Læsetid: 8 min.

Klimarådet presser regeringen: Drop dårlig biomasse og skrivebordsøvelser i CO2-regnskabet

Regeringens rådgivere vil have femårige delmål, skrappere regler for brug af biomasse, forbud mod såkaldte skrivebordsløsninger samt indsats over for udledninger uden for Danmarks grænser. Klimalovens 70-procentsmål får nu opbakning fra Venstre – på betingelser
Ud over skrappere regler for brug af biomasse foreslår formand Peter Møllgaard og Klimarådet et forbud mod såkaldte skrivebordsøvelser i CO2-regnskabet.

Ud over skrappere regler for brug af biomasse foreslår formand Peter Møllgaard og Klimarådet et forbud mod såkaldte skrivebordsøvelser i CO2-regnskabet.

Mads Claus Rasmussen

3. oktober 2019

Midt under de politiske forhandlinger om en ny klimalov bliver regeringen og Folketingets partier nu mødt af et forstærket pres fra det uvildige ekspertorgan, Klimarådet.

I en ny analyse giver rådet sine anbefalinger til, hvordan man politisk bør udforme den klimalov, som ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) skal være forhandlet på plads inden jul. Og de anbefalinger involverer blandt andet nye og skrappere regler for brug af biomasse og forbud mod såkaldte skrivebordsøvelser i CO2-regnskabet.

»Når vi laver en klimalovgivning, så er det for i sidste ende at reducere vores klimafodaftryk. Og der er tiltag, som man kunne tage, som ikke vil føre til reelle reduktioner, men mere reduktioner på papiret. Det duer ikke,« siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard, der er professor og dekan ved Maastricht University of Business and Economics.

S-regeringen har sammen med støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten allerede sat som mål at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990-niveauet.

Hertil kommer målet om klimaneutralitet i 2050, som betyder, at Danmark ikke må udlede flere klimagasser, end der optages i eksempelvis skove og jorde. Begge mål bør ifølge Klimarådet skrives ind i klimaloven.

Klimarådets formål er at rådgive regeringen i klimaspørgsmål, og en af rådets hovedpointer er, at en ny dansk klimalov først og fremmest skal sikre, at klimapolitikken medfører »reelle« reduktioner i udslippet af drivhusgasser.

Det betyder, at internationale kreditter og annullering af CO2-kvoter ikke skal kunne bruges til opfyldelse af de danske klimamål, da det ifølge rådet »ikke bidrager til Danmarks grønne omstilling hverken på kort eller langt sigt«.

Dermed tager Klimarådet afstand fra VLAK-regeringens klimaplan fra oktober 2018, der baserede langt størstedelen af CO2-reduktionerne på netop kreditter og annullering af CO2-kvoter.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) erklærede sig onsdag enig med Klimarådet på dette punkt. Under en energipolitisk konference arrangeret af Dansk Industri og Dansk Energi sagde ministeren: »De reduktioner, der skal foretages, de skal foretages i Danmark.«

Nye regler for biomasse

Klimarådet anbefaler samtidig, at Danmark fraviger FN’s regler om biomasses klimabelastning. FN opgør i dag afbrænding af biomasse – for eksempel træpiller og flis – som CO2-neutralt. Derfor tæller Danmarks store biomasseforbrug, der i 2017 udgjorde 54 procent af den samlede vedvarende energi, ikke med som en del af landets klimabelastning.

Problemet er, siger Klimarådet, at Danmarks forbrug af biomasse ikke altid er CO2-neutralt. Rådet anbefaler derfor, at man skelner mellem klimabæredygtig og ikkeklimabæredygtig biomasse.

Biomasse, der ikke kan dokumenteres at være klimabæredygtigt, skal ifølge rådet tilskrives CO2-udledning og ikke blot regnes for et CO2-neutralt skridt henimod Danmarks målopfyldelse.

Hvor stor en andel af Danmarks biomasseforbrug, der ikke er bæredygtigt, har Klimarådet ikke mulighed for at anslå. Men ifølge Peter Møllgaard er det vigtigt at påpege, at ikke al biomasse reelt er CO2-neutralt. Derfor bør der også nedsættes nogle »klare kriterier for, hvad der er klimabæredygtigt, og hvad der ikke er«, mener han.

»Man bør interessere sig for at undgå, at vi importerer træflis fra for eksempel Rusland til afbrænding i Danmark. Det giver næsten sig selv, at det ikke er bæredygtigt. Det vigtige er, at vi finder måder at håndtere det på såsom certificering eller afgifter på det biomasse, der ikke er klimabæredygtigt,« siger Peter Møllgaard.

Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito og tidligere EU-klimakommissær, er enig i, at der er en særlig problemstilling med biomassen.

»Alle er sådan set enige om, at det typisk ikke bør tælles som CO2-neutralt. Der er bare så stærke interesser i ikke at få det ændret, at man ikke kan gøre, hvad man godt ved, man burde gøre. Men så bør vi i Danmark være særligt påpasselige med, at vi ikke langsigtet laver en stor fejl,« siger Connie Hedegaard, der påpeger, at biomasse kan være godt, når det fortrænger noget kul, men at det ikke kan være en langsigtet løsning.

Må ikke blive sovepude

Klimarådet foreslår yderligere, at den nye klimalov indrettes med delmål hvert femte år, udvikling af årlige klimaplaner og løbende monitorering af indsatsen.

»Loven bør kræve, at der mindst hvert femte år sættes klimamål med en tiårig tidshorisont. Disse mål fastsættes politisk bl.a. på baggrund af udviklingen i klimavidenskaben og den teknologiske udvikling,« står der i analysen.

Konkret skal der hvert år laves en fremskrivning, som viser, om den politiske klimaplan ser ud til at nå målet. Hvis den årlige fremskrivning viser, at klimaplanen ikke ser ud til at overholde det tiårige delmål, skal regeringen være forpligtet til at lave en ny klimaplan med yderligere initiativer. Herefter skal klimaplanen godkendes en uafhængig, faglig instans – for eksempel Klimarådet – der kan vurdere, om den fremlagte politik lever op til klimamålet.

»Der er risiko for, at den lange tidshorisont bliver en sovepude, som udskyder størstedelen af indsatsen til, det er for sent. Med kombinationen af mål, klimaplaner, monitorering og opfølgning ved vi hele tiden, om vi er på den rigtige sti. På den måde er vi sikre på at understøtte den grønne omstilling,« siger Peter Møllgaard.

Til gengæld mener Klimarådet ikke, at der skal sættes konkrete reduktionsmål for enkelte sektorer, sådan som det eksempelvis er gjort med transportsektoren i Sverige. Af regeringen og dens støttepartiers politiske forståelsespapir fra juni fremgår det, at man vil sætte bindende reduktionsmål for landbruget.

Det er en dårlig idé, mener Klimarådet. Ulempen er, at indsatsen risikerer at blive »unødigt dyr«, hvis man på forhånd lægger sig fast på sektormål, forklarer Peter Møllgaard.

»Klimaplanerne skal være fleksible i den forstand, at man skal kunne tænke på tværs af sektorer og være innovativ. Hvis man sætter konkrete sektormål, så kan vi ende med at lave noget, der hverken ud fra en klimamæssig eller samfundsøkonomisk betragtning er hensigtsmæssigt,« siger han.

Dan Jørgensen fastholdt dog onsdag, at der med klimaloven skal følge et sektormål for landbruget.

»Vi har sagt, at vi i alt fald vil have et mål for landbruget. Vi har ikke sagt, at vi ikke vil have det for andre sektorer. Det forhandler vi om lige nu,« oplyste ministeren.

Danmarks globale indsats

En central pointe fra Klimarådet er, at Danmark ikke blot skal se på det nationale klimaregnskab, men i højere grad også tage ansvar for at reducere udslippet af drivhusgasser på globalt plan. En kommende klimalov bør med andre ord gå på to ben: et nationalt og et internationalt.

»En klimalov kan med fordel indeholde et krav om udarbejdelse af en strategi for, hvordan Danmark vil forsøge at reducere udledningerne uden for Danmarks grænser,« skriver rådet.

Man påpeger, at vi danskere forbruger mange varer – blandt andet fødevarer, biler, tøj og elektronik – som er produceret i udlandet med markante CO2-udledninger til følge. Ifølge FN’s regler for opgørelse af de nationale klimaregnskaber skal det ikke tælles med i Danmarks regnskab og derfor heller ikke inddrages, når de 70 procent skal findes.

Men reelt bidrager danskernes høje levefod og betydelige forbrug til klodens klimabelastning, og derfor giver det ifølge Klimarådet god mening med en strategi, der rummer tiltag, der kan dæmpe efterspørgslen, »for eksempel ved at tilskynde til genbrug af tøj og elektronik eller til at reducere for eksempel kødforbruget via kampagner, afgifter eller andre tiltag.«

Tilsvarende giver det god mening med en dansk strategi og indsats for at reducere udledningerne fra den danske del af international skibs- og flytrafik. Denne internationale trafik »er kilde til markante udledninger på globalt plan«, men regnes ikke med i klimaregnskabet, sådan som FN har vedtaget at opgøre det, og risikerer derfor at blive glemt i klimapolitikken.

Danmark bør gøre en indsats her, mener Klimarådet, der nævner flyafgifter eller støtte til teknologiudvikling og produktion af grønne brændsler til fly og skibe.

Et tredje punkt, der handler om Danmarks globale ansvar, er olieproduktionen i Nordsøen.

»Danmark producerer olie og gas, men det er alene de udledninger, der er forbundet med at hive olie og gas op af Nordsøen, der tælles med i Danmarks udledninger. De udledninger, der er forbundet med, at olien og gassen efterfølgende brændes af til energiformål, tælles med i det land, som anvender olien og/eller gassen,« påpeger Klimarådet.

»En globalt fokuseret klimastrategi kan med fordel forholde sig til, hvordan Danmark ønsker, at denne produktion skal fortsætte,« hedder det med blandt andet adresse til de aktuelle overvejelser i regeringen, om man skal tillade den såkaldte ottende udbudsrunde i Nordsøen, der kan give olieselskaber lov til at fortsætte efterforskning og udvinding til 2055, det vil sige efter det tidspunkt, hvor Danmark har besluttet at være klimaneutralt.

Regeringens grønne støttepartier kræver denne udbudsrunde aflyst, mens blandt andet de grønne organisationer kræver den nuværende olieproduktion gradvist afviklet med henvisning til klimaforskernes budskab om, at 80 procent af de kendte fossile reserver bør forblive i undergrunden.

Connie Hedegaard roser Klimarådets globale tilgang.

»Rådet appellerer til, at vi får et mere reelt billede af vores klimaaftryk her i verden. Det synes jeg er vigtigt, også for den diskussion, man sikkert vil få i den kommende tid om, hvad det konkret kræver at nå de 70 procent. Her vil man sikkert høre røster sige, at ’vi danskere er så få, så hvad batter det, hvad vi gør?’ Her er det vigtigt at gøre det tydeligt for danskerne, at vi har et meget stort klimaaftryk, hvis man regner hele vores livsstil med, og at der derfor er gode grunde til, at vi også påtager os et særligt ansvar,« siger Connie Hedegaard.

Bred støtte til 70 procent, men …

Under onsdagens klimapolitiske konference sluttede Venstre sig til rækken af partier, der bakker op om 70-procentsreduktion af de danske udledninger i 2030 som delmål i klimaloven. Dermed er det kun Nye Borgerlige, der er imod.

»Den er vi med på,« sagde Venstres energi- og klimaordfører, Thomas Danielsen, om de 70 procent og fik den socialdemokratiske ordfører, Anne Paulin, til at tale om »breaking news«.

»Men vi lægger jo ikke hovedet på blokken på, at uanset hvad Dan Jørgensen & Co. kan nå til enighed om, så har vi forpligtet os til at efterleve det,« understregede Thomas Danielsen.

Han påpegede, at der således ikke med klimaloven og dens mål må skabes tvivl om væksten og arbejdspladserne. Omvendt er han åben for, at det kan blive nødvendigt med afgifter for at bane vej for målet, selv om det vil kunne skabe en vis ulighed.

»Men det vil venstrefløjen jo ikke,« sagde han.

Thomas Danielsen vil ikke afvise muligheden for at sikre en del af 70-procentsmålet ved at købe CO2-kreditter, mens De Konservatives Mette Abildgaard udtrykte »meget betydelig bekymring« ved denne vej til klimamålet.

Regeringen offentliggjorde tirsdag sit såkaldte lovkatalog over planlagte lovforslag i det nye folketingsår. Det har skabt tvivl om tidsplanen for klimaloven og den efterfølgende klimahandlingsplan, fordi lovkataloget nævner februar 2020 som tidspunktet for fremsættelse af selve forslaget til en klimalov, alt imens statsminister Mette Frederiksen i sin åbningstale sagde, at »vi skal have klimaloven på plads inden jul«.

Dan Jørgensen kommenterede onsdag usikkerheden:

»Det er rigtigt, at statsministeren har lovet en klimalov inden jul, men hun har ikke sagt hvilken jul. Vi satser på, at det bliver den førstkommende.«

Klimaministeren sigtede til, at man arbejder på at få en politisk aftale om loven forhandlet på plads med partierne inden jul, og at man derefter fra februar kan håndtere den formelle proces med lovens officielle godkendelse i Folketinget.

Vi står i en så presserende og dramatisk situation, hvor vi allerede nu kan skimte klimakollapset i horisonten, at det er fuldstændig afgørende, at vi får al klimabelastning beskattet, skriver dagens kronikører.
Læs også
Danskernes høje levefod og betydelige forbrug af varer fra hele verden bidrager til klodens klimabelastning, og derfor giver det ifølge Klimarådet god mening med en strategi, der rummer tiltag, der kan dæmpe efterspørgslen.
Læs også
Et tiltag, som kunne have gjort meget for den danske klimaindsats, er udtagning af landbrugsjord. I et fælles udspil fra februar anbefalede de to interesseorganisationer Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer at omlægge 100.000 hektar såkaldte lavbundsjorde til skov og natur.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • Marianne Stockmarr
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Anker Heegaard, Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anker Heegaard

For mig personligt, ligger mit håb til en fremtidig grøn klimapolitik, i regeringens afgørelse om fremtidig eftersøgning og udvinding af olie og gas i Nordsøen eller ej.
Giver der givet tilladelse til endnu en periode til udvinding, så er regeringens vilje til reel ny klimapolitik end fuser og de skal jages ud af statsministeriet.

Der skal reelle omstillinger til, og ikke administrative tilpasninger. De løser ingen problemer, men gør de nuværende endnu værre.
Derfor kan den borgerlige bloks nyopdagede grønne politik heller ikke tages seriøst, og jeg tror ikke på, at de har reel interesse i at deltage i det store arbejde.... snarere vil de spolere det.

Jeg holder ubetinget med klimarådet i deres betragtninger.

Holger Skjerning

Kære Jørgen Steen Nielsen! Du foregiver at være videnskabeligt forankret, og artiklen her lever delvis op til det! Du skriver: "Problemet er, siger Klimarådet, at Danmarks forbrug af biomasse ikke altid er CO2-neutralt. Rådet anbefaler derfor, at man skelner mellem klimabæredygtig og ikkeklimabæredygtig biomasse."
Dette er naturligvis 100 % korrekt! - Men så gør du (og de) problemet større end nødvendigt!
Træ og flis fra danske skove er CO2-neutralt - bortset fra den olie og benzin, der medgår til fældning, bearbejdning og transport af træmassen. Derfor skønsmæssigt 95% CO2-neutralt, - nogenlunde det samme som for el fra vindmøller.
Se grundig forklaring i Jyllands-Posten fra 29/8, hvor der indgår et "fysisk bevis" for det.
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11565963/hvorfor-er-dansk-trae...
Importeret biomasse (træpiller) er mindre CO2-neutrale, dels pga den længere transport, dels fordi nogle lande IKKE har reguleret skovdrift, som i Danmark.
Det sidste kræver derfor mere viden for at afgøre, om det er 60, 70 eller 80 % CO2-nuetralt.
Nogle medlemmer af klimarådet har erklæret sig enige i dette, men de har vist endnu ikke meldt det skriftligt ud til pressen.
Hvis Information ønsker det, vil jeg gerne forklare det mere sammenhængende!