Læsetid: 6 min.

Mistroen mellem kurdere og tyrkere i Danmark er steget efter tyrkisk offensiv i Syrien, mener kurdere

Konflikten mellem tyrkerne og kurderne rækker også ind i Danmark, oplever to dansk-kurdere, der fortæller, at mange herboende kurdere for eksempel ikke tør ytre sig i frygt for at blive angivet til de tyrkiske myndigheder. En dansk-tyrker mener derimod, at problemet nemt gøres større, end det er – og at frygten gælder begge veje
Fakkeloptog i København for ofrene i Rojava, Syrien. 

Fakkeloptog i København for ofrene i Rojava, Syrien. 

26. oktober 2019

Der er knap 3.500 kilometer her fra midten af Danmark til det nordlige Syrien, som indtil for nylig var kontrolleret af kurderne, men hvor det tyrkiske militær de seneste uger har gennemført en invasion. Men på trods af afstanden, kan konflikten, fjendtligheden og mistroen også mærkes mellem mange af de tusindvis af kurdere og tyrkere, der er bosat i Danmark.

Det mener i hvert fald en af de dansk-kurdere, der dukkede op til et fakkeloptog på Israels Plads i København sidste uge for sammen med et par hundrede andre at gå gennem byen – til minde om de kurdere, der de seneste uger er blevet dræbt som følge af invasionen.

»Der er mange kurdere, der er bange for at ytre sig. Også her i Danmark. Jeg kender en del, der ikke tør sige noget om, hvad der sker lige nu – sådan har det været siden kupforsøget for tre år siden,« siger den unge mand, der ønsker at være anonym.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Anker Heegaard
  • Eva Schwanenflügel
  • erik pedersen
  • Marianne Stockmarr
Viggo Okholm, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tyrkere bosiddende i Danmark er i stort flertal mere enige med Erdogan end med de danske værdier? Det er et problem. Vi har set i fodbold hvordan de bruger sporten til usympatiske tilkendegivelser.

Ole jakob Dueholm Bech, Carsten Wienholtz, Jørn Pedersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Vi kan ikke lide Erdogan her i det offentlige Danmark, men vi kunne godt bruge ham til at bremse de mange flygtninge, som vore krige og politiske arrogance i bl.a. Mellemøsten og Afrika har sat igang ... og vi kan godt bruge tyrkerne i NATO, fordi vi er så angste for at stå alene her i verden, forladte af vore neokoloniale partnere, som gennem så mange årtier har hjulpet os med at blive privilegerede snyltere på den globale udbytning af jordens ressourcer.

Lars Jorgensen

Det er ofte vanskeligt at blive klogere på Mellemøsten ved at læse danske aviser. En af de mest erfarne amerikanske journalister og forfattere udi amerikansk udenrigspolitik og Mellemøsten, Stephen Kinzer, skrev denne artikel for ti dage siden.

"Several years ago, the United States hired Kurdish fighters to be our mercenaries in Syria. This month we decided we don’t need them anymore, and abandoned them to their fate. Turkey, which considers Kurdish militancy a mortal threat, quickly began bombing them. This set off a veritable orgy of indignation in Washington. It is a classic example of “buffet outrage,” in which one picks and chooses which horrors to condemn. Among those shedding crocodile tears, often accompanied by vivid threats against Turkey, are politicians and pundits who have never uttered a peep about American bombs laying waste to Yemen or American sanctions devastating lives in Iran. The United States deserves condemnation for abandoning its promise to the Kurds. Much of it, however, is a hypocritical blend of anti-Trump fanaticism and frustration over the emerging reality that we have lost the Syrian war.

Abandoning the Kurds is not a policy that materialized out of thin air. It is the product of two long chains of American error, one dating to the beginning of the Syrian war and the other even further back. The deeper history of our Middle East tragedy begins in 1980, when President Carter declared that any challenge to American power in the Persian Gulf region would be repelled “by any means necessary, including military force.” A generation later, President George W. Bush recklessly ordered the invasion of Iraq, which set the region afire and led to the creation of ISIS." https://www.bostonglobe.com/opinion/2019/10/17/condemning-trump-syria-bu...

Han skrev i øvrigt også denne artikel i 2015, hvor han forklarer, at de amerikanske mediers 'dækning' af Syrien er den største skandale i amerikansk journalistik-historie. https://www.bostonglobe.com/opinion/2016/02/18/the-media-are-misleading-...

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Ole jakob Dueholm Bech, Michael Hullevad, Carsten Wienholtz og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"The United States deserves condemnation for abandoning its promise to the Kurds."

Det begrænser sig vel ikke kun til ovenstående? At amerikanerne i det hele taget kontraherer med kurderne for egen vindings skyld, hvormed kurderne blot anvendes som en brik i amerikansk udenrigspolitik, bør kritiseres grundlæggende. Det er hele den utilitaristiske dimension i udenrigspolitikken, som skal kritiseres, idet den reflekterer en ideologisk patologi.

Jørn Pedersen

DEt tror jeg ikke, at man skal kritisere, idet kurderne med de vestlige (Danmark samt USA) jagerfly netop fik en mulighed for at kæmpe deres egen sag , og med stor succes. DE har efter sigende udtalt, at de seneste 7 år med selvstyre i Nord-Syrien havde deres allerbedste 7 år. OG med ganske få tusinde vestlige tropper kunne man have fastholdt denne situation til el for evig. ænk blot på det delte Korea, som jo kun har fred igennem en stor udenlandsk militærstyrke. I Syrien tror jeg, at Trump igen er blevet et offer for de videobånds indhold, som russerne tilsyneladende har på ham. HVis hans familie ej er jøder, så havde nok også Israel været prisgivet. SAudierne derimod har den fordel, at de køber uanede mængder bomber fra USA og altså er en slags pengemaskine for ham

Michael W Pedersen

Det er sikkert ikke sidste gang vores ven fra Nato smutter og lader vennerne i stikken, man kan nævne lande i Sydøstasien, hvor USA efter at have tæppebombet, smidt gift og napalm forlader scenen, i Sydamerika sidder der også mennesket der havde en vis tro på USA og nu er det så Mellemøstens tur til at opleve USA`s venskab, den store ledestjerne viser vejen, verden betaler regningen.FGD

Jørn Pedersen, teorien om at Trump trak tropperne væk fra den tyrkiske grænse fordi han blev afpresset af russerne, står i et ringe forhold til det faktum at tyrkernes invasion har kompliceret russernes mål om at skabe ro i Syrien, med den siddende regering i formel kontrol. Desuden er amerikanske tropper fortsat i de kurdisk besatte områder, for bl.a. at 'beskytte' den syriske stats oliefelter mod at blive erobret af IS (som amerikanerne ellers hævder sammen med kurderne at have nedkæmpet?!):
"Secretary of Defense Mark Esper said Monday that some US troops will temporarily remain in Syria in part to protect oil fields in the country from ISIS as other US troops withdraw from northern Syria."
https://edition.cnn.com/2019/10/20/politics/trump-leaning-toward-keeping...

Amerikanske præsidenter har gennem vor nære samtidshistorie før svigtet kurderne, uden at dette blev søgt begrundet i spekulationer om at russerne eller andre afpressede præsidenten privat:
"The U.S. has now betrayed the Kurds a minimum of eight times over the past 100 years. The reasons for this are straightforward."
https://theintercept.com/2019/10/07/kurds-syria-turkey-trump-betrayal/

Eva Schwanenflügel og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar

Vigtigt er det vel også at den amerikanske regering for et par dage siden annoncerede at man militært vil forstærke beskyttelsen af oliefelterne - og at dette indgår i Trump's aftale med Erdogan:
"The US defence secretary has confirmed “mechanised forces” will be redeployed alongside soldiers to protect oilfields in eastern Syria, in a reversal of Donald Trump’s earlier order to withdraw all troops from the country."
https://www.theguardian.com/world/2019/oct/24/us-military-syria-tanks-oi...

Scenariet ser ikke særskilt 'russisk' eller 'Putinsk' ud, snarere ligner det velkendt, amerikansk maskinmestermekanik; det såkaldt forretningsmæssigt muliges dunst.

Eva Schwanenflügel, Ole jakob Dueholm Bech og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar