Læsetid: 5 min.

Lovforslag om fratagelse af statsborgerskab til fremmedkrigere får skarp kritik

Med et hastelovforslag vil regeringen gøre det muligt at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab, hvis de ikke dermed bliver statsløse. Det skal afgøres administrativt uden forudgående dom af udlændingeministeren. Lovforslaget møder skarp kritik fra høringsparter
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil fremlægge et lovforlsag i begyndelsen af december, som bl.a. vil gøre en administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab muligt, hvis en person har handlet til alvorlig skade for landets vitale interesser.  På billedet ses nu afdøde fremmedkriger Abu Khatta

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil fremlægge et lovforlsag i begyndelsen af december, som bl.a. vil gøre en administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab muligt, hvis en person har handlet til alvorlig skade for landets vitale interesser.  På billedet ses nu afdøde fremmedkriger Abu Khatta

Arkivfoto

22. oktober 2019

I kølvandet på den tyrkiske invasion i det nordlige Syrien har regeringen fremskyndet et lovforslag, der skal forhindre fremmedkrigere i at vende tilbage til Danmark.

Ifølge lovforslaget, der efter en høringsfrist på kun én uge fremsættes i Folketinget allerede tirsdag, skal udlændinge- og integrationsministeren administrativt kunne fratage det danske statsborgerskab for personer, hvis de »har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser«, som det hedder i lovforslaget.

Lovforslaget, der med lovbemærkninger er på 35 sider, bliver kritiseret skarpt af Advokatsamfundet, der kalder det »yderst retssikkerhedsmæssigt betænkeligt«, af Institut for Menneskerettigheder, der har »væsentlige betænkeligheder« og af Retspolitisk Forening, der ser på forslaget med »stor bekymring«.

Lovforslaget er en konkretisering af en aftale, som den forrige regering indgik med Dansk Folkeparti i foråret om at lave om på, at frakendelse af statsborgerskab kun kunne ske ved dom.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Andersen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Johnny Christiansen
  • Kim Folke Knudsen
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Tanghus, Bjarne Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Johnny Christiansen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det sædvanlige makværk i den strikse og stramme signalpolitiks navn skal åbenbart atter erodere retssikkerheden i Danmark.

Vi har før set, at utallige love og regler har haft voldsomt utilsigtede konsekvenser for almindelige mennesker, som fx tiggerloven, integrationsydelsen, familiesammenføring, ressourceforløb, etc.

Men her er vi ovenikøbet ude i en ophævelse af magtens tredeling, et princip vi altid har hyldet som et værn mod vilkårlige og uretfærdige beslutninger med afgørende indflydelse på livsvilkår i en demokratisk retsstat.
Lovforslaget kendetegner derimod en autokratisk politistat.

"Vi er på vej til at afmontere vores eget retssamfund", siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International til TV2.
"Det er afgørende, at vi ikke skaber et system, der beskytter borgerne rigtig, rigtig dårligt, fordi vi igen og igen kun har øje for skurkene og banditterne."

Juraprofessor ved KU Eva Smith, vurderer at denne lov vil blive opfattet som værende i strid med Grundloven, fordi spørgsmålet om hvem der har overtrådt straffeloven, er domstolenes opgave.
Det er ikke op til et folketingsflertal eller en minister at afgøre.
Selve grundlaget for at vurdere om en person er farlig, hviler på strafferettens bestemmelser og kompetencer.

I yderste konsekvens kan det få vidtrækkende betydning at en enkelt minister - eller et folketingsflertal - kan dømme hvorvidt andre borgere er 'for farlige' til at beholde statsborgerskabet.

Og hvem bliver mon de næste?

Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Erik Pedersen, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Rikke Nielsen, Tue Romanow, Carsten Munk, Bjarne Andersen, Jens Winther, Søren Bro, Pietro Cini, Anne-Marie Krogsbøll, Johnny Christiansen, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Thorkil Søe, René Arestrup og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Og hvem bliver mon de næste?'
Præcist Eva.
Jeg er helt med på at Syriens-krigerne udgør et voldsomt dilemma. Men det nytter simpelthen ikke noget, at vi begynder at gnave af almindelige retsstats-principper i forargelse over en lille flok ekstremistiske tosser.

Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Rikke Nielsen, Tue Romanow, Michael Friis, Carsten Munk, Birte Pedersen, Bjarne Andersen, Jens Winther, Pietro Cini, Anne-Marie Krogsbøll, Johnny Christiansen, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Thorkil Søe og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Vi ser for tiden en bevægelse i Danmark, hvor borgernes frihed og rettigheder systematisk undergraves med henvisning til terrorfare. Jeg har ikke sympati for IS-Krigere. Jeg så helst, at det internationale samfund havde nedsat en krigsforbryderdomstol, som kunne fængsle og dømme de ledere af IS, som har medvirket til krigsforbrydelser. Er IS krigeren dansk statsborger, så er det Danmarks pligt at hjemtage borgeren og sigte borgeren for vedkommendes gerninger, hvis der er grundlag herfor.

Men alle danske statsborgere har i et retssamfund og et demokrati krav på en retfærdig rettergang. Derfor har vi den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. I dette forslag gør den lovgivende magt sig selv til den dømmende magt. Politikerne skændes om, hvorvidt det skal være ministeren eller folketingsflertallet, der skal bemyndiges til at fratage statsborgerskaber. For mig at kan og skal kun en myndighed kunne fratage et statsborgerskab og det er alene domstolene.

En fratagelse af et dobbelt statsborgerskab er et meget vidtgående indgreb overfor for en person. En fratagelse af det eneste statsborgerskab svarer til at gøre personen statsløs og dermed retsløs.

Begrundelserne i lovforslaget for at kunne fratage et statsborgerskab er meget vidtgående. Ville et lignende forslag have været fremsat i det nationalsocialistiske Tyskland, så havde det med et simpelt politisk skøn kunne være brugt til at inddrage jødernes tyske statsborgerskab og fratage dem deres pas. Det svarer til at umuliggøre en flugt.

Var denne sag en ener så kunne vi sige det er en undtagelse. Men på rigtig mange områder bevæger Danmark sig i en retning, hvor enkeltstående politikere giver sig selv mere og mere magt over borgerne. Det rammer ikke kun suspekte ! borgere, som " måske kunne have relationer til terrororganisationer ". For et par dage siden fik vi at se, hvor meget et Jobcentersystem er i stand til at overvåge, kontrollere og forudbestemme en ledig persons privatliv, hvem han og hun skal omgås for at undgå at blive sanktioneret. Jeg fornemmer nærmest, hvorledes den antiliberale glidebane med et skridt efter en anden demonterer borgernes frihedsrettigheder og indfører en overvågningsstat med vide beføjelser til populistiske politikere, som er træt af retssikkerhed og træt af irriterende advokater, og træt af internationale organisationer og sidst og ikke mindst træt af opsætsige borgere, der kunne finde på at anke en politisk afgørelse.

Danmark bevæger sig i retning af Rusland med stille og rolige skridt. Det passer fint sammen med den sikkerhedspolitiske situation i Europa, som vil være præget af USA ønske om at trække sig politisk ud af Europa og i højere grad bekrige EU, som en konkurrerende handelskoalition. I det tomrum, som vil opstå, når USA distancerer sig fra Europa i det tomrum kommer den nærmeste supermagt og det er Rusland til at få tiltagende indflydelse i hele den europæiske region.

Set i det lys stemmer det fint overens, at borgernes liberale rettigheder og frihedsrettigheder i stigende grad undergraves af hjemlig lovgivning fra partier, som kalder sig borgerlige og liberale, men for længst i handling har forladt disse standpunkter. At socialdemokraterne hopper på den galej er så meget desto mere skuffende men desværre ikke overraskende.

DF har nærmest gjort det til et tillægskrav, at Folketinget bemyndiges til at kunne gøre borgere statsløse ved beslutning. DF´s store inflydelse på retspolitiken og det manglende modspil er en væsentlig forklaring på, at borgernes retsstilling stille og roligt bliver svagere og svagere overfor den danske stat. DF´s forsvarsordfører Marie Krarup omtaler Rusland og forholdene i Rusland i rosende toner. Der er virkelig noget at se op til for Danmarks vedkommende.

De liberale standpunkter forsvares faktisk idag af Alternativet, Enhedslisten af fagpersoner indenfor jura og af de internationale organisationer, som vi har så travlt med at håne og distancere os fra Amnesty International f.eks. Enkelte fornuftige stemmer lyser op på den liberale himmel, f.eks Christina Egelund, som tog konsekvensen og meldte sig ud af partiet Liberal Alliance, men alt for mange såkaldt borgerlige politikere og liberale politikere er hoppet glade og fro på DF´s limpind, strengere straffe, videre og videre beføjelser til myndighederne og videre og videre beføjelser til de hujende populistiske politikere, der vil spille den stærke mand herhjemme.

Væk er liberalismen - væk er princippet om at enhver fri borger skal stå stærkt overfor staten og ikke omvendt - væk er borgernes retssikkerhed og ret til at anke en afgørelse for den dømmende myndighed domstolene.

Jeg er bekymret.

Bjarne Bisgaard Jensen, Kenneth Jacobsen, Erik Pedersen, Carsten Wienholtz, Rikke Nielsen, Birte Pedersen, Bjarne Andersen, Pietro Cini, Anne-Marie Krogsbøll, Johnny Christiansen, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"hvis de »har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser«, som det hedder i lovforslaget"

I følge Politiken i dag behøver der ikke engang at være tale om ulovligheder. Det er jo helt ufatteligt. Hvor mange af os kunne komme i farezonen der - hvis vi har en anden opfattelse af, hvad der er godt for landet end de magthavende partier? Er det ikke den slags, totalitære stater beflitter sig med?

Og "ja" - vi er på vej ind i en totalovervågningsstat - bl.a. gennem Aula, og med diverse begrundelser om forskningens behov. Selv vort genom stjæles fra os under radaren:
https://www.version2.dk/artikel/86000-danskeres-dna-sendt-usa-uden-kontr...
Tænk på, hvordan det kan misbruges i de forkerte hænder? Selve denne anvendelse anser jeg for totalitært misbrug. Ingen blev straffet - man har magthaverne på sin side!

Udviklingen giver kuldegysninger....

Egon Stich, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

man skal kun kunne have eet statsborgerskab, og det skal naturligvis ikke kunne fjernes, men de, der måtte forbryde sig mod staten, skal for en domstol.

Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Mona Blenstrup og birgitte andersen anbefalede denne kommentar

Tre forhold :
- Tesfays hovedbegrundelse modsvares af : Tag risikoen for terror her i landet når IS-krigere vender hjem. Et politisk emne.
- Afgørelsen skal tilgå den anklagede. Derefter er der 4 uger til at anmelde sagen for retten.
Problemet her er, at ministeriet skal vide om og hvornår beskeden er modtaget. Modtageren skal derfor kvittere for modtagelsen. Hvis ikke, kan de 4 uger ikke tidsfæstes, og fratagelsen er ikke gyldig.
- Juristerne er uenige, om retssikkerheden overtrædes.

Eva Schwanenflügel

Jeg vil da vove at påstå, at partiet Venstres folketingsgruppe, der ifølge Preben Wilhjelm er den veldefinerede socialgruppe, som har den største kriminalitetsrate her i landet, med sin udsultning af SKAT og ulovlige tvangsadskillelser af ægtefæller har "udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser" - for statens indtægter er vel vitale, ligesom Danmarks ry og rygte i udlandet?.

Og hvad med ledelsen i Danske Bank? Både hvidvask og skattesnyd er da til skade for landets vitale interesser. Men det er måske noget andet? Hvornår er noget noget, og hvornår er det noget andet - hvem bestemmer det, politikerne? I så fald må guderne se i nåde til os alle sammen.

Marie E. Rasmussen, Peter Beck-Lauritzen, Egon Stich, birgitte andersen, Hans Larsen, Finn Egelund, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen, Niels Østergård, Viggo Okholm og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Protesterne kommer primært fra de radikale, som vanligt ikke har en løsning med.
Hvad i alverden skulle det hjælpe at bringe de mennesker “hjem” for at dømme dem fængsel og tage deres nr. to statsborger skab fra dem.
Efter endt afsoning, hvem vil så tage imod dem?
Ingen
Så hvorfor hente dem hjem, de har jo selv “stemt” med fødderne.

birgitte andersen, Runa Bejstrup og Jannick Sørensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Kim Folke Knudsen:
"Jeg er bekymret."'

Ja, det er jeg også - det er netop kommet frem, at Radio24syv ikke fik udbuddet - og som Knud Romer brød ind og sagde midt i interviewet på TV2News: "Det får man ud af at lægge sig ud med DF og Socialdemokratiet".

Lige min tanke...

Der er grund til at være bekymret..

Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

På TV2 NEWS interviewede Søren Lippert juridisk konsulent i Amnesty International, Claus Juul, i programmet NEWS & Co :

Lippert :
"Vi har nogle mennesker, syrienskrigere, hvor politikerne siger, det er vi simpelthen nødt til at stoppe.
Hvad er det ved sagen, der får dig op ad stolen? "

Juul :
"Nu skal vi igen høre, at domstolskontrol ikke er forenelig med effektiv kriminalitetsbekæmpelse.
Siden den første terrorpakke i 2001, har vi skullet høre på denne her fortælling om 'hvad vil du have, sikkerhed eller retssikkerhed, for du kan ikke få begge dele.'
Skiftende justitsministre har sagt på møder med os :
"Det skal altså ikke være på min vagt, Føtex ryger i luften."
Det har ligesom været fokus i den sammenhæng. Der har været en fortælling om, at man ikke kunne få begge dele.
Og så - fortællingen om at folk kigger ud af vinduet og siger, 'jamen, jeg synes Danmark ligner sig selv, jeg kan ikke mærke forskel.'
Hvor vi siger : 'Det kan godt være, du ikke kan mærke forskel. Men alle de aftryk du sætter på nettet, hvor du bevæger dig henne, adgangen til din læges oplysninger om dig, din psykologs oplysninger om dig, er tilgængelige.'

Lippert :
"Politikerne siger, de har brug for at kunne agere, for det her er en ekstraordinær situation."

Juul :
"Det er argumentet hver gang - at det er en ekstraordinær situation. Terrorpakke 1 og 2 var en ekstraordinær situation. Men året efter var der ti nye straffelovsovertrædelser, hvor man lettede adgangen til aflytning, og så videre og så videre.
Man argumenterer ALTID med at nu har vi en situation, der kræver handlekraft, og nu skal vi gi' jer handlekraft.
Men i denne omgang siger vi, at det kræver domstolskontrol, at man er blevet fundet skyldig i at have overtrådt enten kapitel 12 eller 13 i straffeloven, altså forbrydelser mod staten eller terrorisme, for at man kan blive frakendt sit statsborgerskab.
Hidtil har det været godt nok, at man kunne få en retfærdig rettergang. Men nu hedder det sig, at det er ikke godt nok længere.
Problemet er ikke kun at man flytter afgørelsen over til en minister. Problemet er også, at man ændrer betingelserne for bevisførelsen.
Nu skal man ikke længere kunne bevise hverken lovovertrædelser eller fortsæt til ulovligheder.
Faktisk står det i lovforslaget, at det blot skal sandsynliggøres at man er til fare for 'vitale danske interesser', men hvad det betyder - det står der intet om.
Det bliver derfor muligt at frakende statsborgerskab, selvom folk ikke har overtrådt en eksisterende straffelovsbestemmelse.
Og så er vi i en situation, at vores retsstat ligger forpjusket i grøften, og vi må spørge os selv; hvordan er vi nået derud? "

Bjarne Bisgaard Jensen, birgitte andersen, Bjarne Andersen, Hans Larsen, Kenneth Jacobsen, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, René Arestrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis eksempelvis retten til en fair rettergang kun gælder for sympatiske mennesker, er den ikke meget værd. Så det vanskelige i denne sag handler om, at vores politikere gerne vil signalere handlekraft og stærke holdninger, men samtidig ideelt bør handle som om alle borgere formelt set har samme rettigheder og pligter. Det ligger det tydeligvis lidt tungt med..

Søren Bro, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, René Arestrup, Rikke Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Er det mig der har hørt forkert - eller siger de politikere, der advokerer dette: vi er nødt til at tage passet fra dem for at sikre, at de slet ikke kommer ind i landet (og er til fare) - og tilføjer så om retssikkerheden, at de naturligvis kan få det prøvet ved domstolene bagefter? Altså, er det så forsvar pr brev eller skype eller stedfortræder?

Søren Bro, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Måske er det i virkeligheden på tide, at illusionen om en anerkendelse af universelle menneskerettigheder falder?

Verden af i går er ikke mere. Hvor blev den af? Blev den begravet under en besynderlig fascination af samtalekøkkener og reality-tv? Fremstod den som blot endnu en mulighed i individets tilsyneladende ubegrænsede frie valg, og valgte de fleste så blot noget andet?

Det er svært at få en føling med dette besynderlige folk: De stolte Danere, som engang spredte skræk og rædsel i Europa, og som sidenhen måtte se sig henvist til en parentes i den store historie. De ædle Danere, som hævnede deres militære nederlag ved at skabe en set i global sammenhæng ganske urimelig grad af velstand, sammenhængskraft og velfærd for den enkelte borger. Hvor løfterne om et fremtidigt utopia måske blev svigtet for størstedelen af menneskeheden, så blev de så sandelig indfriet for dette lille, homogene sammenrend af bedsteborgere og bonderøve. Hundehoveder og socialdemokrater alle til hobe, som de jublende lader sig beskrive. Hvem vil dog ikke indløse billet til dén forestilling? Så jovial, så sammenhængende, så aldeles provinsiel. Og så reddede vi jo jøderne, ikke sandt? En sang ej værd at forglemme..

Men det er alt sammen længe siden, nu. Tiden går, som den har for vane, og den bringer ikke altid godt nyt. Pludselig skinner solen over en globaliseret virkelighed, der i en sammenligning med de åh så stolte nationale forestillinger ikke rigtig kan andet end skuffe..

Hvordan kom det dog så vidt, spørges der blåøjet, naivt, tåbeligt.

Måske er det vitterligt et retvisende billede af den nydelsessyge, selvopslugte og i grunden ganske utaknemmelige, lille dansker? Det lille fjols, som havde det hele i hænde, men som spildte det på jorden, i en selvovervurderende jagt på endnu mere!:

Et dumt får, som står og glor?

Mens virkeligheden ubønhørligt passerer hus forbi..

Niels Østergård, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar