Feature
Læsetid: 6 min.

Mistroen mellem kurdere og tyrkere i Danmark er steget efter tyrkisk offensiv i Syrien, mener kurdere

Konflikten mellem tyrkerne og kurderne rækker også ind i Danmark, oplever to dansk-kurdere, der fortæller, at mange herboende kurdere for eksempel ikke tør ytre sig i frygt for at blive angivet til de tyrkiske myndigheder. En dansk-tyrker mener derimod, at problemet nemt gøres større, end det er – og at frygten gælder begge veje
Fakkeloptog i København for ofrene i Rojava, Syrien. 

Fakkeloptog i København for ofrene i Rojava, Syrien. 

Indland
26. oktober 2019

Der er knap 3.500 kilometer her fra midten af Danmark til det nordlige Syrien, som indtil for nylig var kontrolleret af kurderne, men hvor det tyrkiske militær de seneste uger har gennemført en invasion. Men på trods af afstanden, kan konflikten, fjendtligheden og mistroen også mærkes mellem mange af de tusindvis af kurdere og tyrkere, der er bosat i Danmark.

Det mener i hvert fald en af de dansk-kurdere, der dukkede op til et fakkeloptog på Israels Plads i København sidste uge for sammen med et par hundrede andre at gå gennem byen – til minde om de kurdere, der de seneste uger er blevet dræbt som følge af invasionen.

»Der er mange kurdere, der er bange for at ytre sig. Også her i Danmark. Jeg kender en del, der ikke tør sige noget om, hvad der sker lige nu – sådan har det været siden kupforsøget for tre år siden,« siger den unge mand, der ønsker at være anonym.

I forbindelse med kupforsøget i Tyrkiet i 2016 indførte den tyrkiske regering samt landets ambassader i flere europæiske lande en slags ’stikkerlinje’, hvor man kan ringe ind og angive medlemmer af Gülen-bevægelsen, som den tyrkiske præsident Erdogan og hans tilhængere mener stod bag kupforsøget. Også fra dansk jord, hvilket Berlingske tidligere har afdækket.

Også kurdere kan blive angivet for at støtte PKK, som er på både EU’s og USA’s terrorliste, men også hvis de støtter Rojava-bevægelsen og ønsker et selvstændigt syrisk Kurdistan eller partiet YPG, som den tyrkiske regering anser for nærmest det samme som PKK.

Berlingske har for eksempel beskrevet, hvordan dansk-kurdiske politikere og offentlige personer som den socialdemokratiske Lars Aslan Rasmussen og tidligere SF’er Özlem Cekic har fået oplyst, at de er blevet angivet til de tyrkiske myndigheder.

»Man ved ikke, hvem der kan sende den her information videre. Det kan være ens nabo. Det kan være ens venner eller folk på Facebook og andre platforme. Altså, jeg deler ikke noget. Ikke lige nu. Ikke på Facebook,« siger den unge mand og spejder rundt i mængden.

»Der bliver sikkert også filmet lige nu. Af nogle agenter, der arbejder for den tyrkiske regering, som bruger det til at tjekke, hvem der støtter kurderne. Der er ikke så meget at gøre,« siger han.

Han genovervejer, om han vil stå frem med navn og billede, men beslutter sig alligevel for at lade være.

»Jeg vil godt være anonym … jeg ved ikke hvorfor. Man bliver nogle gange nødt til at tænke sig lidt om,« siger han.

Intet at frygte, hvis man har rent mel i posen

Det har længe været en kendsgerning, at der findes spændinger mellem kurdere og tyrkere også uden for Tyrkiets grænser.

Især et land som Tyskland, der har en enorm tyrkisk minoritet på langt over to millioner indbyggere, og hvor man finder den største kurdiske diaspora på verdensplan, har gennem tiderne oplevet eksempler på voldelige sammenstød – også i de seneste uger.

Men spørger man Mehmet Tanis, der er dansk-tyrker, som har deltaget i debatten om den tyrkiske operation, er der ikke nogen nævneværdig konflikt mellem tyrkere og kurdere i Danmark.

»Det kan sagtens være, at der er nogle enkelte uromagere blandt herboende kurdere og tyrkere. Det kan da ske, at der er en konflikt blandt enkelte. Men det er ikke den generelle situation,« siger han.

Jovist, der er en holdningsmæssig uenighed blandt kurdere og tyrkere. Også i Danmark, siger han.

»Men det er da naturligt, for der er jo følelser på spil. I min familie i Tyrkiet eller blandt mine venner er der flere, der har mistet til en terrorbombe fra PKK. Så selvfølgelig er det følelsesladet. Men det betyder ikke, at tyrkere har noget imod kurdere. Dem har vi levet side om side med i hundreder af år. Jeg har familie, som er kurdere. Vi gifter os med hinanden, vi har forretninger sammen, vi er naboer og så videre,« siger han.

Ligesom der findes kurdere i Danmark, der er bange for at udtale sig kritisk om Tyrkiet eller positivt om for eksempel YPG på de sociale medier, er der også mange tyrkere, der frygter at stå frem og sige, at de er positivt stemt over for Tyrkiet, siger Mehmet Tanis. Selv skrev han – kort efter at invasionen blev indledt – et opslag på Facebook om, at han til dels godt forstår Tyrkiets formål med operationen. Men det kender han mange tyrkere, der ikke tør gøre.

»Mange er bange for at miste job og blive udstødt og hetzet. Jeg har spurgt nogle familiemedlemmer, hvorfor de ikke skriver opdateringer på Facebook om Tyrkiet. ’Er du gal?’ siger de. ’Vi kan miste vores job’. Det er altså en reel problemstilling,« fortæller han.

For Mehmet Tanis er der ingen tvivl om, at sympatien i medierne og blandt politikerne i Danmark ligger hos kurderne – og også hos PKK, fordi militsen har hjulpet i krigen mod Islamisk Stat. Og han synes, at det er uberettiget, hvis kurdere er bange for at gå med til et fakkeloptog og som følge af det ikke blive lukket ind i Tyrkiet.

»Du kan sagtens kritisere Erdogan og hans linje, uden at det er problem. Hvis man ingen forbindelse har til PKK, så er der intet at frygte.«

– Men det er jo dokumenteret, at der findes en stikkerlinje, hvor man kan sende oplysninger herfra og til den tyrkiske regering for eksempel om kurdere?

»Jeg er uforbeholdent imod stikkerlinjer – både i Danmark og i Tyrkiet. Og det er uheldigt, hvis nogen borgere med enten tyrkisk eller kurdisk baggrund har ringet til de tyrkiske myndigheder i Tyrkiet og angivet nogle. Så jeg kan godt forstå, at nogle kurdere i Danmark er bange. Ligesom jeg godt kan forstå, at nogle tyrkere i Danmark er bange. Så frygten gælder begge veje,« siger han.

Forholdet bliver værre og værre

Mustafa Topal, som er dansk-kurder og i gang med at skrive ph.d. på Roskilde Universitet om kurdiske kvindekrigere, har en anden oplevelse af forholdet mellem kurderne og tyrkerne i Danmark, end Mehmet Tanis.

Han fortæller, at han få dage efter, at den tyrkiske regering havde indledt sin militære operation i det nordlige Syrien, faldt i snak med en dansk-kurdisk restaurantejer. Ejeren fortalte, at han overvejede at fyre sin tyrkiske medarbejder, fordi medarbejderen hyldede invasionen i Syrien. Ejeren og den ansatte talte ikke sammen i flere dage, fortæller Mustafa Topal.

Der er også kold luft mellem nogle tyrkere og kurdere under fredagsbønnen i de tyrkiske moskeer rundt omkring i Danmark, siger Mustafa Topal. Han har hørt om flere kurdere, der ikke har lyst til at møde op for tiden.

»Så om konflikten rækker ind i Danmark? Det gør den helt sikkert,« mener Mustafa Topal.

»Stemningen mellem kurdere og tyrkere i Danmark er ikke rar. Og den er kun blevet dårligere på det seneste.«

Et andet sted, hvor man ser uenighederne og til tider også fjendskabet er på de sociale medier, hvor der foregår »vilde diskussioner« mellem kurdere og tyrkere.

»Mistroen mellem kurdere og tyrkere i Danmark er steget rigtig meget de seneste uger. Den her krig giver ikke så meget mening for folk. Krigen mod PKK var en begrænset krig oppe i bjergene, som mest foregik mellem militære styrker, og som ikke førte mange civile tab fra sig. Men det her er noget andet, da folk opfatter det som en etnisk udrensning mod kurdere, som det tyrkiske militær udfører i et andet land,« siger han.

Blandt kurdere i Danmark pibler det samtidig frem med historier om mennesker, der er blevet nægtet adgang til Tyrkiet, eller som har fået frataget deres pas, når de er landet i lufthavnet i Istanbul.

Historierne har skabt stor frygt blandt kurdere i Danmark, og han kender flere, der kun rejser, hvis der er sygdom i familien, eller de skal til en begravelse, siger han.

Tilbage ved fakkeloptoget er mørket faldet på, og den unge dansk-kurder og resten af optoget har tændt deres fakler og bevæger sig i flok mod Kongens Nytorv, hvor der skal holdes taler.

Han synes mest af alt, at det er den tyrkiske ambassade og regeringen i Ankara, som skaber frygt blandt dansk-kurdere. Men på grund af stikkerlinjen, har noget af denne frygt også forplantet sig som mistro til dansk-tyrkere.

»Det er ærgerligt. For hvis man lever i det danske samfund, burde man ikke være bange for at sige sin mening om situationen i Syrien, i Tyrkiet eller noget som helst andet sted.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tyrkere bosiddende i Danmark er i stort flertal mere enige med Erdogan end med de danske værdier? Det er et problem. Vi har set i fodbold hvordan de bruger sporten til usympatiske tilkendegivelser.

Ole jakob Dueholm Bech, Carsten Wienholtz, Jørn Pedersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Vi kan ikke lide Erdogan her i det offentlige Danmark, men vi kunne godt bruge ham til at bremse de mange flygtninge, som vore krige og politiske arrogance i bl.a. Mellemøsten og Afrika har sat igang ... og vi kan godt bruge tyrkerne i NATO, fordi vi er så angste for at stå alene her i verden, forladte af vore neokoloniale partnere, som gennem så mange årtier har hjulpet os med at blive privilegerede snyltere på den globale udbytning af jordens ressourcer.

Lars Jorgensen

Det er ofte vanskeligt at blive klogere på Mellemøsten ved at læse danske aviser. En af de mest erfarne amerikanske journalister og forfattere udi amerikansk udenrigspolitik og Mellemøsten, Stephen Kinzer, skrev denne artikel for ti dage siden.

"Several years ago, the United States hired Kurdish fighters to be our mercenaries in Syria. This month we decided we don’t need them anymore, and abandoned them to their fate. Turkey, which considers Kurdish militancy a mortal threat, quickly began bombing them. This set off a veritable orgy of indignation in Washington. It is a classic example of “buffet outrage,” in which one picks and chooses which horrors to condemn. Among those shedding crocodile tears, often accompanied by vivid threats against Turkey, are politicians and pundits who have never uttered a peep about American bombs laying waste to Yemen or American sanctions devastating lives in Iran. The United States deserves condemnation for abandoning its promise to the Kurds. Much of it, however, is a hypocritical blend of anti-Trump fanaticism and frustration over the emerging reality that we have lost the Syrian war.

Abandoning the Kurds is not a policy that materialized out of thin air. It is the product of two long chains of American error, one dating to the beginning of the Syrian war and the other even further back. The deeper history of our Middle East tragedy begins in 1980, when President Carter declared that any challenge to American power in the Persian Gulf region would be repelled “by any means necessary, including military force.” A generation later, President George W. Bush recklessly ordered the invasion of Iraq, which set the region afire and led to the creation of ISIS." https://www.bostonglobe.com/opinion/2019/10/17/condemning-trump-syria-bu...

Han skrev i øvrigt også denne artikel i 2015, hvor han forklarer, at de amerikanske mediers 'dækning' af Syrien er den største skandale i amerikansk journalistik-historie. https://www.bostonglobe.com/opinion/2016/02/18/the-media-are-misleading-...

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Ole jakob Dueholm Bech, Michael Hullevad, Carsten Wienholtz og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"The United States deserves condemnation for abandoning its promise to the Kurds."

Det begrænser sig vel ikke kun til ovenstående? At amerikanerne i det hele taget kontraherer med kurderne for egen vindings skyld, hvormed kurderne blot anvendes som en brik i amerikansk udenrigspolitik, bør kritiseres grundlæggende. Det er hele den utilitaristiske dimension i udenrigspolitikken, som skal kritiseres, idet den reflekterer en ideologisk patologi.

Jørn Pedersen

DEt tror jeg ikke, at man skal kritisere, idet kurderne med de vestlige (Danmark samt USA) jagerfly netop fik en mulighed for at kæmpe deres egen sag , og med stor succes. DE har efter sigende udtalt, at de seneste 7 år med selvstyre i Nord-Syrien havde deres allerbedste 7 år. OG med ganske få tusinde vestlige tropper kunne man have fastholdt denne situation til el for evig. ænk blot på det delte Korea, som jo kun har fred igennem en stor udenlandsk militærstyrke. I Syrien tror jeg, at Trump igen er blevet et offer for de videobånds indhold, som russerne tilsyneladende har på ham. HVis hans familie ej er jøder, så havde nok også Israel været prisgivet. SAudierne derimod har den fordel, at de køber uanede mængder bomber fra USA og altså er en slags pengemaskine for ham

I Oslo er den helt gal nu. En rig tyrker i sin Tesla og med kone og børn i passerer den kurdiske demonstration medbringende tydelige tyrkiske flag. Det skal jo gå galt.
https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/kJ1q1k/bilfoereren-om-paakjoert-de...

Michael W Pedersen

Det er sikkert ikke sidste gang vores ven fra Nato smutter og lader vennerne i stikken, man kan nævne lande i Sydøstasien, hvor USA efter at have tæppebombet, smidt gift og napalm forlader scenen, i Sydamerika sidder der også mennesket der havde en vis tro på USA og nu er det så Mellemøstens tur til at opleve USA`s venskab, den store ledestjerne viser vejen, verden betaler regningen.FGD

Jørn Pedersen, teorien om at Trump trak tropperne væk fra den tyrkiske grænse fordi han blev afpresset af russerne, står i et ringe forhold til det faktum at tyrkernes invasion har kompliceret russernes mål om at skabe ro i Syrien, med den siddende regering i formel kontrol. Desuden er amerikanske tropper fortsat i de kurdisk besatte områder, for bl.a. at 'beskytte' den syriske stats oliefelter mod at blive erobret af IS (som amerikanerne ellers hævder sammen med kurderne at have nedkæmpet?!):
"Secretary of Defense Mark Esper said Monday that some US troops will temporarily remain in Syria in part to protect oil fields in the country from ISIS as other US troops withdraw from northern Syria."
https://edition.cnn.com/2019/10/20/politics/trump-leaning-toward-keeping...

Amerikanske præsidenter har gennem vor nære samtidshistorie før svigtet kurderne, uden at dette blev søgt begrundet i spekulationer om at russerne eller andre afpressede præsidenten privat:
"The U.S. has now betrayed the Kurds a minimum of eight times over the past 100 years. The reasons for this are straightforward."
https://theintercept.com/2019/10/07/kurds-syria-turkey-trump-betrayal/

Eva Schwanenflügel og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar

Vigtigt er det vel også at den amerikanske regering for et par dage siden annoncerede at man militært vil forstærke beskyttelsen af oliefelterne - og at dette indgår i Trump's aftale med Erdogan:
"The US defence secretary has confirmed “mechanised forces” will be redeployed alongside soldiers to protect oilfields in eastern Syria, in a reversal of Donald Trump’s earlier order to withdraw all troops from the country."
https://www.theguardian.com/world/2019/oct/24/us-military-syria-tanks-oi...

Scenariet ser ikke særskilt 'russisk' eller 'Putinsk' ud, snarere ligner det velkendt, amerikansk maskinmestermekanik; det såkaldt forretningsmæssigt muliges dunst.

Eva Schwanenflügel, Ole jakob Dueholm Bech og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar