Læsetid: 5 min.

Formodede svindlere førte millioner gennem Nykredit, Danske Bank og Nordea

Fra 2014-2016 er formodede svindelmillioner kørt igennem konti i Nykredit, Danske Bank og Nordea. Eksperter kritiserer bankerne for ikke at have levet op til deres forpligtelser i forhold til hvidvasklovgivningen
Fra 2014-2016 er formodede svindelmillioner kørt igennem konti i Nykredit, Danske Bank og Nordea. Eksperter kritiserer bankerne for ikke at have levet op til deres forpligtelser i forhold til hvidvasklovgivningen

Jesse Jacob

15. oktober 2019

Huller i danske bankers hvidvaskkontrol gjorde det muligt for et netværk af formodede momssvindlere at lade millioner rulle igennem konti i Danmark.

Det vurderer eksperter på baggrund af en kortlægning, som Information har foretaget i samarbejde med Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.

»Det virker, som om der har været huller i bankernes kontroller, siden de har lukket disse kunder ind,« siger Graham Barrow, der er selvstændig konsulent i hvidvaskbekæmpelse og har arbejdet med problematikken i en række europæiske storbanker.

Som Information og Finans tidligere har beskrevet, viser kortlægningen, at i alt 14 forretningsmænd har haft centrale roller i et netværk, der tilsammen har oparbejdet en gæld til den danske statskasse på over 800 mio. kr. i moms og skat. To af mændene er jihadister med forbindelse til henholdsvis al-Qaeda og Islamisk Stat.

Penge fra svindlen er kørt igennem konti i danske banker. Og i flere tilfælde ser det ud til, at bankerne har svigtet deres opgave som forsvarslinje mod hvidvask, vurderer eksperter.

En af de banker, der får kritik, er Nykredit. På bare fem måneder i 2014 kørte der 20 mio. kr. gennem et dengang nystiftet selskabs konto i banken. Det skete som led i en formodet momskarrusel, hvor statskassen ifølge skattemyndighederne blev snydt for mindst 4,2 mio. kr.

Firmaets direktør boede i Tyrkiet, men har ifølge konkursadvokaten formentlig aldrig været i Danmark. Intet indikerer, at han reelt har ledet selskabet. Det var f.eks. ikke ham, der havde fuldmagt til selskabets konto i Nykredit.

Det havde til gengæld et tidligere bestyrelsesmedlem – en jihadist, som Information og Finans har valgt at kalde Kemal af hensyn til hans families sikkerhed. Kemal er en af de 14 centralt placerede forretningsfolk i netværket. Ifølge en vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste i 2016 er han med stor sandsynlighed død i Syrien som kriger for terrorbevægelsen Islamisk Stat. Udbyttet fra den formodede momskarrusel er i dag forsvundet.

Lovkrav har ellers siden 2005 pålagt bankerne at fungere som bolværk mod hvidvask af kriminelle udbytter og en stopklods for potentiel terrorfinansiering. Bankerne skal underrette bagmandspolitiet, hvis en kunde opfører sig mistænkeligt. Men de skal også agere ledvogter for at gøre det svært for kriminelle overhovedet at få adgang til det finansielle system.

Seniorrådgiver og hvidvaskekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet opfatter eksemplerne fra kortlægningen som klart mistænkelige.

»For mig at se er der en hel stribe alarmer, der blinker her,« siger han.

»Bankerne har en stor samfundsopgave. De skal sørge for at have så godt styr på de kunder, de lukker ind, at det bliver svært overhovedet at komme til at snyde. Hvis ikke de har styr på, hvem de lader blive kunder, så lever de ikke op til deres forpligtelser i forhold til hvidvaskloven.«

Nykredit kan ikke udtale sig om konkrete kundeforhold, herunder om banken har underrettet bagmandspolitiet om det formodede svindelselskab. Men bankens chef for eksterne relationer og samfundsansvar, Jens Theil, forklarer, at Nykredit generelt vil opfatte det som »en indikator for finansiel kriminalitet«, hvis et selskabs registrerede ledelse aldrig har været i landet og ikke har dispositionsret til kontoen.

»Det er usædvanlige omstændigheder, som vi vil undersøge nærmere,« skriver Jens Theil i en kommentar til Information og Finans.

Hvis ikke banken får tilfredsstillende forklaringer, vil det føre til en indberetning, ligesom kunden i sidste ende kan blive smidt på porten, forklarer han. Og hvis banken havde opdaget det ved oprettelsen, ville kunden være blevet afvist. Men det blev det formodede svindelselskab altså ikke dengang.

»Vores procedurer og forsvarsværker mod hvidvask og anden kriminalitet er i løbende forandring og bliver hele tiden bedre,« skriver Jens Theil.

Et klart rødt flag

Også Danske Bank og Nordea har haft selskaber fra det formodede svindelnetværk som kunder. Heller ikke her har selskabernes registrerede direktører haft fuldmagt til kontoen. Det er en indikation på, at direktørerne blot er stråmænd, og at andre reelt står bag, vurderede de kuratorer, der fik til opgave at rydde op i konkursboerne.

Danske Bank havde selskabet Dansk Rekruttering ApS som kunde med den udenlandske direktør André Vriesema. På tidspunktet for hans indtræden var han allerede gået konkurs med to danske selskaber og var direktør i et tredje.

Dansk Rekruttering ApS er i dag gået konkurs, og ifølge advokat Boris Frederiksens konkursredegørelse var der ikke nogen tegn på, at Vriesema havde repræsenteret virksomheden på nogen måde. Det var kun selskabets stifter og første direktør, der havde fuldmagt til bankkontoen – også efter han formelt var trådt ud af ledelsen. Information og Finans har forsøgt at kontakte den oprindelige stifter, men han er ikke vendt tilbage.

»Udenlandske direktører, som er indsat i flere danske selskaber, vil normalt alarmere bankerne, for det er et klart rødt flag,« siger Graham Barrow.

Niels Bang-Hansen, chef for Business Banking – Danske Banks erhvervskunder i Danmark – understreger, at banken ikke kan kommentere konkrete sager, men at de ved mistanke om mistænkelige forhold underretter bagmandspolitiet.

»Indsatsen mod al finansiel kriminalitet er en topprioritet for os, og vi har over de senere år igangsat omfattende initiativer og foretaget store investeringer i området,« siger Niels Bang-Hansen.

Skal overvåge konti

Et andet af de selskaber, hvor André Vriesema blev direktør, havde konto i Nordea. Også her var det kun selskabets oprindelige direktør, der havde fuldmagt til bankkontoen, selv om han efterfølgende havde overdraget selskabet. Information og Finans har kontaktet denne direktør, men han har ingen kommentarer.

Da selskabet gik konkurs i 2017 blev der efterladt gæld til skattemyndighederne på 1,6 millioner kroner, og det var ifølge konkursadvokaten »uklart«, om der overhovedet havde været bogføring i selskabet.

Det budget, banken havde fået tilsendt fra et revisorfirma, havde »ingen sammenhæng til de konstaterede pengestrømme«, skrev konkursadvokaten. 8,8 millioner kroner kørte igennem kontoen i Nordea, hvoraf 5,8 millioner kroner gik til udenlandske virksomheder, 2,4 blev overført til udenlandske bankkonti, mens 231.000 kroner blev hævet i hæveautomater.

Ifølge Graham Barrow er ændringer i pengestrømme, som ikke kan kobles til en virksomheds budget et advarselstegn, som bankerne skal reagere på.

»Bankerne skal overvåge kundernes konti, og det skal alarmere dem, hvis kontobevægelserne forandrer sig uventet,« siger han.

Ligesom de andre banker kan heller ikke Nordea kommentere den konkrete sag på grund af tavshedspligt, forklarer Anita Nedergaard, der er ansvarlig for bekæmpelse af hvidvask i Nordea Danmark.

Hun understreger, at banken er meget opmærksom på finansiel kriminalitet, herunder momssvindel og terrorfinansiering og indberetter mistænkelige forhold til myndighederne. Og særligt siden 2015 har banken oprustet på hvidvaskområdet

»Vi er naturligvis meget opmærksomme på alle former for finansiel kriminalitet, og dermed også på momssvindel og mulig terrorfinansiering. Det var vi også før i tiden, men i dag er vi langt bedre til at opdage det, end vi var tidligere. Som vi har erkendt mange gange, har vores forsvar mod finansiel kriminalitet ikke altid været effektivt nok, men vi har de senere år styrket vores indsats ganske markant,« siger Anita Nedergaard.

Serie

Grand Theft Europe

Informations undersøgende redaktion har sammen med erhvervsmediet Finans og en lang række andre medier fra hele EU gennem flere måneder arbejdet på at afdække international momssvindel for milliarder af kroner.

Samarbejdet er koordineret af den uafhængige tyske researchorganisation CORRECTIV under navnet Grand Theft Europe.

De første artikler, dokumentarer og podcasts fra Grand Theft Europe blev fra 7. maj offentliggjort over hele Europa, og medienetværket fortsætter med at undersøge den grænseoverskridende kriminalitet.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Leif Høybye
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Jens Carstensen
  • Oluf Husted
Leif Høybye, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Jens Carstensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael W Pedersen

Prøv at hæve 30.000 kr. så kan du opleve hvad det vil sige at være under mistanke for et eller andet, som du måske pønser på! fgd

jens christian jacobsen, Birte Pedersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Bankernes ledere også toplederne er først og fremmest ansat for at tjene penge til bankerne og dermed deres aktionærer - ikke for at optræde moralsk eller samfundsansvarligt. Når "vi" har fattet det, kan vi begynde at behandle dem for, hvad de er - og være tilstrækkelig agtpågivende over for bankerne.

jens christian jacobsen og Torkil Forman anbefalede denne kommentar

Bankerne har en særposition og opgave i vores samfund, og skal opføre sig derefter. Tjene penge ja, men ikke sætte bankens funktion overstyr. Andre finansfolk derimod, lever udelukkende af at skaffe penge til deres investorer - og har intet moralsk men dog et juridisk ansvar. At blande de to har vist sig at være en svær cocktail at sluge for nogle banker, specielt efter at lovgivningen blev liberaliseret på området.