Læsetid: 3 min.

Ny undersøgelse: Mere etnisk diversitet skaber mindre tillid mellem mennesker

Mette Frederiksen har delvist ret, når hun frygter, at indvandring kan mindske tilliden i Danmark. Et nyt omfattende studie konkluderer nu, at højere etnisk diversitet får tilliden mellem mennesker til at falde – især tilliden til naboer. Men faldet er »moderat«, og generelt er danskernes tillid til hinanden steget konstant siden 1979
Et nyt omfattende metastudie fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet konkluderer, at øget etnisk diversitet har en »moderat negativ« effekt på den sociale tillid. Især tilliden til ens naboer falder, når diversiteten stiger. Her er asylansøgere på vej mod Sverige, efter at de er ankommet i Rødby i juli 2015.

Et nyt omfattende metastudie fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet konkluderer, at øget etnisk diversitet har en »moderat negativ« effekt på den sociale tillid. Især tilliden til ens naboer falder, når diversiteten stiger. Her er asylansøgere på vej mod Sverige, efter at de er ankommet i Rødby i juli 2015.

17. oktober 2019

Hvad sker der med tilliden mellem mennesker, når der kommer flere indvandrere? Spørgsmålet har været diskuteret i årtier, for er diversitet en styrke eller et problem?

Et nyt omfattende metastudie fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet konkluderer nu, at øget etnisk diversitet har en »moderat negativ« effekt på den sociale tillid. Især tilliden til ens naboer falder, når diversiteten stiger.

»Hvis folk bor i mere etnisk diverse omgivelser, har de i gennemsnit lavere social tillid,« siger Peter Thisted Dinesen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet og én af forfatterne til undersøgelsen.

Det nye studie kommer, samtidig med at statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale til Folketingets åbning sagde, at tilliden i Danmark »slår revner.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Søren Kramer
  • Anker Heegaard
  • Marianne Stockmarr
Kim Folke Knudsen, Søren Kramer, Anker Heegaard og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Tænker det er meget generations betinget og ikke berører hele befolkningen ligelig. Min oplevelse med mange unge teenagere er mere tolerant over for etniske grupperinger ind de ældre generationer. Ganske enkelt fordi de har omgang sammen i daginstitutioner og skoler. En omgang de ældre generationer aldrig får. Men det er også klar, at de nævnte teenagere bliver påvirket af hvad de bliver påvirket af hjemmefra.

Erik Fuglsang, Niels Duus Nielsen, Sus johnsen, Michael Christiansen, Michael Friis, Eva Schwanenflügel, Rikke Nielsen, Alvin Jensen, Christel Gruner-Olesen, Carsten Nørgaard, Viggo Okholm og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Marianne Stockmarr

Politiken referer i dag til en amerikansk undersøgelse, der undersøger vestlige befolkningers holdning til muslimer , Hvor de mest positive er Holland, Norge og Danmark. Skulle inf. Ikke se på sammenhængen i de to undersøgelser?

Erik Fuglsang, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Sus johnsen, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Carsten Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Karsten Aaen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Mennesket uanset hvilken baggrund har nogle frø-tanker og kultur som præger de holdninger og problematikker vi står overfor i livet. men de basale behov og ønsker og håb om en form for tryghed og oplevelse af kærlighed er vel grundlæggende.
Men vi har altså som mennesker både valg og ansvar omkring vore reaktioner på nye mennesker og forholdet til den globalisering og samhørighed vi er nødt til at ha i en globaliseret verden,som vi selv har skabt..
Tryghed og tillid skal vi øve os i og nej det er ikke de nys "skyld" for de kommer med de samme håb som vi selv ønsker.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Steen Bahnsen, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Altså, det Mette Frederiksen kalder 'samfundskontrakten', er en socialdemokratisk konstruktion fra 90erne, hvor partiet gik fra at være idealistisk til at blive liberalistisk, og hvor begærligheden i stedet for opstøtten om folks mulighed for at live gode, tilfredsstillende liv tog over.
Alle disse forsøg på at formulere 'lovmæssigheder' på felter, hvor det er den enkeltes vurdering i konkrete tilfælde, der gør udslaget, tager alt for meget fokus og alt for mange ressourcer fra det, man kunne gøre for at komme over forhindringerne.

Viggo Okholm, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Thomas Tanghus, Steen Bahnsen, Jan Nielsen, Erik Winberg, P.G. Olsen, Hans Larsen, Marianne Borgvardt, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Det er der såmænd meget logik i hvis man kigger tilbage på historien, menneskets psykologi og natur.

Det er ikke af ingenting, at man en gang bekæmpede hinanden stammer i mellem, og til sidst endte op i en enhedskultur (lande og nationer) med stort set fælles interesser og dermed stabilitet. Men på vejen dertil har det kostet mange menneskeliv, blod, sved og tåre inden man nåede så langt.

Hvis man lever i et multikulturelt samfund, med vidt forskellige og modstridende interesser, så bliver man gruppevis sig selv nærmest, eller nærmest med dem som ligner en selv, og så ryger den bredere solidaritet og tillid til hinanden da målene og midlerne ikke vil være de samme.

Derfor, hvis man ønsker stabilitet og tillid, så bør samfundet også dyrke og tilstræbe en enhedskultur, og anerkende at noget f.eks. også er bedre end andet.

Ikke at man skal forbyde andre at leve som de vil, men man bør som samfund opfordre og tilstræbe det fælles, og ikke bare mene at alt er lige godt, for det er det ikke.

Ulrik Bjørn Jeppesen, Søren Ferling, Per Torbensen, Carl Chr Søndergård, Martin Mortensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Nu har jeg ikke læst den pågældende forskning. men er det ikke misvisende at tale om "tillid" som et enkelt, afgrænset begreb, som er entydigt positivt? Tillid er godt, men blind tillid er ikke godt. Vi har vel alle forsøgt at lære vore børn ikke at gå med fremmede, og ikke at klikke på links fra folk, som de ikke kender.

Måske er det, denne forskning undersøger, ikke bare "mistillid" og manglende tillid, men også de beslægtede begreber "se hinanden an", "vagtsomhed", " opmærksomhed" m.m.? Måske er den faldende tillid mere udtryk for, at det generelt altid er klogt lige at se folk an - men uden at man nødvendigvis har mistillid til dem? Hvis man oftere møder noget nyt og fremmed, vil man måske være lidt mere på vagt - men uden at det behøver at være udtryk for direkte mistillid. Har man defineret klart, hvad man forstår ved tillid?

Det er vel ikke i sig selv en negativ ting at være opmærksom og lige se hinanden an, når man står overfor nogen/noget, som man ikke kender, uanset etnicitet? Det afgørende er vel, om man lader det blive ved indledende "se hinanden an" og opmærksomhed, og at man lader disse i og for sig fornuftige indledende "parader" falde, og slapper af, efterhånden som man lærer hinanden at kende. Eller om det munder ud i diskrimination og fordomme og direkte utryghed og manglende tillid.

Så hvordan skelner denne forskning mellem fornuftig "se hinanden an", og opmærksomhed overfor noget nyt eller fremmed (som ikke nødvendigvis er udtryk for negativ holdning), og så egentlig manglende tillid?

fadime turan, Ulrik Bjørn Jeppesen, Erik Fuglsang, Steffen Gliese, Flemming Berger, Søren Ferling, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Ole Frank, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Lise Lotte Rahbek, Martin Sørensen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Jeg tror det er en meget naturlig reaktion, som der har været der siden jægersamler samfundet i stenalderen, to klaner mødes, og beslutter at lægge sig sammen i en klan, mens man stadig er lidt ulen overfor dem der " de andre", ja fusionere to firmaere til et og liggers sammen vil man automatisk se det samme ske. man vil se to borde, hvor folkene fra de to gamle firmaer, klumper sig sammen og folk vil i krogene snakke om " de gode gamle dage".

Det er vores naturlige flok mentalitet. og assimilationen sker naturligt efter integrationen. for ser vi det gamle jægersamler samfund et par generationer senere, ja så er der ingen der tænker på om man kom fra den ene eller anden klan, virksomheden ligeledes,

Kriser giver sammenhold. det smukke ved kriser er at de binder os sammen, i udsæt af de to fortællinger om stenalder jæger samler klanerne der blev lagt sammen og de to virksomheder, ja der ville en krise, ha gjort at man glemmer sine gamle mønstre, før krisen sad man i to grupper, efter krisen blev man en samlet gruppe.

Vi er med andre ord for "mætte og fede", til at ville annerkende andre i vores "klan", annerkende at muhammed faktisk har noget og tilbyde, og de tilflyttende vil ALTID søge ind i sig selv som en forsvars mekanisme, vi har før fået nye tilstrømninger i vores samfund og de er alle asimileret ind, og blevet del af os. dette er et område hvor politikerne faktisk ikke kan gøre ret meget, hvor det sker af sig selv, og løbende forandres vi mod mere integrationen og endeligt asimilation.

Vi kan skrive kilometer af integrations politik og lige lidt vil det nytte det handler om tid. det er naivt og tro at vi kan spole tiden tilbage til en danskhed, vi hade i 1950-60ne, og endnu farligere og tro at det var den rigtige danskhed, vores fælles kultur "danskheden" er et produkt af den tid den lever i og den vil evigt forandres med tiden.

ja faktisk er det hele et projekt, danskhed som blev indrettet da vi mistede vores imperium, da vi gik fra helhedstat til nationalstat. nationalstaten danmark eksisterede ikke i år 1800 mens den var realitet da vi indførte parlamenteismen i 1901. ja det demokrati vi besynger så højt, som en særlig "dansk værdi". er faktisk en tidslomme, som er opbygget fra mellem 1915 med grundloven af 1915 og 25. til omkring. 1965, hvor vi peaker med omkring 20% af befolkningen som medlemmer af et politisk parti. perioden vare ca 50 år. vi kan kalde perioden det "folkelige demokratis periode" og perioden efter for det post folkelige demokratis periode.

vi har en fortælling om at her hos os er vi "demokratiske", mens realiteten. er at vi har et politisk oligarki, med kariære politikere og en magt elite, tæt sluttet om magten. reelt liger vores styreform mere det som vores indvandre kommer fra, end vores eget selvbilled af vores demokrati. vi har et POST folkeligt demokrati og derfor er tillliden på retur hos hinanden, vores politikere nægter og annerkende, virkeligheden mens de krampagtigt forsøger og fortælle en fortælling om et danmark anno 1960 som var peaket i det folkelige demokrati, mens realiteten er at omkring 2% deltager i det politiske arbejde. hvor flertallet af dem er mellemmer af klappe buuh klubberne, ( de politikse partier) som er topstyret udemokratiske. i deres essens.

det er fraværet af erkendelsen af virkeligheden og foregivelsen af en ilusion der skaber vores integrations problemer, og løsningen er flere folkeafstemninger, vi har denne ilusion af det homogene samfund. som der eksisterede i en tidslomme. ja den er skabt af det folkestyre, som vi fik i de 50 år før peaket og indgangen til det post folkelige demokrati., mens vi før det var alt andet end et homogent samfund. ja der var ENORM forskel på os mens nasionalstatens danskheds projektet basatset har været og gøre os alle til samme homogene masse, væk fra vores regionale forskelle. ja vi skulle asimilere jyder fynboer, bornholmere og lolænndere mm ind til at være den samme danskheds masse, og nederlaget i 1864, var måden vi gjorde det på. som der udviklede sig til at vi kunne skabe, det folkelige demokrati.

vores politikere forsøger og holde liv i denne iluson, hele deres berettigelse til den magt de har ligger i at bevare illusionen om det rigtige folkelige demokrati mens vores demokrati idag er ALT andet end folkeligt, og ja man kan også spørge sig selv om det faktisk er demokratisk.....

Asimilationen skal nok komme af sig selv. faktisk har politisk indblanding kun gjort den værre.

fadime turan, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Steen Bahnsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Lidt i samme boldgade som Anne-Marie Krogsbøll. Der er formentlig en tidsdimension i dette her. Den første periode efter der sker noget nyt, skal tilliden genforhandles, hvorefter en ny balance genopstår. Denne fase har vi været igennem i Danmark - dog noget besværliggjort af stemmesøgende politikere og uretfærdige generaliseringer.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Thomas Tanghus, Steen Bahnsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Martin Sørensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

JA enig Rikke og Anne Marie, men der har ganske enkelt været stemmer, i at fortælle og fastholde en illusion om det ægte danske folkestyre, med danmark som det " homogene samfund", mit bud som mejerist er at vi er blevet homogeniseret som nation.

hvad er en "homogenisering" . sådan teknisk fortalt. jo et emne af forskelligt molykyle størelse tvinges ind med tryk i en forsnævring, hvor molykylerne opløses i ens homogene i størelse,

vi var et uhomogent samfund før vi fik det folkelige demokrati, perioden 1915-1965. med ægte folkestyre hvor partierne faktisk var folkelige. demokratiet, gjorde os homogent ja det homogeniserede os, og gjorde os basat set ens, fra bornholm til skagen. ideen om nasionalstaten gennemført som et topstyret projekt, gjorde os homogene handlen var enkel, bliv alle danskere og få del i magten, og folket lod herefter sig homogenisere helt friviligt. mens vi alle blev mere eller mindre ens. vi fik historien om den folkelige konge, som var del af folket, og ikke en elite som sad langt væk. som der var essensen af enevællet. her var vi alle forskellige med en hærsker kongen. mens demokratiet gjorde os ens, med et fællesstyre demokratiet. det var denne decentralisering af magten, som der skabte det danmark vi idag ser som ægte danskhed.

Det at vi siden 1965 er gået mod en stadigt mindre folkeliggørelse af demokratiet gør at vi faktisk er vendt tilbage til enevællets logik. det folkelige demokrati skabte det foreningsdanmark som vi alle hylder og kalder unikt mens man bare behøver og tilbringe et par månder i bestyrelsen af flere foreninger for at vide at dette er så en illusion, idag er det tordenskjolds soldater der bevare ilusionen om borgerforeningen og idrætsforeningen mm mm mm, mens det post folkelige demokrati, anspore til demokratisk ladhed ja vi fortæller historien til de fremmede som kom til danmark, om det folkelige demokrati som der så var tidslommen, der varede 50 år. om den danske model ja hele det samfund som vi skabte i tidslommen. som der idag er en anakronisme et blændværk en ilusion.

reformere vi ikke os selv, så vil vi få store problemer, vi skal ha en ny homogenisator, som gør os ens igen en ny fortælling, for den gamle er slidt op. og med det udvikle nye former for demokrati, vi vil ALDRIG få gjort demokratiske borgere ud af dem der flytter til danmark, hvis vi ikke deler vores demokrati ud til dem. hvis vi ikke reformere det dysfunktionelle demorkati vi har nu. med mere åbenhed og gennemskuelighed i beslutnings processen. vores politikere har faktisk selv skabt den krise vi befinder os i. med deres topstyning og centralisering af magten. folket detager ikke af en simpel grund, man ved at det ikke nytter en skid. for eliten bestemmer jo aligevel.

jeg kan anbefale bogen magt eliten. og skal snart ha læst efterfølgeren tæm magteliten.
faktum er enkel eliten har taget magten tilbage med et stille statskup. ja ingen så det ske, det var en process som kom ind af bagdøren især med overgangen fra vores folkelige, velfærdsamfund til konkurancessamfundet. og derfor har vi fået de enorme, integrations problemer, med at få "fremmed", indkluderet ind i vores midte det er ganske enkelt folkets reaktion på at vi mistede vores medindflydelse på magten.

https://butik.information.dk/products/taem-eliten

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Steen Bahnsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Rart med journalistik der tager udgangspunkt i undersøgelser. Fakta og ikke anekdoter og billige holdninger. Det har vi rigeligt af.

Emnet er indlysende sindsygt vigtigt, så dyk endelig ned i det og lad os få flere vinkler og flere faggruppers perspektiv på det. Gerne ud fra undersøgelser.

Erik Fuglsang, Ole Frank, Martin Mortensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"eliten har taget magten tilbage med et stille statskup"

Ja, det er jeg enig i - og det er desværre sket i skøn samdrægtighed med tech-giganterne og overvågningskapitalismen, hvilket gør det meget svært at gennemskue.

Et eksempel fra i dag: https://www.version2.dk/artikel/jurist-dataprofilering-langtidsledige-me...

Registrering af etnicitet (og mange andre meget personlige kendetegn data) i arbejdsløshedssystemet.- her er rimelig "seen hinanden an" på personligt niveau erstattet af systematiserede (algoritmestyrede) fordomme og diskrimination - som så her rammer stort set alle arbejdsledige. De går lige i fælden uden at være klare over, at de dermed lægger op til at møde livslang mistillid og diskrimination.

Kim Folke Knudsen, Thomas Tanghus, Steen Bahnsen, Erik Winberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Som udviklingen er så ser det da voldsomt ud til at fx dansk danske børn og etnisk ikke danske børn separeres fra hverandre i daginstitutioner, i skolen med de mange private skoler , i gymnasiet hvor de "fremmede" skal fortyndes med pæredanske børn, men hvor de "sorte" gymnasier fravælges. Nogle steder mødes man,men opdelingen er da så tydelig at man skal være blind og døv for ikke at registrere den. De unge som skulle være mest tolerante fravælger aktivt de indvandrerdominerede gymnasier. Det tyder da ikke på en særlig god og imødekommende udvikling.

Bjørn Pedersen

I et samfund finder man sammen, og i en nation ligeså. Kun nationalstaten kan være demokratisk, da demokrati forudsætter at staten i sig selv ikke har nogen ret til at eje "sig selv". I et demokrati, tilhører staten folket, men hvis/når det at være dansker, svensker, tysker, franskmand, cambodier eller etiopier kun er en ren juridisk størrelse, bliver statsmagten en stat der kun tjener sig selv. Hvis ens "fællesskab" med andre der lever indenfor samme nationale grænse, udelukkende eller primært er af juridisk karakter, hvis der ikke er en kultur, ikke er en fælles historisk bevidsthed, så isolerer man sig fra hinanden og betragter kun staten og domstolene som sin feudale mæcen der kan beskytte dig fra "de andre", ikke som en ligeværdig partner, ikke som nogen der arbejder for dig.

Dansk er noget man bliver. Det er et stammefællesskab, ikke et af de der amerikanske "race"-fællesskaber, hvor din hudfarve dikterer hvad du må tro og hvem du skal associerer dig med. Hverken hudfarve, navn, religion eller hvilket land du er fra bestemmer om du hører til her, om du kan/skal/bør være del af stammen. Siger stammen, f.eks. i form af dit jyske lokalsamfund god for dig, jamen så er du del af stammen uanset hvad en eller anden DF'er på Bornholm måtte mene om det.

Så undersøgelsen giver god mening. Etnisk diversitet kan skabe mindre tillid mellem mennesker. Hvad kan afhjælpes ved over tid at gøre etniske mindretal danske. Derfor skal man naturligvis holde op med den fokusering visse selvproklamerede "progressive" i Danmark er begyndt på, nemlig at inddele danskere i "hvide danskere" og "brune danskere". Det er irrelevant, farligt og det er en tåbelig kulturel appropriation fra USA der i en kulturhistorisk og social kontekst ikke giver mening at begynde at praktisere i Danmark. Stamme > "Race". Kultur > Hudfarve.

Eva Schwanenflügel

Denne såkaldte meta-undersøgelses konklusioner giver jeg ikke meget for.

Er der overhovedet taget højde for at mange flygtninge og indvandrere befinder sig lavt i samfundspyramiden økonomisk, og at der i de boligkvarterer hvor de socialt dårligst stillede bor er stor udskiftning i beboere?

Er der taget højde for politikernes trediveårige hetz mod muslimer og marginalisering af flygtninge som helhed?

Så tilliden er steget generelt siden 1979, og det er hovedsageligt i forhold til naboskab den præsenterer sig lavere.. Siger det egentlig noget som helst?

Og som Anne-Marie Krogsbøll er inde på, har udviklingen gjort at vi har fået mistillid til det offentlige, når vi er i beskæftigelsesindustriens vold, med konstant overvågning, stigmatisering, mistænkeliggørelse og etnisk profilering.

Desuden at det er almindelig, sund fornuft at se hinanden an, at være en smule vagtsom overfor nye naboer. Det gælder også blandt etniske danskere, skulle jeg hilse at sige..

Forhåbentlig bliver der fulgt op på denne noget tynde kop te.

Erik Karlsen, Vivi Rindom, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Erik Winberg, Jan Weber Fritsbøger, Anne-Marie Krogsbøll og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Hvem er undersøgelsen bestilt af?

Erik Fuglsang, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Anne-Marie Krogsbøll og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jens Peter Hansen:
Jeg ved ikke, hvordan undersøgelsen har forholdt sig til det. Men det er jo svært at vide, om det, du påpeger, skyldes manglende tillid, eller om det mere har at gøre med, at sådanne tætte koncentrationer af etniske grupper desværre ofte - efter min opfattelse ofte som følge af diskrimination - følges med mange sociale problemer? Der kan være andre forhold end etnicitet, som gør sig gældende i disse tilfælde.

Viggo Okholm, Ole Frank, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Når 40% af muslimer mener, at dansk lov skal underordne sig islam, er mistillid ikke så mærkeligt - fra begge sider.
Som når politi og redningsfolk ikke kan færdes frit i et boligområde.
Forståeligt, at indvandrere fra helt andre, urolige samfundsforhold kommer hertil, har opfattelser med i bagagen, som ikke stemmer med danske forhold. Det skal give mistillid - fra begge sider.

Denne undersøgelse viser akademisk, hvad enhver tænkende borger har vidst længe.
At der er forskel på unge og ældre i mistilliden, er ganske logisk. Vi ældre bedømmer tingene ud fra mangeårig erfaring og viden - også historisk.

NB - Mistilliden nedefra og op er også forståelig. Den er baseres på erfaring !

Kim Houmøller, Peter Hansen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg konstaterer bare at børn bliver flyttet til skoler med få med fremmed baggrund når tallet på de sidste stiger på den lokale skole. Elever der skal i gymnasiet fravælger "sorte" gymnasier. Der kan være mange grunde hertil, men det er næppe tillid der er årsagen til fravalget.

Jeppe: " Min oplevelse med mange unge teenagere er mere tolerant over for etniske grupperinger ind de ældre generationer.".

To ord: Langkær Gymnasium.

Det er ikke mange uger siden, en 16-årig pige, jeg kender, havde første skoledag på sit nye gym. Hun tog et vue ud over klassesammensætningen, tog hjem og ringede til et hvidt gym lidt længere væk....og begyndte der næste dag. I en klasse med en enkelt etnisk elev.

Tøsen reagerer gennemfornuftigt. Hun vil have lov til at feste igennem, hun gider ikke gå i en klasse, hvor en stor del af pigerne ikke kommer til festerne og hun vil gå sammen med drenge, hun har det godt med...

Erik Fuglsang, Kim Houmøller og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Skeptikerne af denne undersøgelse i tråden har en go pointe. Konklusionen er tydeligevis forkert og udtryk for wrongthink. Ser frem til at de nødvendige motivundersøgelser og karaktermord bliver udført så vi kan få bragt tingene i orden igen. Hvis jeg gad linkede jeg gerne tll de utallige videnskabelige udredninger der viser at diversitet er et ubetinget gode men, det er så veletableret at det gider jeg ikke...
Mvh Emil

Anne-Marie Krogsbøll

"Tøsen reagerer gennemfornuftigt. Hun vil have lov til at feste igennem, hun gider ikke gå i en klasse, hvor en stor del af pigerne ikke kommer til festerne og hun vil gå sammen med drenge, hun har det godt med..."

Men er det udtryk for manglende tillid?

Steffen Gliese, Ole Frank, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

niels astrup

Jeg har også svært ved at se, at dette handler om manglende tillid.

Og måske kunne din 16-årige bekendte lære noget af de ikke-etniske skolekammerater - især pigerne. I stedet for at drikke hjernen ud, er de ikke-etniske piger meget ambitiøse og fokuserede.

Bjørn Pedersen

Jeg forstår ikke mistænkeliggørelsen af rapporten. I kommentarsporet lader det snarere til at der er tale om at visse personer bedriver en "skyld per association" logisk fejslutning, og konkluderer at: "Det er racistisk at tale om indvandring på noget jeg vælger at tolke som negativt, rapporten omtaler indvandring som noget jeg tolker er negativt, ergo er den racistisk og sikkert bestilt af nationalistiske Illuminati-folk i habit!".

I stedet for at svælge i konspiratoriske motivanalyser, så prøv dog at tænk lidt dybere over hvad der bliver sagt. Hvis det at føle et tilhørsforhold til ens egen etnicitet er mistænkeligt, hvorfor så ikke også mistænkeliggøre de etniske (indvandrings-)minoriteter der netop insisterer på at beholde og bevare deres unikke, egen kultur?

Rikke - du ved ikke om tøsen er focuseret. Det er hun. Men hun vil også have lov til at feste og have kærester - hvorfor skal hun overhovedet retfærdiggøre et, hvis hun har den slags lyster..

niels astrup

Har jeg bedt hende om at retfærdiggøre noget som helst? Hun bestemmer sin fremtid, det skal jeg ikke blande mig i. Engang imellem kan man bare godt lære noget af andre, der har nogle andre kompetencer med i bagagen.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Og måske kunne din 16-årige bekendte lære noget af de ikke-etniske skolekammerater - især pigerne. I stedet for at drikke hjernen ud, er de ikke-etniske piger meget ambitiøse og fokuserede.

Skriver Rikke Nielsen.
Herligt med den slags generaliseringer.

Erik Fuglsang, Kim Houmøller og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard,desværre bliver de færreste klogere af deres erfaringer. Alder er ikke udtryk for at dette er sket.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

OF - I min ordbog er klogskab lig erfaringer (livsklog). Intet med rigtigt og forkert at gøre.
Rigtigt, at hukommelsen kan forringes og dermed klogskaben (demens)
Intelligens er noget ganske andet.

Kim Folke Knudsen

Symptomatisk med denne overskrift: Mere etnisk diversitet skaber mindre tillid mellem mennesker

Ja hvis nu det havde været i foråret, så ved vi godt hvad der var sket. DF var buldret frem med påstande om, at den slappe udlændingepolitik har ødelagt tilliden mellem borgerne. De kulturradikale og de venstreorienterede er skyld i denne nationale ulykke - det er DF´s standardsvar.

Hvad er etnisk diversitet ? og hvordan måles dette begreb.

Jeg tænker i det nationalsocialistiske Tyskland, der må tilliden mellem borgerne så have været meget høj, da den etniske diversitet af ideologiske årsager er begrænset betydeligt blandt de såkaldte rigstyske statsborgere.

Jeg tænker i det lukkede DDR, hvor der ikke var plads til den store fremmedartede indvandring, der må der så have været en uanet høj tillid mellem borgerne på grund af lav etnisk diversitet.

Eller perspektivet for at forklare mistillid mellem borgerne måske lige lovligt snæversynet ved kun at anskue dette problem som et etnisk betinget problem.

Jeg kan godt komme i tanker om helt andre synlige sager, som skaber mindre tillid mellem borgere og myndigheder og ikke mindst Folketingets store gruppe af partier bag arbejdsmarkedsreformer, politireform, kommunalreform, offentlighedslov osv.

Politi som opgiver at opklare sager med indbrud, der er filmet og hvor en simpel eftersøgning hurtigt kan føre frem til gerningsmændene.

Firmaer som udsættes for digitalt svindel og fup, og hvor politiet har henlagt sagen til ingen opklaring fremover.

Et beskæftigelsessystem, hvor borgerne behandles så ringe og nedladende, at det ødelægger forholdet mellem borger og myndighed.

Et førtidspensionssystem, hvor hovedmålet er at holde alle syge langt væk fra en førtidspension for næsten enhver pris og hvor syge borgere drives ud i nedslidende og personligt nedbrydende afklaringsforløb. Tag din sygeseng med på arbejde og glem alt om hjælp.

Et skattesystem hvor over 10 mia.kr. er fosset ud i svindel på udbytteskat.

Et socialt tilskudssystem hvor den kvikke ikke helt ærlige medarbejder Britta kunne trække over 100 mio.kr. ud af de offentlige kasser uden at nogen så noget som helst. Rigsrevisionen havde gentagende gange advaret om den ringe administration af Satspulje midlerne.

Jo der er rigeligt som afslører at Danmark ikke er et foregangsland udi velstand, at Danmark ikke er et land, hvor snyd og bedrag ikke kan betale sig, og at Danmark ikke er et land, hvor borgerne kan regne med Politiet.

Og det er jo så det, som dette konglomerat af flertal af partier på Christiansborg helst ikke vil tale om for højt og åbenlyst. At de og deres lovgivning har skabt en tillidskløft mellem borgerne og myndighederne.

Aner jeg her en stråmand et forsøg på at tale om en fiktiv teoretisk mistillid i samfund med flere borgere med forskellig baggrund ?.

Gør noget ved de reelle problemer - genskab tilliden mellem borgerne og myndighederne.

Anne-Marie Krogsbøll, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard:
Tror du sådan i det store hele at der blandt vore muslimske medborgere reelt er så høj procentandel der hellere der muslimsk sharia fremfor det demokrati vi trods alt har?
Det jeg peger på at vi som mennesker selv har ansvaret for utrygheden og usikkerheden og hermed manglende tillid i forhold den nye mangfoldighed. Jeg ser mangfoldigheden som et stort plus.

Torsten Jacobsen

Hvordan operationaliserer man et så komplekst begreb som 'tillid'? Det bør sige sig selv, at der er tale om et interdisciplinært fænomen, som ikke alene kan beskrives af sociologien, psykologien eller politologien. Og mens man selvfølgelig bør kunne nære større tillid(!) til det omtalte og omfattende metastudie, end til blot enkelte studier alene, så står spørgsmålet alligevel tilbage:

Hvordan operationaliserer man et så komplekst begreb som 'tillid'?

Socialvidenskabernes helt store problem - omend dén elefant sjældent italesættes - er, at de forsøger at udvikle rationelle teorier, der i passende grad kan beskrive et i grunden irrationelt genstandsfelt. Eller sagt på en anden måde: Man forsøger at kvantificere fænomener, som bedre - nogle vil sige udelukkende - kan beskrives kvalitativt.

Min hensigt er her ikke at benægte værdien af sådanne 'videnskabelige' undersøgelser, men blot at påpege den i grunden ganske pragmatiske sandhed, at meget går tabt i en sådan videnskabelig undersøgelse af levet liv.

Jeg vil tilmed tillade mig at hævde, at et pragmatisk indstillet menneske med sindsro kan tage resultaterne af sådanne undersøgelser med et vis - velovervejet - gran salt ;).

Møder man således pragmatisk indstillet op til mødet med denne artikels noget bombastiske overskrift - "Mere etnisk diversitet skaber mindre tillid mellem mennesker" - er man efter min mening allerede godt i stand. Som allerede påpeget, er selve omdrejningspunktet for artiklen - 'tillid' - ikke uproblematisk at operationalisere med nogen form for konkret forankring i levet liv. Og, ihukommende dette forhold, vil man så sikkert straks bemærke, at de forskere der optræder i artiklen ikke just taler om nogen videre stærk effekt.

Hvilke faktorer påvirker den generaliserede oplevelse af tillid i den danske befolkning? Der er sikkert nok at tage fat på. Hvor stor en rolle spiller disse faktorer, og er faktoren 'etnisk diversitet' så overhovedet betydningsfuld i den store sammenhæng? Det fremgår hverken af Informations artikel, og formentlig heller ikke af det omtalte metastudie. Altså er der muligvis tale om en selektiv observation, som måske tillægges større betydning end den egentlig kan bære. Hvem ved?

Sammenfattende kan man sige, at man i et metastudie har fundet en ikke videre imponerende effekt af et teoretisk beskrevet fænomens indvirkning på konkret levet liv. Jeg vil overlade det til en så opvakt journalist som Christian Bennike (og hans redaktør) at genoverveje, hvorvidt artiklen overhovedet burde være skrevet. Eller om den måske burde være skrevet på en anden måde?

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Bjørn Pedersen:

Mine kommentarer er ikke ment som mistænkeliggørelse af rapporten. Faktisk siger en af forfatterne jo:
"»Det har hun delvis opbakning til i vores nye artikel, men proportionerne er vigtige,« siger Peter Thisted Dinesen.
»De negative effekter på tilliden er ikke superstærke. Og samtidig har der været en generel stigning i den sociale tillid i Danmark. Så det er ikke forkert, at indvandring har negative konsekvenser for tilliden, men konklusionen er måske lidt ude af proportioner.«"

Så jeg opfatter ikke rapporten som fremmedfjendsk - måske endda tvært imod.

Jeg savner bare nogle nuancer for at forstå, hvad rapporten egentligt siger. Er det "tillid" den undersøger, eller er det alt muligt andet, som bare er beslægtet med tillid? Hvis afgrænsningen af begrebet er for løs, kan resultaterne jo være skæve i både den ene og den anden retning.

Om det så er rapporten eller artiklen, som mangler nuancerne, det ved jeg ikke.

Okholm - Jeg går heller ikke rundt og er utryg ;-)
De 40% er nævnt som en undersøgelse - foretaget af hvem, ved jeg ikke.
Det skal ikke ses som hele Sharialov, men enkelte forhold som det ægteskabelige, om børn, om påklædning, osv - generelt om den personlige frihed.

Sååh, mangfoldighed ? Kommer sandelig an på, hvad den giver sig udtryk i.

Det må være et faktum, at meget ubehageligt kunne være undgået, hvis ingen muslimer havde bosat sig i landet. Der skal ikke megen virus til at skabe en epidemi, hvis de rette midler ikke tages i brug.

Eva Schwanenflügel

Leo, med ovenstående bemærkning befinder du dig faretruende tæt på højreekstremismens volapykiske teorier om 'endelige løsninger' !!

Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Leo :
"Der skal ikke megen virus til at skabe en epidemi, hvis de rette midler ikke tages i brug."

Det er næsten ordret hvad der bliver sagt i højreekstremistiske kredse om muslimer og flygtninge.
Og ord, der også brugtes om jøderne i forrige århundrede.

At kaste stråmænd som "sharia-lover" ind i denne udveksling boder ikke vel for sagligheden ved dine argumenter.

Leo Nygaard
"Det må være et faktum, at meget ubehageligt kunne være undgået, hvis ingen muslimer havde bosat sig i landet. Der skal ikke megen virus til at skabe en epidemi, hvis de rette midler ikke tages i brug."

Hvem skulle du så hade?

Anbefal kommentar

I må tage stilling : "De der ikke er med os er imod os"
Luk øjnene op, se hvad der sker. Tidens modeord - tillid, eller mangel på samme. Et andet ord for manglende sammenhængningskraft.
Jeg hader ingen - personligt. Jeg holder af mit land og græmmes over denne hurtige forandring.
I ser åbenbart gerne landet forandret på denne måde.
Heldigvis er I et lille tossegod mindretal.

Leo Nygaard
"I må tage stilling : "De der ikke er med os er imod os""

Hvem er "os"?

Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Leo Nygaard
18. oktober, 2019 - 15:10:
"I må tage stilling : "De der ikke er med os er imod os"

Citerer du nu pludselig George W. Bush?

Eva Schwanenflügel

Man skal kende et demokratis kvaliteter på hvordan det behandler sine mindretal.
Leo.

Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Ja, men sagen er, at dette specielle mindretal aldrig skulle ha' været skabt.
Jeg må konstatere, at jeg ikke får et klart svar.

Bjørn Pedersen

@Anne-Marie Krogsbøl
I artiklen nævnes der at undersøgelsens spørgsmål til de adspurgte var om de følte at de: "generelt kan stole på andre mennesker", så det er vel sådan at man skal forstå ordet tillid i denne sammenhæng.

Hvad rapporten "egentlig siger", er vel forklaret dér i artiklen der henviser til Robert Putnams tidligere undersøgelse? Altså: "..at høj etnisk diversitet i et lokalmiljø underminerer tilliden – vel at mærke ikke kun tilliden mellem indvandrere og ikkeindvandrere, men tilliden generelt." Hvis du dog med "hvad den egentlig siger", egentlig spørger om noget andet, kan du så uddybe?

Leo Nygaard:
Nu "snakker" du selv udenom eller Hvem skaber mindretallet? Er mindretallet da ikke mennesker og skal de ikke leve? Måske vi selv har sået frøene til at de er her ikke?
Måske du og jeg ikke er direkte skyldige,men vi er en del af sammenhængen.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Okholm, du har helt ret, men jeg snakker ikke udenom - tværtimod.
Jeg gentager : "Ja, men sagen er, at dette specielle mindretal aldrig skulle ha’ været skabt."
Altså, bordet fanger.
Jeg har i andre sammenhænge udtrykt modstand mod maskeringsforbud og ghettolov - og derimod ret til udøvelse af egen kultur og religion. Så der er ikke at komme efter.

Men det her drejer sig om generel mistillid som følge af : " Mere etnisk diversitet skaber mindre tillid mellem mennesker", som overskriften siger.
Jeg forsøger at forholde mig til virkeligheden og ikke stikke hovedet i busken.

Mangler stadig svar fra Eva og Rikke på 15.10 : "I ser åbenbart gerne landet forandret på denne måde." - og en forandring af fædrelandet for altid og ubegrænset ??

Jeppe Lindholm

"Mere etnisk diversitet skaber mindre tillid mellem mennesker"

Lyder overskriften. Men der kunne vel lige så godt stå:

"Større forskelle mellem befolkningen skaber mindre tillid mellem mennesker"

Eller endnu mere rammende:

"Større ulighed i befolkningen skaber mindre tillid mellem mennesker"

Eller hvad med:

"Den danske starts organiserede hetz mod syge og ledige skaber mindre tillid mellem mennesker"

Når jeg prøver at forstå stemningen i folkedybet, så undrer det mig ikke det fjerneste, at et nyt omfattende studie nu konkluderer, at højere etnisk diversitet får tilliden mellem mennesker til at falde – især tilliden til naboer.

Uanset om dette fald i tilliden, som konsekvens af mere etnisk diversitet, er rationel betinget eller ej, så er det altså et faktum, at ikke alle medborgere i dette her kongerige er fuldt og fast overbevist om multikulturalismens og islams lyksaligheder.

Det er vel snarere sådan, at et flertal af befokningen er meget skeptiske over for mere etnisk diversitet og over for islams indtog i det danske samfund. Hvis eksempelvis forældre til skolebørn var begejstrede for mere etnisk diversitet, ville de jo ikke i stort antal flytte skolebørnene til andre skoler med lavere etnisk diversitet. Budskabet er altså ikke til at misforstå.