Læsetid: 5 min.

’Hjælp til selvhjælp’: Britta Nielsen brugte falske foreninger til millionsvindel

Første dag i retssagen mod Britta Nielsen begyndte kedeligt og endte dramatisk, da sagens hovedperson blev kørt væk i ambulance. Anklageren fremlagde også de metoder, som den 65-årige tilsyneladende har brugt til at svindle staten for 117 mio. kroner
En ambulance kørte i dag Britta Nielsen væk fra københavns byret, da hun havde fået et ildebefindende. Retsmødet fortsatte efterfølgende uden Brittas tilstedeværelse. 

En ambulance kørte i dag Britta Nielsen væk fra københavns byret, da hun havde fået et ildebefindende. Retsmødet fortsatte efterfølgende uden Brittas tilstedeværelse. 

Niels Christian Vilmann

25. oktober 2019

Kort efter frokostpausen får Britta Nielsen det pludselig dårligt.

Senioranklager Lisbeth Jørgensen er netop gået i gang med at opremse de syv forskellige metoder, som den 65-årige kvinde tilsyneladende har brugt til at franarre sin tidligere arbejdsgiver Socialstyrelsen adskillige millioner.

Hun er nået til metode nummer tre, da retsformand Vivi Sønderskov Møller afbryder hende. Retsformanden kigger ned på Britta Nielsen, som sidder ved siden af sin advokat, Nima Nabipour, og ser skidt ud. Advokaten forklarer, at hun har haft nogle hjerteproblemer under varetægtsfængslingen.

Pludselig går det hele meget stærkt. Britta Nielsen bliver ført ud af retslokalet af sin advokat og to fængselsbetjente. Et par sekunder senere stormer Nima Nabipour ind igen.

»Ring efter en ambulance,« udbryder han.

Retssekretæren griber telefonen, og imens bliver alle journalister og tilhørende bedt om at forlade retssalen. Nede på gaden stimler folk sammen omkring indgangen. Kort efter nærmer lyden af sirener sig. Ambulancen ræser forbi Nytorv, men drejer så forkert. En retsbetjent halser efter og fægter med armene. Efter hende følger en hale af journalister, som filmer optrinnet med kameraer og iPhones.

»Hvad skete der?« spørger en af journalisterne, som står tilbage på trappen til retsbygningen.

»Jeg tror, hun fik et hjerteanfald,« svarer en anden.

117 millioner

Dagen begyndte ellers roligt.

Disen ligger tæt over det centrale København denne torsdag morgen. Unge advokater med tilbageslikket hår ankommer til byretten en efter en. Fire-fem kamerahold har taget plads foran bygningen. I porten står en gruppe nysgerrige mænd og kvinder i kø i håb om at få plads på tilskuerrækkerne til en af danmarkshistoriens største svindelsager.

Britta Nielsen er anklaget for som ansat i Socialstyrelsen at have udbetalt 117 mio. kr. i tilskudsmidler til sig selv. Penge, som skulle være brugt på socialt udsatte grupper, er i stedet blevet brugt på Britta Nielsens private luksus. Svindlen har stået på siden 1993, og måske længere endnu.

Alligevel blev den først opdaget i 2018. De fleste husker nok de dramatiske dage sidste efterår, hvor en sød, ældre kvinde fra Hvidovre pludselig blev internationalt efterlyst og til sidst anholdt i Sydafrika efter en hæsblæsende menneskejagt.

Siden har hun siddet varetægtsfængslet i Danmark i et år. Men i dag skal hun forklare sig.

Bare Britta

Knap 20 journalister og en håndfuld tilhørere bliver sluset gennem et sikkerhedstjek og klemmer sig ind bagerst i retssal 60. Advokat Nima Nabipour skænker sig en kop kaffe og vrider ryggen lidt. Som om han varmer op.

Det imposante retslokale er oplyst af to tunge lysekroner, som hænger under et hvælvet loft. En sagte mumlen breder sig. Ellers er her kun lyden af specialanklager Kia Reumerts høje hæle, som klikker, når hun går frem og tilbage i lokalet.

Så går døren op. Ind kommer Britta Nielsen og hendes søn Jimmy Hayat, som også er tiltalt i sagen, i selskab med fire fængselsbetjente. Sidst vi så Britta Nielsen for et år siden, havde hun farvet sit hår sort. Nu er det blevet gråt. Hun tager plads ved siden af sin advokat.

Straks efter ankommer retformanden, dommer Vivi Sønderskov Møller, og to domsmænd. Alle rejser sig. Vivi Sønderskov Møller beder Britta Nielsen om at oplyse sin fødselsdato. Den lille kvinde svarer med en svag, næsten uhørlig stemme. Så beder retsformanden hende om at tage plads ved et lille bord midt i lokalet. Britta Nielsen rejser sig og går gennem salen, idet hun forsøger at undgå at se på de mange journalister, der sidder bagerst.

Retsformanden bemærker, at hun har flere fornavne.

»Hvad foretrækker du at blive kaldt?«

»Britta,« svarer hun.

Det skal vise sig at blive det sidste ord, vi hører fra Britta Nielsen denne dag.

Det hele skrider

Senioranklager Lisbeth Jørgensen giver sig til at læse højt af anklagerne mod Britta Nielsen. Da hun er færdig, rejser advokaten Nima Nabipour sig og forklarer, at Britta Nielsen i det store og hele erkender sig skyldig i anklagerne. Dog er der enkelte pengeoverførsler, som hun ikke erkender, ligesom hun ikke erkender, at overførslerne har stået på i hele den påståede periode på 25 år.

Og så er der lige en ting.

Nima Nabipour vil gerne have afklaret, hvorvidt Britta Nielsen skal retsforfølges efter en særlig paragraf, som kan forhøje strafferammen fra otte til 12 år, hvilket Anklagemyndigheden ønsker.

Det vil han have retten til at forholde sig til nu og her. Specialanklager Kia Reumert virker forbløffet. Det ville være højst usædvanligt, siger hun. De bliver enige om at udskyde emnet til den følgende dag. Men så længe det ikke er afklaret, vil Britta Nielsen ikke lade sig afhøre om den påståede svindel, siger advokaten efter kort at have konfereret med sin klient. I dag vil hun kun svare på spørgsmål om generelle emner såsom hendes opvækst og hendes arbejdsopgaver i Socialstyrelsen.

Retsformand Vivi Sønderskov Møller er tydeligt irriteret på advokaten over, at alt dette først kommer på banen nu.

»Jeg går ikke ud fra, det er noget, man er kommet i tanke om i går aftes,« siger hun.

»Nu skrider hele vores tidsplan. Jeg synes, det er meget uhensigtsmæssigt.«

Afhøringen bliver aflyst. Britta Nielsen sætter sig tilbage ved siden af sin advokat, og senioranklager Lisbeth Jørgensen går i stedet i gang med at forelægge bevismaterialet.

Hjælp til selvhjælp

Der er bunker af kontoudskrifter fra Britta Nielsens bank, Danske Banks filial i Hvidovre. Her kan man for eksempel se, at Britta Nielsen en dag i 2010 har overført mere end 800.000 kroner til sin private konto. I kontoudskriften står afsenderen ganske enkelt angivet til at være »SOCIALMINISTERIET«, skrevet med versaler og inklusive ministeriets adresse.

Efterforskerne hos Anklagemyndigheden har også gået i Britta Nielsens fodspor i Socialstyrelsens diverse it-systemer. Her har de opdaget, at hun har oprettet fiktive foreninger med navne som »Hjælp til selvhjælp«, hvorefter hun har tilført projektet penge og angivet sit eget kontonummer. Herefter er pengene blevet udbetalt i faste rater. Uhyre simpelt.

I andre tilfælde har hun genoprettet lukkede projekter og lavet nye tilskud, og i endnu andre tilfælde har hun overført ubrugte midler, som en kommune for eksempel har glemt at bruge, til sig selv.

’Nej, nu …’

Efter frokostpausen sker det så. Britta Nielsen får det skidt.

Ambulancen kører først forkert, men bliver guidet ind i porten af en retsbetjent. Efter et kvarters tid går porten op igen, og ambulancen kører afsted med Britta Nielsen indeni.

Men retsmødet fortsætter. Senioranklager Lisbeth Jørgensen gør sin forelæggelse færdig. Nima Nabipour rejser sig og taler om, at han som forsvarer gerne vil hjælpe med at belyse det »systemsvigt«, som har ført til, at vi alle sidder her i dag.

Dagen slutter med en intens diskussion mellem ham og retsformanden.

»Nej, nu er det mig, der har ordet!« sprutter Vivi Sønderskov Møller, da Nabipour har afbrudt hende endnu engang.

Retsformanden vil gerne vide, om der overhovedet bliver noget retsmøde fredag, hvis Britta Nielsen ikke er frisk. Men det kan Nabipour ikke garantere. Anklagemyndigheden har nemlig lige fortalt ham om et bilag, som han ikke har set før, og det kan være, han vil afhøre Britta Nielsen om det. Han kan ikke svare, før han har set bilaget.

Løsningen bliver, at de alle taler sammen om aftenen og finder ud af det.

»Jeg tror, vi satser på at mødes i morgen,« siger retsformanden.

Serie

Britta Nielsen og det store svindelnummer

En tidligere ansat i Socialstyrelsen er tiltalt for at have franarret staten 117 mio. kr. Penge, som var øremærket til nogle af samfundets svageste, er tilsyneladende blevet brugt på dressurheste, dyre biler og safariejendomme.

Hvem er hun, og hvordan kunne svindlen stå på i mindst 25 år, uden nogen opdagede det?

Information følger retssagen og forsøger at finde svar.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Fosberg

Jeg håber fokus i denne sag først og fremmest bliver at få afklaret hvorfor forvaltningen ikke har fungeret. Specielt om sagen er udtryk for generel dårlig forvaltning eller den er en anomali i et ellers velfungerende system.

Mogens Holme, Estermarie Mandelquist og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Jeg håber fokus bliver på den helt vanvittige kynisme og ligegyldighed gerningskvinden har udvist overfor samfundets svageste som skulle have fået en bedre tilværelse for de 116.000.000 som gerningskvinden har røvet og købt heste og biler for.

Nette Skov, Mogens Bach Jensen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar