Nyhed
Læsetid: 3 min.

Her er fem ting, du skal vide om Meld og Feld-skandalen

EU’s svindeljægerenhed OLAF har afsluttet sin efterforskning af sagen om misbrug af EU-midler, der var bevilget til den europæiske alliance Meld og fonden Feld, som danske Morten Messerschmidt stod i spidsen for. OLAF konkluderer, at fonden gennem en årrække havde »ulovlige, uregelmæssig eller uberettigede udgifter« på omkring 4,36 millioner kroner. Penge, der blandt andet er gået til valgkamp for Dansk Folkeparti
Midlerne, som organisationerne, Meld og Feld, var bevilget, var betinget af, at de blev brugt på aktiviteter relateret til organisationen og EU.

Midlerne, som organisationerne, Meld og Feld, var bevilget, var betinget af, at de blev brugt på aktiviteter relateret til organisationen og EU.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
17. oktober 2019

Hvad er MELD og FELD?

I 2011 blev den europæiske alliance MELD (Movement for a Europe of Liberties and Democracy) og fonden FELD (Foundation for a Europe of Liberties and Democracy) stiftet. Formålet var at samle europæiske partier på den nationalistiske højrefløj – herunder Dansk Folkeparti.

Morten Messerschmidt (DF) var præsident for begge organisationer fra 2014, indtil de måtte lukke i 2015, da de ifølge Altinget ikke længere kunne samle medlemmer fra mindst en fjerdedel af EU’s medlemsstater. Det var kravet for, at organisationerne kunne få støtte fra EU.

Midlerne, som organisationerne var bevilget, var betinget af, at de blev brugt på aktiviteter relateret til organisationen og EU. De måtte ikke anvendes til kampagner, der havde indflydelse på nationale valg eller folkeafstemninger.

Hvad blev pengene brugt til?

Alligevel har Ekstra Bladet ad flere omgange afsløret, at Dansk Folkeparti har indberettet fiktive konferencer til EU-systemet for at retfærdiggøre brug af tilskudsmidler fra fonden. I stedet har partiet brugt pengene på sommergruppemøder i 2014 og 2015 med »underholdning fra mandekor«, festmiddag og hotel.

Senere kunne Ekstra Bladet afsløre, at pengene til MELD også var gået til at finansiere en privat kæresterejse for tidligere skatte- og forsvarsminister Peter Christensen (V).

Også i organisationerne var der rod i økonomien. Da en medarbejder i 2015 forlod fondene, var det med en årsindkomst på 3,2 millioner kroner inklusive gyldent håndtryk på 1,3 millioner kroner, bonusser og honorarer. Europa-Parlamentet afgjorde, at udgifterne til den ansattes fratrædelse ikke måtte dækkes af støttemidler.

Derfor betalte Messerschmidt omkring en million tilbage til EU. Men pengene blev betalt tilbage med forudbetalte støttemidler for 2015, som altså også var EU-midler. Det erkendte Messerschmidt over for Ekstra Bladet.

Blandt Ekstra Bladets senere afsløringer af DF’s formodentlige misbrug af EU-midler gælder også andre fiktive konferencer, kuglepenne for en halv million og yderligere en halv million kroner til reklamer for Messerschmidt og Dansk Folkeparti. MELD blev lukket ved udgangen af 2015 med et underskud på en halv million.

Har Messerschmidt brudt loven?

I maj 2016 afgjorde EU-parlamentets politiske ledelse, at både Meld og Feld misbrugte EU-midler til at føre dansk kommunal valgkamp. I løbet af sagen kom det frem, at det tidligere medlem af Dansk Folkeparti Rikke Karlsson har meldt Morten Messerschmidt til politiet for identitetstyveri.

Hun mener, at hun er blevet meldt ind i Melds bestyrelse uden at vide det. Hun og den tidligere partifælle Jørn Dohrmann blev meldt ind på fondens generalforsamling i 2014 uden at være til stede. Dokumenterne har Morten Messerschmidt underskrevet. Senere kom det frem, at næstformand i DF, Peter Skaarup, har haft en rolle som vicepræsident i FELD – angiveligt også uden sit eget vidende. Hvor meget ansvar Morten Messerschmidt har for de konkrete sager, er endnu ikke blevet afgjort.

Hvorfor sker der først noget nu?

Undersøgelsen af Meld og Feld har været i gang siden 2015 og har ifølge talskvinde Jana Capello været »meget kompleks«. I et interview med Danmarks Radio udtaler hun onsdag, at undersøgelsen har trukket ud i årevis »blandt andet som følge af antallet af lande, hvor Meld og Feld opererede, antallet af personer, der blev undersøgt, og de mange forskellige aktiviteter, der skulle verificeres.«

Undervejs har Morten Messerschmidt og øvrige medlemmer af partitoppen i DF offentligt beklaget sig over den lange sagsbehandlingstid, som de mener har skadet partiet unødigt.

Hvad skal der ske nu?

Onsdag oplyste EU’s antisvindelenhed OLAF, at 4,36 millioner danske kroner er blevet brugt ulovligt. Hvor stor en andel af beløbet, der er tilfaldet DF, fremgår ikke af de oplysninger, som indtil videre er kommet frem. En del af det samlede beløb, 127.600 euro svarende til omkring 950.000 danske kroner, er ifølge OLAF allerede blevet betalt tilbage.

OLAF har nu overdraget sagen til SØIK, også kendt som bagmandspolitiet, som nu skal undersøge, hvorvidt der er grundlag for en efterforskning. Morten Messerschmidt udtalte onsdag, at han »fuldstændig kan afvise«, at organisationerne har begået »noget strafbart«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Andrea Dragsdahl

Så OLAF har overdraget sagen til dansk, italiensk & græsk Politi - hir, hir, hir.

Er der mon nogen, der tror på, at der kommer noget som helst ud af det ??

Ja, og jeg håber dels DF kommer til at tilbagebetale hver en øre, og er der sket svindel,hvad alt tyder på, så skal de ansvarlige bøde, enten det er Messerschmidt eller Vistesen eller begge. Hvis ikke så skal de frifindes officielt. MM er godt nok arrogant i sin holdning på TV. Har spillet stor mand for andres penge.

Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Elisabeth Andersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Han er også anmeldt for identitets tyveri og dokumentfalsk.
Er der nogen der gider spørge dansk politi til grundejer det stadig står stille da det intet har med olaf at gøre.

Carsten Wienholtz og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Bedragerpartiet - DF, har afsløret sig selv via Morten M., - selv Tulle beskytter bedrageriet af partiets egne folk, - hvorimod de - partiet kræver andre borgere overholder lovene.

Carsten Wienholtz, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Pyt.

Sagsbehandlings tiden har fra OLAF's side været i den lettere ende.
Vi kan sagtens slå EU herhjemme.

En SOSU assistent har fx stadig ikke fået sin arbejdsskadeerstatning, selvom hun nu har ventet på den i 12 år, med det resultat at hun nu må gå fra hus og hjem.

https://www.a4nu.dk/artikel/sosu-hjaelper-ramt-af-ulykke-lang-ventetid-k...

Carsten Wienholtz, Karen Grue, Tom Andreæ, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Ib Christensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Man kan konstaterer at svindelen har været så omfattende og udspekuleret, at de offentlige myndigheder har skulle bruge 4 år på at udrede samme. Dertil har de implicerede tydeligt forsøgt at modarbejde en opklaring. I 2018 havde Olaf end ikke modtaget de bilag og dokumenter man havde anmodet Feld og Meld om. Vel og mærke bilag og dokumenter som normalt bør ligge i et regnskab ved brug af offentlige midler. Og under hele dette, har DF ledelse og MM - grundet den lange behandlingstid, gang på gang spillet "offer kortet". Kan det blive mere kynisk?

Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Karen Grue, Steen K Petersen, Jesper Sano Højdal, Torben Lindegaard, Henning Kjær, Arne Albatros Olsen, Elisabeth Andersen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

.... og ja de kan deres kram i DF (deres henvisning til EU bureaukratiet). Tv 2s reporter brugte således dagen i går, på at forhøre sig hos diverse danske EU politikere, om det hele nu ikke kunne skyldes, at reglerne for brug af midler var lidt for indviklet.

Man kan lære en ting af den her historie....

Jeg mødte en gang en latinamerikaner, som havde infiltreret en af de værste fascistiske grupper i...det er lige meget.

Jeg spurgte ham, hvordan han havde klaret det - psykisk. År efter år blandt nogle af kontinentets værste skiderikker. Hans svar: - Når du svømmer rundt i lort, skal du passe på, at du ikke får brune øje.

Oversat til Bruxelles-sprog: - Når korruptionen, lobbyismen og tag-selv-mentaliteten er blevet en del af dagligdagen, skal man, især, holde sin sti ren.