Læsetid: 3 min.

København og 13 storbyer vil nedbarbere borgernes kødforbrug til 300 gram om ugen

Til C40-klimatopmødet i København underskrev 14 storbyers borgmestre torsdag en deklaration, der forpligter dem til at nedbringe kød- og mælkeforbruget i de offentlige køkkener. Det kommer til at få reel indflydelse på klimaet, lyder det fra Greenpeace
Københavns Kommune har et stykke vej endnu, hvis den skal kunne leve op til de nye målsætninger om mere klimavenlig mad i de offentlige køkkener. Her er vi i den integrerede institution Garvergården på Vesterbro.

Københavns Kommune har et stykke vej endnu, hvis den skal kunne leve op til de nye målsætninger om mere klimavenlig mad i de offentlige køkkener. Her er vi i den integrerede institution Garvergården på Vesterbro.

Line Ørnes Søndergaard

11. oktober 2019

Der kan være mange flotte ord og såkaldte skåltaler på sådan et internationalt klimatopmøde, hvor ledere fra hele verden er samlet om at skulle finde fælles løsninger på den globale klimakrise.

Men indimellem bliver der også fremlagt konkrete initiativer. Det skete eksempelvis torsdag eftermiddag, hvor København sammen med 13 andre storbyer offentliggjorde en fælles deklaration om at omlægge de offentlige køkkeners måltider til at være mere klimavenlige, økologiske og sunde.

C40-gruppen vurderer, at byerne ved at omstille til bæredygtige diæter og undgå madspild kan nedbarbere 60 procent af klimabelastningen fra deres fødevareforbrug.

»Hvis 2020’erne skal være et klimaårti, så skal vi også se ud over de sædvanlige syndere som transportsektoren og afskovning. Det handler om, hvordan vi lever, og hvad vi spiser. Alt for ofte bliver fødevarerne overset, men ikke her blandt os,« siger Los Angeles’ borgmester og nytiltrådt formand for C40-samarbejdet, Eric Garcetti, på et pressemøde i Tivoli Congress Center.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Britta Hansen
  • Katrine Damm
  • Anker Heegaard
John Hansen, Britta Hansen, Katrine Damm og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Houmøller

Falder fint i tråd med at sulte plejehjemsbeboere til døde. Man kan/skal slet ikke blande sig i hvad beboerne foretrækker, og slet ikke på et plejehjem. Igen et klart overgreb fra forvaltningens side. I København er kosten af så ringe kvalitet, at hvis kødet nu skal forbydes, må det skyldes en helt anden dagsorden. Stegt flæsk og persillesovs samt hakkebøf med bløde løg, skal nu være en klimaforbrydelse.

Erik Fuglsang, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, nils hommel, Flemming Berger, arne tørsleff, Kristian Jensen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Lad det være sagt så tydeligt at ingen kan være i tvivl:
Så længe at der ikke findes villighed i staten til at adressere problemets rod - den ekstreme overbefolkning - og begrænse retten/muligheden til at sætte børn i verden, vil samtlige andre tiltag, der griber ind i borgernes valgfrihed, blive afvist kategorisk og endegyldigt.
Forsøg på tvang vil blive opfattet som aggression, og alle midler vil tages i brug til selvforsvar.

Erik Fuglsang, Kim Houmøller, arne tørsleff og Runa Bejstrup anbefalede denne kommentar

Kim Houmøller, for få år siden har jeg arbejdet på plejehjem (i flertal), her var problemet snarere de ubegribelige mængder af mad - op mod halvdelen, hver dag - der blev smidt ud, fordi der blev lavet alt for meget og fordi en aldeles rigid regel tilsagde, at efter middagsservering måtte man ikke gemme noget til om aftenen og aftenserveringen var som regel skrabet.
Som Oftest var problemet overhovedet at få mad i de småtspisende ældre.
Men er enig i, at det nok ikke er lige er de ældre plejehjemsbeboere, der skal lære at blive klimabevidste og undvære frikadeller og brun sovs, eller hvad madpræferencere nu måtte være, ikke desto mindre oplevede jeg faktisk en del, der gerne ville have mere grønt.ø

John Hansen, Erik Fuglsang, Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Palle Jensen og Runa Bejstrup anbefalede denne kommentar

Bortset fra min ovenstående kommentar, så mener jeg rent faktisk, at i stedet for at spise 200-300gr kød om dagen så spis 200-300gr kød om ugen, det er såmænd ikke SÅ svært og så selvfølgelig det med madspildet, og så vidt jeg har forstået er DET virkelig svært, da det allermeste madspild rent faktisk ligger hos producenterne og butikkerne.

John Hansen, Henrik Mullertz og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Ingen har ret til blande sig i hvad andre spiser! Uanset hvor velmenende man selv bilder sig ind man er, så er den der blander sig i andres mad helt og aldeles uopdragen.

Egon Stich, David Joelsen, Kim Houmøller, Flemming Berger og arne tørsleff anbefalede denne kommentar

"København og 13 storbyer vil nedbarbere borgernes kødforbrug til 300 gram om ugen "

Så bliver der mere til os andre.

Erik Fuglsang, Jens Kofoed, Kim Houmøller og Finn Thøgersen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Gad vide hvad menuen stod på, da Kronprinsen i går inviterede blandt andre 96 borgmestre til gallamiddag på Christianborg?

Erik Fuglsang, Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en vane - men det er ikke nødvendigvis en god vane. I dag mæsker vi os og kasserer op imod halvdelen af fødevarerne; men hvis vi satser på protein og fedt, skal vi spise mindre under alle omstændigheder - men det bliver især mindre grønt.

Maj-Britt Kent Hansen

Kan det alternative "kødmarked", læs sexannoncerne, ikke snart udgå af debatten?

Kim Houmøller, Erik Fuglsang og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Der er lige to ting der skurrer slemt: 300 gram kød om ugen er rimeligt meget, og det at Greenpeace bliver brugt at validere hele historien. Jeg er glad for at de kæmper for dyr og klima, men det er en organisation der holder sine støtter hemmelige, og meget tyder på at olieindustrien er en af dem. Deraf er de modstandere af den ENESTE mulighed for en grøn jordklode og stoppe CO2: A-kraft. (Af samme årsag støtter olieindustrien også vindmøller, de er nemlig ineffektive og der vil fortsat være stort behov for olie). Tror jeg vil kalde dem Bluepeace fremover, efter den farve hele jorden vil antage inden længe.

Brian W. Andersen

@ Katrine Damm

Vi kan godt blive enige om at mange plejehjem og andre offentlige institutioner ofte producerer et højt madspild pga. rigide regler. Dette sker normalt når kommuner og ledelse prøver at håndhæve hygiejnereglerne 100% samtidigt med at de prøver at spare på køkkenpersonale og udstyr. Jeg aner ikke hvor du har arbejdet, men ud fra hvad du har beskrevet tør jeg godt gøre et gæt på stedernes køkkenrutiner.

Om morgenen møder første person fra køkkenpersonalet 1-3 timer før beboernes morgenmad (hvoraf det meste er forberedt og sat køleskabene dagen før) og begynder at klargøre denne til servering. Resten af køkkenpersonalet møder lige før morgenserveringen og når denne er sat ud til beboerne, begynder de på fremstilling af middagsmaden, som vil være dagen varme måltid. Efterhånden som de enkelte dele af arbejdsgangene i middagsfremstillingen bliver færdige, begynder noget af personalet på aftensmaden, der typisk vil bestå af noget smørrebrød og/eller en mindre lun ret, samt på evt. kage og brød til eftermiddags og aftenkaffe/te. Disse ting sættes serveringsklar på fade i køleskabene og arbejdet med dem fortsætter til frem under beboernes middagsspisetid. Ca. her skifter arbejdsgangen til rengøring, opvask og til at stille alle produkter klar til næste dags morgenmad, så man også er klar til at modtage alt returservice fra beboernes middagsmad. Afhængigt af lokale mødeplaner og arbejdstidsaftaler, så er køkkenet rengjort og lukket kl. 14 eller kl. 15 og frem til næste dags morgenmadsforberedelse. Herfra er servering og oprydning af det forberedte aftensmåltid og af mellemmåltiderne en opgave for plejehjemmets assistenter. Det meste af døgnet er der dermed ikke køkkenpersonale eller det fornødne specialiserede serveringsudstyr til at opretholde en ubrudt køle og hygiejne-kæde, så stort set alle madvarer, som har været ude af køkkenet en gang, skal kasseres.

Lyder dette som noget du kender?
Dette er i hvert fald det typiske eksempel på et dansk moderne institutionskøkken, efter at det har været igennem alle politisk krævede effektiviseringer. Generelt har man forsøgt at tilstræbe at køkkener kun er åbne og aktive i max. 8 timer indenfor normale arbejds og kontortider, fordi man i dette tidsrum kan opnå de billigste timelønninger.

I praksis er det ikke så effektivt som det kan lyde. Det kræver en meget dygtig køkkenleder og et tæt indarbejdet køkkenpersonale at producere 5 måltider (3 hoved og 2 mellem), som har en reel serveringsperiode på ca. 14 timer, på max. 8 timer inkl. alle rengøringsopgaver. De fleste som er så dygtige vælger som regel et bedre lønnet job i restaurationsverdenen og selv de dygtige køkkenledere, som har valgt blive i det offentlige, kan let blive overudfordrede af hyppige personaleudskiftninger. Dygtige medlemmer af køkkenpersonalet kan ikke gøre ret meget, hvis ikke selve køkkenledelsen er i top.

Desværre stopper udfordringerne med madproduktionen ikke der og det gør udfordringer fra "effektiviseringer" heller ikke. Fordi det netop handler om mad til både ældre, svage og syge borgere, så er de 3 hovedmåltider faktisk 6-9 måltider, når man måler på retter og tilberedning. Der skal nemlig være normalkost til dem som kan denne og der skal være blød kost og der skal være kost til småtspisende. Dette stiller store krav til planlægning og logistik. Her bliver køkkenlederne ramt af et andet led i offentlige effektiviseringer; indkøb.

De skal typisk bestille alle deres varer fra den cateringleverandør, som har vundet kommunens udbud, og skal desuden samle alt på meget få leveringstider, som de fleste steder er højst en levering pr. uge. Problemet i dette vil de fleste, som arbejder i kommercielle restaurationskøkkener, kunne fortælle en del om. Det er nemlig sådan at det er sjældent at en enkelt leverandør har alle de varer køkkenet skal bruge og selv når de har dem i bestillingskataloget, så har de dem ikke hele tiden. På restauranter løser man dette ved at have flere leverandører, men køkkenlederne i det offentlige må kun bruge den ene udbudsvinder.

Allerede her er det meget svært bare at få lavet nogenlunde middelgode måltider, men nu kommer der flere politiske beslutninger oven i. Disse er lidt forskellige fra kommune til kommune, men er bl.a. krav om så og så meget økologi, præcise ernæringsværdier, fast ugentlig fiskedag, hele balladen om svinekød og halal, osv. og nu kommer også en politisk ambition om at nedskære kødmængden til 300 gram pr. person pr. uge. Heller ikke her stopper det offentliges køkkencirkus. Køkkenledere og personale skal også udføre egenkontrol, samt aflægge regnskaber og lave kontrolrapporter, som sendes videre op i det kommunale hierarki, så administration og politikere kan se at alle mål og krav er opfyldt.

99% af alle mennesker ville ikke kunne lave noget, der bare ligner god mad, under disse vilkår, så de mange madskandaler fra det offentliges institutionskøkkener er ikke noget mysterie. Personalet i de få køkkener som præsterer at lave spiselig og nogenlunde appetitlig mad kontinuerligt nok til at holde en rimelig kvalitet 75% af tiden eller bedre, burde gives en medalje.

Når det kommer til stykket, så tror jeg ikke at vi har sparet en krone eller har gavnet miljø og klima med alle disse politiske tiltag og styringskrav. Det er måske nærmere tværtimod, fordi de har ramt madkvaliteten til både en stor gruppe af ældre og syge, svage og handicappede borgere i alle aldersgrupper. Præcis samme grupper som har det største forbrug af behandlinger og ydelser i det offentlige sundhedssystem. Det er derfor ganske rimeligt at antage at kostvanskeligheder og madlede blandt disse borgere, kan medføre forværring af helbredsproblemer, som afføder et merforbrug af behandlinger og ydelser i den regionale sundhedssektor. Det ville langt fra være første gang at kassetænkning og politisk snævertsyn har sendt de offentlige budgetter ned ad sådan et skråplan.

Der er også noget som jeg ikke er enig med dig i og det er at det at gå fra at spise 200-300gr kød om dagen til kun at spise 200-300gr kød om ugen ikke er SÅ svært. Det vil det være for mange og for nogle vil det være helt umuligt og her handler begge dele IKKE om madpræferencer. Vanskelighederne starter allerede ved de ældre (65+ år) og især de småtspisende, som har et større proteinbehov end den raske gennemsnitsborger. Her er det ofte svært at dække behovet med planteproteiner pga. den mængde mad, der skal indtages for at få tilstrækkeligt med protein i kosten. Godt nok kan man forædle og koncentrere planteprotein til brug for ernæringstilskud, men denne proces er så energikrævende at der ikke er nogen klimagevinst ift. at anvende animalsk protein i kosten. Jeg har i øvrigt smagt nogle af disse og det er ikke noget jeg ville servere for personer med appetitproblemer eller kvalmeproblemer, fordi der vil de næppe blive længe nok i maven til at have nogen som helst gavnlig effekt.

Næste vanskelighed opstår fra en række sygdomme og sygdomstilstande, som både rammer ældre og andre aldersgrupper. Dette er et bredt felt som inkluderer inflammatoriske mave og tarmlidelser, kræftsygdomme i fordøjelsessystemet, fødevareallergier, andre lidelser i organer og krop som påvirker evnen til at optage næringsstoffer, patienter med stomi og særligt ileostomi, sygdomstilstande i munden og et par ting mere, som jeg ikke lige kan huske nu. Nogle kan ikke tåle bestemte aktive indholdstoffer i planter, nogle kan ikke fordøje kostfibre fra planter og mange kan bare kke optage tilstrækkelig ernæring. De er fordelt i mange små og mindre patientgrupper, men tæller vi dem sammen, så er der tale om et større antal borgere, hvoraf mange mindst i perioder har behov for at få deres måltider fra det offentliges køkkener. En politisk beslutning om en "one size fits all"-løsning, med en kvote på 300 gram kød om ugen og resten af proteinbehovet fyldt ud med plantemateriale, er en farlig vej at gå ind på for disse syge borgere.

Hvis vi skal støtte sådan en vej, så skal vi til at tage en debat om hvorvidt vi er villige til at ofre egne svækkede og syge borgere i klimakampens navn og i så fald hvor mange. Erfaringerne fra alle de tidligere indførte krav til fødevarer og køkkener i det offentlige, viser at der ikke er kapacitet til at producerer individuel specialkost i institutionskøkkenerne, så selv hvis vi indførte animalske produkter på recept til de borgere som rent fysisk ikke kan leve uden, så er det ikke praktisk gennemførligt. Der vil blive helbredskomplikationer og forværringer af sygdomstilstande og det vil koste dødsfald.

Der kan desuden ikke være nogle tvivl om at mange politikere gerne gennemfører en kødkvote-politik på trods af disse problemer. Nogle blot af blindhed, holdninger, ambitioner og fordomme, men vi har desværre også dem, som har det lidt for fint med at lade strukturelle ændringer tynde ud i bestanden af borgere, der ikke kan yde 100% på arbejdsmarkedet. Hvilke veje kampen om klimapolitikken kan følge, vil derfor i høj grad være op til den folkelige stemning og herunder desværre også populismen.

Her skal det absolut ikke være nogen hemmelighed at jeg er lodret imod enhver idé som sender samfundets svageste borgere ud som forreste fortrop i kampen for at sænke befolkningens kødforbrug. Du og alle andre må selv vælge side her, men der er meget lidt tid at gøre det i, fordi både København og Aarhus kommune vedtog kødreduktionen før sommerferien og startede på implementering i slutningen af August. Begge steder er der tale om "one size fits all" og den størrelse er set igennem et par sunde og raske hinkestenstykke veganerbriller.

Ja, Claus Poulsen, 300 g er det en tredjedel mere, end EAT-rapporten (EAT-Lancet Commission for Food, Planet and Health) anbefaler som værende sund iflg. en Greenpeace-artikel: "Danskernes kødforbrug er tårnhøjt. Hver uge spiser en gennemsnitsdansker op mod 1 kg. kød, mens EAT-rapporten anbefaler et ugentligt indtag på højst 200 gram kød – altså kun en femtedel af det, en gennemsnitsdansker spiser." https://www.greenpeace.org/denmark/vi-arbejder-med/land/mindre-koed-og-m...

Jeg kan ikke finde IPCC's anbefalinger, men husker, at forbruget af kød af firbenede dyr ikke bør overskride 14 g/dag (98 gr/uge).

Det er svært for mig at forstå, at der stadig er mange, der mener, at de kan æde kød som tidligere, og at det er for galt, hvis fx det offentlige nedsætter kødforbruget betragteligt!

Det, der er påkrævet, er at forbrugerne inddrages i beslutningerne. Især ældre har tit et andet behov end unge, både hvad angår mængde, kvalitet, tilberedning og indhold af den mad der serveres (fx har jeg nu lært, at nogle ældre har svært ved at spise rå grøntsager, endda salat. Det er naturligvis ernæringskyndige, der skal vejlede om). Dertil kommer der individuelle præferencer og behov af medicinske årsager.

Men efter det, jeg tidligere har set af fx hospitalsmad, så ville det allerede være et fremskridt at sørge for, at maden ser lækkert og appetitligt ud og ikke som en gang et-eller-andet i sovs. Hvordan tilgodeses vegetarers og veganeres madvaner i det nuværende system?

Der burde være valgmuligheder og ønskelister en uge frem ad gangen, hvor der tilbydes lækker, generelt sund og klimavenlig mad.

Selv min traditionelt spisende mor på 86 år (som dog har reduceret kød til ca. 1 gang og maks 2 gange/uge af egen bedrift) synes, veggie-nuggets er lækre, og hun var meget glad for den veggie-steak (købt i Aldi), jeg lavede til os. Så kunne hun stadig dele tallerkenen op på traditionel vis med fx kartofler og grønt og et stykke 'kød'). Og smagen var også udmærket!

Så med inddragelse, uddannelse i grøn mad og fantasie må det kunne lykkes, at gøre alle til lykkelige spisere.

Brian W. Andersen

@ Britta Hansen

Jeg tager EAT-rapporten med et gran salt og vælger at se den som et partsindlæg efter at have set på dens tilblivelse. 37 forskere lyder flot, men jeg gravede lidt i hvem de er og i deres baggrunde, der fagligt er meget forskellige og på et andet punkt er meget ens. Kort ridset op fra færrest til flest, så er de:

1 ingeniør, 1 politolog, 2 filosoffer, 2 økonomer, 2 adfærdspsykologer, 11 forskere med erfaring fra ernæringsstudier, hvoraf de 7 har lægefaglige uddannelser, men kun indenfor 3 specialer tilsammen. Resten er 18 forskere indenfor økologi, landbrug, miljøteknik, marinebiologi og bioetik. Dette er hvor de er forskellige og nogle af dem er helt bestemt meget anerkendte. Punktet hvor de er ens, er at alle har årelang tilknytning til miljø og klima-bevægelserne og over halvdelen er kendte aktivister. Ca, samme spredning gør sig gældende for de forskere, som har foretaget peer-review på rapporten.

Dette betyder ikke at de nødvendigvis har uret i deres konklusioner, men deres ledende ernæringsforsker (Walter Willett) har ofte været kritiseret af andre ernæringseksperter og forskere for at mangle videnskabeligt fundament for sine konklusioner og for at tolke modstridende resultater til kun den ene side (den som støtter hans argumenter). Ret eller uret, så fremstår rapporten ret tydeligt som et partsindlæg. Jeg ville desuden gerne have set et bredere felt af lægefaglige eksperter i forskerfeltet. Her er det et par kardiologer, et par pædiatrikere, en diabeteslæge og resten generelle ernæringseksperter som repræsenterer hele den lægefaglige side. Tilsammen udgør de under en tredjedel af det samlede forskerhold.

Jeg regner det for sandsynligt at rapportens anbefalinger for kost og ernæring vil dække behovet hos alle generelt raske mennesker og de vil sikkert også have udmærkede forebyggelseseffekter overfor en række kendte livsstilssygdomme, hvis de bliver fulgt fra barnsben af. For mennesker som allerede har komplekse helbredsproblemer, tror jeg lige at vi skal afvente yderligere forskning. Den er allerede i gang og der er flere projekter bare her i Danmark. F.eks. er AUH Skejby ved at afprøve veganske produkter på en testgruppe af IBD-patienter, men der er stadig lang vej til at der kommer pålidelige resultater både herfra og fra forskning på andre patientgrupper. Der er jo lige humlen med reproducerbarhed af forskning.

Jeg støtter skam kampen for klimaet og miljøet inkl. reduktion af kødforbruget, men vi lever i et samfund, hvor sygdom især er et problem for de fattigste dele af befolkningen. Mange af de udløsende faktorer er båret netop af fødevareindustrien og dennes mangeårige og ofte uetiske adfærd. Man siger at kvalitet koster og i dette tilfælde har det været den sunde kvalitet som i årtier har kostet så kun mere velstillede husholdninger rigtigt har haft muligheden for at leve sundt og sygdomsforebyggende. At gennemføre en politisk besluttet kødreduktion helt ned til 300 gram pr. uge for borgere under den kommunale plejesektor, kan meget let være at tørre regningen for den store madfest af på dem som ikke var med til festen.

Den slags sende regningen nedad har vi allerede gjort på flere andre politiske områder og så mange gange at det snart er en tradition. Jeg vil ikke være med til at vi gør det igen. Kommunerne må gerne gå foran og agere eksempler i klimakampen, men uden et bedre vidensgrundlag end det nærværende, så kan de gøre det med personalekantiner, skolekøkkener og evt. børneinstitutioner, hvor der er voksne borgere med ressourcer til gribe ind ved særlige kostbehov for dem selv og deres børn. Plejesektoren, hvor mange er alene, ressourcesvage og sårbare og dermed helt afhængige af at det offentlige får det hele rigtigt, bør de holde sig fra indtil videre.

Jeg vil gerne være med til at overveje, om én kødløs dag om ugen er en en god idé, Hvis jeg skal tilslutte mig det konkrete forslag, skal det "ugentlige kødloft" hæves til 1,5 kg/uge.- mindst !

Velbekomme !

Brian W. Andersen, det var godt nok en lang kommentar til mig...;)

Når jeg skriver 'ikke SÅ svært' - mener og anerkender jeg, at jo, det vil det være for nogle som ikke har kræfterne og ressourcerne til bare lige at lave den
omstilling. Ikke desto mindre vil jeg alligevel mene, at for et stort flertal, der har viljen er det ikke så svært.
Der ligger også, i min første kommentar, at nej, jeg mener ikke, det skal tørres af på de ældre, og jeg kender udmærket til, at der er individuelle ernæringsmæssige forhold, der nødvendigvis skal tages hensyn til.

Jeg tænker så i øvrigt også, at kunne vi i øvrigt komme det ubegribelige madspild til livs der er, specielt i den vestlige verden, var vi nået et pænt stykke, og hvis vi igen specielt i den vestlige verden kunne styre vores overspisning og forbrug i øvrigt.

Ja velbekomme Erik Fuglsang, æd du dig bare til døde i animalske proteiner mens tid er - det skal såmænd være dig vel undt;)

Katrine Damm
13. oktober, 2019 - 16:43

Hvis jeg - hvilket sikkert også gælder mange andre mænd i +50 års alderen - skal ændre spisevaner, og det skal jeg, så er jeg/vi mænd meget nemmere at flytte med, hvis vi motiveres på en positiv måde - eller med kvindelist ;-) - snarere end med forbud, påbud, formaninger, bedrevidenhed, løftede pegefingre mv.

Har f.eks fået en ren grøntsagsret her til aften med bl.a. blomkålsris med friskhakket persille, og det smagte om ikke himmelsk, så dog ret lækkert...Så den anbefaling er hermed givet videre, Katrine :-)

Erik Fuglsang, nu er jeg jo sådan en rundbords-pædagog-lærer-type, så jeg opererer ikke med skal og bør, men med at forklare og overbevise, og så med en smule manipulation og pression, når det er af pædagogiske årsager er nødvendigt ;-)
Du er en voksen og ansvarlig person, så vil du spise sundere og mere klimavenligt, så gør du jo det - du kan jo bruge din mandelist;)
I går spiste jeg pastaret, med ca 150gr kød i til seks portioner, så får man kød og umanismag med meget lidt kød, og gi' den så en kvart piske og ost, og selvfølgelig grøntsager, krydderier og krydderurter efter egen smag, så blir det lækkert.
I dag har jeg såmænd bare nappet et par kartoffelmadder og en enkelt med chorizo og en salat.
Det var Katrines kogebog for i dag ;-)

ingemaje lange, Trond Meiring og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Katrine Damm
14. oktober, 2019 - 21:
Anede mig nok, at du er sådan en rundbords-pædagog-lærer-type med en stedvis trang til at bruge manipulation og pression, når det er af pædagogiske årsager er nødvendigt ;-)...

Dit pastaret lyder meget tiltalende....Tror sgi du har overbevist mig om efterårsferiens første feriemenu ;-)

Ser frem til at læse næste kapitel fra Katrines klimavenlige kogebog :-)

God fornøjelse Erik :-)
Mht manipulation, du brugte selv udtrykket kvindelist og det er vel bare et pænere ord for manipulation...
- Det føles faktisk heller ikke specielt rart, men kan være nødvendigt både når man har med børn, ældre og alkoholikere at gøre, som regel 'serveres' det som noget i retning af 'skal vi så sige, at vi har en aftale om...', som jo ikke helt er en ligeværdig aftale.
Du får et par stykker fra Karolines Køkken: champignonpaté og porregratin, gratinen kan man være 'fræk' og lige give et ekstra pift med lidt bacon :)
Her i Katrines køkken tror jeg vi går med falafler i dag:)

Jeg har det helt fint med kvindelist, Katrine..:-) Så fortsæt endeligt i det spor...smiler
Brug af let manipulation, listige kneb, overtalelsesevner mm. kan sikkert få det til at stritte på flere af de krænkelsesparate ellr meget politisk korrekte, men altså, som du selv antyder, så findes jo fx arbejdssituationer, hvor det kan være nødvendigt at tage den slags i brug i moderat omfang... :

Lyder til, at du har fundet et par lækre retter til mig i Karolines Køkken..:Mange tak. Vil helt sikkert tage dit gode om et "frækt bacon-pift" til mig, når gratinen kommer på menuen senere i ugen ;-)

Rigtig god aften.

Jeg vil prøve at sige til min søn der har et estimeret kalorieindtag dagligt på 16000Kj/4000Kcal når han skal holde vægten eller tabe sig lidt om han vil være mere vegetarisk. Jeg ved også at svaret vil være "Det har jeg ikke tid til"