Læsetid: 8 min.

De nationale test har i årevis ført til politisk strid. Men også forskerne kæmper

Folkeskolens nationale test er centrum for en forskerfejde, hvor parterne beskylder hinanden for fejl og har vidt forskellige budskaber. Den ene side vil stoppe de nationale test, fordi der er store fejl og usikkerheder i resultaterne, mens den anden vil bevare testene, fordi de styrker de svageste elever
Når debatten om nationale test af folkeskoleelever blusser op, skyldes det så, at forskerne har vidt forskellige perspektiver på, hvad de nationale test skal bruges til?

Når debatten om nationale test af folkeskoleelever blusser op, skyldes det så, at forskerne har vidt forskellige perspektiver på, hvad de nationale test skal bruges til?

7. oktober 2019

De nationale test har kørt i snart et årti og har i endnu længere tid ført til heftig debat. I foråret blussede debatten op igen, da to forskere gik ud og anbefalede at stoppe de årlige landsdækkende test, fordi der var fejl og store usikkerheder i målingerne.

I maj gik 31 primært økonomer til modangreb i en kronik i Politiken og kaldte testforskernes konklusioner for forhastede og forkerte.

Sidst i september bragte Berlingske så historien om, at ny forskning viser, at de nationale test har styrket eleverne markant. Men nu skyder de kritiserede testforskere så tilbage: Effekten af de nationale test overdrives og bygger på fejl, lyder det.

Men hvem har ret? Information har spurgt de stridende forskere, hvad der egentlig er op og ned i diskussionen af de nationale test.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Skoleforskerne er optaget af, at testene fungerer korrekt og derved er relevant og valid information til lærere, forældre og elever ude i praksis. Mens økonomerne i det her tilfælde bruger de nationale test til at sige noget om, hvor gode de er, som redskab til at øge skolens og elevernes præstationer i selv samme test."

Det økonomerne egentlig konkluderer er, at når man øver sig i test, bliver man bedre til test.
Og det har intet at gøre med, om eleverne virkelig kan bruge undervisningen til noget.
Måske skulle økonomer i det hele taget blande sig udenom.

Anders Reinholdt, Jette Steensen, Hans Houmøller, Anders Lund og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Jeg har en idé: Hvorfor smider vi ikke alle lærerne ud fra Tovshøjskolen i Brabrand - og sætter de testliderlige økonomer bag katederet. Så får denne gruppe emsige DJØFere ti år til at bevise, at de faktisk ved, hvad de taler om, og at deres ideer har bundtræk.

Det er en vist en win-win-win-situation. Lærerne kan slappe af. Økonomerne kan bevise deres værd. ...Og danskerne slipper for at høre fra dem i ti år.

Viggo Okholm, Jette Steensen, Hans Houmøller, Anina Weber, Leo Nygaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Gad vide, hvordan vi voksne, og meget voksne, har klaret os uden test og kun med det årlige ug - eller tg i karakterbogen.

Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Leo - der er stadigvis skoler, som ikke hænger fast i testvanviddet. (Bl.a. den friskole, mine børn gik i). Sjovt nok klarer ungerne sig allerhelvedes meget bedre til afgangseksamen end langt hovedparten af deres jævnaldrende.

Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Hvis ikke vi fortsætter med de nationale tests vil skolerne lave deres egne. Måske inden for kommunerne. Eller andre former for fællesskaber. Og med det frie skole valg vil de skoler der ikke tester falde bagud.

Karakter-, test- og eksamens-fobien, som har bredt sig de sidste årtier er curling-generationens misforståede værn for børnene mod virkelighedens ubarmhjertige kolde vinde.

Hvorfor fjerne feedback for læring. Hvorfor bilde børnene ind, vi ikke vurderes i vores arbejdsindsats efter skolen slukker ?

En bjørnetjeneste i gammel forstand. The easy way out. At springe over, hvor gærdet er væk.

Nils - " Hvis ikke vi fortsætter med de nationale tests vil skolerne lave deres egne."
Sikkert, men så er den tæt på borgerne, som ved, hvor de kan klage - og byrådspolitikerne er på valg !

"Sikkert, men så er den tæt på borgerne, som ved, hvor de kan klage - og byrådspolitikerne er på valg "

Men det vil ikke lave om på testen. Hvis man vil klage over resultatet af testen skal man klage over indhold, performance og struktur i undervisning. Ikke testen.

Hvorfor har vi en skole? for samfundets vækst at gøre eller for at skatteyderne skal have gevinst?
I min optik er læring en livslang proces mod at blive et ordentligt menneske med de forskellige evner og intelligens man har. Alle sociale lag og statusser bør respekteres og anerkendes ud fra mennesket og ikke dette menneskes status og magt! NB: Jeg anerkender at ideen om det gode menneske er subjektiv.

"for samfundets vækst at gøre eller for at skatteyderne skal have gevinst?"

Begge dele. Skatteyderne skal være pensionister eller på sygehud på et eller andet tidspunkt. Der skal være nogen til at betale for det.