Læsetid: 5 min.

Erhvervsstyrelsen har ladet svindlere og terrorister bruge falske adresser i årevis

Svindlere har i årevis uhindret kunnet bruge falske adresser til firmaer og stråmandsdirektører. Det skete for eksempel med en spansk al-Qaeda-terrorist. Med en kontrolpakke vil Erhvervsministeriet nu styrke kontrollen, men indsatsen kommer sent og er utilstrækkelig, siger eksperter
På denne grund i Dragør havde et firma adresse og to direktører folkeregisteradresse. Erhvervsstyrelsen har i årevis ikke tjekket adresser i selskabsregistret.

På denne grund i Dragør havde et firma adresse og to direktører folkeregisteradresse. Erhvervsstyrelsen har i årevis ikke tjekket adresser i selskabsregistret.

Anders Rye Skjoldjensen

4. oktober 2019

Menilla, Manilla og Melilla. Kun et af stederne ligger i Spanien. Men det har man hidtil set stort på i Erhvervsstyrelsen.

Svindlere har frit kunnet registrere ikkeeksisterende udenlandske adresser i Erhvervsstyrelsens selskabsregister. Det skete eksempelvis, da en mand ved navn Zakaria Said Mohammed var direktør i det danske selskab King Bev.

Selskabet havde ikke leveret årsregnskab, og Erhvervsstyrelsen ville derfor sende et varsel om mulig tvangsopløsning af selskabet til selskabets spanske direktør.

Brevet blev sendt til »Zakaria Said Mohamed, Manilla, Spanien«, men kom retur fra postvæsenet. Der findes ingen by i Spanien ved navn Manilla.

»Postvæsenet har forgæves forsøgt at aflevere vedhæftede påkravsbrev til virksomhedens ledelse,« konkluderede Erhvervsstyrelsen efterfølgende.

I Erhvervsstyrelsens selskabsregister havde man altså uden problemer kunnet indsætte en direktør med en adresse uden gadenavn og med et navn på en by, der ikke ligger i Spanien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
  • Marianne Stockmarr
David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

"»Et sådant system vil jo kun kunne operere inden for et begrænset felt. Af samme grund vil svindlerne hurtigt finde ud af, hvordan de kan omgå det og dermed skabe nye huller i systemet. Derfor vil et sådant program aldrig kunne stå alene. Det er lapperi,« siger han."

Endnu et eksempel på, at digitaliseringen er løbet løbsk, og har åbnet for omfattende svindelnumre. De digitale systemer er indrettede på svindlernes betingelser - med overdreven tillid fra samfundets side. De digitale løsninger giver mulighed for let og elegant svindel i storskala med ganske lille arbejdsindsat. Alt for mange penge ryger ud af vinduet - alt for mange ressourcer bruges på at rydde op efter diverse digitale "huller". Løsningen er god analog sagsbehandling.

Eva Schwanenflügel, Jens Hedegaard Laursen Pind, Bent Weinreich, Werner Gass, Thomas Hauge, Carsten Munk og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krigsbøll, vil du have os tilbage til blyanter, notesblokke, skrivemaskiner og brevpost? Det ville jo være en katastrofe for alle vore fremskridt, ganske ødelæggende for vores livskvalitet, eksistentielle ånderum og farten i vore moderne tilværelser? Dén slags Morten Korch-mani er ganske enkelt sindssyg, konspirationsteoretisk og langhåret som Lars Tyndskids datter (ironi kan være på spil).

Anne-Marie Krogsbøll og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Ulla Blok Kristensen

Flyt medarbejdere fra Udbetaling Danmark over i skattestyrelsen. De er eksperter i fup adresser og postkasser, der bruges af flere. Når det drejer sig om kontrol af enkeltpersoner har regeringer og embedsværk ingen skrupler. Forskellen består i kontrol m overførselsindkomster og kontrol m finans og erhvervsfolk. De sidste har åbenbart haft og har frit spil !!!!

patrick scholer, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Arne Lund, Ebbe Overbye, Carsten Svendsen, Bent Weinreich, Werner Gass, Thomas Hauge, Ib Christensen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Mortensen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Når man véd hvad Udbetaling Danmark kan finde ud af - er man jo ikke i tvivl om at de huller som skiftende regeringer / Erhvervsstyrelsen har efterladt, eksisterer fordi de skal!
Rystende - og tillid.......findes ikke længere!

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, P.G. Olsen, Carsten Svendsen, Werner Gass, Ib Christensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hanne Utoft:

Tak for svar.

"(ironi kan være på spil)." Jeg er ikke helt sikker på, hvor den er på spil - måske i hele kommentaren? :-)

Men under alle omstændigheder: Der er lang vej fra den nuværende elendighed, og tilbage til runestenene - det må være muligt at finde et "stop" et eller andet sted under vejs, hvor vi stadig har kontrol over digitaliseringen, i stedet for at det er den, der har kontrol over os. Verden fungerede også for 25 år siden - og den fungerede efter min opfattelse faktisk bedre.

Og mht. konspirationsteoretisk: Ja - sølvpapirshatten kan ikke blive stor og tyk nok, efter min opfattelse. F.eks. har dagens Politiken historien om Facebooks kup og konspirationer mod os (vist ikke online endnu - og desværre sikkert abonnnementsbelagt). Artig læsning - man tror ikke sine egne øjne. Og Politiken citerer Shoshana Zuboff fra hendes besøg i Danmark forleden: "Det er kup af selve mennesket", siger hun om udviklingen.

Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Jens Hedegaard Laursen Pind, Thomas Tanghus, Bent Weinreich, Werner Gass og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Jeg må gentage mit forslag: Kontakt Dansk Mælkekasseknallerist Forbund. Så finder de en pensionist, arbejdsløs eller kontanthjælpsmodtager, der bor i nærheden, og som for en beskeden betaling lige starter sin knallert og smutter forbi den oplyste adresse og kontrollerer, om den er korrekt eller fup.

Michael Edinger

glimrende ide Birger! Og sæt så et par 1. års datalogi studerende til at lave et momsindberetnings system der overvåger "usædvanlige " momsindberetninger - finde mønstre, og
med en lære funktion indbygget der kender de gamle og opdager de nye fiduser. Fx karuseller mellem et mindre antal genganger firmaer, grænse handel med ditto , usædvanlig mange og store bank transaktioner for nystartede firmaer skal registreres og rapporteres af BANKEN !!!
det kan stoppe returmoms udbetalinger og sende et krav om at en firma-ansvarlig herboende person fysisk fremviser eller indsender regnskab og bilag der underbygger returmoms kravet. Uden disse bilag, og et gyldigt regnskab , ingen udbetaling, og kun til danske bank filialer med kendt og bekræftet indehaver ID - ellers hæfter banken for tabet! - jaja , jeg ved godt at jeg drømmer...
Men : Hvor meget ville det koste at lave - og hvor mange milliarder var det nu der forsvandt ?
Bankerne skylder os alle en kolossal indsats for samfundet , og de har rigeligt råd.

Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Ulla Blok Kristensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll, jeg er generelt enig i dine betragtninger - og spørger også mig selv om der mon findes et holdbart balancepunkt, som under de kendte systembetingelser kan være gældende fremover, men desværre får jeg ikke noget fornuftigt svar. Heller ikke hvis jeg spørger andre.

Derfor tror jeg at der er helt grundlæggende systembetingelser (f.eks. ejerskabet af kapital og produktionsformer) som går forud for at almindelige mennesker har kontrol med deres egne informationer, uden at dette gælder ud fra et småborgerligt synspunkt/'behov'.

Embedsværket gør hvad de får besked på, og når liberalistiske politikere giver besked om at vise erhvervslivet tillid, og ikke kontrollere det i hoved og røv, ja, så gør embedsværket som de skal.
Det er igenigen - VK med følepartier, der har skabt situationen, og det er dem, der skal klandres.
Hver gang der fra en socaildemokratisk regering er blevet taget initiativer til at stoppe banditter i habitter, så hyler de borgerlige inkl. den lille mands parti: DF.
Fx indførte Thorning-regeringen en ordning om, at alle vare- og lastbiler skulle påføres virksomhedens CVR-nummer. Straks skreg de borgerlige op om Nordkorea og socialistisk mistænkeliggørelse, og det vil de også gøre denne gang.

Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Henning Kjær og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Michael Edinger, Man kunne vel bare gøre det obligatorisk med postnummer, gadenavn og nummer, samt telefonnummer ved at stjernemarkere feltet? Første skridt. Næste skridt kunne så være, at der blev tændt en advarselslampe, hvis første momsindberetning viste en usædvanlig høj negativ moms. Sværere er det ikke.

Michael Edinger

Birger, en momsregistrering CVR nummer har alle data - hvis ellers de er korrekt oprettede af indehaveren. Men med al information via Eboks er der pt ikke nogen der opdager en tom byggegrund som firma adresse. Der skal også være en bankkonto med nemID til brug for moms. Men selvstændige har ofte store negative momsindberetninger i etablerings fasen, der kan vare år før virksomheden har et overskud dvs positiv moms indberetning.
MEN ved handel med EU-udlandet med moms registrerede der skal der ikke svares dansk moms mens udgifts moms stadig kan trækkes fra i DK. Samme ved handel uden for EU. Så lampen er ikke så simpel - Karuselvirksomhederne lukker længe før den reagerer.

Birger Bartholomæussen

Udgående kontrol. Hurra. Godt nyt for Dansk Mælkekasseknallerist Forbunds medlemmer. Her er chancen for en lille ekstraindtægt. Husk at oplyse den til A-kassen og Skat. Erhvervsstyrelsen kan jo nok ikke finde ud af det .Husk momsen!