Myndigheder mørklægger dokument: Var advaret om formodede svindlere i 11 år

De danske myndigheder har i vidt omfang modtaget advarsler om personer i det netværk bag formodet momssvindel, som Information og Finans har kortlagt. Advarslerne går helt tilbage til 2008 og frem til i år og gælder en række af personerne i netværket.

Det fremgår af et fortroligt svar, som Justitsministeriet har sendt til Folketingets Retsudvalg, og som Information og Finans har set.

Det fortrolige svar er givet til Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær, som havde stillet en række spørgsmål på baggrund af Information og Finans’ afdækning af et netværk med 14 forretningsmænd i spidsen, der har efterladt en gæld til statskassen på over 800 millioner kroner i manglende moms, skat og afgifter.

To af de 14 personer i svindelnetværket var jihadister, hvoraf den ene i 2016 ifølge PET »med stor sandsynlighed« var blevet dræbt i Syrien, mens den anden blev fængslet for terrorfinansiering i Spanien i 2017. Ingen af de to blev retsforfulgt for svindlen i Danmark.

Lars Krull, der er ekspert i hvidvask og konsulent ved Aalborg Universitet, finder oplysningerne foruroligende:

»Det er pivringe, at myndighederne ikke har gjort noget som helst. I 11 år har momskassen stået åben, selv om myndighederne var blevet advaret af årvågne banker,« siger han.

»Jeg er virkelig indigneret over denne sag, for det er alle os andre skatteydere, der betaler regningen.«

Af dokumentet fra Justitsministeriet fremgår det, at bagmandspolitiets hvidvasksekretariat i den 11-årige periode har modtaget et »stort antal underretninger« og givet oplysninger videre til både politikredse, Rigspolitiet, SKAT og Politiets Efterretningstjeneste om en række af personerne i netværket.

Tidligere har Information og Finans beskrevet, at myndighederne i hvert fald siden 2013 har været opmærksomme på personer i netværket. Det har både været i form af underretninger modtaget i bagmandspolitiet, og ved at SKAT var på inspektion i to virksomheder, der reelt var styret af de to jihadister, og som var omdrejningspunktet i formodet millionsvindel med blandt andet frossent kyllingekød.

Men de nye oplysninger i svaret til Folketinget viser altså, at myndighederne var advaret om personer i netværket endnu tidligere.

Det er PET, der er ansvarlig for at efterforske potentiel terrorfinansiering, men efterretningstjenesten afviser i det fortrolige svar til Retsudvalget at redegøre nærmere for tjenestens eventuelle efterforskninger eller nærmere indsats over for netværket.

Problematisk fortrolighed

At dokumentet af Justitsministeriet er blevet gjort fortroligt, begrænser politikerne fra at tale om indholdet i detaljer. Og det er problematisk, da det gør det svært for folketingspolitikere at udføre deres arbejde, mener Venstres retsordfører og formand for retsudvalget, Preben Bang Henriksen.

»Der er faktisk nogle væsentlige detaljer i det her, som jeg gerne ville have diskuteret med pressen. Det er jeg desværre afskåret fra, og det er stærkt beklageligt,« siger han.

»Det virker, som om der er en myndighed inde over, som ønsker at lukke sagen ned.«

Også Dennis Flydtkjær, skatteordfører og medlem af Retsudvalget mener, at fortrolighedsstemplet er et problem:

»Det er en stor sag om svindel for 800 mio. kr. Og det er jo slemt nok, at vi er blevet snydt, men det bliver jo ekstra slemt, når det også involverer terrorfinansiering. Det her er jo i allerhøjeste grad noget, som offentligheden har en interesse i at blive orienteret om,« siger han.

Information og Finans har spurgt Justitsministeriet om baggrunden for fortrolighedsstemplingen.

Det sker ifølge ministeriet på baggrund af, at svaret »indeholder oplysninger om myndighedernes kendskab til de konkrete sager«. Dokumentet indeholder dog hverken navne, nærmere angivelser af, i hvilken forbindelse indberetningerne er givet, eller hvilke specifikke personer i netværket de drejer sig om.

Information har valgt at bringe oplysninger fra svaret, som vi vurderer har væsentlig offentlig interesse, og som vi vurderer ikke vil kunne skade myndighedernes arbejde. Andre oplysninger i svaret har vi udeladt.

Det nævnes i svaret, at underretningerne har ført til konkrete resultater i form af en afsluttet sag og en verserende retssag. Ifølge Informations og Finans’ kortlægning er kun fem af de 14 forretningsmænd i netværket blevet dømt for momssvindel i Danmark.

Forelagt kritikken fra medlemmerne af retsudvalget åbner justitsminister Nick Hækkerup for at give et nyt svar til Folketinget.

»Når ministeriet laver fortrolige svar, så sker det for at kunne give uddybende og præcise oplysninger om for eksempel konkrete straffesager til Folketinget. Hvis der kommer et ønske fra Retsudvalget om at oversende de elementer, der ikke er fortrolige i en offentlig form, så vil jeg selvfølgelig imødekomme dette ønske,« skriver han til Information og Finans.

Til kritikken af, at myndighederne har været alt for passive i deres efterforskning af den formodede millionsvindel, siger Nick Hækkerup.

»Jeg synes, det står klart, at der er brug for at styrke myndighedernes samarbejde om økonomisk kriminalitet og terrorfinansiering. Derfor har jeg sat et arbejde i gang, hvor vi netop ser på, hvilke mulige tiltag der vil kunne styrke os i kampen mod de her kriminelle«.

Politiets Efterretningstjeneste, PET, har ingen kommentarer til sagen, og SØIK og Skattestyrelsen oplyser, at man ikke har mulighed for at kommentere konkrete sager eller personer.

Underdirektør i Skattestyrelsens afdeling for Særlig Kontrol, Kim Tolstrup, understreger i en skriftlig kommentar, at man generelt kigger på, om oplysninger fra hvidvasksekretariatet kan »knyttes til en igangværende skattesag, eller om de i øvrigt er af skattemæssig interesse«.