Læsetid: 3 min.

Hård kritik fra DI, Venstre og støttepartier: Regeringen løber fra uddannelsesløfter

Universiteterne kan stå over for millionbesparelser igen, fordi S-regeringen ikke har sat penge af til forlængelse af et takstløft til humaniora og samfundsvidenskab på finansloven. Heller ikke løftet om at afskaffe uddannelsesloftet er kommet med. Især det manglende takstløft møder kritik
Hvis forhøjelsen af taxameteret ikke forlænges, vil det betyde, at humaniora og samfundsvidenskab skal spare 290 mio. kr. næste år. Og det er rigtig mange penge i en tid, hvor universiteterne i forvejen har været igennem fire års nedskæringer og store fyringsrunder.

Hvis forhøjelsen af taxameteret ikke forlænges, vil det betyde, at humaniora og samfundsvidenskab skal spare 290 mio. kr. næste år. Og det er rigtig mange penge i en tid, hvor universiteterne i forvejen har været igennem fire års nedskæringer og store fyringsrunder.

Jakob Dall

3. oktober 2019

Regeringen vil satse på uddannelse, lød det flere gange fra finansminister Nicolai Wammen, da han onsdag præsenterede årets finanslov.

Men selv om S-regeringen sløjfer de seneste års milliardnedskæringer – omprioriteringsbidraget – på uddannelse fra årsskiftet, så kan universiteterne alligevel ende med millionnedskæringer.

Årsagen er, at Socialdemokratiet i deres finanslovsforslag ikke har sat penge af til at videreføre en taxameterforhøjelse, som de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fik for ti år siden, fordi uddannelserne var underfinansierede.

Hvis forhøjelsen af taxameteret ikke forlænges, vil det betyde, at humaniora og samfundsvidenskab skal spare 290 millioner kroner næste år. Og det er rigtig mange penge i en tid, hvor universiteterne i forvejen har været igennem fire års nedskæringer og store fyringsrunder, forklarer Jesper Langergaard, der er direktør i Danske Universiteter:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Jørgensen
  • Steen K Petersen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Jørgensen, Steen K Petersen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Agnete La Cour

Nicolaj Wammen annoncerede for nyligt sit ønske om at lytte til økonom Nina Smith i sin tilrettelæggelse af dansk økonomi. Det ses desværre tydeligt på Finanslovs-forslaget, specielt hvor det drejer sig om 'løftet' på uddannelsesområdet. 15. januar 2017 udtaler Nina Smith sig til Information om et tiltrængt løft på uddannelsesområdet. Det følgende er et citat fra Informations artikel: 'Når hun (Nina Smith) argumenterer for flere midler til uddannelse, er det ikke frit valg på alle hylder, hun taler om, men at få folk uddannet og videreuddannet til de ekspertiser, der er allermest behov for på arbejdsmarkedet. »Hvis man sender flere penge til forskning og uddannelse, gør man det selvfølgelig også for at få løst de opgaver, som vi mangler folk til at få løst. Derfor må uddannelserne også gribe lidt i egen barm og lade være med altid at snakke om, at uddannelse bare skal være ’dannelse’, og at der skal være frit valg på alle hylder,« siger Nina Smith og konkluderer: »Den ambitiøse vækststrategi er at satse på kvaliteten og produktiviteten af vores arbejdskraft, og at vi som samfund ligger forrest i det globale videnskapløb, der gør, at vi kan blive ved med at producere varer og ydelser til en høj pris.« Nina Smith ønsker altså uddannelse for erhvervslivets skyld - ikke for styrkelse af demokrati og dannelse. Humaniora og samfundsfag nedprioriteres fortsat i Finanslovs-udspillet. Ak ja.

Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Steen K Petersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men der er jo også uddannelser, der hovedsageligt retter sig imod ikke så meget erhvervslivet, men de materielle vilkår, f.eks. ingeniøruddannelserne. Det er mærkeligt at iagttage, at den overvejende interesse for naturvidenskab, der kendetegnede gymnasiet i min ungdom, er veget for især samfundsvidenskaben, og det er så giftigt, fordi folk på samfundsvidenskab selvfølgelig har ligeså meget blik for fagets vigtighed som alle andre. Det har så medført en massiv overproduktion af samfundsvidenskabelige kandidater, som de andre, mere rettede uddannelser lider under.
Dog lader det til, at regeringen vil gøre noget ved problemet og standse den mekanisme, der gør, at der altid er råd til at ansætte en cand. scient. pol. på bekostning af det arbejde, der skal gøres.

Er der proportionalitet mellem udgifterne til humaniora og samfundsfag og vores allesammens udkomme fra de uddannedes efterfølgende arbejdsliv ? Det er vel et rimeligt spørgsmål at stille foran en fremtid med store krav til vores naturvidenskabelige viden og kunnen samt et voksende behov for varme sundhedhænder og beskidte smedefingre.

Vi må bevare fokus på at opretholde vores velfærd og takle de voksende udfordringer i stedet for at overvurdere mennesket og al dets væsen som altings centrum.