Ny undersøgelse: LGBT-personer trives markant dårligere end heteroseksuelle og ciskønnede

Karl tog som femårig til fastelavnsfest i prinsesseudklædning og plastiksko med hæle fra Fætter BR. Den nu 22-årige studerende blev mødt med beskeden om, at drenge ikke kunne være prinsesser – og husker tydeligt følelsen af at være udelukket fra fællesskabet.

Gennem et helt ungdomsliv har Karl følt sig forkert og som følge af det oplevet tegn på angst og ensomhed. For Karl hersker der ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem de udfordringer, og at Karl identificerer sig som bøsse og nonbinær – det vil sige, hverken som mand eller kvinde.

Den hidtil største nationale undersøgelse af danskernes seksualitet, seksualvaner og seksuelle trivsel, Projekt Sexus, udkommer mandag.

Befolkningsundersøgelsen viser, at flere køns- og seksuelle minoriteter end heteroseksuelle og ciskønnede mener, at de har et dårligt helbred. Flere LGBT-personer føler sig ensomme, og flere har haft tegn på angst eller depression inden for de seneste 14 dage.

Andelen, som har forøvet selvskade, er større blandt homoseksuelle, transkønnede og nonbinære personer. Nonbinære personer er folk, som ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde, og ciskønnede er personer, som netop identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

Op mod halvdelen af de homo- og biseksuelle mænd og kvinder har haft selvmordstanker, mens det kun er tilfældet for hver fjerde heteroseksuelle. Andelen, som har forsøgt selvmord, er på cirka 14 procent blandt homo- og biseksuelle, mens det kun er tilfældet for tre procent af de heteroseksuelle.

Skam og diskrimination er to overordnede årsager til, at LGBT-personer og nonbinære trives dårligere end heteroseksuelle og ciskønnede. Det fortæller klinisk sexolog og national chef i ngo’en Sex & Samfund, Lene Stavngaard.

»Sexus sætter en fed streg under sammenhængen mellem seksuel trivsel og generel trivsel. Den viser tydeligt at køn, krop og seksualitet ikke bare er en parentes i vores liv. Det er helt gennemgribende,« siger Lene Stavngaard.

Projekt Sexus viser, at det blot er 61 pct. af den samlede befolkning, der mener, at det i høj eller meget høj grad er moralsk acceptabelt, at to mænd har sex med hinanden. 64 pct. mener, at det er moralsk acceptabelt, at to kvinder har sex med hinanden. Samtidig mener 88 pct., at det fortsat skal være tilladt, at mennesker af samme køn kan blive gift med hinanden.

»Det er først og fremmest et udtryk for homofobi. Men samtidig tror jeg, det er udtryk for et stort tabu om sex. Vi bliver præsenteret for en masse seksuelle emner i vores samfund – der foregår en seksualisering, men samtidig er sex forbundet med skam og tabuiseret,« siger Lene Stavngaard.

Minoritetsstress

Skam har været et gennemgående tema for Karl i et helt ungdomsliv, hvor det har været svært at leve op til omverdenens forventninger.

»Gennem hele mit liv har jeg kunnet mærke, at jeg er blevet holdt uden for nogle fællesskaber, fordi jeg ikke har kunnet leve op til det, man skulle for at være en del af fællesskabet. Det har været helt fra børnehaven, hvor legen blev opdelt i køn, og op i skolen med kønsopdelt omklædning til idræt,« siger Karl.

Som voksen har diskrimination på arbejdspladser betydet, at Karl er blevet udmattet, for det kræver mange kræfter at skulle retfærdiggøre sig selv, fortæller Karl.

Statens Serum Institut og Aalborg Universitet er initiativtagerne til Projekt Sexus. Sexologiprofessor ved Aalborg Universitet Christian Graugaard, der har lavet undersøgelsen sammen med overlæge Morten Frisch, fortæller, at det er et af undersøgelsens hovedfund, hvor dårligt det står til med seksuelle og kønsminoriteters psykiske sundhed.

Han forklarer, at en del, der ikke er heteroseksuelle og ciskønnede, er udsat for minoritetsstress:

»Det er mennesker, der skal forklare og forsvare sig. Mennesker, som antages for at være noget andet, end dem de er. Og så hersker der overraskende meget homo- og transnegativitet, kan vi se.«

Fysisk helbred

Lene Stavngaard er ikke overrasket over de ovennævnte resultater fra Projekt Sexus, men mener, at undersøgelsen især er vigtig, fordi den er så omfattende. 62.675 danskere på mellem 15 og 89 år har deltaget i undersøgelsen.

»Det er ingen overdrivelse, at LGBT-personer har det markant ringere end heteroseksuelle og ciskønnede. Det bunder i den gennemgribende diskrimination og udelukkelse i vores samfund, hvor man for eksempel bruger ord for minoriteter som skældsord og ikke har lige muligheder for at blive undersøgt, når man går til lægen, bare for at nævne et par eksempler,« siger Lene Stavngaard og fortsætter:

»Her kan man se, at diskrimination og skam påvirker både psykisk og fysisk helbred.«

Karl fortæller, at det har været svært at finde både en læge og en psykolog, der kunne hjælpe med »queer problemstillinger«:

»Når jeg er kommet til lægen, er jeg blevet mødt med antagelsen om, at jeg var heteroseksuel for eksempel. Og så har jeg ikke fået den hjælp, jeg havde brug for eller kunne have ønsket mig.«

Ingen at spejle sig i

Karl synes, det har været svært som ung at spejle sig i andre, når alle ens venner var heteroseksuelle, og man eksempelvis ser heteroseksualitet repræsenteret i fjernsynsprogrammer.

»Følelsen af at være forkert betød, at jeg fik det svært ved mig selv. Jeg følte virkelig, at der var noget galt med mig, og at jeg skulle lave om på mig selv. Og så måtte jeg sande, at det kan man ikke,« siger Karl.

Karl håber, at tendensen til mistrivsel blandt LGBT-personer ændrer sig, for der er mange andre andre problemer i samfundet, som er vigtige at beskæftige sig med. Der skal ifølge Karl en mentalitetsændring til:

»Der er mange vigtige ting jeg hellere ville beskæftige mig med, end min egen identitet. Folk, der ikke har egne erfaringer med det, tænker, at vi er kommet så langt fra 80’ernes mere åbenlyse homofobi. Men jeg tror, der mangler anerkendelse af, at der er et problem.«

I en tidligere version af denne artikel, fremgik Karl med sit fulde navn. Dette er nu ændret kun til fornavn af privatlivshensyn.