
Danskernes forhold til egne og andres seksualitet er stadig præget af store kønsforskelle og manglende frisind. Det viser Projekt Sexus, hvor mere end 62.000 danskere mellem 15 og 89 år har deltaget i verdens største befolkningsundersøgelse om seksualitet og sundhed.
Erfaringer med skiftende sexpartnere, gruppesex og endda homoseksualitet er stadig omgærdet af meget restriktive holdninger.
Hver femte i undersøgelsen finder det for eksempel i ringe grad eller slet ikke moralsk acceptabelt, at mænd har sex med hinanden. Et tal, som er lavest for de unge og stiger kraftigt med alderen.
Og undersøgelsen gennemhuller på mange punkter måder myten om, at danskerne er et særligt seksuelt lykkeligt og frigjort folkefærd, mener Christian Graugaard, der er professor i sexologi på Aalborg Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen:
»Vi er ikke det seksuelt frisindede land, som vi ofte tror. Det er en klangbund under hele undersøgelsen, at der stadig er ganske meget hemmelighedskræmmeri, meget skam, meget selvcensur og meget stress på seksualitetens område i Danmark.«
Christian Graugaard er især overrasket over, hvor stor forskel der stadig er på mænds og kvinders seksualitet. Selv om de fleste danskere onanerer og ser porno, så er det stadig i høj grad aktiviteter, der udfoldes af mænd. Også når det gælder utroskab og betaling for seksuelle ydelser, er der markant flere mænd, der har prøvet det.
Utilfreds med sexlivet
De mange tusinde besvarelser i Projekt Sexus-undersøgelsen, der bliver offentliggjort mandag, viser, at otte ud af ti ser et godt sexliv som vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt. Men under halvdelen af de seksuelt aktive har oplevet deres sexliv som meningsfuldt og berigende inden for det seneste år. Og under halvdelen af danskerne føler, at deres seksuelle behov bliver opfyldt.
»Så der er rigtig mange, der ikke har den seksualitet, de ønsker sig, og det afspejler sig også i tallene for onani, pornobrug og utroskab,« siger Christian Graugaard.
Lene Stavngaard, der er national chef i Sex & Samfund og klinisk sexolog, ser også kontrasten mellem, hvor vigtigt sexlivet er for de fleste, og den manglende tilfredshed som en vigtig pointe i undersøgelsen.
»Vi har her en problematik, som vi ikke gør noget ved, fordi der også er en masse underliggende temaer i vores forhold til sex omkring skam, selvværd og diskrimination. Og det kan være en barriere for at få hjælp, fordi seksualitet også er en kilde til skam og ubehag for mennesket,« siger Lene Stavngaard og understreger, at Projekt Sexus-undersøgelsen viser, at det er sammenhæng mellem manglende seksuel trivsel og især dårlig mental trivsel.
Onani og skam
Selv noget så almindeligt som onani, er stadig forbundet med skam. 97 procent af alle mænd og 87 procent af kvinderne har prøvet at onanere, men blandt personer med en partner ønsker 31 procent af mændene og 23 procent af kvinderne ikke, at deres partner ved, at de onanerer. Og knap hver tiende skammer sig over at onanere.
Lene Stavngaard forklarer skamfuldheden med, at det historisk set har været belagt med skam at tilfredsstille sig selv. Når vi stadig skammer os, selv om de fleste onanerer, så mener hun, at det skyldes for lidt og for ringe seksualundervisning.
Der hersker en forestilling om, at unge mænd onanerer, mens unge kvinder ikke nødvendigvis gør det, så det påvirker de unge, der orienterer sig meget imod, hvad der er ’normalt’ at gøre, forklarer sexologen:
»Onani er ikke et tabu blandt drenge, der også i højere grad gør det sammen, så der er en større frihed og åbenhed omkring onani blandt drenge end blandt piger, og det giver sig måske også udslag i, hvor mange der gør det. Men det er rigtig ærgerligt, at der er den forskel, for onani har ret stor betydning for at finde ud af, hvad man har lyst til, og hvordan ens orgasmer fungerer,« siger Lene Stavngaard.
Når seksualundervisningen er mangelfuld, og tre ud af fire aldrig har talt med deres forældre om sex, ligesom sundhedspersonalet har svært ved at tale med folk om seksualitet, så giver det problemer, mener Lene Stavngaard:
»Det er et godt billede på skam og tabu, at sex åbenbart ikke er noget, man kan tale om. Når vi ikke engang kan tale om det med de nærmeste, som for eksempel vores partner, så skaber det den her lidt onde cirkel med skam, diskrimination og dårligt selvværd. Især hvis vi oplever nogle problemer seksuelt, men ikke ved nok og ikke har nogen at tale med.«
Martin Østergaard, der er psykoterapeut med speciale i parterapi, mener også, at skamfuldheden omkring onani handler om, at seksualiteten stadig er noget lidt hemmeligt, som de fleste har svært ved at tale om.
»Vi er ikke opdraget til at dele vores seksuelle lyster, derfor er vi også lidt hæmmede i parforholdet, hvor mange har en forestilling om, at onani tager opmærksomhed fra forholdet og kan ses som en form for utroskab, fordi det kan virke, som om man ikke har så meget lyst til sin partner,« siger Martin Østergaard.
Porno og utroskab
Den manglende snak om seksuelle lyster går igen i brugen af og holdningen til porno. Selv om langt de fleste har set porno, så er det primært mænd, der bruger det ofte. 29 procent af mændene og 16 procent af kvinderne ønsker ikke, at deres partner ved, at de ser porno, og 20 pct. mænd og fem pct. kvinder ser mere porno, end de selv ønsker.
»Porno er stadig tabuiseret, så selv om rigtig mange ser porno, så er man stadig bange for partnerens reaktion, og flertallet ville nok sige, at de aldrig har snakket med deres partner om det,« siger Martin Østergaard.
Mens Lene Stavngaard påpeger, at det meste porno er lavet ud fra et maskulint perspektiv, og det kan være en af årsagerne til, at færre kvinder ser porno.
Utroskab er anden ting, vi ikke snakker om, selv om mange gør det. 23 procent af alle mænd og 14 procent af kvinderne har været deres nuværende partner utro mindst én gang, viser Projekt Sexus-undersøgelsen.
Martin Østergaard oplever, at mænd og kvinder ofte har meget forskellige forklaringer på utroskab. For mænd er utroskab i langt højere grad knyttet til seksuel lyst, mens kvinder ofte føler sig ’ramt af lynet’, forklarer parterapeuten.
»Der er mænd, der nærmest ikke kan lade være, hvor det bliver en del af en livsstil, men de fleste mænd, jeg ser, er virkelig skamfulde over utroskab. De har det anderledes end kvinderne, fordi de tit har lyst til andre, selv om de godt ved, at det ikke er okay. Så når de er utro, kan det være, fordi de synes, konen har været dum,« siger Martin Østergaard og påpeger, at utroskab langt fra altid handler om problemer i parforholdet.
Danskernes syn på utroskab er ikke mildt. Kun tre procent opfatter utroskab som moralsk acceptabelt, men den holdning handler ifølge Martin Østergaard mere om vores fælles værdier end vores seksualitet:
»Vi har en stærk værdi i vores samfund om, at man skal beskytte parforholdet, og det er jo en god værdi. Man skal så bare ikke snyde sig selv og tro, at fordi utroskab for de fleste er moralsk forkert, så sker det ikke særligt ofte.«
Betaling for sex
Op mod hver fjerde ser det derimod som moralsk acceptabelt at betale for seksuelle ydelser. 22 procent af mændene og 0,2 procent af kvinderne har betalt for seksuelle ydelser mindst én gang.
Martin Østergaard forklarer, at de færreste mænd taler åbent om, at de har betalt for seksuelle ydelser, fordi det er forbundet med fordomme om, at man ikke kan score damer eller er afstumpet.
»Men det er noget, mænd snakker om indbyrdes, og jeg har mange samtaler med mænd om købesex, fordi der måske er en anden forståelse og accept blandt mænd om, hvorfor man gør det. Men min oplevelse er, at der er nogle mænd, der kan og tænder på det, mens nogle ikke kan,« siger Martin Østergaard og tilføjer, at nogle mænd betaler for sex, fordi de ikke er interesserede i at indlede et forhold til en anden kvinde.
Den store forskel på mænd og kvinder ikke bare i forhold til sexkøb, men også onani, porno og utroskab, mener Lene Stavngaard handler om, at vores seksuelle adfærd stadig har meget forskellige konsekvenser afhængigt af, hvilket køn vi identificeres som. Det er altså langt mere acceptabelt, når mænd ser porno, onanerer, er utro eller betaler for seksuelle ydelser.
»Kvinder med mange partnere bliver nedvurderet, mens mænd bliver hyldet, så der er store forskelle på konsekvenserne af at udleve sin seksualitet, og der er stadig meget skam forbundet med ikke at leve op til, at kvinder er dydige, og mænd er mere ekstroverte seksuelt. Det er jo bare naturligt og hænger sammen med biologien, men det er altså en af de store fortællinger, som påvirker mænd og kvinders seksualitet, selv om seksualitet altid er et samspil mellem biologi, psykologi og kultur,« siger Lene Stavngaard.
Selv om det i Martin Østergaards konsultation er blevet mere almindeligt at tale om relationer og sex de sidste tyve år, så holder mange mennesker stadig deres seksuelle lyster og problemer skjult af frygt for, hvad andre tænker.
»Det kan godt være, at vi glor på sex på tv og i det offentlige rum, men på trods af det har det moderne menneske stadig en veludviklet blufærdighed. Vi kunne virkelig udvikle os meget ved at tale mere åbent om sex, men vi er ikke så sikre på os selv, og mange slås med en følelse af utilstrækkelighed og af ikke at gøre det godt nok, og det gør det svært og sårbart,« siger Martin Østergaard.
Vi mennesker hører til pattedyrene og har som sådan bevaret nogle urinstinkter.Mænd skal sprede deres gener - kvinder ønsker at føde børn.I et moderne samfund - med ringe børnedødelighed - med kondom og P-pille.Dette giver især os mænd et større moralsk ansvar.Jeg har haft en indstilling om ikke at have samleje med en kvinde jeg ikke elskede.Hvis jeg i sådant tilfælde kunne få et barn som jeg ikke kendte til - som jeg kunne møde og som jeg intet ansvar havde for.Iøvrigt hvis jeg troede på reinkarnation ville jeg gerne genopstå som kvinde.Opleve livets gang i selve kroppen - fødselen - amningen!Jeg mener også at hele kvindens krop er betydelig mere erotisk end vi mænds.Det er vigtigt vi viser en tolerance ved sidespring.
med fredelig hilsen Peter Henning fredsvagt på 18 år årg.1930
Ikke at jeg skal kloge mig, men er der nogen der ved hvad "frisind" egentlig er?
Mht. datasikkerheden omkring disse meget følsomme oplysnigner kan jeg opfordre til at læse her - inkl. kommentarer:
https://www.version2.dk/artikel/flere-sikkerhedsbommerter-dansk-sexunder...
Jeg vil undtagelsesvis tillade mig at gentage dele af min egen kommentar fra 2017 der, da jeg ikke har tid/ork til at skrive det hele igen:
"Man kan se lidt mere her, også om udvælgelsen:
http://www.projektsexus.dk/Til%20deltagere/FAQ.aspx
For mig at se rejser svarene på "spørgsmål og svar" mange flere spørgsmål.
- Det anføres i en meget lille bemærkning, at besvarelserne også deles med fagfolk og forskere i udlandet. Hvor mange respondenter opdager det?
- På hvilken måde deles de? Videregivelse af "anonymiserede" eller "pseudoanonymiserede" besvarelser (som sandsynligvis nemt kan afanonymiseres via samkøring med BigData)? I givet fald - hvorledes oversættes besvarelserne? Via risikable oversættelsesapps? Eller er det ren statistik på enkeltvariable?
- Kan udenlandske fagfolk/forskere også få adgang til at samkøre med andre danske sundhedsregistre?
- Hvordan foregår denne videregivelse rent teknisk? Via forsvarligt sikrede løsninger, eller via forskeres deling via mails, memorykeys etc?
- Hvem kan få adgang? Medicinalfirmaer? Markedsføring?
- Hvordan med fremmedsprogede respondenter - får de et oversat skema, eller er de henvist til selv at oversætte med nogle af de risikable oversættelsesapps?
Sexus-løsningen ser ud til at være bygget over en løsning til markedsføringsundersøgelser fra Defgo, og et eller andet sted undervejs er bl. a. Google Analytics involveret. Måske ikke det bedste udgangspunkt for en løsning, der skal være sikker på det niveau, som jeg synes, man er forpligtet til, når man beder folk om at dele deres aller-intimeste hemmeligheder, og lover dem topsikkerhed og fuld anonymitet?
Så i denne særdeles følsomme sexus-undersøgelse, som man fra forskernes side anpriste som meget sikker og "anonym", var der altså mindst fejl vedr. sikker forbindelse og anmodning om navn og password i mail ved behov for support. Og så de mulige fejl, der gemmer sig længere inde i systemet - for hvis man ikke har tjek på det basale, hvad kan der så ikke gå galt længere inde?
https://www.version2.dk/artikel/ulovlig-dataindsamling-oplysninger-18000...
I hvilken grad der er rettet op på disse forhold siden da, er jeg ikke klar over. Mht. deling med andre forskere og interessenter gætter jeg på, at intet er ændret.
Jeg bliver som Claus E Petersen i tvivl om, hvad 'frisind' betyder.. Og om blufærdighed er en væmmelig egenskab, som bør afskaffes. Sammen med skam og trangen til at holde private oplysninger private. Hvorvidt folks tilfredshed med eget sexliv kommer sig af, at de tror naboen har mere og bedre sex end de selv, ved jeg heller ikke.
Faktisk står spørgsmålene i kø, her.
Det er som om hele samtalen om menneskelig eksistens kommer til at dreje sig om, at måle sig selv op imod alle mulige andre. Smart hvis man gerne vil holde masserne i ro
Frisind er vel at man anerkender andre menneskers ret til at leve på den måde der gør dem lykkeligst, også selv om man ikke forstår hvordan eller hvorfor, så længe de overholder den basale kardemommelov om at man ikke må skade andre (end sig selv).
Altså at man ikke gør sine egne moralbegreber og livsanskuelser til lov, uden at det er for at beskytte andre borgerne mod urimelige overgreb der forhindrer dem i at leve som de selv ønsker.
Problemet med frisind er at når man udvider og abstraherer "ikke skader andre" tilstrækkeligt, kan man næsten altid finde en grund til at forbyde noget man ikke bryder sig om.
Således kan man gå ind for at forbyde rygning med henvisning til at andre lider under passiv rygning og at det lægger sundhedssystemet til last.
Eller at forbyde prostitution med henvisning til trafficking eller at de udøvende ikke er klar over hvor selvskadeligt der er.
Eller burka/niqab med henvisning tll socialt pres og trusler.
Eller forbyde homoseksuelle at adoptere med henvisning til det ikke er naturligt for homoseksuelle at få børn, og børnene derfor lider skade ved at vokse op på en unaturlig måde.
Så frisind er vel lidt til forhandling, og det er sjældent at udøverens egne moral og præferencer ikke spiller ind i den process.
En lidt interessant lakmustest for frisind er vel om man kan gå ind for at religøse grupper der anser homoseksualitet for en synd også har en naturlig ret til at være her, samles og prædike deres lære.
Også her spiller den flydende grænse for hvornår andre bliver skadet vel ind. Det forekommer mig meget lidt frisindet hvis man mener at de skader andre alene ved at eksisterere. Altså brud på Grundtvigs regel om "frihed for Loke såvel som for Thor".
Men nej, frisind fordrer ikke at man ikke har sine egne præferencer for hvilken moral og levevis der er bedst, kun at man som udgangspunkt ikke går ind for at påtvinge andre præferencerne.
Når det er sagt er der vel en kulturradikal tradition for at "gøre op" med blufærdighedspræferencer som mange af os anser for at være medfødte fremfor tillærte omkring nøgenhed og sex.