Læsetid: 8 min.

Myndigheder klager over omstridt tolkefirma: Skriftlige oversættelser er fyldt med fejl

Fejlene tårner sig op i nogle af de oversættelser, som virksomheden EasyTranslate leverer til offentlige myndigheder. En myndighed er nu helt holdt op med at bruge firmaet. Direktøren fastholder, at oversættelserne gennemgår grundig kvalitetssikring
21. oktober 2019

I sensommeren var medarbejdere i Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) i fuld sving med at forberede et seminar. Flere udenlandske myndigheder skulle deltage i seminaret, og medarbejderne i DUP havde derfor brug for at få oversat nogle dokumenter fra dansk til engelsk.

Den slags opgaver burde normalt gå til tolkefirmaet EasyTranslate. Firmaet vandt sidste år opgaven med at tolke og oversætte for alle myndigheder under Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Men denne gang fik EasyTranslate ikke opgaven. Medarbejderne i DUP havde nemlig mistet tilliden til kvaliteten af de oversættelser, firmaet leverer. De forsøgte derfor at hyre et andet firma til opgaven.

»Med den kvalitet, som vi ser i nogle af de skriftlige oversættelser fra Easytranslate, turde vi ikke satse på dem til denne opgave,« skrev en kontorleder fra DUP senere til Rigspolitiet.

Og de er ikke ene om at være utilfredse.

EasyTranslate er tidligere blevet kritiseret for kvaliteten af den tolkning, firmaet leverer. Nu kan Information på baggrund af en række aktindsigter afsløre, at flere myndigheder også er utilfredse med kvaliteten af de skriftlige oversættelser, som EasyTranslate leverer. Det drejer sig blandt andet om oversættelser af domme, anklageskrifter og asylafgørelser, som i flere tilfælde er oversat helt forkert.

Tina Paulsen Christensen er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i tolkning og oversættelse. Det er ifølge hende afgørende, at der ikke er fejl i den type af oversættelser.

»Juraen beror på, at alt i en sag er korrekt oplyst og fremlagt. Retssikkerheden er derfor som en hullet ost, hvis man ikke kan regne med, at oversættelserne er korrekte,« siger hun.

EasyTranslates direktør Frederik Riskær Pedersen skriver i en mail, at oversættelserne gennemgår korrekturlæsning og kvalitetssikring, men at der kan ske fejl.

Fejl fra begyndelsen

Information har ud over DUP fået aktindsigt i mails fra Justitsministeriet, Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen. Mailene viser, at alle fire myndigheder har oplevet problemer med de skriftlige oversættelser.

EasyTranslate overtog opgaven med at tolke og oversætte for myndighederne 1. april i år. Enkelte af myndighederne, blandt andet Udlændingestyrelsen, har dog brugt EasyTranslate siden marts som led i en forsøgsordning. Allerede dengang var der problemer med oversættelserne.

27. marts klagede en medarbejder i Udlændingestyrelsens 2. asylkontor således over en oversættelse af et afslag fra dansk til tyrkisk. Oversættelsen var udført af en tolk, som styrelsen allerede havde klaget over i forbindelse med en anden opgave. Alligevel havde EasyTranslate sat den samme tolk til at løse den nye opgave. Og Udlændingestyrelsen kunne konstatere, at mange af de samme fejl gik igen.

»Selv jeg kan med mine danske øjne se fejl,« skrev medarbejderen fra asylkontoret til EasyTranslate.

Det drejede sig om stavefejl, tastefejl, forkerte formuleringer og forkert brug af tegn. For eksempel var »&« anvendt i stedet for ’§. Tolken fik besked om klagen og svarede på kritikken i en mail på dansk, som i sig selv var fyldt med fejl.

Medarbejderen i asylkontoret nøjedes ikke med at klage over oversættelsen. Hun spurgte også ind til, hvilken kvalitetssikring EasyTranslate egentlig lavede af deres skriftlige oversættelser.

»For mig virker det som om, at I bare sender til en tolk, og så sendes opgaven videre uden kvalitetssikring,« skrev hun.

Dermed satte hun fingeren på et interessant spørgsmål.

Fremragende

EasyTranslate vandt opgaven med tolkning i staten under en udbudsrunde sidste år. Rigspolitiet vurderede firmaets tilbud vedrørende skriftlige oversættelser som »fremragende« og gav ti ud af ti point for den del af besvarelsen. Rigspolitiet vurderede det »særdeles positivt«, at EasyTranslates kvalitetssikring blandt andet ville omfatte »inddragelse af en ekstern oversætter/korrekturlæser i alle opgaver«.

Men den kvalitetssikring havde medarbejderen i Udlændingestyrelsen altså svært ved at få øje på.

To dage efter klagen svarede en medarbejder fra EasyTranslate. Han beklagede fejlene og lovede, at de var ved at finde nye tyrkiske oversættere.

»Mht. proceduren, så går oversættelserne igennem et kvalitetstjek, og her skal der så også reevalueres, hvilket vi også er i fuld gang med,« skrev han.

Han uddybede dog ikke, hvad det ville sige, at deres oversættelser gik »igennem et kvalitetstjek«, eller om der blev læst korrektur på alle teksterne, som de havde garanteret under udbuddet.

Og problemerne med oversættelserne fortsatte videre ind i sommeren.

Sjuskefejl

I juni var det blevet Flygtningenævnets tur til at klage.

Nævnet havde bestilt en oversættelse af en afgørelse fra dansk til engelsk. Men en fuldmægtig konstaterede, at »oversættelsen kvalitetsmæssigt ikke svarer til, hvad der generelt måtte forventes«. Han bad derfor om en ny oversættelse.

»Generelt fremstår oversættelsen som en ordret oversættelse af dokumentet, snarere end korrekt juridisk engelsk sprogbrug,« skrev den fuldmægtige.

EasyTranslate beklagede, satte en korrekturlæser til at rette teksten og undlod at tage betaling for opgaven.

I løbet af sommeren sendte Flygtningenævnet yderligere to klager. Først over en række dokumenter, som skulle oversættes til engelsk. En fuldmægtig skrev til Rigspolitiet, at »ingen af de oversættelser, som vi har modtaget retur, er i overensstemmelse med den kvalitet, som vi har behov for«. De havde fundet fejl i alle teksterne, skrev han, og klagede over, at de brugte lang tid på at kontrollere oversættelserne fra EasyTranslate.

Senere var den gal igen, da Flygtningenævnet modtog en fransk oversættelse af en dom. Nævnet foretog en kontroloversættelse og fandt flere »sjuskefejl«, »større meningsforstyrrende fejl« og »deciderede fejloversættelser«. Endnu engang måtte den fuldmægtige bede om at få en ny oversættelse.

Tilsyneladende opdager myndighederne typisk fejlene, hvis en medarbejder tilfældigvis selv taler det pågældende sprog. Dermed kan der være mange fejl, som aldrig bliver opdaget, siger Tina Paulsen Christensen.

»Hvis en medarbejder kender lidt til det sprog, der bliver oversat til, kan man måske se, at noget er galt. Men det er jo helt tilfældigt, om vi som retssystem opdager, at der sker fejl. Det betyder også, at vi formentlig kun ser toppen af isbjerget.«

Hun tilføjer, at myndighederne før kunne benytte sig af statsautoriserede translatører, som var godkendt af Erhvervsstyrelsen og dermed havde et vist kvalitetsstempel. Men den autorisation blev afskaffet i 2016. Siden da har der manglet professionelle oversættere.

Ikke hvad man kan forvente

Samme sommer havde Justitsministeriets departement en del at klage over.

En fuldmægtig fra Stats- og Menneskeretskontoret skrev til EasyTranslate, at der var problemer med fire dokumenter, som var blevet oversat til engelsk. Især var den gal med oversættelsen af en byretsdom. Den virkede flere steder »sjusket og/eller maskinoversat«, skrev den fuldmægtige, og flere sætninger virkede »nærmest undersat fra dansk eller i hvert fald uelegante«. For eksempel var »udgang« fra et fængsel bare oversat til »go out«.

Derudover var oversættelsen »behæftet med relativt alvorlige fejl, der synes at indikere, at oversætteren ikke har indsigt i juridiske termer«, skrev den fuldmægtige og remsede efterfølgende 16 punkter op med eksempler.

EasyTranslate satte en translatør til at rette fejlene. Men kun en måned senere var der problemer igen. Denne gang drejede det sig blandt andet om et processkrift, som skulle oversættes til engelsk.

Den samme fuldmægtige skrev, at de igen havde måttet konstatere, »at kvaliteten af oversættelserne ikke er, hvad man må kunne forvente, når man sender dokumenter til professionel oversættelse«. Han oplistede herefter flere end 80 punkter med fejl. For eksempel var »kendt skyldig« oversat til »charged with«, hvilket er faktuelt forkert. Et andet sted havde der sneget sig et »not« ind i den engelske oversættelse, hvilket den fuldmægtige kaldte en »meget alvorlig« fejl, da sætningen dermed fik den modsatte betydning.

Denne gang havde embedsmændene ikke haft tid til at vente på en ny version, og de havde derfor brugt lang tid på selv at lave rettelserne. EasyTranslate beklagede fejlene og undlod at tage betaling for oversættelsen. De tilbød også, at de for fremtiden ville dedikere én bestemt oversætter, som var uddannet jurist, til opgaverne for Justitsministeriet.

En medarbejder fra EasyTranslate fremhævede, at denne nye oversætter »arbejder med sin egen korrekturlæser, som laver korrektur på hendes tekster inden aflevering«. En formulering, som virker spøjs, eftersom EasyTranslate har forpligtet sig til at sørge for korrekturlæsning på alle oversættelser inden aflevering.

En øv-situation

Og sådan nåede vi frem til slutningen af august, hvor DUP var i færd med at planlægge seminaret med de udenlandske myndigheder. Medarbejderne i DUP blev enige om at gå uden om EasyTranslate og i stedet hyre en translatør, de tidligere havde brugt, til at oversætte nogle dokumenter til engelsk.

Men translatøren afviste opgaven. Hun turde ikke overtræde den »eneaftale«, som hun mente EasyTranslate havde på området.

»Det er desværre en øv-situation for begge parter,« skrev translatøren, som ellers havde været glad for samarbejdet med DUP tidligere.

DUP kontaktede derfor Rigspolitiet og spurgte, om det var rigtigt, at kontrakten med EasyTranslate skulle forstås på den måde, at de ikke måtte bruge andre oversættere.

Det foretrak DUP nemlig at gøre, »indtil EasyTranslate kan levere skriftlige dansk-engelsk oversættelser af rette kvalitet«, som en af medarbejderne skrev i en mail.

Det korte svar fra Rigspolitiet lød, at DUP selv måtte vurdere, om de ville give dispensation til at hyre oversættere uden om aftalen med EasyTranslate.

»I sidste ende er det en beslutning, I som myndighed tager,« stod der.

DUP endte med at hyre et helt tredje firma til at lave oversættelsen. Kontorchef Claes Vestergaard siger til Information, at DUP ikke længere bruger EasyTranslate til skriftlige oversættelser.

»Vi har på grund af kvaliteten af EasyTranslates oversættelser valgt ikke længere at benytte det firma,« siger han.

Information har siden sidste uge spurgt Rigspolitiet, om de er tilfredse med den kvalitet, EasyTranslate leverer. Men Rigspolitiet har ikke svaret.

Minister i samråd

EasyTranslate og repræsentanter for myndighederne mødes jævnligt til såkaldte arbejdsgruppemøder. Referater fra møderne viser, at de skriftlige oversættelser i juni udgjorde 15 pct. af opgaverne i kontrakten med staten, hvilket var »mere end forventet«.

Det fremgår af referaterne, at EasyTranslate har haft problemer med at levere oversættelser på visse sprog på grund af mangel på ressourcer. Direktør Frederik Riskær Pedersen skriver i en mail til Information, at de nu har oprettet et særligt korps af oversættere.

Tirsdag er justitsminister Nick Hækkerup (S) indkaldt i samråd i Folketinget om samarbejdet med EasyTranslate. Det var han også i september. Her sagde ministeren, at Rigspolitiet vil holde tæt øje med, om EasyTranslate lever op til sin del af kontrakten. Ved årsskiftet skal Kammeradvokaten så vurdere, om der er grundlag for at ophæve kontrakten på grund af mislighold.

Direktør Frederik Riskær Pedersen har ikke ønsket at stille op til interview. Men han skriver i en mail:

»Vi har en lang række mekanismer til kvalitetssikring. Vi har bl.a. inhouse korrekturlæsning og kvalitetssikring, løbende kvalitetsvurdering af alle oversætterne, et særligt oversætterkorps og en fuldtidsmedarbejder, som ikke laver andet end at kvalitetssikre oversættelserne. Vi har gennemført 6.000 oversættelser, så selv om vi arbejder målrettet på at undgå fejl i oversættelserne er det svært at undgå enkelte fejl i de mange tusind siders oversættelse.«

Tirsdag skal justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd i Folketinget, hvor han skal svare på, om EasyTranslate lever op til sin opgave. Aktindsigter viser, at flere myndigheder har klaget over kvaliteten af firmaets arbejde.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Wieth
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Morten Wieth, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Drejer det her sig om EasyTranslate eller om den uhensigtsmæssige model for aftaleindgåelse, som staten benytter sig af? Ga nok vide, hvor meget aftaleindgåelsen har kostet i forhold til en videreførelse af autorisationsordningen. Og når en aftale kan opfattes som "muligvis eneret" så forhindrer det jo myndighederne i at vælge en specialist ud fra en konkret opgaves indhold.

Ib Christensen

Hvordan kvalitets og etik tjekkes der egentlig hos staten?

ATEA får stadig ordre selv om de er taget i u etisk forretnings drift.
Overvågning der har vist sig at have flere problemer end løsninger tilføres flere af vores penge.
Løsninger købes hos private, før de faktisk eksisterer, og det de skal "afløse" spares væk først.

Er problemet at ansvars fralæggelse er endt med at blive betragtet smart og professionelt i visse kredse.

Som insider fra branchen ved jeg at:
Easytranslate har eneret på udbuddet af tolkeopgaver til politi, domstole og udlændingestyrelsen. Kan de ikke skaffe en tolk kan myndighederne bruge et konkurrerende bureau.
Førhen bestilte de nævnte myndigheder tolke fra en særlig liste af politigodkendte tolke. Tolkene fakturerede selv myndighederne via virk.dk.
Mange af de dygtigste og mest erfarne tolke og oversættere - inklusive de uddannede translatører og konferencetolke har nægtet at skrive kontrakt med easy translate på grund af de forringelser af vilkårene for tolkearbejdet, der ligger i kontrakten. Det er svært at tolke for politi og domstole og det kræver erfarne og højt specialiserede tolke at løse opgaven ordentligt og derfor skal tolkene honoreres ordentligt og kompenseres for deres udgifter til transport - ofte over lange afstande.
Easy translate har antaget uerfarne og ukvalificerede tolke for at kunne opfylde kontrakten med myndighederne. Derfor bliver det et ringe produkt, de leverer.
Så problemet ligger både i den ny udbudsmodel, hvor et firma skal presses ned imellem tolke og myndigheder og tjene penge på tolkenes arbejde og hos Easy translate, der har underbudt markedet og budt på en kontrakt, de ikke havde medarbejdere nok til at løse.
Efter min mening burde den gamle ordning med en liste af godkendte tolke udvides til andte områder, såsom kommuner og sundhedsvæsenet. Man kunne så sørge for ordentlig kvalitetsgodkendelse af tolkene på listen og gå uden om bureauerne, der er mere interesserede i deres kontrakt end i den enkelte tolkeopgave og derfor kan finde på at sende tolke ud til opgaver, de måske ikke er i stand til at løse.