Nye tal fra Skatteministeriet: Kun lille gevinst ved nye olietilladelser i Nordsøen

Det vil sandsynligvis kun være en meget lille gevinst, som statskassen scorer på at give nye tilladelser til at pumpe mere olie og gas op fra Nordsøen, når de nuværende licenser udløber i 2046.

Det viser en mailkorrespondance mellem Skatteministeriet og Finansministeriet, som Information har fået aktindsigt i.

Her skriver en embedsmand i Skatteministeriet, at ministeriet »skønner nutidsværdien af statens indtægter forbundet med 8. koncessionsrunde til 1,75 mia. kr«. Altså vurderes de samlede indtægter ved at fortsætte jagten på fossile reserver at være under to milliarder kroner.

De Økonomiske Vismænd har tidligere slået fast, at Nordsøen ikke længere er »særlig vigtig for vores økonomiske holdbarhed og de langsigtede perspektiver«.

Og det bliver nu bekræftet af Skatteministeriets beregning, mener miljøvismand Lars Gårn Hansen, der er professor på Københavns Universitet.

»Hvis man gik og håbede på, at der lå et nyt olieeventyr ude i Nordsøen, så er det ikke det billede, man får her. Det her tal stemmer godt overens med det, jeg tidligere har sagt,« siger Lars Gårn Hansen.

Også professor i økonomi på Københavns Universitet Peter Birch Sørensen, der er tidligere overvismand og tidligere formand for Klimarådet, kalder de 1,75 milliarder kroner »et ret lavt tal, som understreger, at olie- og gaseventyret i Nordsøen nærmer sig sin afslutning«.

Ottende koncessionsrunde – også kaldet ottende udbudsrunde – handler om, at fire olieselskaber har indsendt ansøgninger til regeringen om at få tilladelse til at lede efter og siden udvinde ny olie og gas i den danske del af Nordsøen.

Godkendes den 8. udbudsrunde af regeringen betyder det, at olie- og gasjagten i Nordsøen forlænges fra 2046 til 2055. Altså fem år efter, at et bredt flertal i Folketinget ønsker, at Danmark skal være fossilfrit og klimaneutralt.

Der er dog stor usikkerhed behæftet med beregningerne fra Skatteministeriet. I et ministersvar til Alternativets Rasmus Nordqvist afsendt fredag tager skatteminister Morten Bødskov (S) forbehold for, at konsekvenserne ved en eventuel aflysning af 8. udbudsrunde i sidste ende kan blive noget større.

Det skyldes, at et stop for ny olie- og gasjagt kan risikere at påvirke nuværende investeringer og produktion i forbindelse med de nuværende licenser i Nordsøen. Sker det, kan en aflysning af 8. udbudsrunde ende med at koste statskassen »et væsentligt tocifret milliardbeløb,« skriver ministeren.

Men for at kunne foretage den beregning har Skatteministeriet brug for en nærmere vurdering af produktion og omkostninger forbundet med de nye tilladelser. Og en sådan vurdering »foreligger ikke på nuværende tidspunkt«, skriver skatteministeren.

Det noget upræcise svar skyldes ifølge Peter Birch Sørensen, at der både er naturvidenskabelige, økonomiske og politiske usikkerheder forbundet med spørgsmålet om Nordsøen.

For eksempel afhænger olieprisen af, hvordan det fossile verdensmarked udvikler sig, ligesom det er usikkert, om et stop for ny oliejagt vil gøre olieselskaberne nervøse og få dem til at trække investeringer ud.

Trods Skatteministeriets forbehold vurderer Peter Birch Sørensen dog, at der er tale om forholdsvist små økonomiske konsekvenser ved at trække stikket på Nordsøen, når den 7. udbudsrunde udløber om godt 25 år.

»Jeg kan ikke tro andet, end at verden vil bevæge sig væk fra de fossile brændsler, og dermed synger vi på sidste vers med Nordsøen,« siger Peter Birch Sørensen.

Hos det norske olieselskab Noreco bekymrer man sig heller ikke synderligt om et muligt forbud mod at lede efter olie og gas i den danske del af Nordsøen. Det sagde formand Riulf Rustad i sidste uge til Børsen.

»Der eksisterer masser af olie- og gasfund i Danmark, som ikke er udviklet færdig. Så vi tror, der er vældig meget at gøre på eksisterende fund, om så politikerne bestemmer sig for, at de ikke tillader nye runder af efterforskning. Det må de jo gøre, som de vil,« sagde Riulf Rustad til Børsen.

Øget pres på klimaministeren

De seneste måneder er debatten om Nordsøen for alvor blusset op, fordi klimaminister Dan Jørgensen (S) og regeringen netop sidder og skal tage stilling til, hvorvidt fire olieselskabers ansøgninger om ny licens til olie- og gasjagt skal godkendes eller afvises.

Processen begyndte allerede sidste sommer, da samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet gav tilladelse til at åbne for den 8. udbudsrunde i Nordsøen.

Men spørgsmålet om nye tilladelser til olie- og gasjagt i Nordsøen handler ikke bare om, hvad der skal ske med olie- og gasindustrien de næste 30-40 år. Det handler i høj grad også om, hvor meget olie og gas, der hives op af undergrunden i den nærmeste fremtid. 

»Hvis olieselskaberne finder mere olie og gas relativt hurtigt, så må de ifølge aftalen begynde at producere med det samme, alt efter hvor hurtigt de kan få infrastrukturen og de sidste formalia på plads,« har Jens Mattias Clausen, der er klimapolitisk leder i Greenpeace, tidligere udtalt til Information.

Kritikere af nye olie- og gastilladelser i Nordsøen peger på det paradoksale i, at Danmark overvejer at forlænge jagten på fossile ressourcer i Nordsøen i en tid, hvor klimaforskere understreger, at 80 procent af de allerede kendte reserver skal forblive urørt i undergrunden, hvis verden skal overholde Parisaftalens mål om at begrænse globale temperaturstigninger til et godt stykke under to grader.

En forlængelse karambolerer også med regeringens mål om at gøre Danmark fossilfri i 2050, lyder kritikken.

For nylig skete der et nybrud i debatten, da de økonomiske vismænd i Information advarede mod at tillade nye olieboringer.

Vismændene understregede for første gang, at »der vil være en klimamæssig positiv effekt ved at reducere udbuddet fra den danske del af Nordsøen«.

Regeringen bør derfor udskyde planerne om at give grønt lys til ny olieefterforskning og -udvinding i Nordsøen, indtil man har sin klimaplan klar, sagde miljøvismand Lars Gårn Hansen til Information.

Argumentet om de klimamæssige positive effekter skal også ses i lyset af, at Nordsøen bliver en stadig dårligere forretning for Danmark.

I august viste regeringens prognose for dansk økonomi, Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, at indtægterne fra Nordsøen i 2020 vil udgøre tæt på nul procent af Danmarks samlede bruttonationalprodukt (BNP).

S: Vi undersøger sagen

I sidste uge meldte De Radikale og SF ud, at også de ønsker planerne om fremtidige tilladelser til olieboringer i Nordsøen droppet. I en fælles udmelding sagde partierne, at det er et skridt mod en »fossilfri fremtid«.

For Ida Auken, der er klimaordfører for De Radikale, bestyrker meldingen fra Skatteministeriet hendes og partiets holdning.

»Det er helt tydeligt, at det ikke er vigtigt for den økonomiske holdbarhed. Jeg føler mig bestyrket i, at De Radikale har sagt, at vi ikke skal lave ottende udbudsrunde,« siger Ida Auken.

Hos De Konservative har politisk ordfører Mette Abildgaard endnu ikke taget stilling til, om partiet går ind for at godkende eller afvise den 8. udbudsrunde.

»Lad os slå koldt vand i blodet, før vi træffer nogle beslutninger,« siger Mette Abildgaard, der samtidigt understreger, at det økonomiske argument »ikke er afgørende«.

Hun ønsker, at regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet skal regne på, hvorvidt Danmark kan leve op til målet om at være klimaneutralt i 2050, samtidig med at der hentes olie op af Nordsøen.

Imens er der stadig intet nyt fra regeringen, hvis beslutning det vil være at aflyse udbudsrunderne. Socialdemokratiets klimaordfører siger til Information, at de ikke har nogen kommentarer.

»Vi er ved at undersøge sagen til bunds,« siger Anne Paulin (S).