Læsetid: 6 min.

Guld, dressurheste og safari i Sydafrika: I dag begynder retssagen mod Britta Nielsen

Torsdag bliver retten sat i en af danmarkshistoriens største svindelsager. En ’betroet medarbejder’ i Socialstyrelsen er anklaget for at have franarret staten 117 millioner kroner. Men hvordan er det nu liiige, det hele hænger sammen? Få svarene her
Britta Nielsen i retssalen i Johannesburg i Sydafrika i november 2018.

Britta Nielsen i retssalen i Johannesburg i Sydafrika i november 2018.

Phill Magakoe

24. oktober 2019

Hvem er Britta Nielsen?

Den nu 65-årige Britta Nielsen blev ansat som kontorfunktionær i Socialministeriet i 1977.

Hun har været en »betroet medarbejder«, som i mange år har været ansvarlig for administrationen af tilskudsmidler. En funktion, der siden 2015 har ligget i Socialstyrelsen.

Pengene i den såkaldte satspulje, som hun har administreret, har været øremærket til projekter, der skal hjælpe samfundets svageste.

I 2016 modtog hun Kongehusets fortjenstmedalje i sølv for 40 års tjeneste. I den forbindelse beskrev en kontorchef i Socialstyrelsen hende som en »vellidt«, »altid tjenestevillig« og »engageret medarbejder« med »fokus på udvikling og sikring af en korrekt og effektiv forvaltning«.

Privat har hun boet i Hvidovre med sin nu afdøde mand og deres tre børn, som alle er sigtet i svindelsagen.

Hvad er hun anklaget for?

Britta Nielsen er tiltalt for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk. I anklageskriftet står der, at hun i perioden 1993-2018 over 300 gange har overført tilskudsmidler til sig selv, i alt knap 117 millioner kroner.

Strafferammen for bedrageri er otte år. Men anklagemyndigheden har tiltalt hende efter en paragraf, der i særligt grove tilfælde kan øge strafferammen med 50 procent. Dermed risikerer hun 12 års fængsel.

Hvor stort et beløb er der svindlet for?

Selv om Britta Nielsen ’kun’ er anklaget for at have svindlet for 117 millioner kroner, har hun i perioden 1993-2018 tilsyneladende svindlet staten for mindst 120,6 millioner kroner. Det konkluderede revisionsfirmaet PwC i en redegørelse i marts.

PwC har gransket hele Britta Nielsens ansættelsesperiode fra 1977 til 2018.

Det første tegn på svindel findes i 1993. Men svindlen kan gå endnu længere tilbage. Pengesporet er svært at følge længere tilbage end 2002, hvor Socialstyrelsen indførte regnskabssystemet Navision. Desuden er det kun lykkedes PwC at genskabe de fulde kontoudtog fra 37 af Britta Nielsens 66 forskellige bankkonti.

Det er derfor ifølge PwC sandsynligt, at der er svindlet for mere end de 120,6 millioner kroner.

Får vi nogensinde de penge at se igen?

I oktober sidste år blev Britta Nielsen erklæret konkurs. Kammeradvokaten, der er kurator i sagen, har tidligere oplyst, at de regner med at få fem millioner kroner i kassen fra konkursboet, som blandt andet omfatter hendes hus i Hvidovre, en ødegård i Sverige samt indeståender på en bankkonto og to pensionsopsparinger.

Huset i Hvidovre og ødegården i Sverige er ifølge Ekstra Bladet blevet solgt for henholdsvis 4,6 millioner kroner og 800.000 kroner.

I sidste uge blev Britta Nielsens værdier i Sydafrika solgt på en auktion. Værdierne omfattede en luksuriøs villa med pool, tilhørende landområder, en sjælden landrover og andet løsøre. Sagerne indbragte kun i omegnen af 400.000 kroner, hvilket var langt mindre end forventet.

Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten har sagt til TV 2, at han regner med at skrabe 10-15 millioner kroner ind. Altså cirka en tiendedel af det svindlede beløb.

Hvordan er svindlen foregået?

Britta Nielsen har haft ansvar for at udbetale midler fra den årlige satspulje. I den forbindelse har hun tilsyneladende oprettet fiktive projekter og foreninger, som hun så har udbetalt penge til. Men i virkeligheden er pengene gået direkte ind på hendes egen bankkonto.

Det fremgår af redegørelsen fra PwC.

Svindlen har kunnet lade sig gøre, fordi Britta Nielsen har haft adgang til både at ændre kontonumre for betalinger og til at udbetale midlerne. PwC vurderer, at den manglende adskillelse af funktioner især hænger sammen med et nyt it-system, der blev taget i brug i 2008. Nogenlunde samtidig steg svindlen mærkbart.

Phill Magakoe
Statsrevisorerne har i 2002-2017 flere gange advaret om manglende kontrol med udbetaling af tilskudsmidlerne. Alligevel er der ikke blevet strammet op. Ironisk nok var det Britta Nielsen, der var kontaktperson til Rigsrevisionen. Som Kammeradvokaten skriver i en redegørelse, har hun altså haft mulighed for at dække over svindlen i forbindelse med kontrolbesøg.

Svindlen aftog i 2015, hvor der kom mere fokus på kontrol med udbetalingerne.

Kammeradvokaten fastslog i marts, at det ikke er muligt at placere et tjenesteligt ansvar for det manglende tilsyn med udbetalingerne.

Hvad har Britta Nielsen brugt pengene på?

Ekstra Bladet og TV 2 har på baggrund af blandt andet retsdokumenter kortlagt, hvor en del af de mange millioner er blevet af.

Britta Nielsen har overført næsten ni millioner kroner til bankkonti i Sydafrika. Her har hun og hendes søn købt seks forskellige ejendomme og landområder. Hun har også købt fire landrovere og seks krokodiller samt smykker og ædelstene, som ifølge hende selv har en værdi af 250.000 kroner.

Britta Nielsen og familien har gennem årene været på adskillige ferier og safarier i Sydafrika og andre afrikanske lande. Ifølge Ekstra Bladet kan det løbe op i to millioner kroner.

7,5 millioner kroner er blevet overført direkte til Britta Nielsens to døtre og 2,8 millioner kroner til hendes søn.

Desuden har Britta Nielsen muligvis overført 18 millioner kroner til sin ene datters firma i Holland. Et firma, der har handlet med heste.

Ifølge Ekstra Bladet har Britta Nielsen brugt mindst 7,3 millioner kroner på biler i Danmark, blandt andet Range Rover, BMW, Audi og Mercedes.

I 2015 købte Britta Nielsen en ødegård i Sverige til godt 700.000 kroner og brugte yderligere 220.000 kroner på at indhegne grunden.

I perioden 2005-2017 har Britta Nielsen hævet 17 millioner kroner i kontanter fra sin konto i Danske Bank. Det svarer til cirka 109.000 kroner om måneden. I samme periode har hun haft en gennemsnitlig månedsløn fra sit arbejde på 18.080 kroner efter skat. Men det har tilsyneladende ikke fået Danske Bank til at hæve øjenbryne, hvilket banken er blevet kritiseret for.

Det er uvist, om hun har brugt nogle af disse kontanter til for eksempel at købe den svenske ødegård samt de mange dyre biler og heste.

Alt i alt efterlader det et hul på godt 50 millioner kroner, som kan være brugt på andre ting.

Hvordan blev svindlen opdaget?

I august 2018 opdagede en bogholder i Roskilde Kommune, at Socialstyrelsen havde overført 69.047 kroner i tilskudsmidler til en forkert konto. Pengene skulle være udbetalt til kommunen. I stedet var de endt på Britta Nielsens private bankkonto.

Da Socialstyrelsen opdagede fejlen, satte de gang i en intern undersøgelse, som i slutningen af september endte med, at styrelsen bortviste og politianmeldte Britta Nielsen.

Hun havde dog allerede taget flugten og befandt sig på det tidspunkt i Sydafrika. Her fik hun hjælp af den kontroversielle danske forretningsmand Gunther Skarin til at skaffe 500.000 kroner i kontanter. Under flugten købte hun et hus på den sydafrikanske kyst nær en golfbane.

Flugten endte den 5. november. Her blev Britta Nielsen anholdt i en hotellejlighed tidligt om morgenen i besiddelse af cirka 320.000 kroner i sydafrikanske rand. Få dage senere blev hun udleveret til Danmark, hvor hun har siddet varetægtsfængslet siden.

Britta Nielsen har dog været tæt på at blive opdaget flere gange tidligere.

I 2000 fik hun en skriftlig påtale af sin arbejdsgiver på grund af flere »fejl« i tildelingen af tilskud til satspuljeprojekter.

I 2012 blev SØIK advaret om mistænkelige transaktioner for fem millioner kroner til Britta Nielsens konti. SØIK efterforskede ikke henvendelsen, men videresendte den til Skat som en mulig sag om hvidvask.

Skat henlagde dog sagen i 2013 og foretog sig ikke yderligere. Det viser en fortrolig orientering til Folketingets Retsudvalg, som Ekstra Bladet har set. I dag har Skattestyrelsen tilsyneladende forlagt dokumenterne. Det er derfor ikke muligt at finde ud af, hvorfor sagen blev henlagt.

Hvad med resten af familien?

Britta Nielsen har to døtre og en søn. De er alle sigtet for groft hæleri, som kan give op til seks års fængsel.

Ifølge en redegørelse fra Kammeradvokaten, som TV 2 har set, har Britta Nielsen overført 11,4 millioner kroner til sine tre voksne børn. Ifølge redegørelsen bør overførslerne betragtes som lån, der kan kræves tilbagebetalt. Det krav har ført til, at Brittas Nielsens ene datter er blevet erklæret konkurs.

I forbindelse med retssagen mod Britta Nielsen vil SØIK konfiskere de tre børns biler, kontantbeløb og den ene datters lejlighed.

Det er endnu uvist, om anklagemyndigheden vil rejse tiltale mod sønnen og de to døtre, som indtil videre kun er sigtet.

Kilder: Anklagemyndigheden, Berlingske, B.T., DR, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Kammeradvokaten, PwC, Ritzau og TV2.

Britta Nielsens hus i Hvidovre vidner ikke om en ekstravagant livsstil, og der stod kun 238.748 kroner på hendes konto, da den tidligere embedsmand forsvandt efter tilsyneladende at have svindlet 111 millioner kroner fra Socialministeriet. Men detaljerne om et hemmeligt liv er begyndt at dukke op.
Læs også
Hvilken svindler er du? Tag testen. Fotos: Jeppe Michael Jensen, Jonas Olufson, Palle Hedemann, Liselotte Sabroe og Phill Magakoes.
Læs også
Serie

Britta Nielsen og det store svindelnummer

En tidligere ansat i Socialstyrelsen er tiltalt for at have franarret staten 117 mio. kr. Penge, som var øremærket til nogle af samfundets svageste, er tilsyneladende blevet brugt på dressurheste, dyre biler og safariejendomme.

Hvem er hun, og hvordan kunne svindlen stå på i mindst 25 år, uden nogen opdagede det?

Information følger retssagen og forsøger at finde svar.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

For jævne, bare nogenlunde hæderlige folk, er sagen om Britta Nielsen ganske ubegribelig. Gad vide om vi får en forklaring, selv om kynisme lader til at spille en væsentlig rolle. For ligger der noget til grund, ud over en skidt karakter eller andre personlige forhold, som kan forklare - eller var der noget i systemet som inspirerede den anklagede til at det gik den vej? Det aspekt kunne være nok så interessant at få belyst, dels med henblik på at noget lignende ikke kommer til at ske igen, men også fordi det er elementært spændende, når folk går moralsk op i limningen. Det er det jo altid.

René Arestrup

For mig at se, er det en fuldstændig banal sag om en kvinde med en anløben moral. En simpel kriminel. Det opsigtsvækkende består i beløbets størrelse og den kendsgerning at bedrageriet stod på gennem mange år - uden at nogen overhovedet fattede mistanke, endsige fandt anledning til at gennemføre almindelig kontrol/revision.

Det er ikke strafbart at være inkompetent eller ligeglad - eller en kombination af begge - men det forekommer åbenlyst, at der er en række ledende medarbejdere i socialstyrelsen/socialministeriet, som har svært ved at sige sig fri for et medansvar.

Der er oplagte paralleller til udbytte-skandalen i Skat. Her er der blot tale om beløb i en helt anden størrelsesorden.

Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Jens Winther, Michael Friis, Carsten Wienholtz, Espen Bøgh og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Kriminelle finder altid hullerne i systemet. Her har vi at gøre med en kriminel der kendte systemet indefra og tilmed vidste om der var interne undersøgelser i gang.

Lad være med at undskylde for hende. Der er kun én skyldig. Så er det fløjtende ligegyldigt om kontrollen skal strammes op. Hvilket den givetvist skal.

Vist er Britta Nielsen en tyv og bedrager, men det har ikke kunnet lade sig gøre uden "nogen" i ministeriet ikke har passet deres job i samme anledning, og her er tale om det ansvar på et højere niveeau i Socialministeriet i mange år.

Rigsrevisionen har i flere omgange påpeget den manglende kontrol af udbetalinger, - som Britta stod for alene uden en anden persons medvirken.

De hårde anklager der rettes imod Britta er ganske berettiget, - men det må ikke følelsesmæssigt, fordi der er tale om midler til samfundets svageste bruges imod hende alene, når ansvaret ovenfra svigtes så eftertrykkeligt, - at de nærmer sig ligegyldighed overfor de samme penge.

Medansvaret for det kunne lade sig gøre at svindle for disse mange mio. ligger entydigt hos ministeriet og det folk, - der ovenikøbet selv belønnes for deres ansvar - som de så alligevel ikke har i følge ministeriets egen undersøgelse, hvorved ministeriet tager retten til at frikende sig selv helt og holdent, - trods gentagne rigsrevisionsrapporter der peger på den mangelend todelte kontrol med udbetalinger!

Når dommen engang falder, bør det tydeligt fremgå heraf, at svigt i ministeriet har været en stærk medvirkende årsag til at svindelen kunne foregå over så mange år, og omfatte så stort et beløb.

Som nævnt ovenfor af René Arestrup må vi erindres os om, at igen forsvandt ansvaret for udbytte-skandalen i SKAT fra DJØF-hænderne og blev lagt ud - uden nogen kontrol til en alm. kontormedarbejder, - hvilket er måden ansvaret fra DJØFerne frikender sig selv for deres ansvar administrativt.

Når talen falder om SKAT må vi heller ikke glemme at det var i tiåret med Kristian Jensen, som skatteminister, at SKAT blev ødelagt ved hovedløse besparelser, så tiåret sluttet med en manko på omkring 55 mia. i ikke inddrevne skatter grundet ineffektivitet - atter begrundet i masseafskedigelser af medarbejdere, til fordel for et ikke fuldt operationelt IT-system "EFI", som man senere måtte sende i graven på grund af dets mangler.

It-systemet EFI kostede omkring 4 mia. og i mellemtiden er beløbet på tabte / mistede skatteindtægter steget til 120 mia. og den sidste liberale skatteminister udtalte det ville koste omkring 13 mia. at genoprette SKAT til fortidens kendte virke.

Det har været dyrt for Danmark og danskerne i 00erne med en liberal regering - først ledet af AFR og siden af LLR og de øvrige inkompetente ministre, der med DF som fast støtte fik lov at boltre sig frit såvel inden- som udenfor lovens rammer uden at skulle stå til ansvar for noget som helst.

Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Birte Pedersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Den dygtige bedragerske har overført penge under Nyrup, Fogh, Løkke og Thorning og Løkke. Hvad har det med SKAT at gøre at man i Socialstyrelsen snorksover ? Under Bregengaard som Skoleborgmester i København forsvandt der over 600 mio. kr. 0'erne. Det var uduelighed og heller ikke regeringens skyld. At Skat ligger i ruiner er noget andet.... og endnu mere alvorligt

jens peter hansen, 24. oktober, 2019 - 12:52

Begge sager er aldeles vedkommende, - og ikke mindst når vi vil anerkendes som en retfærdig retsstat i vore omgivelsers øjne, og også i vor egen selvforståelse af Danmark som retsstat.

I begge eller i alle tilfælde taler vi om rigtig mange penge - "skattekroner" af borgernes, som nogle ansatte kontorfunktionærer ender med at få ansvaret for, trods det, at det er deres overordnede der har fordelt / tilrettelagt arbejdet på et usikkert grundlag, og alligevel ikke er ansvarlig for denne fejlagtige omgang med simpel kontrol.

Oftest er det DJØF medarbejdere der udstikker retningslinjerne for arbejdets udførelse, og for den opgave belønnes de økonomisk for det ansvar der ligger heri, - men når skaden er sket og pengene tabt / stjålet /bedraget eller andet, så har selvsamme DJØFer intet ansvar herfor.

Vist blev kontorfunktionæren i SKAT fristet, - næsten over evne, men det var andre med ansvar der gjorde svindelen mulig, og helt uden kontrol.

- Det bemærkes at ingen andre i SKAT har fået påtale om manglende ansvarlighed overfor udbetalingerne af de svindlede 12,5 mia.

Det samme var tilfældet i Socialministeriet, trods rigsrevisionen gentagne gange påpegede den manglende "dobbeltkontrol" af 2 personer.

Nu kommer det retslige efterspil for Britta Nielsen og Socialministeriet, og her bliver det interessant om retten alene pålægger Britta Nielsen skylden for i hele perioden at have kunnet svindle med statens penge, - uden at nævne og kritisere socialministeriet for ikke at have handlet på rigsrevisionens gentagne bemærkninger om manglende udbetalingskontrol af 2 personer.

Hvis dommerne vælger at tilsidesætte Rigsrevisionens gentagne kritik overfor socialministeriet og dets håndtering og manglende dobbeltkontrol med udbetaling af midler fra deres kasser, og som kunne have sparet mange mio. i socialministeriet, har man valgt en særdeles interessant linje i forståelsens af ansvar og ansvarspådragelse i statens tjeneste som leder, set i forhold til almindelige kontorfunktionærer.

Det vil med andre ord blive en klassedom, der siger helt tydeligt, ansvar er noget man dømmer arbejderklassen med, og omvendt frikender vi vore egne lærde fra DJØF i det offentliges tjeneste for ethvert ansvar.

Ergo må vi så også ved samme lejlighed også fastslå, - at vi ikke længere er en retsstat der er lige for alle!

Estermarie Mandelquist, Birte Pedersen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ingen kom efter Bregengaard da de mange millioner forsvandt. Et beløb som svarede til samtlige læreres løn i et halvt år. Jeg husker ikke at denne sympatiske EL-borgmester blev hudflettet, måske fordi han var så rar. Ingen ved hvor pengene blev af men skolerne kørte pumperne de næste mange år og betalte på den måde af på sløseriet. Men er flink mand det var han.

Eva Schwanenflügel

"Kammeradvokaten fastslog i marts, at det ikke er muligt at placere et tjenesteligt ansvar for det manglende tilsyn med udbetalingerne."

Med andre ord; Britta Nielsen og hendes familie er de eneste, der drages til ansvar.

Det minder i udtalt grad om alle mulige andre skandaler vi har bevidnet i mange år, hvor der gang på gang er embedsmænd, direktører og chefer der ikke bliver tiltalt for svigt eller ulovligheder, begået på deres vagt.

Britta-sagen er blot et symptom på den mere eller mindre korrupte fremfærd, der er meget mere udbredt end vi anerkender i det danske samfund, som Espen Bøgh er inde på.

Anklagemyndigheden forsøger iøvrigt at fordoble straffen, hvilket resulterede i skænderi med forsvareren :

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2019-10-24-paragraf-88-skaber-hoejlydt-disk...

Estermarie Mandelquist, Birte Pedersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

De 117 millioner havde alligevel været pengene ud af vinduet, hvis ikke Britta havde snuppet dem. Så var de i stedet gået til konsulenter, iværksættere, projektmagere, administratorer og andet DJØF-godtfolk. Man kan blot ærgre sig over, at en stor del af pengene røg ud af landet fremfor for at blive i den danske økonomi. Havde hun været en fornuftig dame og investeret dem i Nova aktier siden år 2000, kunne de være blevet til et kæmpebeløb, og så havde der været noget at konfiskere.

Jeg hørte for en gangs skyld noget relevant i P3 i morges. Formanden for Transparency International Danmark beskrev det som et klart eksempel på korruption. Fordi det var misbrug af tillid. Misbrug af betroet magt for egen vindings skyld.

Birte Pedersen

Det er mange år siden jeg har nikket genkendende til, når nogen har sagt at der ikke er korruption i Danmark. Gang på gang har jeg fået jeg ret!