Læsetid: 4 min.

Institut: Tesfayes ministerium bruger ’meget tvivlsom’ fortolkning af konvention i lovforslag

I lovforslaget om fratagelse af fremmedkrigeres statsborgerskab lægger regeringen op til en fortolkning af FN-konventionen om begrænsning af statsløshed, der ifølge Institut for Menneskerettigheder er meget tvivlsom
Regeringen har fremskyndet et lovforslag, der skal forhindre fremmedkrigere i at vende tilbage til Danmark, men lovforslaget er en meget tvivlsom fortolkning af FN-regler, mener Institut for Menneskerettigheder.

Regeringen har fremskyndet et lovforslag, der skal forhindre fremmedkrigere i at vende tilbage til Danmark, men lovforslaget er en meget tvivlsom fortolkning af FN-regler, mener Institut for Menneskerettigheder.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

23. oktober 2019

Der gælder kun én begrænsning i lovforslaget om fratagelse af fremmedkrigeres danske statsborgerskab (L38), som førstebehandles onsdag i Folketinget: Den person, som administrativt fratages sit statsborgerskab, må ikke derved blive statsløs.

Det står udtrykkeligt i lovforslaget, og det ville også være i strid med en række internationale konventioner, som Danmark har ratificeret.

Med andre ord vil det kun være borgere, der har et dobbelt statsborgerskab, der kan rammes af lovforslaget. Eller hvad?

Det ser ud til, at Mattias Tesfayes ministerium med lovforslaget også forsøger at ramme borgere, der kun har deres danske statsborgerskab – hvis de vel at mærke også »har ret til et andet statsborgerskab ved den blotte registrering« hos et andet lands myndigheder.

Ministeriet henviser i lovbemærkningerne blandt andet til nogle ’guidelines’ fra FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR og mener på den baggrund, at der er »rum til at fortolke statsløsekonventionen på den måde«, at det ved vurderingen af, om en person ved frakendelse af sit danske statsborgerskab bliver statsløs, kan indgå, »om den pågældende kan erhverve et statsborgerskab i et andet land ved blot at lade sig registrere ved dette lands myndigheder«.

Men den fortolkning er Institut for Menneskerettigheder absolut ikke enig i. Tværtimod finder instituttet ministeriets fortolkning »meget tvivlsom«, som det hedder i dets høringssvar.

For det første handler UNHCR’s guidelines ifølge instituttet om statens forpligtelser til at give statsborgerskab til børn ved fødslen, »hvilket er noget ganske andet end at frakende egne borgere deres statsborgerskab«, som instituttet skriver.

For det andet er den eneste undtagelse, som accepteres for statsløshed for voksne og børn, hvis statsborgerskabet er opnået ved urigtige oplysninger eller bedrageri, for eksempel hvis man har udgivet sig for at være en anden person.

For det tredje, fortsætter instituttet, er ministeriets fortolkning ikke i overensstemmelse med FN’s statsløsekonvention, hvorefter staterne inden en frakendelse skal vurdere, om den pågældende »aktuelt besidder et andet statsborgerskab« – og altså ikke om den pågældende ville kunne opnå et andet statsborgerskab på et senere tidspunkt.

Derfor mener instituttet, at frakendelse af statsborgerskab for personer, der kommer til at stå uden statsborgerskab, ikke vil være i overensstemmelse med den internationale retsbeskyttelse mod statsløshed.

Og endelig vil det ifølge instituttet også være hypotetisk at antage, at et land ville være interesseret i at tildele et statsborgerskab til en person, der netop har fået frataget sit danske statsborgerskab som følge af en handlemåde, der med lovforslagets ord »er til alvorlig skade« for Danmarks »vitale interesser«.

Derfor anbefaler instituttet, at den administrative frakendelse kun kan komme på tale over for personer, der aktuelt har et dobbelt statsborgerskab.

Kritikken hagler ned

Også Amnesty International og den retspolitiske tænketank Justitia har i høringssvar kraftigt kritiseret lovforslaget.

Amnesty kalder overordnet lovforslaget for »endnu et retspolitisk skridt i retning af svækkelse af borgernes retssikkerhed og beskæring af domstolenes beføjelser« og peger blandt andet på den del af forslaget, som handler om, hvad der konkret kan være tale om, hvis en person har udvist en handlemåde til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser.

Her anfører lovforslaget, at det vil være de handlinger, der er omtalt i straffelovens paragraffer 12 og 13 om statens virksomhed, der skal vurderes, altså for eksempel tilslutning til en væbnet styrke, der kæmper mod den danske stat eller terrorisme og herunder træning m.m. for at begå eller fremme terrorhandlinger.

Men Amnesty hæfter sig ved, at lovforslaget derudover vil gøre det muligt administrativt at frakende statsborgerskabet for personer, der har udført gerninger, som ikke er omtalt i de to kapitler om statens sikkerhed i straffeloven – bare deres handlemåde vurderes at være til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser.

De kan altså få frakendt deres statsborgerskab, selv om de ikke har overtrådt bestemmelserne i straffelovens paragrafer 12 og 13.

En sådan udvidelse er ifølge Amnesty »i klar modstrid« med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel syv, som fastslår, at ingen kan kendes skyldig i en strafbar lovovertrædelse på grundlag af en handling, der ikke var strafbart på det tidspunkt, den blev begået.

»Det må forstås sådan, at regeringen søger at skaffe sig en bagdør, hvor man kan frakende et statsborgerskab, selv om man ikke kan pege på en konkret straffelovsovertrædelse«, skriver Amnesty og konkluderer, at lovforslaget dermed vil være »i strid med en af de allervigtigste retsgrundsætninger i ethvert retssamfund«, nemlig at man ikke kan straffe borgere for handlinger, som ikke er kriminaliseret.

Justitia kalder lovforslaget for »et særdeles intensivt indgreb uden tilstedeværelse af de retssikkerhedsgarantier, der normalt skal ledsage og legitimere afgørelser af så indgribende karakter«.

Tænketanken kritiserer for eksempel de »ganske uklare rammer« for, hvad der kan begrunde fratagelsen af et statsborgerskab og peger på, at lovforslaget i sin nuværende form også kan ramme danske statsborgere, som er taget til Syrien for at kæmpe imod Islamisk Stat, selv om de konkret har kæmpet på samme side som den USA-ledede koalition.

»Det er således langtfra klart, om man som dansk-kurder, der har kæmpet på kurdisk side, kan forvente at være omfattet af lovforslaget,« skriver Justitia, der anbefaler en såkaldt solnedgangsklausul på tre-fem år.

Den vil betyde, at lovforslaget automatisk ophører efter den periode, medmindre det forlænges af Folketinget. En sådan klausul vil derfor tvinge lovgiver til at revurdere nødvendigheden af den indgriben i borgernes rettigheder, som lovforslaget er udtryk for, anbefaler Justitia.

Mattias Tesfaye har i et svar til Folketinget meddelt, at han ikke »har mulighed« for at oplyse antallet af personer, der vil være omfattet af lovforslaget. Men »der er nok sager til, at regeringen mener, at den nye lovgivning kan gøre en forskel,« tilføjede ministeren.

Efter planen skal L38 til endelig afstemning torsdag, hvorefter det formentlig vil træde i kraft samme dag.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil fremlægge et lovforlsag i begyndelsen af december, som bl.a. vil gøre en administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab muligt, hvis en person har handlet til alvorlig skade for landets vitale interesser.  På billedet ses nu afdøde fremmedkriger Abu Khatta
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Johnny Christiansen
  • Dorte Sørensen
  • Marianne Stockmarr
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Johnny Christiansen, Dorte Sørensen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Fy for fanden !!

Arne Albatros Olsen, Bjarne Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Johnny Christiansen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er underligt, at Mchangama og Justitia stiller sig tilfreds med en tidsbestemt uretfærdighed.

Især når vi allerede nu kan gætte, at politikerne i deres paranoia (og forsøg på at kapre vælgere) efter al sandsynlighed vil forlænge lovforslaget når solnedgangsklausulen rammer.

En uretfærdighed er en uretfærdighed for den, der rammes; uanset om loven bliver ophævet eller bliver lavet om senere, vil man have fået frataget sit statsborgerskab, og vi ved jo godt, at man ikke bare lige får sig et nyt.

Hvis folk er født her i landet, eller har fået tilkendt statsborgerskab, er det vores ansvar som danskere at holde styr på vore kriminelle.

Hvis man er så bange for at de vil begå  kriminalitet ved fx at udøve terrorisme, må man jo finde et andet påskud til at sætte dem i fængsel, vel at mærke et dansk fængsel.

Men lad dommerne dømme, ikke politikerne.

Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Manden, ja S vil være eneherskere og er parate til at sætte det danske retssamfund over styr under dække af det drejer sig om IS krigere. Det er en belejlig undskyldning for lukke ned for en svær debat, som vi oplever det med 24/7. Kritisk journalistik skal erstattes af LOUD, en engelsk ord som betyder at overdøve "kritikken".Politikerne er trængte, de kan ikke styre virkeligheden og som Clement siger, desto mere vil de styre medierne, og nu også styre borgernes adfærd med en politisk administration, så hvem der sker næste gang efter en rejse, måske man har brugt en telemast som gør man er slettet som borger.

Bjarne Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Alene det at overvinde den forhindring der er i Lov L.285, protokol nr.4, Menneskerettighedskonventionen, kræver helt særlig koldblodig politisk vilje. For det man vil, er at fratage visse personer statsborgerskabet for på denne måde at forhindre indrejse i Danmark. Man fornemmer at man vil komme udenom loven om forbud mod indrejse i eget land ved at; tage landet fra disse borgere. Det går ikke.

Etablér hellere lovgivning der fratager disse personer deres borgerlige rettigheder ved første forseelse mod rigets sikkerhed og interner dem derefter på livstid - langt væk.

Arne Albatros Olsen

Regeringen føler sig tydeligvis temmelig omnipotens, siden den skrider frem på den måde.
Et overvågningssamfund og tilsidesættelse af retstatens principper er den sikre vej imod et
diktatur.

"Men vel og mærke et diktatur,hvor vi allesammen kan føle os trygge".

Jeg synes, at jeg har er stødt på den slags argumenter tidligere i historien.