Læsetid: 3 min.

Hård kritik fra DI, Venstre og støttepartier: Regeringen løber fra uddannelsesløfter

Universiteterne kan stå over for millionbesparelser igen, fordi S-regeringen ikke har sat penge af til forlængelse af et takstløft til humaniora og samfundsvidenskab på finansloven. Heller ikke løftet om at afskaffe uddannelsesloftet er kommet med. Især det manglende takstløft møder kritik
Hvis forhøjelsen af taxameteret ikke forlænges, vil det betyde, at humaniora og samfundsvidenskab skal spare 290 mio. kr. næste år. Og det er rigtig mange penge i en tid, hvor universiteterne i forvejen har været igennem fire års nedskæringer og store fyringsrunder.

Hvis forhøjelsen af taxameteret ikke forlænges, vil det betyde, at humaniora og samfundsvidenskab skal spare 290 mio. kr. næste år. Og det er rigtig mange penge i en tid, hvor universiteterne i forvejen har været igennem fire års nedskæringer og store fyringsrunder.

Jakob Dall

3. oktober 2019

Regeringen vil satse på uddannelse, lød det flere gange fra finansminister Nicolai Wammen, da han onsdag præsenterede årets finanslov.

Men selv om S-regeringen sløjfer de seneste års milliardnedskæringer – omprioriteringsbidraget – på uddannelse fra årsskiftet, så kan universiteterne alligevel ende med millionnedskæringer.

Årsagen er, at Socialdemokratiet i deres finanslovsforslag ikke har sat penge af til at videreføre en taxameterforhøjelse, som de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fik for ti år siden, fordi uddannelserne var underfinansierede.

Hvis forhøjelsen af taxameteret ikke forlænges, vil det betyde, at humaniora og samfundsvidenskab skal spare 290 millioner kroner næste år. Og det er rigtig mange penge i en tid, hvor universiteterne i forvejen har været igennem fire års nedskæringer og store fyringsrunder, forklarer Jesper Langergaard, der er direktør i Danske Universiteter:

»Egentlig er det her en større besparelse end omprioriteringsbidraget ville være. Så selv om vi er glade for at slippe for de årlige omprioriteringsbesparelser, så virker det, som om regeringen giver med den ene hånd og tager endnu mere med den anden.«

Under valgkampen var der bred opbakning til at videreføre taxameterforhøjelsen til humaniora og samfundsvidenskab. Socialdemokratiets Mattias Tesfaye udtalte til altinget.dk:

»Nu siger vi med åbne øjne, at vi forpligter os til, at det løft fortsætter. Det vil vi gerne bruge nogle penge på.«

Også uddannelsesloftet lovede Socialdemokratiet at afskaffe, men det er der heller ikke sat penge af til på S-regeringens finanslovsforslag, påpeger formand for Danske Studerendes Fællesråd Johan Hedegaard Jørgensen.

 »Det her svarer jo til, at humaniora og samfundsvidenskab får fem års omprioriteringsbidrag på en gang, og vi frygter det vil føre til flere fyringer, mindre undervisning og større hold. Og det her kommer oven på fire års store besparelser, så det vil føre til, at der må overføres penge fra naturvidenskab og sundhedsvidenskab, for man jo ikke bare lukke KUA (Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, red.),« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

At regeringen ligeledes ser ud til at løbe fra løftet om at afskaffe uddannelsesloftet, forarger også studenterformanden: »Hvis den her regering skal måles på, at de er en uddannelsesregering, så skal de virkelig til finde arbejdstøjet frem. 

»Ubegribeligt«

Også SF undrer sig over, hvorfor Socialdemokratiet ikke har indregnet taxameterforlængelse og afskaffelse af uddannelsesloftet i finanslovsforslaget. Jakob Mark, der er uddannelsesordfører for SF, mener, at regeringen dermed løber fra deres uddannelsesløfter under valgkampen.

»Socialdemokratiet sagde, de ville fjerne besparelserne på uddannelse, men det her vil jo ramme benhårdt på de sproglige og samfundsvidenskabelige fag, så vi vil arbejde på at få taxameteret forlænget. Og så er det mig ubegribeligt, hvorfor man ikke sætter penge af til at afskaffe uddannelsesløftet,« siger Jakob Mark.

Også Venstres uddannelsesordfører Ulla Tørnæs er skuffet over, at S-regeringen allerede nu løber fra deres løfter på uddannelsesområdet.

»Det er lidt komisk at høre regeringen snakke om at afskaffe omprioriteringsbidraget, når de så samtidig vil skære på taxametrene, for det kommer til at medføre en kæmpe regning, som vil koste på kvaliteten af uddannelserne,« siger Ulla Tørnæs og understreger, at Venstre også lovede at afskaffe omprioriteringsbidraget og forlænge taxameteret under valgkampen.

Dansk Industri (DI) er dybt bekymret over udsigten til, at der skal skæres ned på humaniora og samfundsvidenskab. For erhvervslivet har et stigende behov for nye kompetencer i forhold til ny teknologi, og det kræver flere dygtige kandidater også fra humaniora og samfundsvidenskab, forklarer Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning og videregående uddannelse i DI. 

»Det er jo vildt, hvis man ikke forlænger taxameterforhøjelse, for det her svarer jo til at lægge hele omprioriteringsbidraget på humaniora og samfundsvidenskab. Men hvis man sparer knap 300 millioner kroner i et hug, så får det altså store konsekvenser for kvaliteten på uddannelserne,« siger hun.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører Kasper Sand Kjær forklarer den manglende taxameterforhøjelse til humaniora og samfundsvidenskab med, at det vigtigste for regeringen har været at få sløjfet de generelle besparelser på uddannelse:

»Vi kan ikke gøre alting i år ét, derfor er det ikke med i finanslovsforslaget, men der er stor pulje sat af, og så må vi i fællesskab finde ud af, hvad der er vigtigst. Men vi er overhovedet ikke afvisende over for at videreføre taxameterløftet,« siger Kasper Sand Kjær.

Forhandlingspuljen er på godt to milliarder. Også uddannelsesloftet ser Socialdemokratiet gerne afskaffet. Når det ikke står på årets finanslov, så skyldes det ifølge uddannelsesordføreren, at der også skal være råd til det.

»Vi er enige med de andre røde partier om at afskaffe uddannelsesloftet, men om det skal være denne finanslov eller næste års, det skal vi finde ud af, men det er vores lod som regering at sørge for, at det også kan finansieres,« siger Kasper Sand Kjær.

Ingen af de tre støttepartiers største ønsker til finansloven er en del af regeringens finanslovsudspil. Skuffende, uambitiøst og for ringe, siger partierne
Læs også
Det politiske år gik for alvor i gang i går, da statsminister Mette Frederiksen holdt sin første åbningstale i Folketinget. I dag præsenterer regeringen sit udspil til en finanslov. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Jørgensen
  • Steen K Petersen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Jørgensen, Steen K Petersen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Agnete La Cour

Nicolaj Wammen annoncerede for nyligt sit ønske om at lytte til økonom Nina Smith i sin tilrettelæggelse af dansk økonomi. Det ses desværre tydeligt på Finanslovs-forslaget, specielt hvor det drejer sig om 'løftet' på uddannelsesområdet. 15. januar 2017 udtaler Nina Smith sig til Information om et tiltrængt løft på uddannelsesområdet. Det følgende er et citat fra Informations artikel: 'Når hun (Nina Smith) argumenterer for flere midler til uddannelse, er det ikke frit valg på alle hylder, hun taler om, men at få folk uddannet og videreuddannet til de ekspertiser, der er allermest behov for på arbejdsmarkedet. »Hvis man sender flere penge til forskning og uddannelse, gør man det selvfølgelig også for at få løst de opgaver, som vi mangler folk til at få løst. Derfor må uddannelserne også gribe lidt i egen barm og lade være med altid at snakke om, at uddannelse bare skal være ’dannelse’, og at der skal være frit valg på alle hylder,« siger Nina Smith og konkluderer: »Den ambitiøse vækststrategi er at satse på kvaliteten og produktiviteten af vores arbejdskraft, og at vi som samfund ligger forrest i det globale videnskapløb, der gør, at vi kan blive ved med at producere varer og ydelser til en høj pris.« Nina Smith ønsker altså uddannelse for erhvervslivets skyld - ikke for styrkelse af demokrati og dannelse. Humaniora og samfundsfag nedprioriteres fortsat i Finanslovs-udspillet. Ak ja.

Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Steen K Petersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men der er jo også uddannelser, der hovedsageligt retter sig imod ikke så meget erhvervslivet, men de materielle vilkår, f.eks. ingeniøruddannelserne. Det er mærkeligt at iagttage, at den overvejende interesse for naturvidenskab, der kendetegnede gymnasiet i min ungdom, er veget for især samfundsvidenskaben, og det er så giftigt, fordi folk på samfundsvidenskab selvfølgelig har ligeså meget blik for fagets vigtighed som alle andre. Det har så medført en massiv overproduktion af samfundsvidenskabelige kandidater, som de andre, mere rettede uddannelser lider under.
Dog lader det til, at regeringen vil gøre noget ved problemet og standse den mekanisme, der gør, at der altid er råd til at ansætte en cand. scient. pol. på bekostning af det arbejde, der skal gøres.

Er der proportionalitet mellem udgifterne til humaniora og samfundsfag og vores allesammens udkomme fra de uddannedes efterfølgende arbejdsliv ? Det er vel et rimeligt spørgsmål at stille foran en fremtid med store krav til vores naturvidenskabelige viden og kunnen samt et voksende behov for varme sundhedhænder og beskidte smedefingre.

Vi må bevare fokus på at opretholde vores velfærd og takle de voksende udfordringer i stedet for at overvurdere mennesket og al dets væsen som altings centrum.