I kølvandet på den tyrkiske invasion i det nordlige Syrien har regeringen fremskyndet et lovforslag, der skal forhindre fremmedkrigere i at vende tilbage til Danmark.
Ifølge lovforslaget, der efter en høringsfrist på kun én uge fremsættes i Folketinget allerede tirsdag, skal udlændinge- og integrationsministeren administrativt kunne fratage det danske statsborgerskab for personer, hvis de »har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser«, som det hedder i lovforslaget.
Lovforslaget, der med lovbemærkninger er på 35 sider, bliver kritiseret skarpt af Advokatsamfundet, der kalder det »yderst retssikkerhedsmæssigt betænkeligt«, af Institut for Menneskerettigheder, der har »væsentlige betænkeligheder« og af Retspolitisk Forening, der ser på forslaget med »stor bekymring«.
Lovforslaget er en konkretisering af en aftale, som den forrige regering indgik med Dansk Folkeparti i foråret om at lave om på, at frakendelse af statsborgerskab kun kunne ske ved dom.
Det indgår også i lovforslaget, at fremmedkrigere – i modsætning til den gældende lovgivning – vil kunne få frataget statsborgerskabet, mens de fortsat befinder sig i udlandet, hvad der vil »afholde dem fra at kunne komme tilbage til Danmark, hvor de vil udgøre en trussel mod det danske samfund«, som det hedder i lovbemærkningerne.
Og det er det, Advokatsamfundet i sit høringssvar finder »yderst retssikkerhedsmæssigt betænkeligt«, fordi lovforslaget vil indføre en praksis, der på den ene side har meget store konsekvenser for de pågældende, og på den anden side overlader »et meget vidt skøn i forhold til vurderingen af, om en person muligvis har foretaget en eller flere handlinger i udlandet«.
Hvor meget (eller lidt), der skal til, før udlændingeministeren har grundlag for at fratage statsborgerskabet administrativt, afhænger således af myndighedernes skøn.
Med andre ord vil det være myndighederne, der rejser sagen, og det vil være myndighederne, der foretager bevisvurderingen, hvorefter ministeren træffer sin afgørelse, som vil have øjeblikkelig virkning for borgeren.
Mulighed for retssag
Institut for Menneskerettigheder mener derfor i sit høringssvar, at lovforslaget »giver anledning til væsentlige betænkeligheder ud fra almindelige menneskeretlige og retssikkerhedsmæssige principper«.
Instituttet peger bl.a. på, at det ifølge lovforslaget vil være tilstrækkeligt, hvis der gælder en »rimelig sandsynliggørelse« for, at en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser.
Det er ikke godt nok, mener instituttet, der derfor anbefaler, at det præciseres i lovforslaget, at bevisstandarden »bør være mindst almindeligt sandsynlighedsbevis«. Denne standard beskrives som regel sådan, at det er mere sandsynligt, at noget er sket end ikke sket.
Også Retspolitisk Forening ser med »stor bekymring« på retssikkerheden, hvis dette forslag gennemføres uændret. Principielt mener foreningen, at hvis indehavere af et dansk statsborgerskab har overtrådt dansk lovgivning, skal der ske retsforfølgning i Danmark med de retssikkerhedsmæssige garantier, der er indeholdt i retsplejeloven og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Lovforslaget vil i stedet lægge op til »ministeriel juridisk frihåndstegning«, skriver foreningen i sit høringssvar, fordi der ikke skal foreligge noget »egentligt bevis, ej heller skal almindelige strafbarhedsbetingelser være opfyldt«.
Ifølge lovforslaget skal det være muligt for en fremmedkriger, der administrativt får frataget sit pas, at få rejst spørgsmålet ved retten. Den mulighed følger af Grundloven.
Men i givet fald skal det ifølge lovforslaget ske inden fire uger efter afgørelsen, og det er personen selv, der skal indbringe sagen for retten. Den pågældende vil, fremgår det af lovforslaget, få besked om afgørelsen i sin e-boks. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, vil fratagelsen blive bekendtgjort ved opslag i Statstidende.
Men hvad nu, hvis den pågældende person befinder sig i områder uden internet eller sidder i en flygtningelejr eller er tilbageholdt af myndighederne i et andet land – hvordan skal den pågældende så overhovedet finde ud af, at ministeren har frataget vedkommende det danske statsborgerskab, spørger Advokatsamfundet, der også finder denne del af lovforslaget retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Det kan nemlig betyde, at der ikke vil være en »uvildig kontrol af myndighedernes vurdering«, som Advokatsamfundet kritiserer.
Retspolitisk Forening har svært ved at »frigøre sig fra den tanke, at regeringen bevidst spekulerer i, at den person, der skal fratages sit danske statsborgerskab, i alt væsentligt er ude af stand til at varetage sine interesser«.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovforslaget revideres, så enhver beslutning om administrativ fratagelse af et statsborgerskab »automatisk indbringes for domstolene«.
Hemmelige retsmøder med hemmelige oplysninger
Retspolitisk Forening hæfter sig også ved et afsnit i lovforslaget, der åbner for, at særlige oplysninger, som indgår i afgørelsen, og som stammer fra f.eks. PET og dets samarbejdspartnere, skal fremlægges på lukkede, hemmelige retsmøder, hvor kun en særlig udpeget advokat vil få adgang.
Den særligt udpegede advokat vil ikke have mulighed for at dele sin viden med den pågældende borger eller dennes almindelige advokat.
I den forbindelse peger foreningen på en højesteretsdom fra 2011, hvor Højesteret i en administrativ udvisningssag kritiserede, at den udviste person ikke havde haft »en reel mulighed for effektivt at varetage sine interesser under sagen«, fordi en del af sagen var blevet fremlagt på hemmelige retsmøder med en særlig udpeget advokat.
»Efter foreningens opfattelse indebærer denne afgørelse, at der ikke under den ’hemmelige’ del af en sag om administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab kan fremføres afgørende argumenter, såfremt disse ikke er fremført under sagens åbne del.«
Lovforslaget vil, fremgår det af lovbemærkningerne, indebære en »vis mindre procesrisiko«, da det også skal være muligt at fratage et statsborgerskab på baggrund af handlinger, der er foretaget forud for lovforslagets ikrafttræden.
Sagt med andre ord betyder det, at denne del af lovforslaget vil kunne risikere at blive underkendt, hvis en fratagelse skulle blive rejst ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.
Udlændinge- og Integrationsministeriet anfører således i lovbemærkningerne, at der »ikke ses at foreligge« nogen praksis fra Menneskeretsdomstolen vedrørende, om et statsborgerskab kan fratages administrativt på grund af handlinger, der ikke, da de blev foretaget, ville være tilstrækkelige til at fratage det administrativt.
Om denne del af lovforslaget bemærker Advokatsamfundet, at det må antages at være »et almindeligt anerkendt princip i Danmark, at bebyrdende love ikke bør have tilbagevirkende kraft.«
Så meget desto mere, at frakendelse af et statsborgerskab og dermed også opholdsgrundlaget i Danmark, hvor vedkommende kan have sin familie og børn, må siges at være en »yderst indgribende foranstaltning«.
På samme baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at hvis der skal være en »tilbagevirkende gyldighed«, skal den modsvares af »stærke retssikkerhedsgarantier«, ikke mindst i form af automatisk domstolsprøvelse.
Det sædvanlige makværk i den strikse og stramme signalpolitiks navn skal åbenbart atter erodere retssikkerheden i Danmark.
Vi har før set, at utallige love og regler har haft voldsomt utilsigtede konsekvenser for almindelige mennesker, som fx tiggerloven, integrationsydelsen, familiesammenføring, ressourceforløb, etc.
Men her er vi ovenikøbet ude i en ophævelse af magtens tredeling, et princip vi altid har hyldet som et værn mod vilkårlige og uretfærdige beslutninger med afgørende indflydelse på livsvilkår i en demokratisk retsstat.
Lovforslaget kendetegner derimod en autokratisk politistat.
"Vi er på vej til at afmontere vores eget retssamfund", siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International til TV2.
"Det er afgørende, at vi ikke skaber et system, der beskytter borgerne rigtig, rigtig dårligt, fordi vi igen og igen kun har øje for skurkene og banditterne."
Juraprofessor ved KU Eva Smith, vurderer at denne lov vil blive opfattet som værende i strid med Grundloven, fordi spørgsmålet om hvem der har overtrådt straffeloven, er domstolenes opgave.
Det er ikke op til et folketingsflertal eller en minister at afgøre.
Selve grundlaget for at vurdere om en person er farlig, hviler på strafferettens bestemmelser og kompetencer.
I yderste konsekvens kan det få vidtrækkende betydning at en enkelt minister - eller et folketingsflertal - kan dømme hvorvidt andre borgere er 'for farlige' til at beholde statsborgerskabet.
Og hvem bliver mon de næste?
'Og hvem bliver mon de næste?'
Præcist Eva.
Jeg er helt med på at Syriens-krigerne udgør et voldsomt dilemma. Men det nytter simpelthen ikke noget, at vi begynder at gnave af almindelige retsstats-principper i forargelse over en lille flok ekstremistiske tosser.
Vi ser for tiden en bevægelse i Danmark, hvor borgernes frihed og rettigheder systematisk undergraves med henvisning til terrorfare. Jeg har ikke sympati for IS-Krigere. Jeg så helst, at det internationale samfund havde nedsat en krigsforbryderdomstol, som kunne fængsle og dømme de ledere af IS, som har medvirket til krigsforbrydelser. Er IS krigeren dansk statsborger, så er det Danmarks pligt at hjemtage borgeren og sigte borgeren for vedkommendes gerninger, hvis der er grundlag herfor.
Men alle danske statsborgere har i et retssamfund og et demokrati krav på en retfærdig rettergang. Derfor har vi den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. I dette forslag gør den lovgivende magt sig selv til den dømmende magt. Politikerne skændes om, hvorvidt det skal være ministeren eller folketingsflertallet, der skal bemyndiges til at fratage statsborgerskaber. For mig at kan og skal kun en myndighed kunne fratage et statsborgerskab og det er alene domstolene.
En fratagelse af et dobbelt statsborgerskab er et meget vidtgående indgreb overfor for en person. En fratagelse af det eneste statsborgerskab svarer til at gøre personen statsløs og dermed retsløs.
Begrundelserne i lovforslaget for at kunne fratage et statsborgerskab er meget vidtgående. Ville et lignende forslag have været fremsat i det nationalsocialistiske Tyskland, så havde det med et simpelt politisk skøn kunne være brugt til at inddrage jødernes tyske statsborgerskab og fratage dem deres pas. Det svarer til at umuliggøre en flugt.
Var denne sag en ener så kunne vi sige det er en undtagelse. Men på rigtig mange områder bevæger Danmark sig i en retning, hvor enkeltstående politikere giver sig selv mere og mere magt over borgerne. Det rammer ikke kun suspekte ! borgere, som " måske kunne have relationer til terrororganisationer ". For et par dage siden fik vi at se, hvor meget et Jobcentersystem er i stand til at overvåge, kontrollere og forudbestemme en ledig persons privatliv, hvem han og hun skal omgås for at undgå at blive sanktioneret. Jeg fornemmer nærmest, hvorledes den antiliberale glidebane med et skridt efter en anden demonterer borgernes frihedsrettigheder og indfører en overvågningsstat med vide beføjelser til populistiske politikere, som er træt af retssikkerhed og træt af irriterende advokater, og træt af internationale organisationer og sidst og ikke mindst træt af opsætsige borgere, der kunne finde på at anke en politisk afgørelse.
Danmark bevæger sig i retning af Rusland med stille og rolige skridt. Det passer fint sammen med den sikkerhedspolitiske situation i Europa, som vil være præget af USA ønske om at trække sig politisk ud af Europa og i højere grad bekrige EU, som en konkurrerende handelskoalition. I det tomrum, som vil opstå, når USA distancerer sig fra Europa i det tomrum kommer den nærmeste supermagt og det er Rusland til at få tiltagende indflydelse i hele den europæiske region.
Set i det lys stemmer det fint overens, at borgernes liberale rettigheder og frihedsrettigheder i stigende grad undergraves af hjemlig lovgivning fra partier, som kalder sig borgerlige og liberale, men for længst i handling har forladt disse standpunkter. At socialdemokraterne hopper på den galej er så meget desto mere skuffende men desværre ikke overraskende.
DF har nærmest gjort det til et tillægskrav, at Folketinget bemyndiges til at kunne gøre borgere statsløse ved beslutning. DF´s store inflydelse på retspolitiken og det manglende modspil er en væsentlig forklaring på, at borgernes retsstilling stille og roligt bliver svagere og svagere overfor den danske stat. DF´s forsvarsordfører Marie Krarup omtaler Rusland og forholdene i Rusland i rosende toner. Der er virkelig noget at se op til for Danmarks vedkommende.
De liberale standpunkter forsvares faktisk idag af Alternativet, Enhedslisten af fagpersoner indenfor jura og af de internationale organisationer, som vi har så travlt med at håne og distancere os fra Amnesty International f.eks. Enkelte fornuftige stemmer lyser op på den liberale himmel, f.eks Christina Egelund, som tog konsekvensen og meldte sig ud af partiet Liberal Alliance, men alt for mange såkaldt borgerlige politikere og liberale politikere er hoppet glade og fro på DF´s limpind, strengere straffe, videre og videre beføjelser til myndighederne og videre og videre beføjelser til de hujende populistiske politikere, der vil spille den stærke mand herhjemme.
Væk er liberalismen - væk er princippet om at enhver fri borger skal stå stærkt overfor staten og ikke omvendt - væk er borgernes retssikkerhed og ret til at anke en afgørelse for den dømmende myndighed domstolene.
Jeg er bekymret.
"hvis de »har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser«, som det hedder i lovforslaget"
I følge Politiken i dag behøver der ikke engang at være tale om ulovligheder. Det er jo helt ufatteligt. Hvor mange af os kunne komme i farezonen der - hvis vi har en anden opfattelse af, hvad der er godt for landet end de magthavende partier? Er det ikke den slags, totalitære stater beflitter sig med?
Og "ja" - vi er på vej ind i en totalovervågningsstat - bl.a. gennem Aula, og med diverse begrundelser om forskningens behov. Selv vort genom stjæles fra os under radaren:
https://www.version2.dk/artikel/86000-danskeres-dna-sendt-usa-uden-kontr...
Tænk på, hvordan det kan misbruges i de forkerte hænder? Selve denne anvendelse anser jeg for totalitært misbrug. Ingen blev straffet - man har magthaverne på sin side!
Udviklingen giver kuldegysninger....
Er dette en retsstat værdigt?
https://www.berlingske.dk/samfund/har-du-intet-ulovligt-gjort-dit-pas-ka...
Ikke i mine øjne - i det forkerte hænder kan denne paragraf bruges til at undertrykke enhver politisk opposition.
Jeg vil da vove at påstå, at partiet Venstres folketingsgruppe, der ifølge Preben Wilhjelm er den veldefinerede socialgruppe, som har den største kriminalitetsrate her i landet, med sin udsultning af SKAT og ulovlige tvangsadskillelser af ægtefæller har "udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser" - for statens indtægter er vel vitale, ligesom Danmarks ry og rygte i udlandet?.
Og hvad med ledelsen i Danske Bank? Både hvidvask og skattesnyd er da til skade for landets vitale interesser. Men det er måske noget andet? Hvornår er noget noget, og hvornår er det noget andet - hvem bestemmer det, politikerne? I så fald må guderne se i nåde til os alle sammen.
Altinget skriver :
"Skal Tesfaye selv kunne tage statsborgerskabet fra folk? Her er ekspertens argumenter for og imod "
https://www.altinget.dk/artikel/skal-tesfaye-selv-kunne-tage-statsborger...
Protesterne kommer primært fra de radikale, som vanligt ikke har en løsning med.
Hvad i alverden skulle det hjælpe at bringe de mennesker “hjem” for at dømme dem fængsel og tage deres nr. to statsborger skab fra dem.
Efter endt afsoning, hvem vil så tage imod dem?
Ingen
Så hvorfor hente dem hjem, de har jo selv “stemt” med fødderne.
Kim Folke Knudsen:
"Jeg er bekymret."'
Ja, det er jeg også - det er netop kommet frem, at Radio24syv ikke fik udbuddet - og som Knud Romer brød ind og sagde midt i interviewet på TV2News: "Det får man ud af at lægge sig ud med DF og Socialdemokratiet".
Lige min tanke...
Der er grund til at være bekymret..
På TV2 NEWS interviewede Søren Lippert juridisk konsulent i Amnesty International, Claus Juul, i programmet NEWS & Co :
Lippert :
"Vi har nogle mennesker, syrienskrigere, hvor politikerne siger, det er vi simpelthen nødt til at stoppe.
Hvad er det ved sagen, der får dig op ad stolen? "
Juul :
"Nu skal vi igen høre, at domstolskontrol ikke er forenelig med effektiv kriminalitetsbekæmpelse.
Siden den første terrorpakke i 2001, har vi skullet høre på denne her fortælling om 'hvad vil du have, sikkerhed eller retssikkerhed, for du kan ikke få begge dele.'
Skiftende justitsministre har sagt på møder med os :
"Det skal altså ikke være på min vagt, Føtex ryger i luften."
Det har ligesom været fokus i den sammenhæng. Der har været en fortælling om, at man ikke kunne få begge dele.
Og så - fortællingen om at folk kigger ud af vinduet og siger, 'jamen, jeg synes Danmark ligner sig selv, jeg kan ikke mærke forskel.'
Hvor vi siger : 'Det kan godt være, du ikke kan mærke forskel. Men alle de aftryk du sætter på nettet, hvor du bevæger dig henne, adgangen til din læges oplysninger om dig, din psykologs oplysninger om dig, er tilgængelige.'
Lippert :
"Politikerne siger, de har brug for at kunne agere, for det her er en ekstraordinær situation."
Juul :
"Det er argumentet hver gang - at det er en ekstraordinær situation. Terrorpakke 1 og 2 var en ekstraordinær situation. Men året efter var der ti nye straffelovsovertrædelser, hvor man lettede adgangen til aflytning, og så videre og så videre.
Man argumenterer ALTID med at nu har vi en situation, der kræver handlekraft, og nu skal vi gi' jer handlekraft.
Men i denne omgang siger vi, at det kræver domstolskontrol, at man er blevet fundet skyldig i at have overtrådt enten kapitel 12 eller 13 i straffeloven, altså forbrydelser mod staten eller terrorisme, for at man kan blive frakendt sit statsborgerskab.
Hidtil har det været godt nok, at man kunne få en retfærdig rettergang. Men nu hedder det sig, at det er ikke godt nok længere.
Problemet er ikke kun at man flytter afgørelsen over til en minister. Problemet er også, at man ændrer betingelserne for bevisførelsen.
Nu skal man ikke længere kunne bevise hverken lovovertrædelser eller fortsæt til ulovligheder.
Faktisk står det i lovforslaget, at det blot skal sandsynliggøres at man er til fare for 'vitale danske interesser', men hvad det betyder - det står der intet om.
Det bliver derfor muligt at frakende statsborgerskab, selvom folk ikke har overtrådt en eksisterende straffelovsbestemmelse.
Og så er vi i en situation, at vores retsstat ligger forpjusket i grøften, og vi må spørge os selv; hvordan er vi nået derud? "
Hvis eksempelvis retten til en fair rettergang kun gælder for sympatiske mennesker, er den ikke meget værd. Så det vanskelige i denne sag handler om, at vores politikere gerne vil signalere handlekraft og stærke holdninger, men samtidig ideelt bør handle som om alle borgere formelt set har samme rettigheder og pligter. Det ligger det tydeligvis lidt tungt med..
Er det mig der har hørt forkert - eller siger de politikere, der advokerer dette: vi er nødt til at tage passet fra dem for at sikre, at de slet ikke kommer ind i landet (og er til fare) - og tilføjer så om retssikkerheden, at de naturligvis kan få det prøvet ved domstolene bagefter? Altså, er det så forsvar pr brev eller skype eller stedfortræder?
Måske er det i virkeligheden på tide, at illusionen om en anerkendelse af universelle menneskerettigheder falder?
Verden af i går er ikke mere. Hvor blev den af? Blev den begravet under en besynderlig fascination af samtalekøkkener og reality-tv? Fremstod den som blot endnu en mulighed i individets tilsyneladende ubegrænsede frie valg, og valgte de fleste så blot noget andet?
Det er svært at få en føling med dette besynderlige folk: De stolte Danere, som engang spredte skræk og rædsel i Europa, og som sidenhen måtte se sig henvist til en parentes i den store historie. De ædle Danere, som hævnede deres militære nederlag ved at skabe en set i global sammenhæng ganske urimelig grad af velstand, sammenhængskraft og velfærd for den enkelte borger. Hvor løfterne om et fremtidigt utopia måske blev svigtet for størstedelen af menneskeheden, så blev de så sandelig indfriet for dette lille, homogene sammenrend af bedsteborgere og bonderøve. Hundehoveder og socialdemokrater alle til hobe, som de jublende lader sig beskrive. Hvem vil dog ikke indløse billet til dén forestilling? Så jovial, så sammenhængende, så aldeles provinsiel. Og så reddede vi jo jøderne, ikke sandt? En sang ej værd at forglemme..
Men det er alt sammen længe siden, nu. Tiden går, som den har for vane, og den bringer ikke altid godt nyt. Pludselig skinner solen over en globaliseret virkelighed, der i en sammenligning med de åh så stolte nationale forestillinger ikke rigtig kan andet end skuffe..
Hvordan kom det dog så vidt, spørges der blåøjet, naivt, tåbeligt.
Måske er det vitterligt et retvisende billede af den nydelsessyge, selvopslugte og i grunden ganske utaknemmelige, lille dansker? Det lille fjols, som havde det hele i hænde, men som spildte det på jorden, i en selvovervurderende jagt på endnu mere!:
Et dumt får, som står og glor?
Mens virkeligheden ubønhørligt passerer hus forbi..