Analyse
Læsetid: 5 min.

Klimatopmøde i København: Byerne skal spille hovedrolle, hvis klimaomstillingen skal lykkes

Når borgmestrene fra verdens storbyer mødes til klimatopmøde i København i denne uge, har de en oplagt mulighed for at lægge pres på de nationale beslutningstagere. Verdens byer står for 70 procent af de globale udledninger, og det er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen, at byerne for alvor sætter gang i klimaomstillingen – og gør det nu
Klimaaktivister får fredag en chance for at præge verdensopinionen, når de holder Folkets Klimamarch under C30-mødet i København. Til demonstrationen taler den amerikanske stjernepolitiker Alexandria Ocasio-Cortez. Her et billede fra klimastrejken på Christiansborg Slotsplads tidligere i år.

Klimaaktivister får fredag en chance for at præge verdensopinionen, når de holder Folkets Klimamarch under C30-mødet i København. Til demonstrationen taler den amerikanske stjernepolitiker Alexandria Ocasio-Cortez. Her et billede fra klimastrejken på Christiansborg Slotsplads tidligere i år.

Martin Lehmann

Indland
9. oktober 2019

København er fra i dag og resten af ugen verdens klimapolitiske centrum. 

Med den danske hovedstad som værtsby vil borgmestre for verdens største byer og mere end 1.000 delegerede fra hele verden mødes og drøfte en ny klimaindsats, der skal bremse byernes CO2-udledning og sikre en omfattende grøn omstilling.

Det sker blot få uger efter FN’s ekstraordinære krisetopmøde i New York, hvor verdens stats- og regeringschefer diskuterede nationale klimaløsninger.

Men hvor FN’s klimatopmøder for staterne tegner de brede linjer, så er det især på møderne mellem storbyerne, at de praktiske løsninger præsenteres og udvikles.

C40 er et netværk af verdens største byer, der har fokus på at bekæmpe de globale klimaforandringer og finde måder at reducere udledningerne af drivhusgasser. Klimatopmødet ’Mayors Summit’ finder sted hvert tredje år og er tidligere blevet afholdt i London, New York, Seoul, Sao Paulo, Johannesburg og Mexico City.

Og det er ikke småtterier, storbyerne bærer ansvaret for. De 97 byer i C40-gruppen repræsenterer mere end 700 millioner mennesker og en fjerdedel af den globale økonomi. Og selv om byerne kun lægger beslag på to procent af klodens landmasse, står de ifølge C40 for mere end 70 procent af klodens klimabelastning.

C40-netværket af storbyer

  • C40 er et netværk for nu 94 af verdens største byer om klima- sikring, bæredygtig byudvikling og grøn vækst.
  • Blandt dem er Kairo, Johannesburg, Beijing, Shanghai, Tokyo, Seoul, Paris, London, Moskva, Istanbul, Buenos Aires, São Paulo, Rio de Janeiro, Bogotá, Mexico City, Montreal, Los Angeles, San Francisco, New York, New Delhi, Dubai, Sydney, Jakarta og Bangkok.
  • De repræsenterer 700 millioner mennesker og en erdedel af den globale økonomi.
  • København har – uden at være en megaby – været medlem fra 2006 i anerkendelse af hovedstadens grønne profil. København har et mål om at være CO2-neutral i 2025.
  • 60 af C40-byerne har indgået deres egen klimaaftale som sidestykke til Parisaftalen. Den forpligter dem til at sænke hver borgers CO2-aftryk til 2,9 ton årligt. Det globale gennemsnit er 5 ton.
  • Der har tidligere været C40-topmøder i London (2005), New York (2007), Seoul (2009), São Paulo (2011), Johannesburg (2014) og Mexico City (2016).

Kilder: C40, Københavns Kommune

Mødet i København finder sted på et dystert bagtæppe. FN’s klimapanel, IPCC, har i alarmerende vendinger understreget, at der skal ske langt mere radikale tiltag, hvis Parisaftalen skal overholdes, og verden skal have en chance for at afværge katastrofale konsekvenser af klimaændringer.

Håbet med københavnermødet er derfor, at det kan blive en milepæl for millionbyerne, hvor de sætter handling bag ordene og implementerer processer, der lever op til den mest ambitiøse del af Parisaftalen. Den del, hvor verdenssamfundet begrænser de globale temperaturstigninger til højst 1,5 grader celsius.

For mens Parisaftalen – som stort set alle verdens lande indgik i 2015 – satte langsigtede mål for et globalt lavemissionssamfund, siger aftalen ikke noget om, hvordan omstillingen skal ske. 

Lige nu er problemet, at verdens lande ikke overholder Parisaftalen, endsige reducerer udledningerne i et tempo, der er bare i nærheden af at være i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger. 2018 var således et rekordår for de globale udledninger, der aldrig har været højere.

Ifølge FN har kloden lige nu kurs mod tre-fem grader højere temperaturer.

Byer parat til at handle

Med andre ord er der al mulig grund til, at C40-gruppen forsøger at anvise konkrete løsninger, der kan nedbringe de globale udledninger.

Der blev taget små skridt fremad ved FN’s klimatopmøde i New York, men det stod også klart, at de store Co2-udlederes ambitionsniveau stadig er alt, alt for lavt. Ja, det var en sejr, at Rusland tilsluttede sig Parisaftalen, men der kom ingen fremsynede tiltag fra USA og Kina.

Set i det lys er der ingen tvivl om, at byernes villighed til at handle er nødvendig. Kan C40-netværkets lande blive enige om at øge ambitionsniveauet, kan det gøre rigtig meget for klimaet, som blandt andre professor i klimaforandringer Sebastian Mernild har påpeget.

Det skyldes ikke mindst, at storbyerne på grund af deres størrelse kan være med til at lægge pres på det nationale politiske niveau og efterspørge de rammebetingelser, som omstillingen kræver.

Verdens næststørste udleder, USA, var på forhånd dømt ude af klimatopmødet i New York, efter at præsident Donald Trump i 2017 bebudede, at han agter at trække USA ud af Parisaftalen fra november 2020. Men ikke desto mindre vil mange stater og storbyer i USA gerne den grønne omstilling – og det kan gøre en forskel.

Under C40-mødet i København vil ledere fra en lang række amerikanske byer som Los Angeles, Boston, Washington, DC, Seattle, Houston, Austin, Chicago og New York City således være repræsenteret. Dels viser det, at byerne selv er klar til at handle, og dels øger det presset på det føderale niveau for at følge med.

Undervejs i topmødet vil borgmestre og delegerede være pressede af de tusindvis af demonstranter, der forventes at dukke op til Folkets Klimamarch fredag på Rådhuspladsen i København. Marchen finder sted i anledning af C40-mødet og får besøg af den amerikanske stjernepolitiker Alexandria Ocasio-Cortez, der er en markant stemme i den internationale klimadebat og bannerfører for Green New Deal. Green New Deal er et vidtgående demokratisk lovforslag, der har til formål at tackle klimaforandringer såvel som social ulighed via massive offentlige investeringer.

En del af Paris

Et afgørende aspekt af klimatopmødet bliver, hvilke udmeldinger der vil komme fra C40-organisationen. Kravene til C40-byerne er allerede, at de skal fremlægge planer for, hvordan de kan leve op til deres andel af 1,5-gradersmålet fra Parisaftalen. Som hjælp har netværket tidligere udgivet en stor analyse – Deadline 2020 – der skal tjene som en slags vejviser for, hvordan millionbyerne overholder Parisaftalens omfang og hastighed.

I den forbindelse ventes Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), sammen med LA-borgmester Eric Garcetti og Paris-borgmester Anne Hidalgo, onsdag eftermiddag at præsentere en ny strategi for, hvordan C40-byerne kan takle klimakrisen.

C40 som organisation kan spille en vigtig rolle i at tilbyde gruppen af storbyer adgang til data og viden, der kan hjælpe med at fremme de løsninger, der reducerer udledningerne og mindsker klimarisici.

Og det går så småt fremad. 24 C40-byer har forpligtet sig til 100 procent vedvarende energi i 2030. I 2009 var tallet kun fire. 17 C40-byer har restriktioner på forurenede køretøjer i store dele af byen. I 2009 var tallet tre.

Hertil kommer, at 30 af de største byer har vendt kurven og toppet deres udledning af drivhusgasser. Men selv om det selvfølgelig går den rigtige vej, er det langtfra tilstrækkeligt. Og derfor er det måske også en kende tidligt, når C40-byerne torsdag aften til et arrangement med titlen Bloomberg Philanthropies Awards Ceremony vil hylde borgmestre fra hele verden for deres »enestående indsats«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Hvorfor er det så svært at sige sandheden?

Når traditionelle pseudo vækst økonomer fremlægger deres plan for CO2 reduktion, så er vare vi forbruger i Danmark, men ikke selv producere, udeladt af klimaregnskabet.

Mørketal.
Soya til foder der årligt kræver et landareal på størrelse med Sjælland, EU-Mercosur-aftalen frihandel har daglige konsekvenser, mere end 1000 nye brande i Amazon skoven hver eneste dag.

Nye aftaler bør naturligvis afløse alle de klimakatastrofe skabende frihandels aftaler eller hvad?

Mørketal (fortsat)
Flytrafik og shipping der ikke er medregnet i Paris aftalens max. 1,5˚stignings målsætning, Danmark har verdens syvende største flåde af skibe og blandt dem de største og mest forurenende.

Globalt årligt udleder flytrafik ca. 950 millioner tons CO2.
Globalt årligt udleder shipping 800 millioner tons CO2.

Shipping og flytrafik er en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, shipping og flytrafik skaber i stor stil de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, som samtidig forbliver et mørketal.

Mørketal (fortsat)
Danmark betragter stadig afbrænding af træ som en vedvarende energikilde.
47 procent af den vedvarende energi i Danmark stammer fra afbrænding af træ.

Indirect Land Use Change (ILUC), ILUC står generelt for over halvdelen af klimapåvirkning og er et mørketal.

Opgaven er ‘reduktion’ af CO2 i atmosfæren.
Hvad optager mest CO2?

Et træ på en centimeters højde?
Et træ på en meters højde?
Et træ på 30 meters højde?

Et større skov areal er bevokset med træer på en centimeters højde?
Osv.

Afbrænding af biomasse er ikke bæredygtigt, da areal udnyttelsen til CO2 optag er forringet, når hastigheden for CO2 optag er afgørende faktor, er effektivitet af CO2 optaget vigtigt.

Træerne har i forhold til andre grønne planter en særlig betydning for lagringen af CO2, og derved for modvirkningen af klimaforandringer, da træerne kan binde kulstoffet i flere hundrede år.

Den tid har vi brug for til at finde nye bæredygtige energikilder.

Danmark er omtrent verdens ‘største’ CO2 udleder målt på hver enkelt borgers udledning i forhold til den samlede nationale udledning og det tal stiger.

Hvorfor lyver alle om den samlede danske udledning?
Er der muligvis en politiker eller en traditionel vækst økonom med et bud på dette?
Eller hvis der da er en eller anden, der bare har et bud på dette?

Hvis ikke så har jeg et bud på hvorfor.

Henrik Mullertz, Lars Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvorfor skal jeg personlig fortsætte min virksomhed kære politikere og traditionelle vækst økonomer?

Som mange sikkert ved, jeg ikke personlig er tilhænger af kommunisme eller nogen religiøs politisk ovebevisning eller ideologi, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har seksogtyve år som selvstændig, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system.

Men hvad godt gør jeg, for andre end mig selv og mine ansatte, på den korte bane, når der ikke er eller kommer bæredygtig energi til at understøtte vores nuværende og stigende samlede globale forbrug, i nogen meningsfuld fremtid for det nuværende sammenstyrtede samfund?

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Philip B. Johnsen

Overforbrug, politiske fejlprioriterer i transport og generel omlægning til elektrificering var gennemgået for vores politikere i New York, hvor regeringen fik de bedste pladser for bedre at kunne følge med.

Byerne er vigtige for bæredygtig omstilling og elektrificering.

Fra Global Sustainable Development Report 2019:
“The positive benefits of electric vehicles for reducing greenhouse gas emissions and human exposure to pollutants may greatly vary depending on the type of electric vehicle, the source of energy generation, driving conditions, charging patterns and availability of charging infrastructure, government policies and the local climate in the region of use.

Indeed, promotion of public transportation and slow mobility (e.g. walking and biking) remain key strategies for decarbonizing the transport and energy sectors.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/24797GSDR_report...

Vores mange hoteller i storbyerne, vil kunne tjene som ungdomsboliger, når luftfarts turismen afskaffes.

Langt den meste flyvning er helt overflødig, hvis regeringen var alvorlig indstillet på bæredygtig omstilling, kunne flyvning nemt udfases med 90%, inden 2030, hvilket er en bunden opgave for regeringen, hvis regeringen ønsker at bevare befolkningens tillid på sigt.

Globalt årligt udleder flytrafik ca. 950 millioner tons CO2.

Verden har set udviklingen i de menneskeskabte klimakatastrofer, hvor mange af verdens storbyer er udsatte.

Fra Global Sustainable Development Report 2019 (fortsat)
“Cities are responsible for 70 per cent of the global greenhouse gas emissions from burning fossil fuels, and will need to become carbon neutral if the world is to achieve the targets contained in the Paris Agreement.

If development continues in the business-as-usual model, the cities of the world will consume 90 billion tons per year of raw materials, such as sand, gravel, iron ore, coal and wood, by 2050, That will have irreversible consequences on the depletion of those finite resources, and will mean the destruction of natural habitats and green space, and resulting loss of biodiversity.

In many cases, urbanization is proceeding organically, without planning, and since urban centres concentrate in coastal areas, urban residents live with a high risk of flooding, mudslides and other disasters.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Byer giver mulighed for bedre udnyttelse af elektricitet som bæredygtig energikilde.

Fakta er at 20% af det globale energiforbrug er elektricitet, der ‘potientielt’ kan produceres af vedvarende energi.

80% af det globale energiforbrug er ikke elektricitet.

Så der mangler den bæredygtige energi, der er brug for til at afløse olie, gas og kul afbrænding, plus den bæredygtige energi der skal bruges til omlægningen.

Tid er en vigtig faktor.

Der bør indføres helt nye handelsaftaler der afløser ‘frihandel’.
Global økonomisk vækst og ‘frihandel’ har konsekvenser.

Der kommer automatisk, før eller senere, focus på kortest mulig afstand til producenten, reparation, vedligehold frem for køb og smid væk, samt stigende kvalitet og garanti krav.