Læsetid: 8 min.

Når Socialdemokratiet vil sænke støtten til privatskoler er det en klassisk kamp mellem lighed og frihed

Når Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget vil skære ned på støtten til privatskolerne, så skyldes det ifølge eksperter, at folkeskolen er en hjertesag for partiet. Og hjertesagen gør ekstra ondt, fordi S har været hovedaktør bag flere af de tiltag, som har fået folkeskolen til at bløde
Står det til Socialdemokratiet, skal der skæres i støtten til friskolerne for i stedet at styrke folkeskolen. Billedet er taget på folkeskolen i Gram, som Information besøgte tidligere på året.

Står det til Socialdemokratiet, skal der skæres i støtten til friskolerne for i stedet at styrke folkeskolen. Billedet er taget på folkeskolen i Gram, som Information besøgte tidligere på året.

Peter Nygaard

14. oktober 2019

Socialdemokratiet fører en enlig krig mod den høje støtte til privatskolerne, mens både oppositionen og resten af rød blok er for. Men hvorfor fortsætter Socialdemokratiet deres indædte kamp for at sænke statsstøtten til de frie grundskoler, når de står alene med det ønske? Det har Information spurgt en række eksperter og støttepartierne i rød blok om.

Alle er enige om en ting: Sossernes kamp mod den høje statsstøtte til privatskolerne, handler først og fremmest om en kriseramt folkeskole. Antallet af elever på privatskoler var i 2018 oppe over 17 procent i 1. klasse, og i udskolingen lå den på over 20 procent.

Også lærerne og pengene er fosset ud af folkeskolen. Et svar til Folketingets Undervisningsudvalg fra foråret viste, at folkeskolen fra 2015-17 har mistet over en milliard, mens de frie grundskoler i samme periode har fået 800 millioner kroner mere. Pengestrømmen til de private skoler skyldes både flere elever, men også at statsstøtten – kaldet koblingsprocenten – er steget fra 71 til 76 procent fra 2015-19.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Ejvind Larsen
Christian Mondrup og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Holm Møller

Efter 35 år i skoleverdenen, heraf de sidste 15 i folkeskolen, er det blevet mere og mere misvisende, at kalde den Folkeskolen, for det er ikke folkets skole. Den er systemets skole. Samtidig har vi klodens vigtigste lovgivning på området som giver forældre mulighed for at oprette deres egen skole. De er så heller ikke folkets skole, men forældrenes skole.
Men de frie skoler har en vigtig funktion som indikator for hvornår den kommunale skole ikke gør det godt nok.
Vi ville få en bedre skole, hvis vi tildelte alle skoler økonomi efter opjektive rammer til alle børn i Normalområdet, Så skulle der sikres midler til alle børn der har brug for ekstra støtte, hvem de er ved vi godt længe inden de kommer i skole. Endelig skal alle skoler har et skoledistrikt, således at hele landet er inddelt i skoledistrikter og alle børn har ret til at gå på den skole der ligger i det skoledistrikt hvor de bor, men kan søge andre. Økonomien skal til alle skoler komme fra staten, og reglen om gratis skole for forældrene skal gælde alle skoler.

Steen Bahnsen, Ejvind Larsen, Hanne Utoft, Peter Knap og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Som jeg har forstået forslaget - er det BARE at sætte skatteydernes bidrag ned igen til omk 70 % - i stedet for 76% som VLAK-regeringen satte de skattebetalte bidrag til privatskolerne op til.

I mine øjne bør Folketinget i stedet for kampen om størrelsen af skatteyderbetalt tilskud hellere give Folkeskolerne frihed til i fælles skab med lærerne-forældrene- kommunerne til at kunne udfærdige de enkelte skolers pædagogiskeværdier. Med andre ord giv Folkeskolerne den frihed som Folketinget tillader de private friskoler. Samt stil samme krav til de private friskoler som der stilles til Folkeskolen mht. optag af børn osv.......osv.....

Mogens Holme, Christian Mondrup, Kent Bajer, Ejvind Larsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Sjældent har en overskrift ramt så fejlagtig. Folkeskolen er ikke og har aldrig været en en maskine til at gøre alle lige. Folkeskolens store, smukke ide er, at give alle lige muligheder uanset forældrenes sociale placering, om du er barn af en rocker eller en solo balletdanser, og det er noget ganske andet. Det er også socialdemokratiets skoletanker.

Rune Stilling, Hans Houmøller og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Klassisk socialdemokratisk tankegang er på sit højeste, når den stræber og giver de mange adgang til det, der ellers kun har været forbeholdt de få.
Desværre er det over årene blevet til, at man ikke har villet finansiere den samme kvalitet for de mange, som var de fås privilegium, og det er galt.
Det har også været galt, at man alt for hurtigt har forandret tanken om øgede muligheder til en mere og mere udtalt pligt - som når muligheden for at tage boglige uddannelser breder sig langt ud over det indlysende for mange, og det ikke længere er socialt acceptabelt at benytte sig af den frihed, velfærdssamfundet tilbyder: at man kan leve et udmærket liv med en beskeden indtægt, f.eks.
Det, der faktisk var en frihed til udfoldelse, som også skulle blive arbejderklassen til del, er i stedet blevet et åg, som man blot ønsker at pålægge flere. I stedet for at knække det og satse på det ægte danske jævne, muntre, virksomme liv.

Rune Stilling, Erik Winberg, Christian Mondrup, Ejvind Larsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

I stedet for at brokke sig over tilskuddet til de frie skoler, burde socialdemokraterne kæfte op om de 600 skoler, der er lukket siden kommunalreformen.

Når børn og unge herude på landet skal stå op klokken - kære Københavnere, jeg lyver ikke - klokken 5.30 for at nå en time til 80 minutter i skolebussen og så er hjemme ved fem-tiden om eftermiddagen, så er folkeskolen måske ikke det mest tiltrækkende alternativ.

Og hvis sosserne så også ville gøre op med den Folkeskole, hvor DJØFerne er usynlige gæster i hvert eneste klasselokale i hver eneste time, så kunne de måske få mere opbakning.

Jens:
"Vi ville få en bedre skole, hvis vi tildelte alle skoler økonomi efter opjektive rammer til alle børn i Normalområdet, "

Nej. Jeg tror det første skridt skulle være at give folkeskolerne frihed, så hver folkeskole kan udvikle sin egen pædagogiske profil.

Steen Bahnsen, Erik Winberg og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Jeg bliver træt af jounalistiske indslag, der stadig omtaler KL's lockout af lærerne i foråret 2013 som LÆRERKONFLIKTEN.

Rune Stilling, Erik Fuglsang og Peter Knap anbefalede denne kommentar

"At skolereformen og lærerkonflikten skulle have betydning for Socialdemokratiets holdning til de private skoler, som både SF, R og eksperterne hævder, er Pernille Rosenkrantz-Theil uenig i.

»Jeg har sagt det tidligere, at når jeg ser tilbage på, hvad der foregik i 2013, så var det et uskønt forløb, men det har ikke noget med hinanden at gøre""

Det har da helt utroligt meget med hinanden at gøre. I stod bag den største politiske skandale i de sidste 30 år efter Foghs deltagelse i Irak-krigen, nemlig at køre folkeskolen fuldstændig over i en ekstatisk magtbrynde, hvor en komplet uansvarlig forvaltning af indhold og økonomi i folkeskolen blev gennemført. At det, af Pernille RT og andre soss'er, blot bliver omtalt som et uskønt forløb, viser at de intet har fortrudt af substansen af det, som de stod bag, tværtimod, de ville gøre det igen. Nu gælder det så bare om at give befolkningen indtryk af, at det er privat- og friskolernes skyld, at folkeskolen lider.

Personligt er jeg ligeglad med koblingsprocenten i denne debat. Det allermest afgørende er, at få givet folkeskolen, det den har brug for, nemlig midler, selvbestemmelse og en ramme, der er solidt plantet i dansk skoletradition i modsætning til den akademiske og økonomisk tænkning, der dominerer nu om dage, så skal resten nok følge derefter.