Læsetid: 3 min.

Nye retningslinjer for teledata er et lille fremskridt for retssikkerheden

Fra lørdag må landets anklagere igen bruge teledata, når de går i retten for at få varetægtsfængslet eller dømt mistænkte forbrydere. Et nyt sæt retningslinjer giver tiltrængt åbenhed, men kan også resultere i nye slagsmål om behandlingen af rådata
19. oktober 2019

18. august indførte Rigsadvokaten et midlertidigt forbud mod at bruge teledata. Det skete efter sommerens drypvise afsløringer af fejl i oplysningerne, som politiet flere tusinde gange årligt bruger i straffesager for at kortlægge mistænktes færden og kontaktflader.

Efter en pause på to måneder genoptager anklagemyndigheden lørdag brugen af teledata i straffesager. Men det er ikke en tilbagevenden til status quo, nærmere en ny begyndelse. For samtidig træder nye retningslinjer for anklagerne i kraft, som, hvis de bliver overholdt, vil styrke retssikkerheden og understøtte forsvarsadvokaternes mulighed for at give de tiltalte det bedst mulige forsvar.

Der er dog hår i suppen.

Tiltrængt åbenhed

En vigtig sætning i de nye retningslinjer lyder: »Ved anvendelse af teledata i straffesager er der en række potentielle fejlkilder og usikkerheder, som straffesagens aktører bør være opmærksom på.«

Selv om det har været kendt længe, også før Informations afsløringer af problemerne med teledata tilbage i 2015, så er det et klart fremskridt, at anklagemyndigheden nu systematisk anerkender, at de udbredte beviser kan være fejlbehæftede.

Netop åbenheden er et af de store fremskridt i de nye retningslinjer. Det betyder f.eks., at revisionsfirmaet Deloittes notat om »særlige opmærksomhedspunkter« ved teledata skal indgå som bilag i alle straffesager, hvor teledata anvendes, så både retten og forsvarere får det udleveret.

Da nærværende avis i 2015 bragte en artikelserie om usikkerhederne ved masteoplysninger, sagde 51 ud af 76 forsvarsadvokater, altså to tredjedele, at anklagerne og de politividner, der indkaldes for at præsentere masteoplysningerne, enten ‘sjældent’ eller ‘aldrig’ gør opmærksom på, at masteoplysningerne kan være upræcise. Hvis ikke sommerens massive fokus på teledata har ændret det, så kommer anklagemyndighedens nye retningslinjer forhåbentligt til at gøre det.

Presser præcisionscitronen

I de nye retningslinjer anerkender anklagemyndigheden også, at en mobiltelefon ikke altid forbinder til den nærmeste telefonmast, og at masteoplysninger derfor ikke nødvendigvis er udtryk for, hvor en mobiltelefon har befundet sig på et givent tidspunkt. Det lyder således:

»Det er derfor heller ikke muligt ud fra masteoplysninger at stedfæste en telefon med samme præcision, som f.eks. en GPS. Præcisionen ved lokalitetsdata fra teledata spænder fra ned til få hundrede kvadratmeter i tættere bymæssig bebyggelse til adskillige kvadratkilometer i landområder.«

Retningslinjerne har ret i, at det oftest forholder sig sådan. Men som Information afdækkede i 2015, så kan mobiltelefoner også springe til master både 10 og 20 kilometer væk. Faktisk skrev daværende justitsminister Frank Jensen (S) i et svar til Folketinget i 2001, at distancen mellem mobiltelefon og mast kunne være op til 40 kilometer, og flere udenlandske forskningsprojekter har dokumenteret lignende afstande.

Derfor er det problematisk, når anklagemyndigheden lægger sig fast på de ret afgrænsede arealer for både by- og landområder. Selv om det formentligt er korrekt i 99 procent af tilfældene, blandt andet fordi masterne står tættere i dag end i 2001, så er det utilfredsstillende, at de nye retningslinjer ikke ærligt fremlægger, at mastespringene i nogle tilfælde kan være meget længere.

Rådataslagsmål i retten

Et helt centralt punkt i de nye retningslinjer er, at teledata fremover skal fremlægges i form af den rådata, der kommer fra teleselskaberne. Det efterlyste flere advokater allerede i 2015.

Nu bliver det så fast praksis, at rådataene ligger med i sagen, så politiets behandlede fremstillinger af f.eks. kort, hvor den tiltaltes masteoplysninger er plottet ind, kan kontrolleres ved at blive holdt op mod den oprindelige registrering hos teleselskaberne.

Kombineret med at retningslinjerne anbefaler, at der i større sager indkaldes teleeksperter eller efterforskere til at forklare, hvordan rådataene er bearbejdet og præsenteret, så vil de tekniske slagsmål i fremtiden formentligt finde sted i retten.

Anklagemyndigheden forsøger godt nok at tage højde for det ved at anbefale anklagerne at afklare forsvarernes indsigelse mod brugen af teledata skriftligt, før en retssag begynder, men med sommerens afsløringer og de nye retningslinjers åbenhed om usikkerheden, er porten åbnet på vidt gab. I de kommende måneder vil vi formentligt se forsvarsadvokater gå hårdt til brugen af teledata, politiets præsentation af behandlede data, risikoen for fejl og potentialet for mastespring. Vi har med andre ord næppe set de sidste konsekvenser af teledataskandalen.

Andreas Rasmussen er freelancejournalist for Dagbladet Information. I 2015 afslørede han en række usikkerheder og fejl i politiets brug af masteoplysninger i straffesager.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Så udover at vi fremover stadig ikke har sikkerhed for at teledata er korrekte, kan vi nu også se frem til længere sagsbehandling og retssager i et i forvejen overbelastet retssystem.
Heureka :-(

Carsten Wienholtz, Hanne Utoft, Anne-Marie Krogsbøll og Søren Andersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Det er ikke betryggende, at det ikke simpelthen er et krav, at eksperter skal vurdere datas lødighed, hvis de skal bruges til domfældelse.

Carsten Wienholtz, Hanne Utoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar