Nyhed
Læsetid: 5 min.

Kæmpe gasfelt spøger i striden om udbud af Nordsø-licenser

Den tidligere regering har med sin 8. udbudsrunde inviteret olieselskaber til blandt andet at gå i lag med »Danmarks måske største gasfelt«, der ligger så dybt i havbunden, at Dong tidligere har meldt pas. Miljøfolk advarer mod risikoen og den øgede CO2-udledning
Udbudsrunden har rejst en heftig debat om det rimelige i både at søge udvidet dansk olie- og gasproduktion de kommende år og samtidig forlænge Nordsø-eventyret til 2055, alt imens regeringen har sat ambitiøse mål om at gøre Danmark CO2-neutralt senest i 2050. 

Udbudsrunden har rejst en heftig debat om det rimelige i både at søge udvidet dansk olie- og gasproduktion de kommende år og samtidig forlænge Nordsø-eventyret til 2055, alt imens regeringen har sat ambitiøse mål om at gøre Danmark CO2-neutralt senest i 2050. 

Magnus Holm

Indland
24. oktober 2019

Når klimaminister Dan Jørgensen (S) torsdag melder sig i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg for at gøre status over den kontroversielle, såkaldt 8. udbudsrunde for olie- og gasjagt i Nordsøen, så er ministermeldingen formentlig: »Der er intet nyt at berette.«

Det er et år og fire måneder siden, Energistyrelsen indkaldte ansøgninger fra olieselskaber, der måtte være interesserede i de nye områder for efterforskning og udvinding i den danske del af Nordsøen, og det er næsten ti måneder siden, at fire selskaber afleverede sammenlagt fem ansøgninger om at få koncession til efterforskning og indvinding i områderne.

Dengang fik ansøgerne stillet et svar i udsigt inden for seks måneder. Regeringen er imidlertid fortsat i tænkeboks, om man skal give tilladelse til en eller flere af ansøgningerne, eller om man i stedet skal afblæse hele øvelsen.

Udbudsrunden har således rejst en heftig debat om det rimelige i både at søge udvidet dansk olie- og gasproduktion de kommende år og samtidig forlænge Nordsø-eventyret til 2055, alt imens regeringen har sat ambitiøse mål om at gøre Danmark CO2-neutralt senest i 2050, herunder have reduceret udledningerne med 70 procent om bare ti år, målt i forhold til 1990. Såvel regeringens fire grønne støttepartier som grønne organisationer presser på for et nej til ansøgningerne.

Opmærksomheden i debatten har hidtil været fokuseret på den påtænkte forlængelse af den fossile Nordsø-æra til 2055. 8. udbudsrunde handler imidlertid også om tilladelse til en mulig forøgelse af olie- og gasproduktion de nærmeste årtier, og dermed om øget dansk klimabelastning i den periode, hvor det handler om at reducere belastningen mest muligt, hurtigst muligt.

Den største – og oversete – forekomst

I en redegørelse op til det 8. udbud i juni 2018 skrev Energistyrelsen, at »de fleste tilbageværende fundmuligheder består af mindre forekomster«. Der er imidlertid ét område omfattet af 8. udbud, som rummer en meget stor forekomst, og som vil kunne sættes i produktion inden for få år, hvis et af olieselskaberne ønsker det og får grønt lys af myndighederne.

I så fald synes klimabelastningen fra fossilt brændsel produceret i den danske del af Nordsøen at kunne øges mærkbart i ret nær fremtid.

Det drejer sig om det såkaldte Svane-fund af gas, der allerede i 2008 blev identificeret og dengang af Energistyrelsen karakteriseret som »måske Danmarks største gasfelt«. Det skønnedes, at forekomsten kan indeholde 100 milliarder kubikmeter gas, svarende til 25 års samlet dansk gasforbrug.

Svane-fundet er lokaliseret nordvest for det producerende Tyrafeltet og er karakteriseret ved at rumme gas på meget stor dybde og under meget højt tryk og høj temperatur. Forekomsten blev opdaget helt tilbage i 2002, og i mange år sad det statslige Dong Energy med licensen til at udvikle Svane-fundet og sætte det i produktion.

De meget store tekniske udfordringer ved en så dybtliggende forekomst – 5-6000 meter nede i havbunden – fik imidlertid i 2012 Dong til at opgive projektet og sende området tilbage til staten.

»Den teknologi er ikke til stede,« sagde daværende chef for oliedivisionen i Dong, Flemming Horn, til Børsen om det, der skulle til for på forsvarlig vis at hente gassen op fra så stor dybde og under så højt tryk og temperaturer.

I et sådant High Pressure/High Temperature-felt (HPHT) er tryk og temperatur i størrelsesorden det dobbelte af forholdene i konventionelle forekomster, og det indebærer blandt andet risiko for deformation af rørene i undergrunden og dermed udslip af gas.

Er Total ansøger?

Siden udgangen af 2012 har Svane-fundet ligget i skuffen hos Energistyrelsen, uden at noget selskab har haft licens til det. Svane-fundet er ikke omtalt i den udbudsredegørelse, som Energistyrelsen offentliggjorde ved starten på 8. udbudsrunde i foråret, men styrelsen bekræfter over for Information, at Svane-fundet faktisk ligger i et af de områder i Nordsøen, som man nu har inviteret olieselskaberne ind i.

Olieselskabernes ansøgninger er stadig fortrolige, og Energistyrelsen må ikke oplyse, om et af de fire involverede selskaber også har søgt om licens til at producere gas fra Svane-fundet.

Det største af selskaberne, det franske olie- og gasselskab Total, har imidlertid et producerende HPHT-felt i den britiske del af Nordsøen og behersker ifølge eget udsagn den komplicerede teknik.

Totals anlæg i det britiske Elgin-felt, der ifølge nogle skøn er halvt så stort som Svane-fundet, blev imidlertid i 2012 ramt af et større gasudslip, der nødvendiggjorde evakuering af produktionsplatformen og indebar udsivning af 200.000 kubikmeter gas til havmiljøet gennem syv uger. Efter en længere granskning fik Total i 2015 en bøde på knap ti millioner kroner for udslippet.

I sommer startede Total produktion af gas fra en anden HPHT-forekomst i det britiske Culzean-felt.

Hverken Energistyrelsen eller Total vil over for Information oplyse, om selskabet har søgt tilladelse til at udnytte Svane-fundet. I en mail skriver Totals chef for ekstern kommunikation, Line Bruun:

»Total afventer udfaldet af 8. licensrunde, hvor vi har fokuseret på området omkring Tyra-feltet, da mulige fund kan produceres igennem det fremtidige Tyra, som vil operere med 30 procent lavere CO2-udledning end i dag.«

En eventuel kommende gasproduktion fra Svane-fundet skal sandsynligvis håndteres via Tyrafeltet og dettes rørledninger ind til den jyske vestkyst.

»Total ser potentiale i den danske Nordsø, hvor vi i dag producerer med et af verdens laveste CO2-aftryk, og vi har en ambition om at fortsætte med at udvikle og efterforske på bæredygtig vis,« skriver selskabet.

Mere CO2 og ny risiko

Miljøorganisationen Greenpeace er ligesom blandt andet Alternativet, SF, Enhedslisten og De Radikale imod, at regeringen som resultat af 8. udbudsrunde giver tilladelse til ny efterforskning og produktion.

»Svane-fundet er en meget stor gasforekomst, og det er i forhold til de danske klimaambitioner stærkt problematisk, hvis man giver grønt lys til i løbet af en kort årrække at indlede produktion af denne forekomst. Det vil indebære en betydelig udledning af CO2, hvis denne store gasmængde udvindes og brændes af,« siger Tarjei Haaland, klima- og energiekspert hos Greenpeace.

Han understreger det i debatten oversete forhold, at udbudsrunden ikke blot lægger op til at forlænge licenserne til olieselskaber til 2055, men også åbner for en udvidet produktion længe inden da.

»Når det specielt gælder Svane-fundet, er der tale om en forekomst placeret på så store dybder og under et sådant tryk og temperatur, at Dong ikke ville give sig i kast med det, men gav området tilbage til staten. Det burde have indgået i overvejelserne, om et projekt med en mulig stor risiko overhovedet skulle være inddraget i udbudsrunden,« siger Tarjei Haaland.

Klimaminister Dan Jørgensen ville på et debatmøde hos Information tirsdag ikke løfte sløret for regeringens overvejelser om det kontroversielle 8. udbud. Heller ikke hos Energistyrelsen har man nogen kommentarer.

Så vidt Information erfarer går de interne overvejelser blandt andet på konsekvenserne, hvis man måtte vælge at annullere den invitation til olieselskaberne, som den tidligere regering udsendte med 8. udbudsrunde sidste år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Hvem talte om tillid? Den kan i hvert fald ikke gælde politikere, i og uden for Statsministeriet, hvis dette boreri fortsætter, endsige udvides!

Anker Heegaard

Det er lidt som alkoholikeren, der ved stambordet siger til servitricen: " Jeg shaal liiige ha den siidste" …. vi ved jo godt det ikke passer.
Regeringens troværdighed, ikke blot på klimapolitikken men på deres politik generelt, står for fald hvis "de lige skal have den sidste", inden der lukkes af for søgning og udvinding.
Uanset hvor mange milliarder der ligger gemt i undergrunden, så er prisen alt for høj hvis de skal hentes op. Lad dem ligge …. det har både klimaet og troværdigheden bedst af.

Klaus Lundahl Engelholt, Søren Fosberg og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Information og politikerne må forstå forskellen på et felt og et prospekt. Et felt er påviste hydrokarboner der kan eller bliver produceret. Et prospekt er en struktur i undergrunden som muligvis kan indeholde hydrokarboner, men det ved man først når strukturen er boret. Et prospekt har typisk en sansynlighed for fund på 10-30%, og selv om en boring bliver et fund, så er det ikke sikkert at det bliver et producerende felt. Mindre end halvdelen af fund i Nordsøen bliver til felt. Og siden det omtalte ‘felt’ ligger dypt, så er sansynligheden for at påvise et kommende felt normalt temmelig lav. Vil gætte på under 10%.

Søren Fosberg

Husk at vi alle da gerne vil redde verden. Det må bare ikke koste noget. For så vil vi ikke.

Der er vist ingen tvivl om hvordan denne regering tænker.