Læsetid: 3 min.

Fremmedkrigeres børn: Tesfaye går i Dansk Folkepartis fodspor

Regeringen vil fremlægge lovforslag, der blandt andet vil udelukke børn født i områder med indrejse- og opholdsforbud fra automatisk at få dansk statsborgerskab. Samme tanker lavede den forrige regering en aftale med Dansk Folkeparti om
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil fremlægge et lovforlsag i begyndelsen af december, som bl.a. vil gøre en administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab muligt, »hvis en person har handlet til alvorlig skade for landets vitale interesser«. 

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil fremlægge et lovforlsag i begyndelsen af december, som bl.a. vil gøre en administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab muligt, »hvis en person har handlet til alvorlig skade for landets vitale interesser«. 

Carsten Snejbjerg

4. oktober 2019

»Regeringen vil styrke indsatsen over for fremmedkrigere.« Sådan står der at læse i regeringens lovkatalog, og det skal ske med et lovforslag, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil fremlægge i begyndelsen af december.

Lovforslaget, hvis enkeltheder endnu ikke er kendt, vil ifølge lovkataloget betyde to ting: Dels skal reglerne i indfødsretsloven ændres, således at et barn, der fødes i et område med indrejse- og opholdsforbud, ikke automatisk erhverver dansk statsborgerskab.

Dels skal det gøres muligt med administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab, »hvis en person har handlet til alvorlig skade for landets vitale interesser«, som det hedder i lovkataloget, som blev offentliggjort tirsdag i forbindelse med Folketingets åbning.

Forudsætningen for begge dele er dog, ifølge ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder, at de pågældende personer ikke bliver statsløse. For det kan Danmark ikke tillade sig som følge af FN’s konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed. Hun kalder forslagene »betænkelige«.

»Dertil kommer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt en dom om, at statsborgerskab efter en forælder kan ses som en del af et barns identitet, og at der derfor ikke må ske diskrimination på dette område,« skriver Eva Ersbøll i en mail til Information.

Diskrimination

I Danmark får børn nemlig statsborgerskab som følge af afstamning. Det betyder, at hvis en dansk mor får et barn med en dansk far, så vil barnet under alle omstændigheder få dansk statsborgerskab. Det skal ske uden diskriminationer, hvilket vil sige, at barnet skal have adgang til forældrenes statsborgerskab.

Hvis en dansk mor derimod får et barn med en syrisk far i et område med indrejse- og opholdsforbud, så kan man godt indføre en regel om, at barnet ikke skal have dansk statsborgerskab – men kun, hvis barnet i forvejen ikke har et andet statsborgerskab.

Hvis barnet i forvejen har faderens statsborgerskab, altså hans syriske, så skal man se på, om det vil være diskriminerende for barnet ikke også at få et dansk statsborgerskab efter moren.

»Spørgsmålet er, om det vil være sagligt at fratage et barn retten til at få en forælders statsborgerskab af grunde, som ikke kan bebrejdes barnet? Det vil under alle omstændigheder kræve, at barnet efter omstændighederne har let adgang til efter fødslen at erhverve forældrenes statsborgerskab,« skriver Eva Ersbøll.

Danske børn i Syrien

Tilbage i marts måned indgik den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti en lignende aftale. Den gik ud også på at nægte fremmedkrigeres børn dansk statsborgerskab, således at hvis en dansk statsborger, der er draget i krig for eksempelvis Islamisk Stat, får et barn på rejsen, skal barnet ikke fremover have dansk statsborgerskab.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har ikke ønsket at kommentere på, hvordan S-regeringens forslag adskiller sig fra aftalen mellem den tidligere regering og Dansk Folkeparti.

Politiets efterretningstjeneste, PET, vurderede sidste år, at mindst 150 personer siden 2012 er rejst fra Danmark til Syrien og Irak. PET vurderede dengang også, at nogle udrejste kvinder har fået børn dernede.

Ifølge en aktindsigt fra Justitsministeriet, som Politiken har fået svar på, sidder der 30 børn i alderen 0-14 år med dansk tilknytning i lejre i Syrien. Men om regeringens lovforslag om at stramme reglerne for statsborgerskab får indflydelse på dem eller kun gælder fremadrettede sager, har ministeren heller ikke ønsket at svare på i dag.

Fratagelse af dansk statsborgerskab

Eva Ersbøll finder også tankerne om administrativt at fratage statsborgerskabet fra folk betænkeligt.

»Danmark har allerede en regel om, at en person, der dømmes for forbrydelser mod staten, ved dom kan frakendes sin danske indfødsret – medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Denne regel er omgærdet af de nødvendige retssikkerhedsgarantier, og i forhold til andre lande, der vil lovgive om at frakende fremmedkrigere deres statsborgerskab, anbefaler vi, at de vedtager en lignende bestemmelse‚« siger Eva Ersbøll og fortsætter:

»Europarådets Parlamentariske Forsamling har også i en resolution fra januar 2019 udtalt, at lovgivning, hvorefter statsborgerskab kan frakendes administrativt uden straffedom, giver anledning til bekymring. Hvis ikke der er appelmuligheder og almindelige strafprocessuelle retssikkerhedsgarantier, kan sådanne procedurer krænke almindelige retsstatsprincipper.«

Forsamlingen har ifølge Eva Ersbøll også givet udtryk for, at en praksis med fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere kan medføre ’eksport af risici’, fordi de pågældende kan flytte til eller blive i konfliktzoner uden for Europa, hvilket kan underminere statens mulighed for at opfylde sin pligt til at undersøge og forfølge terrorhandlinger.

»Den Parlamentariske Forsamling har på den baggrund afgivet en række anbefalinger, blandt andet om, at staterne afstår fra at vedtage administrative procedurer, der tillader frakendelse af statsborgerskab uden grundlag i en strafferetlig dom,« siger Eva Ersbøll.

Fremover skal ansøgere om statsborgerskab ikke længere opliste samtlige korte udlandsbesøg de seneste 12 år. Udlændingeminister Mattias Tesfaye vil nemlig afskaffe Inger Støjbergs ’helt tossede krav’
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Marianne Stockmarr
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Marianne Stockmarr og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Nul putte. Ingen skal kunne gøres statsløse. Menb selvfølgelig er det en anden sag hvis man har statsborgerskab andet steds også og ikke er i fare for at blive slået ihjel.

Karsten Aaen, Niels G Madsen, Ole Frank og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Tesfaye eksekverer blot enhver danske regerings forventelige totalitarisme.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Karsten Aaen, Niels G Madsen, Erik Winberg, Ole Frank, David Zennaro og Torben Skov anbefalede denne kommentar

nu er det jo ikke DK fremmed at straffe børn for forældrenes fejl, se bare hvordan det gik "tyskertøsernes" børn.

jens peter hansen

Ja hvordan gik det disse børn ? jo de fleste fik aldrig sandheden at vide. Det var jo ret let da de var meget små. Blev de frataget statsborgerskab, nej. Blev deres mødre, nej. Og ja i maj 45 var der mange uværdige scener. Ikke kun over for tyskerpigerne, men så mange andre. Blev nogle senere drillede, sikkert. De fleste anede formentlig ikke at de var efterkommer af en tysk soldat, da mødrene løj om ophavet. DK, som stat straffede altså ikke børnene. At virkeligheden derimod var hård nok var der til gengæld ingen tvivl om. Sammenligningen er ikke holdbar.

jens peter hansen

Mistede tyskerpigernes deres statsborgerskab ? mistede børnene deres ? Uglesete og nedværdigede, men det handler denne sag jo ikke om

@Jens Peter, nej, det handler om at børn straffes for forældrenes fejl, måske en arv fra overtroens sindsyge koncept: arvesynd.