Jihadister blev direktører i Danmark, mens de kæmpede for Islamisk Stat

Danske syrienkrigere er blevet indsat som direktører i selskaber, længe efter at de er rejst ud af landet for at kæmpe.

Den 1. april 2015 udrejste en ung mand med bopæl på Frederiksberg ifølge CPR-registreret »uden at efterlade adresse i udlandet«. Men selv om han altså ikke havde nogen kendt adresse, formåede han efterfølgende at blive direktør i fem selskaber.

Selskaberne gik konkurs med en samlet skattegæld på over seks millioner kroner. Fire af selskaberne overtog han den samme dag.

»Det er galt, at man kan være udrejst til ukendt adresse og samtidig få et selskab,« siger Lars Krull, der er hvidvaskekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

»Der er ikke den fornødne validitet og kontrol inden for dette, og det handler blandt andet om manglende samarbejde og informationsudveksling på tværs af myndighederne. Det skal forbedres, hvis ikke kriminelle skal kunne fortsætte med at snyde os alle sammen«.

I et andet tilfælde blev en mand indsat i et selskab fem måneder, efter at han udrejste til Syrien, hvor han senere døde. Hans sambo – en kvinde – overtog i løbet af 14 måneder syv selskaber inden for vidt forskellige brancher. Også hun tog til Islamisk Stat. I et tredje tilfælde var der aktiviteter i en syrienkrigers byggeselskab, mens han sad i fængsel i Syrien.

De danske jihadisters dobbeltroller som både hellige krigere og direktører i selskaber har været afdækket af blandt andet DR tidligere. Og i retsdokumenter kan man se, at flere syrienkrigere har ladet deres identitetspapirer, kreditkort og nem-ID blive hos jihadister i Danmark, efter de er rejst ud.

Men en kortlægning, som Information og Finans har foretaget, afdækker nye detaljer om, hvordan svindelen i selskaberne er foregået – og om hvordan en række af syrienkrigernes overtagelse af selskaber har forbindelser til en central aktør i et omfattende formodet svindelnetværk.

Han bliver her kaldt Kemal, og Information og Finans har fundet syv direktører, som er udrejst til Islamisk Stat, og i hvis selskaber, der er foregået svindel, som på forskellig vis er forbundet til Kemal og hans netværk.

En gennemgang af kuratorredegørelser viser, at selskaberne blandt andet er blevet brugt til moms- og skattesvindel, ligesom der har været virksomhedsdrift uden momsregistrering, skattebetaling og bogføring.

Flere blev snydt

Men det er bestemt ikke kun det offentlige, der er blevet snydt. I selskaberne er der også store overførsler til udlandet og andre konti uden forklaring samt adskillige eksempler på kreditsvindel, hvor der er sket køb af blandt andet computere, elektronik, tøj, byggematerialer og benzinkort.

Efterfølgende er selskaberne stort set alle sammen gået konkurs – ofte med den udrejste syrienkriger som den, der står tilbage med det formelle ansvar.

Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp, der har forsket i blandt andet terrorfinansiering, undrer sig over myndighedernes passivitet.

»Det er mystisk, at personer med så tydelige koblinger til terrorister kan få lov til at være med i ledelsen af virksomheder. Det gør det jo muligt for dem at bedrage staten og samarbejdspartnere, og vi kan se, at rigtigt mange penge forsvinder. Det burde ikke kunne lade sig gøre,« siger han

Magnus Ranstorp peger på, at særligt bagmandspolitiet, SØIK, har svigtet.

»Det er let at være bagklog, men det handler om at have det store overblik. Det har bankerne ikke. Det har selskabsmyndighederne ikke. Og efterretningstjenesten kan have en interesse i at lade pengene flyde, så de kan få mest mulig information om jihadisternes netværk. Men det er bagmandspolitiet, der har ansvaret for at samle trådene og bremse den formodede svindel,« siger han.

Tom Kirchmaier, der forsker i økonomisk kriminalitet på CBS, mener, at myndighederne bør gentænke deres kontrolsystemer.

»Det er et strukturelt problem. Systemerne er ikke designet til at gennemtjekke folk. De er der for at dokumentere og for at gøre det let at starte virksomheder. Der er ingen krydstjek overhovedet. Men denne sag må være et wake-up call,« siger han.

Vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Henning Steensig understreger, at man godt kan drive virksomhed i Danmark, selvom man er udrejst.

»Det gælder uanset, om det er til Sverige eller Syrien,« siger han.

Det er et krav, at man efterlader en gyldig adresse, man kan kontaktes på. Men Erhvervsstyrelsen har tidligere oplyst, at man først sidste år begyndte at tjekke det mere systematisk. Før det havde Erhvervsstyrelsen kun »begrænsede muligheder« for at kontrollere danske og udenlandske adresser, forklarer Henning Steensig.

»Men vi udvikler løbende nye kontroller, som skal bidrage til, at oplysninger i CVR er korrekte,« siger han.

Både justitsminister Nick Hækkerup og erhvervsminister Simon Kollerup har i kølvandet på afsløringerne af forbindelsen mellem formodet organiseret momssvindel og terrorister varslet nye tiltag, som skal forbedre det tværgående samarbejde mellem myndigheder.

»Det svarer lidt til at have et badebassin, der er utæt i flere sider. Hvis du kun sætter en lap på et sted, så løber vandet alligevel ud. Derfor er der nødt til at være en koordineret indsats, hvor myndighederne kan samarbejde bedre, end det hidtil har været tilfældet. Og det kan jeg forsikre om, at det har vi stort fokus på,« siger Simon Kollerup.

Information har også forelagt oplysningerne for PET og SØIK. De har ikke nogen kommentarer.

Overblik: Danske direktører i krig for IS

Sag 1: Direktør i fire selskaber på én dag

Et firma, der havde drevet internetcafé på Frederiksberg, skiftede i 2014 pludselig både branche og direktør.

Nu skulle det handle med kødvarer, og i løbet af tre måneder blev der solgt for 19 millioner kroner til selskabets eneste kunde. Der blev aldrig afregnet moms, og da konkursboet et par år senere blev gjort op, var der gæld til SKAT på 6,2 millioner kroner.

»Kurator er af den opfattelse, at varebeholdningen aldrig har oversteget 20.000 kroner, og de handlede varer ifølge SKAT’s opfattelse således er fiktive og led i en sag om momsunddragelse,« skrev kurator i den efterfølgende redegørelse, som Information og Finans har fået aktindsigt i.

Den 1. april 2015 udrejste selskabets direktør ifølge CPR-registeret af landet uden at oplyse en ny adresse.

Ifølge anklageren i den såkaldte dronesag tilsluttede han sig Islamisk Stat.

At han udrejste uden adresse, forhindrede ham dog ikke i at fortsætte som direktør for det formodede momssvindelselskab og blive direktør i fem andre firmaer efterfølgende.

Fire af selskaberne overtog han den samme dag – og tre af dem efterlod sig en skattegæld på omkring seks millioner kroner. Også her var der ifølge kuratoren tegn på momssvindel.

»På grund af manglende dokumentation for at selskabet reelt har udøvet virksomhed i overensstemmelse med sit formål og efter en gennemgang af SKAT’s afgørelse, har kurator en formodning for, at selskabet er indgået i en momskarrusel,« skrev kuratoren i en redegørelse.

»Kurators formodning bestyrkes af, at den person, der senest har været registreret som selskabets direktør, formentlig blot har ageret som en stråmand, der også har været registreret som direktør i fem andre selskaber, der er taget under konkursbehandling i 2015/2016, og hvor der ligeledes er anmeldt store krav fra SKAT.«

Sag 2: Én adresse i Nordvest – to direktører i Islamisk Stat

I januar 2015 købte en mand ved navn Hamza Fateh en flybillet ud af landet. Ifølge anklagemyndigheden i den såkaldte dronesag tilsluttede han sig Islamisk Stat og kom aldrig tilbage til Danmark igen. Fem måneder efter sin udrejse blev han direktør i et selskab i Danmark.

Hamza Fatehs far – den kontroversielle imam fra Grimhøjmoskeen Abdessamed Fateh – havde lidt over et år tidligere også været både jihadist og direktør. I 2013 var han direktør i Q Transport.

Det indgik i et formodet momssvindelnetværk med tydelige forbindelser til Kemal, som efterlod sig en milliongæld til staten. Han selv forklarede, at han havde været bortrejst i perioden, og at det var imod hans vilje, at han var blevet direktør i selskabet.

Ved et retsmøde i dronesagen fremlagde anklagemyndigheden en række beviser for, at Hamza Fatehs identitet var blevet misbrugt, mens han var udrejst. En af de tiltalte i dronesagen brugte angiveligt Hamza Fatehs navn, når han bestilte blandt andet elektronik, som han ikke havde i sinde at betale for.

Men han brugte ifølge anklagemyndigheden også firmaets CVR-nummer, da han bestilte blandt andet kameraudstyr og gasmasker, som skulle sendes til Islamisk Stat.

Ifølge den tiltaltes forklaring i retten var det dog nogle personer i en internetcafé, der havde bedt ham skaffe udstyret, ligesom kameraudstyret også blev leveret til en internetcafé på Frederiksberg. Han forklarede, at det var bagmænd i et stort kriminelt netværk, som han arbejdede for, og som stod bag identitetstyveriet.

På samme adresse havde en anden nu udrejst syrienkriger tidligere overtaget et selskab, som efterlod sig en gæld til SKAT på 6,2 millioner. Både dette firma og internetcafeen har klare koblinger til Kemal og hans bror.

På samme adresse som Hamza Fateh var udrejst fra i Nordvestkvarteret boede også en kvinde, der gjorde lynkarriere i det private erhvervsliv. I løbet af halvandet år blev hun enten direktør eller ejer af syv selskaber inden for mange forskellige brancher: Et par computerfirmaer, flere fødevareselskaber, et rengøringsselskab og salg og import af børnetøj. To af selskaberne havde tidligere tilhørt Kemals familiemedlemmer.

Da kuratorer efterfølgende skulle gøre konkursboerne op, var selskaberne tømt for værdier. I et af selskaberne havde hun udstedt tre fakturaer på 734.000 kroner eksklusive moms med sit eget kontonummer på i stedet for selskabets, og der var inden for det sidste år inden konkursen stiftet gæld for 240.000 kroner.

I et andet selskab var der hævet for 243.000 kroner i kontanter og drevet momspligtig virksomhed uden at indberette moms. I et tredje selskab stod Skat tilbage med et krav på 600.000 kroner.

Ifølge anklageren i dronesagen er kvinden gift med en kendt dansk terrorist. Denne mand er tidligere dømt syv års fængsel i Glostrup-sagen og fik i 2013 en fængselsstraf for at overfalde digteren Yahya Hassan, inden han tilsluttede sig Islamisk Stat i Syrien.

Kvinden med de syv selskaber endte også med at udrejse til Syrien, hvor hun ifølge anklagemyndigheden i dronesagen tilsluttede sig Islamisk Stat.

Sag 3: Fik stjålet sine papirer i Syrien

I januar 2016 mødte en mand op i Sø og Handelsretten i København. Her benægtede han ethvert kendskab til det firma, han var direktør i.

»Hans kørekort og pas blev stjålet i forbindelse med ophold i Tyrkiet og Syrien, hvor han blev overtalt til at være med af en bekendt. Han har mistanke om, at denne person har taget hans identitetsoplysninger. Personen er kurder. Han hedder (Kemals rigtige navn, red.),« står der i referatet fra retssagen.

Manden benægtede ethvert kendskab til private køb for selskabets penge i tøj og elektronikbutikker som Humac og Fona. Ifølge hans egen forklaring var han udrejst i den periode, hvor han blev indsat som direktør i tre selskaber.

I et andet selskab, hvor han også var direktør, konstaterede kuratoren, at der var leveret et falsk regnskab:

»Årsrapport for 2014 er et falsum udarbejdet alene for at kunne indkøbe varer på kredit uden intention om at betale herfor.«

Selskabet efterlod sig ifølge kuratorredegørelsen en gæld til Skat på 1,6 millioner kroner og 860.000 kroner til andre kreditorer.

Sag 4: Christiansborg-kokken

I juli 2013 udrejste Osman Sesay til Syrien. Inden da havde han arbejdet som kok og blandt andet serveret mad for politikerne på Christiansborg.

Fem måneder efter han rejste ud, stiftede han sit første selskab med adresse i Tingbjerg. I løbet af 2014 blev han direktør i yderligere to selskaber i Danmark.

Da kurator skulle gøre boet op efter konkursen i Sesays byggefirma, konstaterede han, at selskabet »havde foretaget køb på kredit hos adskillige virksomheder. Det fulgte af de oplysninger, der var indeholdt i anmeldelserne, fakturaer med mere, at der blev købt byggematerialer, føde-og drikkevarer, computerudstyr, mobiltelefoner, kontorudstyr, møbler med mere«

Under sit ophold i Syrien sad Osman Sesay fængslet i mere end et halvt år – taget til fange af Den Frie Syriske Hær. Det fremgår af forklaringer afgivet ved en senere retssag.

Men imens levede hans selskaber videre i Danmark. Af en kuratorredegørelse fremgår det, at der blev »leveret byggemateriel og montørtimer til en adresse i Brønshøj. Boet fik oplyst fra lejeren af ejendommen, at det var Osman Sesay, der sørgede for, at arbejdet blev udført, samt at kontakten til selskabet blev skabt via internettet. Lejeren oplyste videre, at Osman Sesay blev betalt kroner 8.000 for det udførte arbejde, og at betalingen skete kontant«.

Osman Sesay blev også direktør i et fødevareselskab, der efterlod sig en gæld til staten på 4,3 millioner kroner, inden han i december 2015 blev dræbt i et amerikansk droneangreb. Droneangrebet var angiveligt målrettet

Da fødevareselskabet var under konkurs, kunne kuratoren konstatere, at der var foretaget flere problematiske kontanthævninger, inden Osman Sesay tiltrådte.

Derfor blev den tidligere direktør – en bulgarer, der hverken talte dansk eller engelsk – indkaldt i skifteretten. Med sig til at tolke i retten, havde han et af Kemals familiemedlemmer. Dette familiemedlem er i dag tiltalt i den såkaldte Greed-sag, der handler om moms og skattesvindel for et trecifret millionbeløb.