Nyhed
Læsetid: 5 min.

Det kontroversielle forbrug af træpiller vokser voldsomt

Uagtet kontroversen om konsekvenserne for klimaet af kraftværkernes afbrænding af biomasse, er der på bare to år sket en vækst på 23 pct. i forbruget af træpiller. Langt det meste importeres fra østlande og USA
På Avedøreværket fyres der både med kul, træpiller og halmballer. Det kontroversielle forbrug af træpiller vokser voldsomt, og på bare to år er der sket en vækst på 23 procent.

På Avedøreværket fyres der både med kul, træpiller og halmballer. Det kontroversielle forbrug af træpiller vokser voldsomt, og på bare to år er der sket en vækst på 23 procent.

Jakob Dall

Indland
25. oktober 2019

Den danske import af træpiller til afbrænding i kraftværker, varmeværker, industrier og private hjem er steget voldsomt – med hele 23 procent siden 2016 – midt i en ophedet debat om effekten på klima og natur af biomasseafbrændingen. Det fremgår af Energistyrelsens nye statusopgørelse på området, offentliggjort torsdag.

Den voldsomme vækst i importen og forbruget kan forventes at skærpe diskussionen om denne brug af biomasse i energiforsyningen. Brancheorganisationerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme fastholder, at energisektorens brug af træ som brændsel er bæredygtig og klimavenlig, mens blandt andet Klimarådet, de grønne organisationer og en række forskere bestrider det.

Den aktuelle opgørelse er lavet for Energistyrelsen af konsulentfirmaet Ea Energianalyse. Den viser, at det samlede forbrug af træpiller i Danmark er steget markant fra cirka 2,6 mio. ton i 2016 til cirka 3,2 mio. ton i 2018, svarende til 23 procent vækst. Væksten har sammenhæng med, at biomassen i mange år har været afgiftsfritaget.

97 procent af det aktuelle danske forbrug dækkes af importerede træpiller med Letland som leverandør af næsten en fjerdedel, efterfulgt af USA, der leverer knap en femtedel, Estland med en leverance på knap 19 procent af det danske træpillebehov og Rusland med knap 12 pct.

»Andelen, der importeres fra USA, er steget voldsomt,« hedder det i statusopgørelsen med henvisning til en femdobling siden 2016.

Klimarådet har i en analyse sidste år påpeget, at Danmarks massive satsning på importeret træ adskiller sig fra andre lande, der især afbrænder biomasse fra egne skove.

To tredjedele af det danske træpilleforbrug sker i kraftværker og fjernvarmeværker, hvor biomassen i stigende grad har erstattet kul og naturgas. Knap 30 procent af forbruget foregår i private træpillefyr med en stigning på godt ti procent siden 2016. Den resterende afbrænding sker i industrivirksomheder og offentlige bygninger.

Samlet leverer biomasse i form af træpiller, træflis, halm m.m. et større bidrag til dækning af det danske energiforbrug end vindkraft og sol tilsammen.

Kontroversen

Striden om træpiller og biomasse i kraftværker og varmeværker handler om effekten på klimaet og på kulstofpuljen og den biologiske mangfoldighed i de skove, råstofferne hentes fra. I dag regnes afbrændingen af træ i den danske energisektor officielt for klimaneutral, fordi CO2-udledningen ved afbrænding af importeret træ ifølge FN’s regler registreres på eksportørlandets CO2-regnskab, selv om udledningen reelt sker i Danmark, og fordi udledningen ved afbrænding af danskproduceret træ forudsættes opvejet af CO2-optag fra nyplantede træer.

Dansk Energi og Dansk Fjernvarme mener, at de danske værker lever op til kravet om bæredygtighed via kriterier indeholdt i en brancheaftale, som sektoren selv har udarbejdet og de enkelte selskaber underskrevet. Aftalen forpligter blandt andet energiselskaberne til ikke at importere eller bruge træ fra skove, som ikke genplantes, ligesom man blandt andet skal »tilstræbe« at undgå import af træ fra skove, der »negativt påvirker kvantiteten og kvaliteten af skovens ressourcer på mellemlangt og langt sigt«.

Klimarådet har kaldt brancheaftalen en »god start«, men ikke tilstrækkelig. Rådet mener, at FN’s regnskabsprincip for biomasse rummer et grundlæggende problem, fordi leverandørlande kan have så slappe klimamål, at CO2-belastningen ved afbrændingen af træflis i Danmark sagtens kan rummes indenfor leverandørlandets CO2-regnskab, mens det ikke ville kunne rummes, hvis det blev bogført på Danmarks eget regnskab inden for de skrappere rammer, de danske klimamål sætter.

Dertil er det et centralt stridspunkt mellem energibranchen og kritikerne, om man kan være sikker på, at importerede træpiller udelukkende kommer fra affaldstræ, samt om der i leverandørlandet sker den nødvendige og tilstrækkelige genplantning af nye træer til erstatning for det, der måtte blive fældet.

En gruppe biologer med speciale i skove og biodiversitet fra blandt andet Aarhus og Københavns Universitet påpeger i et aktuelt indlæg på videnskab.dk, at CO2-udledningen ved afbrænding af træ sker her og nu, mens CO2-optaget i de nye træer, der skal kompensere for denne udledning, sker med stor forsinkelse, dvs. over flere årtier eller sågar århundreder. Derfor kan afbrændingen af biomasse ikke kaldes klimaneutral, siger forskerne.

De påpeger, at hugst og bortfjernelse af træ og træaffald til blandt andet energiformål reducerer kulstoflageret i skovene og jordbunden og dermed skaber en ’kulstofgæld’. Ligesom blandt andet Danmarks Naturfredningsforening taler forskerne for mere urørt skov, der har større evne til at lagre CO2 end produktionsskov.

Energibranchens svar er, at en overholdelse af den frivillige brancheaftale sikrer, at Danmark kun importerer træflis i form af restprodukter fra andre landes skove, altså ikke træ fra voksende træer, der fældes til formålet. Branchen henviser til, at de årlige rapporter om energiselskabernes efterlevelse af brancheaftalen kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Hertil har Klimarådet i en grundig analyse påpeget, at selv hvis Danmark præsterer kun at importere træ, der lever op til bæredygtighedskravene, så vil det stigende forbrug herhjemme og internationalt øge presset på biomasseressourcerne så meget, at andre lande ikke tilsvarende vil kunne sikre sig bæredygtig biomasse. Der er simpelthen ikke skov nok til at sikre kriteriernes efterlevelse. Det samme konstaterede Energistyrelsen allerede i 2014 i en grundig biomasse-analyse. Man fastslog, at biomassekunder i andre lande risikerer at »blive ’skubbet’ i retning af køb af træ produceret på mindre bæredygtig vis«.

Klimarådets konklusion er, at Danmarks store og voksende forbrug af biomasse indebærer, at forbruget pr. dansker er tre gange så stort som det, der er plads til pr. verdensborger, hvis udnyttelsen skal være bæredygtig.

Den kontroversielle sag om træflis og biomassens klima- og naturpåvirkning ligger nu på klimaminister Dan Jørgensens bord. Hvis ikke med finansloven, så skal der i alt fald med den forestående klimahandlingsplan tages stilling til biomassens fremtidige rolle, herunder om der skal sættes stop for den afgiftsbegunstigelse, der har drevet forbruget af blandt andet træflis op.

»De, der har gidet at lytte til, hvad jeg har sagt de sidste 10-15 år, ved også, at jeg altid har været bekymret for biomasse,« sagde ministeren for nylig til Mandag Morgen og understregede, at man ikke kan nå klimamålet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 uden også at se på biomassens rolle.

Brancheorganisationerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme har reageret ved at anbefale, at der af Folketinget indføres regulering til at sikre, at brugen af træflis og anden biomasse i de danske kraftvarmeværker er klimavenlig.

»Det er helt afgørende, at vi sikrer, at energibranchen kun anvender certificeret bæredygtigt træ,« siger de to organisationer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Thurah

Oven i de nævnte negative ting i artiklen kan lægges transporten af biomassen, der ofte foregår over lange afstande. Påstanden om CO2- neutralitet er ren greenwashing.

Jens Larsen, Per Torbensen, Mogens Holme, Maia Aarskov, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Rolf Czeskleba-Dupont

Fysikeren Bent Sørensen har i sin klassiker 'Renewable Energy' allerde i årtier under afsnittet om afbrænding af biomasse, der ellers -ligesom i tilfælde med halm- kan være tilnærmelsesvis CO2-neutral, gjort opmærksom på den 'forstyrrende' tidsfaktor, der også nævnes i artiklen: Hvis man brænder planter hhv. plantedele med lang omdriftstid (årtier eller århundreder som ved stamtræ), KAN det påvirke klimaforandringerne. Bent var god ven med folkene fra OOA, men alligevel er en del af dem hoppet med på vognen om at kalde afbrænding af al slags biomasse for CO2-neutral fra begyndelsen. Dette afvises ved begrebet 'kulstof-gæld', som allerede opstår fordi der emitteres fysisk mere CO2 fra afbrænding af al slags biomasse end fra de fossile, i Jorden raffinerede kulbrinter.

@Rolf D-P
Muligvis kan du have ret i din påstand eftersom utallige hjem i Afrika og Asien ikke har alternativ til biobrændsel ved madtilberedningen.

Men du sammenligner pærer og bananer , eller slevendeskal vi sige det med billedet; udånding med forbrændingsmotorens ditto, som også begge udleder CO2. (Hvilken af disse er størst ved jeg ikke lige.)

Altså forbrændings motoren kører som regel på FOSSILT carbon ( benzin, disel altså olie fra jordens geologisk million års gamle hengemte kilder) Så disse motorer tilføjer derfor yderligere til carbon kredsløbet overfor de levendes udånding, som stammer fra BIO-brændsel , altså består af carbon fra biosfæren ( hurtigt recyklende carbon/kulstof atomer), hvorfor levendes udånding derved må henregnes til den CO2 neutrale udledning.

Er det forståeligt eller teoretisk bullshit for dig og dine meningsfæller , Rolf?

Beklager udfaldet: Jeg sammenligner levende væseners udånding med motorens udstødning og forsøger derigennem at anskueliggøre forskellen ved det, at ophavet af energi gør en mægtig forskel.

PS Og hvis Frank Jensen og vore ingeniører ellers kan få lov og midler, kan vi pumpe CO2 fra biobrændslingen ned i undergrunden og derved kan vi faktisk RENSE atmosfæren / biosfæren for gammelt fossilt carbon, altså rette op på fortidens syndet!

Christian De Thurah

Hverken fossilt brændstof eller biobrændsel tilfører atmosfæren ny CO2, tværtimod slipper de "gammelt", oplagret CO2 løs i et tempo, der er hurtigere end naturen selv ville have gjort det, hvorved der opstår et "CO2-overskud" i atmosfæren. Selvfølgelig er problemet langt større ved de fossile brændstoffer, men principielt er det det samme.

Det er faktisk helt ligegyldigt hvor CO2 kommer fra. Det afgørende er om den er fri i atmosfæren eller bundet i olie, gas eller biomasse.
Når vi afbrænder fosille reserver eller biomasse frigives CO2 samt dvs andre gasser og partikler, som ellers ville være bundet.
Når først de er fri i atmosfæren vil de påvirke klimaet, indtil de igen er bundet eller nedbrudt af ultraviolet stråling i den øvre atmosfære(dette gælder for andre drivhusgasser, ikke for CO2 der kun indgår i biologiske processer).
Denne cyklus vurderes til mindst 100 år for CO2 udledt ved jordens overflade, men flere gange længere for det der udledes i højden. Derfor det særligt store problem med udledning fra fly.

CCS teknologi i en skala der reelt vil kunne nedbringe koncentrationen af CO2 i atmosfæren er totalt urealistisk. Som i chancen er 0.
Den eneste kendte teknologi er den naturlige fotosyntese i planter og træer.
Vi må derfor regne med at stort set al CO2 vi udleder i dag, vil påvirke klimaet i århundrede.

Lise Lotte Rahbek og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar

Ps.
Det er, af ovennævnte årsager, særdeles svært at finde en grimasse der kan passe, til Paris-aftalens humoristiske formulering om at stoppe den globale opvarmning under 2 grader og helst under 1.5.
Der er allerede CO2 i atmosfæren til at skabe global opvarmning over 4 grader.
Altså, selv hvis al udledning stoppede i morgen, så ville temperaturen stige støt i århundrede grundet den skadelige koncentration, som vi ikke kan gøre det fjerneste ved.

JA ja CO2 gæld. Men den er løbende under afbetaling gennem genbeplantning , korn og energipil for eksempel genoptager CO2, og derfor er biobrændsel med genplantning så god som vind eller sol energi, for disse energi høstere kræver megen forædling og transport, hvor fossil energi er på spil..

Ydermere kan vi indfange og bortskaffe CO2 tilbage til jorden ved brug af biobrændsel afbrændings produktet, hovedsagelig vand og CO2. Nøglen til at løse klimakrisen ligger faktisk i afbrændingen af biomasse; i form af" Bio-energy with carbon capture and storage"!

Men Thurah og Christian, indrøm bare at i hader naboens skorstensrøg fra træpiller. Jeg synes heller ikke afbrænde i storbyer til atmosfæren er sagen...