Læsetid: 9 min.

Hvordan er det gået til, at 17 procent vil have muslimske indvandrere ud af Danmark?

17 procent af danskerne erklærer sig helt enige i, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet, viser en ny undersøgelse fra Mandag Morgen. Samtidig mener et stort antal, at indvandrere udgør en trussel. Information har spurgt forskeren bag undersøgelsen, integrationsministeren samt en af de danskere, som ønsker muslimske indvandrere ud, hvad det skyldes
Claus Bonnerup, Carsten Snejbjerg, Anders Rye Skjoldjensen

Claus Bonnerup, Carsten Snejbjerg, Anders Rye Skjoldjensen

Anders Rye Skjoldjensen, Claus Bonnerup, Carsten Snejbjerg

23. oktober 2019

17 procent af danskerne siger, at de er helt enige i, at muslimske indvandrere bør sendes ud af Danmark. Sådan lyder resultatet i en ny undersøgelse fra Mandag Morgen.

Vi har talt med forskeren bag, integrationsministeren og en borger om undersøgelsen. Forskeren Jørgen Goul Andersen er »lidt rystet«. Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder resultatet »voldsomt« og mener, at politikerne har et stort ansvar. Borgeren, 57-årige Majbritt Kølle, er enig i, at muslimske indvandrere skal udvises, for »vores land er ikke så stort«.

Men før vi taler med de tre, er her en kort opsummering af undersøgelsens vigtigste resultater.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Kurt Nielsen
Kim Folke Knudsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

René Arestrup

Der er lige udkommet en ny bog på DJØFs forlag - Integration - her går det godt - hvor forfatteren, Hjarn von Zernichow Borberg, tager alle myterne om indvandring og integration ved vingebenet.

Fra forlaget:

'Det går godt med integrationen i Danmark, selvom man ofte i den offentlige debat hører det modsatte.

Gennem brug af fakta slår bogen flere myter ihjel, sætter proportioner på debattens mange statistikker og løfter vidensniveauet om integrationen af flertallet af personer af ikke-vestlig oprindelse. Fokus er på udviklingen gennem de seneste ca. 20 år på en række områder: abort, boligområder, demokrati, fødsler, identitet, religion og samliv.

Samfundsøkonomisk udgør ikke-vestlige personer ikke noget stort problem, og beskæftigelsesfrekvensen er bedre end sit rygte. Problemet er måske mere forvaltningskulturen end den udskældte prygelknabegruppe af indvandrerkvinder med flygtningebaggrund, som med Folketingets blåstempling har modtaget kontanthjælp.

Integrationen af efterkommerne går nogle steder så godt, at man ikke kan se succesen for lutter rollemodeller. Undtagelserne er de kriminelle, og de som ikke får sig en uddannelse.

Danmark har sine udfordringer med sårbare befolkningsgrupper, men op mod ca. 85 pct. er af dansk oprindelse, selvom man ud fra debatten skulle tro, at det er de ikke-vestlige personer, der er hovedproblemet. Almindeligvis siger man, at sejren har mange fædre, mens nederlaget er forældreløst, men hvor bliver fædrene af? Med denne bog begynder diskussionen om, hvem der har æren for, at integrationen går godt i Danmark.'

Måske det ville være opbyggelig litteratur for alle dem, som insisterer på at stirre på håret i suppen.

Morten Lind, Brian W. Andersen, Viggo Okholm og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Selvfølgelig går det udmærket med ,integrationen .

Det er vel fordi danskerne tager vel imod, åbner op og give mulighed og plads til alle der vil.
Altså et bevis på at herværende artikel ikke betyder det store da det alt i alt går ganske fint.

Al den snak om at danskerne generelt er fremmedfjendske og driver muslim-hetz må snart forstumme.
Stop selvpineriet og erkend at danskere ikke er værre eller sandsynligvis bedre end så mange andre folkeslag.

Leo Nygaard skrev,
24. oktober, 2019 - 17:13
Sikke noget umodent Vallapyk du kommer med.
Jeg gider ikke engang begrunde min mening herom.

Indrømmet.
Det var ment som godt synspunkt stræbe efter (også for mig selv).

Anbefal kommentar

Brian W. Andersen

@ Maia Aarskov
@ John Andersen

"Vi" er nok at sætte antallet lidt for højt, men der er mange som lader sig styre af pressen og muligvis nok til at udgøre et flertal, men da de fleste også har tendens til at shoppe nyheder som de shopper underholdning, så er der altid mindst to og som regel flere retninger der styres i og den enkelte person vælger selv hvilken de følger. Næsten alle lukker sig gerne inde i informationsbobler, hvori de kan finde bekræftelse på tro, holdninger, antagelser og fordomme som de allerede har dannet i forvejen. De fleste betaler gerne for nyhedsindhold, som fortæller dem at de har ret, men vil ikke betale en øre til nyhedsindhold, som fortæller dem at de tager fejl. Dette sætter en grænse for hvad nyhedsmedier kan, fordi nyhedsmedier også er kommercielle virksomheder, som skal tjene penge for at overleve på et konkurrencepræget marked. De kan kun sælge de nyheder som forbrugerne er villige til at betale for.

Derfor er det mere relevant at spørge: Hvem styrer pressen?

Men spørgsmålene stopper ikke med det ene, fordi både nyhedsforbrugernes adfærd og pressens vilkår er så velkendte at der ikke findes en virksomhed, et politisk parti eller en interesseorganisation, som ikke er fuldt bevidste om at hvis de vil fremme egne dagsordener, så skal de tale direkte til folks ønske om at blive bekræftet. Dette gøres ved at vinkle enhver kommunikation efter modtagernes antagelser og fordomme. Det er en opgave for de kommunikationseksperter som vi i daglig tale har givet fællesbetegnelsen spindoktorer. I dagens Danmark er vi ved at være oppe på at der er 4 gange så mange lønnede spindoktorer i erhverv og politik som der er totalt af ansatte i danske nyhedsmedier. Det er en overmagt som sætter en til begrænsning for pressens muligheder.

På grund af denne bliver de næste spørgsmål til enhver nyhed: Hvem/hvad er den oprindelige kilde? Hvilke fakta er bevist/dokumenteret? Hvor mange led har oplysningerne været igennem, inden at de blev bragt i pressen?

Disse spørgsmål bliver sjældent besvaret i flertalsbefolkningen. Dels kræver det ofte evner for og viden om informationssøgning og journalistik at finde svarene, men en anden årsag er langt større. Folk vil generelt kun søge svar på disse spørgsmål, hvis en nyhed ikke bekræfter dem i deres antagelser og fordomme, hvorimod mange gerne accepterer en nyhed som fakta, hvis den kan bruges til at støtte deres antagelser og fordomme. Nogle gør endda dette bare på nyhedsoverskrifterne.

Dette er en effektiv grundopskrift på populisme og polarisering. Og under denne skal nyhedsmedier stadig sælge nyheder for selv at overleve, hvilket sender os i fuld cirkel tilbage til det første spørgsmål: Hvem styrer pressen?

Morten Lind, nils valla og René Arestrup anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Brian W Andersen
For at besvare dit udgangsspørgsmål; Ingen. Og heldigvis for det.

Pluralismen er eneste vej fremad - uanset at din analyse på lange stræk er rigtig.

Jeg tror du bliver nødt til at acceptere det faktum, at mennesker er ufuldkomne, irrationelle og styret af en psykologi, der gør dem immune over for bestemte typer af indsigt og værdier.

Og sat helt på spidsen: Den absolutte sandhed er i sin essens et autoritært misfoster.

@Brian W. Andersen
Jeg tror vi alle uundgåeligt lever i det du beskriver "informationsbobler".
"Man" omgås jo gerne ligesindet.
Og hvis overhovedet det muligt komme ud af "informationsboblen" og over i en anden, bliver den nye boble hjemsted for synspunkterne og de gamle synspunkter forlængst fralagt.
Jeg tror eneste mulighed bliver prøve smugkigge ind i andre "informationsbobler". Selvom man der måske syntes synspunkterne underlige, må man som minimum acceptere dem som valide for
menneskene der.

Sider