virksomhed kan sikre, at der er de rette systemer og det rigtige fokus på tværs af organisationen, så vi står stærkere rustet i kampen mod den type af svindel, der angiveligt er foregået i Operation Greed. Der er vi kommet langt de seneste år, men arbejder ligesom myndighederne og resten af sektoren på at blive endnu bedre,« skriver Jens Theil.

I en kommentar til Information og Finans skriver Finanstilsynet, at de »altid« har mulighed for at tage en sag op, hvis de kommer i besiddelse af oplysninger, der indikerer, at en virksomhed ikke lever op til hvidvaskloven.

»Grundet Finanstilsynets særlige tavshedspligt kan vi dog ikke kommentere de konkrete sager, herunder om Finanstilsynet har taget eller overvejer at tage skridt i konkrete sager, og hvad Finanstilsynets modtagelse af oplysninger giver anledning til,« lyder det i svaret.

Serie

Grand Theft Europe

Informations undersøgende redaktion har sammen med erhvervsmediet Finans og en lang række andre medier fra hele EU gennem flere måneder arbejdet på at afdække international momssvindel for milliarder af kroner.

Samarbejdet er koordineret af den uafhængige tyske researchorganisation CORRECTIV under navnet Grand Theft Europe.

De første artikler, dokumentarer og podcasts fra Grand Theft Europe blev fra 7. maj offentliggjort over hele Europa, og medienetværket fortsætter med at undersøge den grænseoverskridende kriminalitet.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu