Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ny menneskeretsdom omgør Danmarks udvisning af psykisk syg tyrkisk mand

Arif Savran blev dømt for vold med døden til følge for et overfald nær Christiania i 2006. I 2015 blev han udvist af Danmark for bestandig, men det var en krænkelse af hans menneskerettigheder, mener Den Europæiske Menneskeretsdomstol med henvisning til den såkaldte Paposhvilidom
Indland
7. oktober 2019

Arif Savran, der i 2015 efter en afgørelse i Østre Landsret blev udvist af Danmark for bestandig, fordi han i 2006 deltog i et dødeligt kølleoverfald på en ung mand, der havde solgt hash på Christiania, er på vej tilbage til Danmark.

Det oplyser hans advokat, Anders Boelskifte.

»Der er nogle praktiske ting, der lige skal ordnes, men vi forestiller os, at man nu ophæver hans indrejseforbud. Jeg håber, at han vil komme hjem i denne uge,« siger Anders Boelskifte.

Det er Den Europæiske Menneskeretsdomstol, der med en dom tirsdag har besluttet at omgøre udvisningsdommen over Arif Savran, der blev dømt syv års fængsel og psykiatrisk behandling for deltagelse i overfaldet. Det sker med henvisning til den såkaldte Paposhvilidom, som Menneskeretsdomstolens storkammer afsagde i december 2016.

Paposhvilidommen forpligter myndigheder til blandt andet at inddrage spørgsmålet om familie og netværk, når den skal vurdere, om det går an at udvise alvorligt syge mennesker.

Det er ikke tilstrækkeligt kun at se på, om der er en formel adgang til medicin og lægehjælp. Der skal også være en reel adgang til behandling, og her kan netop familie og netværk være en vigtig faktor.

Menneskeretsdomstolen bemærker i dommen fra i tirsdags, at det er »bemærkelsesværdigt«, at Østre Landsret i sin afgørelse om udvisning af Arif Savran fra januar 2015 ikke forholdt sig mere klart til dette spørgsmål.

»Det er meget glædeligt, at vi her ser den første sag, hvor Paposhvili slår helt igennem. For det har knebet alvorligt for Danmark at komme frem til at anvende og respektere dommen,« siger advokat Tyge Trier, der i samarbejde med Anders Boelskifte har ført sagen for Arif Savran ved Menneskeretsdomstolen.

Tyge Trier henviser til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i mere end et år ulovligt undlod at indarbejde Paposhvilidommen i deres afgørelser om humanitær opholdstilladelse.

Som Information har beskrevet, var forklaringen fra daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at embedsværket i første omgang ikke havde været opmærksomme på dommen.

I anden omgang havde embedsmændene fejlfortolket konsekvenserne af dommen, selv om flere jurister havde påpeget, at den principielle dom måtte medføre en ændring af den gældende danske praksis.

Dømt til udvisning

Arif Savran er kurder og kom til Danmark i 1991 som seksårig. Han taler ikke tyrkisk. I 2006 deltog han i et tæskehold, der overfaldt den 19-årige pakistaner Khurram Waqar med køller i Dronningensgade, fordi han sammen med sin fætter havde solgt hash på Christiania. I 2008 blev han indlagt med diagnosen paranoid skizofreni.

I 2009 dømte Højesteret Arif Savran til anbringelse på en psykiatrisk afdeling, fordi han på grund af sin sygdom var blevet frifundet for straf. Samtidig blev han dømt til udvisning for bestandig af Danmark.

I 2013 indbragte anklagemyndigheden anbringelsesdommen for byretten for at ændre den til fortsat psykiatrisk behandling med tilsyn fra Kriminalforsorgen. Samtidig skulle retten tage stilling til, om den idømte udvisning skulle fastholdes.

Det fremgår af kendelsen fra Københavns Byret fra oktober 2014, at retten fulgte anklagemyndigheden og ændrede anbringelsesdommen som ønsket af anklagemyndigheden. Men byretten ophævede også udvisningsdommen.

Selv om retten lagde til grund, at psykisk syge har almindelig adgang til at modtage behandling i Tyrkiet, og selv om der også er adgang til den relevante medicin samt sproglig assistance fra kurdisktalende personale på hospitalerne, så var »det afgørende« ifølge byretten, om Arif Savran ved en udsendelse til Tyrkiet havde adgang til den relevante behandling.

»Som sagen er oplyst, fremstår det ikke klart, om domfældte ved udsendelse til Tyrkiet har reel mulighed for relevant psykiatrisk behandling, herunder den fornødne opfølgning og kontrol i et tæt ambulant forløb,« hedder det i dommen.

Anklagemyndigheden kærede byretskendelsen til Østre Landsret, der i januar 2015 ændrede den og opretholdt udvisningen og indrejseforbuddet.

Med henvisning til, at Arif Savran ifølge oplysninger fra Udenrigsministeriet kunne fortsætte den medicinske behandling i Tyrkiet, han modtog i Danmark, og til, at han havde »sygdomsindsigt« og var opmærksom på betydningen af at følge lægelig behandling og indtage den ordinerede medicin, fandt Landsretten, at hans »helbredsmæssige tilstand ikke afgørende taler imod, at udsendelse finder sted.«

Landsretten lagde endvidere vægt på karakteren og grovheden af den kriminalitet, Arif Savran havde begået.

Derefter blev udvisningen og indrejseforbuddet klaget til Menneskeretsdomstolen. Fire ud af syv dommere fandt, at når Arif Savran ikke har familie eller andet netværk i Tyrkiet, vil det skabe yderligere vanskeligheder for ham og gøre det endnu mere afgørende, at han modtager den nødvendige opfølgning og kontrol med sin sygdom.

Danmark – det vil sige Østre Landsret – burde have sikret sig, at Tyrkiet stillede en regelmæssig personlig kontaktperson til rådighed, som passede til Arif Savrans behov for fortsat behandling. Ikke at gøre det var en overtrædelse af Menneskeretskonventionens artikel tre om blandt andet menneskers naturlige værdighed.

Ny dom kan få store konsekvenser

»Jeg kan kun være tilfreds med, at Menneskeretsdomstolen er enig med byrettens dom fra 2014,« siger Anders Boelskifte.

Tyge Trier ser vide perspektiver i den aktuelle dom fra Menneskeretsdomstolen:

»Den kan få betydning for afviste asylansøgere, kriminelle udlændinge eller folk, der søger om humanitært ophold. Hvis de lider af en alvorlig psykisk sygdom, så skal man undlade af udsende dem, hvis man ikke på forhånd har sikret sig, at der er en passende og relevant opfølgning på den behandling, som de har modtaget i Danmark. Det er en positiv pligt til at sikre sig på en grundig og reel måde, at psykisk syge vil blive taget vare på i det land, de udvises til,« siger han.

Tyge Trier tilføjer, at erfaringen desværre viser, at det kan være svært at »råbe myndighederne op«, når det drejer sig om psykisk syge med udenlandsk baggrund, og at Savrans dom må forventes at øge opmærksomheden hos myndigheder og domstole i disse sager.

Danmark har nu tre måneder til at overveje, om dommen skal ankes til Menneskeretsdomstolens Storkammer.

Og det vil Danmark gøre, forudser professor i forfatningsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet. Han henviser til, at de tre dommere, der har afgivet dissens i sagen, nærmest opfordrer til, at Storkammeret skal vurdere sagen.

»Mindretallet mener, at dommen afviger fra Paposhvilidommen, og at Storkammeret derfor bør behandle sagen. Paposhvilidommen sagde, at der skal være en høj tærskel for, hvornår en stat ikke kan udsende en alvorlig syg person uden at overtræde menneskerettighederne, nemlig hvis vedkommende risikerer en hurtig forværring, der fører til intense lidelser, eller til en væsentlig afkortning af ens liv,« siger Jens Elo Rytter.

Spørgsmålet er ifølge Jens Elo Rytter også, om den standard, som Paposhvilidommen sætter, også kan gælde for psykisk syge. Det er dommerne uenige om.

»Flertallet tager ikke rigtig stilling til det i dommen. Det gør sagen meget interessant, og derfor vil jeg ikke blive overrasket, hvis Danmark appellerer dommen. Psykiske sygdomme kan være lidt sværere at lave prognoser for, hvordan de vil udvikle sig. I denne her sag handler det om en person med en psykisk lidelse, og hvis han ikke får en ordentlig behandling, så vil han kunne blive voldelig over for andre, hvis man skal trække det hårdt op,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

"Ny menneskeretsdom omgør Danmarks udvisning af psykisk syg tyrkisk mand"

Det er godt nok en skam, at udvisningen af en morder bliver omgjort.

@Torben Lindegaard:
Jeg hæfter mig ved det principielle humanitære aspekt ved dommen. At Papishvili dommen bliver efterlevet hilser jeg velkommen. At et menneske med en svær psykisk sygdom ikke udvises til et land, hvor vedkommende ikke kan sproget og ikke har noget netværk hilser jeg velkommen.
For lige at foregribe eventuelle automat svar her på tråden. Min måde at anskue dommen på betyder Ikke, at jeg synes tæskehold og mord er i orden.
Det betyder, at jeg mener, et samfund har pligt til at være mere humant i sine domme end de forbrydelser, det straffer for. Jeg går heller ikke ind for dobbeltdtraf og finder derfor stigningen i udvisningsdomme problemstiske.