Interview
Læsetid: 5 min.

København får svært ved at nå klimamål. Nu vil borgmesteren genere bilisterne væk fra vejen

Tiden er ved at løbe fra Københavns ambitiøse mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Det vil kræve, at langt flere dropper bilen. Miljø- og teknikborgmesteren er parat til at gå langt for at få det til at ske
Københavns Kommune vil særligt arbejde på at få folk til at stoppe med at køre i bil for at reducere kommunens CO2-udslip. Billedet er af Københavns Havn ved Langebro.

Københavns Kommune vil særligt arbejde på at få folk til at stoppe med at køre i bil for at reducere kommunens CO2-udslip. Billedet er af Københavns Havn ved Langebro.

Lars Laursen

Indland
12. oktober 2019

København bliver i disse dage hyldet som et grønt forbillede. Borgmestre fra 94 storbyer mødes netop nu i den danske hovedstad til konferencen C40, hvor de forsøger at finde løsninger på klimakrisen.

Borgmester Frank Jensen (S) viser de udenlandske gæster sin progressive hovedstad, hvor cykler, fjernvarme og vindmølleenergi går hånd i hånd med økonomisk fremgang og befolkningstilvækst. København har endda sat sig for at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad senest i 2025.

Men ser man nærmere på, hvordan det egentlig går med kommunens grønne målsætning, står det klart, at kommunen får meget travlt, hvis den skal nå i mål.

»Det er ikke fuldstændig urealistisk,« siger Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent i den grønne tænketank CONCITO.

»Men der er stadig mange udfordringer, og de får meget svært ved at nå det.«

Bilerne ud af byen

Københavns Kommune har reduceret sit CO2-udslip med godt 40 pct. siden 2005.

Det skyldes især, at kommunen har opført vindmøller i Jylland og på Lolland, og at Avedøreværket har skiftet kul ud med træpiller. Begge dele trækker ned i CO2-regnskabet.

Kommunen har nu fem år til at reducere sit udslip med yderligere knap 60 pct., hvis den vil nå i mål i 2025.

Reduktionen skal især findes ved at få folk til at holde op med at køre i bil. Det siger Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

»Vi vil nå vores mål. Også på transportområdet,« siger hun.

»Vi vil ikke bare bygge dobbelt så mange vindmøller uden for kommunegrænsen og så trække dem fra.«

Biler og motorcykler udleder årligt omkring 360.000 ton CO2 i København. Det svarer til en fjerdedel af kommunens udledning, og tallet har stort set ikke rykket sig i de senere år. Da kommunen vedtog sin klimaplan i 2012, var forventningen, at den daværende SRSF-regering ville indføre en betalingsring, og at markedet for elbiler ville tage fart. Det skete ikke, og kommunen må nu gøre, hvad den kan på egen hånd.

Færre parkeringspladser

Borgerrepræsentationen har netop vedtaget at hæve prisen for parkeringslicenser betragteligt – op til 4.000 kroner om året for de mest forurenende biler. Desuden skal der være gratis parkering for elbiler. Københavnerne kan i de kommende år forvente flere tiltag, som skal presse dem ud af de gamle benzinslugere.

»Vi skal se på at nedlægge veje og parkeringspladser og omlægge til cykelsti og fortov, så den hurtigste måde at komme igennem byen på er med cykel. Så det kun er dem, der er absolut afhængige af bilen, der vælger den, og de vil så være nødt til at køre nogle omveje,« siger Ninna Hedeager Olsen.

– Kan I som kommune nedbringe biltrafikken tilstrækkeligt uden hjælp fra staten?

»Det kan vi godt, hvis bare vi er villige til at nedlægge nok parkeringspladser, lave bilfri gader og sætte parkeringsafgiften markant op.«

Hun er inspireret af Oslo, hvor hendes borgmesterkollega har nedlagt alle overjordiske parkeringspladser i den gamle del af byen.

Ninna Hedeager Olsen håber også, at den socialdemokratiske regering vil hjælpe kommunen helt i mål ved at tillade såkaldt roadpricing og oprettelsen af miljøzoner, hvor det er forbudt at køre med bestemte typer af biler.

Da Information fanger statsminister Mette Frederiksen (S) under C40-mødet fredag, siger hun, at regeringen »er i dialog med de store byer« om skærpede miljøzoner.

»Og vi har sådan set også tilkendegivet, at vi er villige til at tage det næste skridt,« siger hun.

Modige valg

Sidste år udgav Københavns Kommunes forvaltning en midtvejsevaluering af klimamålene, som afslørede, at kommunen havde udregnet CO2-udledningen fra biler forkert. Det førte til, at den påkrævede reduktion fra vejtrafik blev opjusteret med hele 70 pct. til 136.000 ton CO2.

Midtvejsevalueringen viste også, at kun halvdelen af initiativerne i planen var på rette spor, mens resten krævede ekstra indsatser. Selv hvis alle initiativerne når i mål i 2025, vil der stadig mangle en reduktion på 200.000 ton CO2, før kommunen kan kalde sig CO2-neutral. Forvaltningen skrev, at målet om CO2-neutralitet bliver »svært at opnå«.

Men det er ifølge Ninna Hedeager Olsen et spørgsmål om politisk vilje.

»Vi kan godt reducere biltrafikken. Men det kræver, at nogen tør træffe nogle modige valg, som gør, at nogle københavnere skal vænne sig til at få nogle andre vaner og for eksempel ikke bruge deres bil hver dag.«

Ingen nye cykelbroer

Miljø- og teknikborgmesterens ambitioner er dog hæmmet af et anlægsloft. Det betyder, at kommunen må satse på billige løsninger såsom mere skiltning og udvidelse af cykelstier frem for nye spektakulære cykelbroer.

»For eksempel kan man udvide cykelstien på H.C. Andersens Boulevard,« siger hun.

– Men hvor meget batter den slags?

»Det batter rigtig meget. Vi skal sørge for, at det er bilerne, der kommer langsomst frem, og at cyklerne aldrig mål holde i kø, så man ikke når det grønne lys.«

Borgerrepræsentationen har netop bestilt en analyse, som skal give et overblik over, hvordan man kan forbedre byens vejnet og få flere til at vælge grønne transportformer. Den forventes at ligge klar i begyndelsen af 2021.

Tvivlsom biomasse

En stor del af CO2-reduktionen i København kommer fra kraftvarmeværket i Avedøre, der er gået fra afbrænding af kul til træpiller, såkaldt biomasse. Afbrændingen af træpillerne regnes for at have en CO2-udledning på nul, hvilket Henrik Gudmundsson fra CONCITO kalder en »tvivlsom forudsætning«.

Ninna Hedeager Olsen siger, at hun og Enhedslisten også er »kritiske over for biomasse«. Men hun accepterer, at det i Københavns klimaplan regnes for CO2-neutralt.

– Kan man kalde afbrænding af biomasse for CO2-neutralt?

»Vi har valgt at acceptere det, fordi vi ikke bare kan kaste det hele op i luften på ny. Vi har forpligtet os til at nå et mål sammen med de andre partier. Så må vi se på det igen i 2025. Jeg mener overhovedet ikke, at vi er i mål, bare fordi vi så på papiret er CO2-neutrale. Jeg synes helt klart, vi skal se på, at der er et problem med biomasse til den tid.«

Hun håber, at København på længere sigt kan blive en »afbrændingsfri by«.

»Det vigtige for mig er ikke, om vi i 2025 kan sige, at vi er fuldstændig CO2-neutrale på alle parametre. Det vigtige er, at vi sammen har aftalt at være ambitiøse og reducere CO2-udledningen.«

– Tror du, at I når i mål med 2025-planen?

»Jeg vil sige, at det kan vi godt, hvis vi er modige som politikere og tør tage nogle beslutninger, som nogle københavnere kommer til at synes er lidt bøvlede.«

– I kan godt. Men tror du, I når det?

»Jeg er i hvert fald villig til at gøre, hvad der skal til, og det er Enhedslisten også. Heldigvis ser det ud til, at flere partier er ved at være det, når man ser på den budgetaftale, vi lavede i sidste uge.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Thurah

Man tror ikke rigtigt på, at biomasse er CO2-neutral, men man vælger at "acceptere" det! Så ser det hele også bedre ud på papiret. Gad vide, hvor meget af det øvrige CO2-regnskab der er lige så virkelighedsfjernt.

Susanne Kaspersen, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Arne Lund, Per Torbensen, Kim Houmøller og Poul Simonsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Man kunne starte med at få bycyklen til at fungere.

John Hansen, Susanne Kaspersen og Jane Doe anbefalede denne kommentar

Man skal lave parkeringtilladelser der koster 1000 om måneden i København og Frb kommune. Det vil være et incitament til mange om at undvære bilen hvis man bor i tæt bymæssig bebyggelse. Så kan vi andre finde en parkeringsplads hvis vi en sjælden gang forvilder os ind til byen i bil.

John Hansen, Susanne Kaspersen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Man skal afvikle storbyerne, som kun er til gavn for kapitalismen og til skade for naturen (herunder mennesker).

John Hansen, Erik Winberg, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel, John Poulsen, Flemming Berger, Kristian Jensen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Poulsen

Christian De Thurah - Jeg lægger i hendes formulering, at Ninna Hedeager Olsen foretrækker at forhandle om handling (hvordan reduceres Københavns CO2 udslip) frem for at forhandle om definitioner (hvad tæller med). Og det giver god mening: Forhandling om definitioner er en syltekrukke og står alt for nemt i vejen for rent faktisk at gøre noget.

Søren Kristensen

Et af problemerne er at folk har for mange penge og når folk har for mange penge begynder de at tænke på at købe et eller andet og ofte falder valget på en bil.

John Hansen, Henning Kjær, Susanne Kaspersen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

@Hanne Utoft, tætte storbyer er langt mere miljømæssigt og økonomisk bæredygtige end landdistrikter og mindre byer.

@Nils Bøjden, parkeringslicenser til 1.000 DKK/måned i København - foreslår du... Ja, ja det er da en rigtig genial måde at jage en masse mennesker ud af byen. Så bliver der også bedre plads til dem, der kan betale...

Når du en sjælden gang drister dig til København, så kør i en parkeringskælder. Du vil altid kunne finde en plads.

"@Nils Bøjden, parkeringslicenser til 1.000 DKK/måned i København - foreslår du... Ja, ja det er da en rigtig genial måde at jage en masse mennesker ud af byen. Så bliver der også bedre plads til dem, der kan betale"

Så er incitamentet for byboere større til at benytte cykler eller apostlenes heste. Hvis man vil have antallet af biler i byen ned så er der 2 store klodser man kan tage fat på. Flyt arbejdspladserne ud af byen eller sørg for at de der bor i byen har det besværligt med at have og eje en bil.

Frank Jensens mange gode intentioner til trods, så modsiges disse med hans og BR's ukritiske glæde ved metroen, der IKKE fjerner ret mange biler fra gaderne. Det er busserne, der forsvinder, og evt. nogle cyklister, der skifter til metroen. Udbygningen af metroen til hhv. Nord- og Sydhavnen bidrager desuden til stigende huslejer i de områder, betjenes af metroen, og det betyder at nuv. beboere ikke vil have råd til at blive boende, men må flytte ud til billigere boliger i forstæderne.. Det
kaldes gentrificering , eller på alm. dansk: At København udskifter sin oprindelige varierede befolkning, og i stedet fås en mere ensartet befolkning af "gode" skatteydere, som ikke belaster kommunekassen. Med tiden ændres også flertallet i BR, og der kommer flere og flere vatnisser fra Radiale Venstre a la Ida Auken.
Gu' ved om Frank Jensen fortalte de mange udenlandske besøgende om hvordan han hepper på for at få anlagt en havnetunnel - såfremt staten betaler. En havnetunnel, der vil gøre det lettere for bilister nordfra, at komme ind til byen.
Hvordan de mange biler vil kunne bidrage til at København bliver CO2-neutral i 2025, det skal man vist hedde Frank Jensen for at tro på.

Per Torbensen, Susanne Kaspersen, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"tætte storbyer er langt mere miljømæssigt og økonomisk bæredygtige end landdistrikter og mindre byer."

Jep, der skal laves mange metrostationer og ofres oceaner af bureaukratiske ressourcer på at regulere landsbyer, landdistrikter og mindre bysamfund. Der er også langt større koncentrationer af miljøgifte og meget mere voldskriminalitet i landområderne, og langt flere bolighustlere, som ikke vil betale skat.

Jeg er enig i at måden, vi anvender vores landbrugsjord på (samfunds)økonomisk og miljømæssigt er svært uhensigtsmæssig ... og at der ikke rigtigt er nogen idé i at udvikle landsbyer/mindre bysamfund, hvis det sociokulturelle ideal ikke også dermed (over tid) forandres.

John Hansen, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Bybilisme er langt overvejende et byplanlægningsproblem, som opstår fordi man søger at skabe mest mulig vækst på færrest mulige kvadratmetre, samtidig med at de samme kvadratmetre bliver så dyre at mange må pendle for at komme på arbejde. Mao. folk kører som regel derhen hvor arbejdet er og de kører som regel derfra hvor de har råd til at bo. Hvis man bevidst prøver at genere bilisterne på den ene eller anden måde, vil der for det første kune være tale om symptombehandling og for det andet vil effekten være ringe. Som altid er der en masse snak og en masse virkningsløse planer, i stedet for at gøre noget ved det egentlige problem... Byg istedet flere og billigere boliger i nærheden af arbejdspladserne eller invester i infrastruktur og arbejdspladser i nærheden af de billige boliger.
Selvom det er enhver politikers våde drøm, at sætte sit navn på en ny ø ud for Avedøre, så har Kbh. jo ikke brug for hverken flere mennesker, flere arbejdspladser, flere biler, eller mere af noget som helst. Jeg elsker at arbejde og bo i København... det er vi mange der gør, men det er jo ikke den eneste by i DK. Der er masser af andre byer, hvor pengene er bedre brugt. Lad os vækste i Odense el Esbjerg el Skanderborg eller 3 kantsområdet og lad bilerne køre dertil.

@Kristian Jensen, den helt afgørende forudsætning for, at kollektivtransport kan være både effektiv og bæredygtig, er befolkningstæthed. Derfor er store byer født med bedre muligheder for at være miljømæssigt bæredygtige.

Hmmm....store byer er født miljømæssigt ubæredygtige. Herunder både omkring plads til natur og dyreliv, vand, overophedning og udstråling, befæstede områder, beton og alt det andet.
Det eneste man gør er at eksternalisere alle omkostninger og miljø og klimaskadevirkninger....

@John Poulsen, det er et fortidigt og ukorrekt synspunkt. Mulighederne for - indenfor en realistisk økonomisk ramme - at undgå eksternaliteter eller kompensere dem - er langt bedre i befolkningskoncentrationer, end hvis befolkningen lever spredt.

Det gælder energiforsyning, affaldsbehandling/recirkulering, trafik, spildevandsbehandling - you name it!

Det er indlysende, at dyrelivet i storbyer er stærkt reduceret. Men til gengæld skaber byer bedre muligheder for at efterlade større landområder til uberørt natur og dyreliv.

Jens Winther, byer vokser - og de landområder, du omtaler efterladte til 'uberørt natur og dyreliv', bliver mindre og mindre og mindre pga. den urbane udvikling - og selvfølgelig er der også en sammenhæng med den bindegale vækstfilosofi, som tillige omfatter vore børnefødsler. Men bare rolig; vi ser flere og flere harer i byerne, så dyrene er der da plads til.

@Hanne Utoft, det er urbaniseringen, der muliggør uberørt natur og dyreliv (udenfor byerne - forstås). Mht. børnefødsler så er den globale trend, at antallet af børnefødsler falder - i takt med den økonomiske vækst, som er den afgørende forudsætning for velfærd og udryddelse af fattigdom.

Udenfor byerne, som vokser og vokser i det urbane idealbillede. Javist. Og den afgørende forudsætning for udryddelse af fattigdom indenfor vort nugældende systemparadigme er omfordeling.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil afgifter altid ramme de fattige hårdere end de rige. Så hvis man vil skaffe færre bilister ved at sætte parkeringsafgifterne op, så betyder det, at det først og fremmest rammer de fattige.

Personligt kommer jeg ikke ret ofte i København mere af samme grund, og det er en af grundene til at jeg overvejer at flytte længere ud på landet. Og så er der til sidst kun de rige og meget mobile tilbage.

Mogens Fosgerau

Sælg bilen og få råd til en tur til Thailand om året

"vort nugældende systemparadigme er omfordeling."

Så er det godt at vi har et af verdens mest lige lande, så der er masser af lande hvor man kan tage fat på det arbejde.

Morten Poulsen

David Zennaro skrev: "Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil afgifter altid ramme de fattige hårdere end de rige."
Sådan behøver det ikke at være. Nogle afgifter kan nemt indtægtsreguleres. Og man kan bruge indtægter fra afgifterne til at afbøde effekten på de laveste indkomster, som fx den grønne check.

@Morten Poulsen & Davis Zennaro, meningen med "grønne afgifter" er, at borgerne skal ændre adfærd. Når borgeren ændrer sin adfærd, kommer den pågældende ikke til at betale afgiften. Dermed bliver borgeren ikke ramt økonomisk af afgiften.

Det giver absolut ingen mening at kompensere for "grønne" afgifter - af to årsager: 1) hvis man ændrer adfærd, skal man ikke betale afgiften og 2) hvis man kompenseres er der øget risiko for, at borgeren ikke ændrer adfærd.

Jens Winther har selvfølgelig ret i, at klimabelastningen for byboere gennemsnitligt er lavere end for folk bosat i spredt bebyggelse. Det behøver man faktisk ikke den store ledvogtereksamen for at regne ud.
Tre eksempler:
Et hus bruger væsentligt mere energi end en lejlighed, fordi varmen spreder sig fra lejlighed til lejlighed. Herudover har byboeren i gennemsnit færre kvadratmeter til rådighed (fordi boligerne i byen er dyrere end dem på landet).
Transportmæssigt bruger byboeren gennemsnitligt mindre energi, fordi byboeren i højere grad benytter sig af kollektiv transport, cykel eller gåben fremfor bilen. Nu kender jeg ikke de aktuelle tal, men for ti år siden, var bilejerskabet i mit karter (i KBH) under 20% pr husstand. I dele af provinsen ligger det langt, langt højere. Herudover bevæger byboerne sig ganske enkelt mindre. De har jo kortere til arbejde.
Infrastrukturen til befolkningen ”koster” ikke så meget i klimamæssig forstand i byen. Kloakker, fjernvarmerør, elkabler og internetforbindelser er simpelthen kortere mellem de enkelte husstande.

Jørn Vilvig, både du og Jens Winther tager udgangspunkt i at en afvikling af større byer og etablering af landsbyliv ikke vil forandre på bl.a. (arbejds)livs- og forbrugsmønstre blandt danskerne, men dette var naturligvis underforstået. Som jeg skrev tidligere, er der ingen pointe i at udvikle landsbyliv, hvis der ikke sker en omstilling af vore produktionsformer (fra massefremstilling til lokale arbejdsfællesskaber og små næringsdrivende), vore mobilitetsvaner, vores kostvaner og vores arbejdsliv. Vi skal ganske enkelt til at være meget mere jord til bord-orienterede og ressourcebevidste samt leve det nøjsomme liv uden 1-2 udlandsrejser årligt ... og helst ingen bil(er). Vi kan lige så godt selv komme igang med urtehaverne, dyreholdene og rundkredspædagogikken; og bare rolig ... det er langt mindre farligt end alverdens flygtningestrømme, anomiske samfundstilstande, vandstandsstigninger og superstorme.

Hanne Utoft: Må jeg helt forsigtigt spørge om, hvor du forestiller dig energien skal komme fra? Til opvarmning for eksempel?

Jordvarme, solceller, biobrændsel og egne vindmøller, inklusive et langt lavere energiforbrug? Men husk, jeg ser et tæt på bondesamfund for mig, hvor vi er holdt op med at få så mange børn og traumatisere hinanden med drømme om Bounty-øer, lottomillioner og karrierebevidsthed m.m.. Hvis vi altså overhovedet kan nå det.

Hanne Utoft: Hvor skal de fire energiformer du nævner fremstilles? De er alle sammen højt specialiserede produkter, som ikke kan kan bygges af den lokale landsbysmed. På hvilke fabrikker og med hvilken type arbejdskraft? Herudover bruges der specielle metaller til den slags, som ikke findes overalt. Hvordan skal de skaffes og transporteres? Endeligt fungerer ingen af disse energiformer uafhængigt. De kræver en eller anden form for sammenkobling eller backup. Altså elkabler eller batterier. Hvor skal de komme fra?
Du ser "et tæt bondesamfund for mig, hvor vi er holdt op med at få så mange børn". Beklager det er helt galt. I alle bondesamfund er fødselsraten væsentlig højere end i bysamfund. De laveste fødselsrater findes i verdens mest urbaniserede byer og lande. For eksempel Sydkorea og Japan. Eller Milano og Hongkong.

Som jeg skrev på min side : Danmark som en naturpark

Kongeriget Danmarks areal er på 43.000 km2, og vi er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62%, eller næsten 27.000 km2 i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder, og landbruget udgør uændret gennem 10 år 20% af Danmarks CO2 udslip. Korn udgør 54% af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28% og raps med 7%. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7% af Sveriges jord er landbrug. Iflg.Miljøstyrelsen er 14,4% af Danmarks areal er dækket af skov. Tilsammen fylder skovene ca. 621.000 ha, eller 6210 km2.

De Radikale forslår at landbrugsarealet beskæres med 1/3. Og er det ikke en god ide

Jørn Vivil, for det første er det ikke sådan at man ikke må handle visse produkter mellem lokale fællesskaber, regioner o.a., men det drivende princip skal være selvforsyning, stærk ressourcebevidsthed og et meget lavere energiforbrug end tilfældet er idag. Læser du ikke hvad jeg skriver? I øvrigt pointerede jeg jo netop at der er tale om et tæt på-bondesamfund, hvor børnefødselstallet er lavt, fordi det er kulturel og politisk konsensus herom, og fordi der ikke eksisterer en kapitalistisk samfundsorden, inkl. et monetært system, som hensætter folk i indbyrdes konkurrence og kamp for overlevelse. Og helt generelt, så taler jeg for en bevidst udviklingsstrategi, hvor der forskes og investeres intensivt i lokale energiformer, som ikke kræver storimport og stordrift, og hvor der skal ske en fortsat udvikling som ikke kan skildres eksakt herfra (svarende til at man havde holdt aktørerne i den industrielle revolution ansvarlige for at vide, hvad der skulle og ville ske med udviklingen 50 år længere fremme), så du kan såmænd sagtens beskrive mit perspektiv som usammenhængende og sværmerisk, i og med at du gerne vil dette. Måske vil du skrive at det klarer jeg udmærket selv - og sådan er det jo ofte med almindelige menneskers uvidenskabelige visioner. Hvis du har lyst, må du såmænd gerne give dine bud på hvordan de erklærede klimamål nås og den såkaldt grønne omstilling skal skabe.

Helt ærligt jeg mener også vi har brug for at se fremtiden anderledes. Vi er et land med så mange muligheder, og det hele klumper sig sammen i en spiral om København. Det fører ingen vegne.

@Ole Rasmussen, ja, du har ret, vi har brug for at se fremtiden anderledes.

I fremtiden vil vi ikke - panisk, naturstridigt og latterligt - tvinge offentlige arbejdspladser ud i udkantsdanmark.

Danmark vil blive todelt - naturligvis let forsimplet.

Storbyboere. De miljøbevidste danskere, der vil føre en bæredygtig tilværelse, men samtidig ønsker at leve i nutiden (dvs. opleve kultur, kunne tilbyde børnene en videregående uddannelse, drage nytte af et effektivt sundhedsvæsen, bruge kollektiv transport, fremme industrielt genbrug) og som er indstillet på at bidrage økonomisk til samfundet som helhed - dvs. betale skat - fordi de indser, at det er forudsætningen for et velfungerende og sundt samfund, at man bidrager til fællesskabet.

Udkantsromantikerne. De miljønaive danskere, der lægger vægt på bæredygtighed, men ser bort fra at bæredygtighed også omhandler økonomi. De dyrker deres egne kartofler, samler æg ved hønsene, har muldlokum, fryser om vinteren, er selv "lærere" for deres børn, komposterer deres affald og tror, at de er selvbærende og bæredygtige. MEN, deres tilværelse kan kun hænge sammen økonomisk, fordi de får udbetalt penge fra det offentlige. Og hvis de bliver syge, tager de ind til storbyen og drager nytte af, at "de andre" betaler for et effektivt sygehusvæsen.

Og - det vigtigste: begge grupper er godt tilfreds med deres tilværelse, og ønsker ikke at bytte med de andre.

Problemet? At "storbyboerne" kan overleve uden "udkantsromantikerne" - men "udkantsromantikerne" kan ikke overleve uden "storbyboerne".

For 40 år siden var København stadig en by med lokal identitet. Den er forsvundet med den udvikling byen har undergået, og jeg tror ikke København kan overleve som andet end en slags Disney Land.

Carsten Svendsen

Spørgsmålet er, hvor mange år, der går før storbyerne bliver uudholdelige at bo i, som de "varmeøer" de er.
https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/MetodesheetVarmeO.pdf

@Ole Rasmussen - øhh, hvor stammer dit “kendskab“ til København fra?