Læsetid: 4 min.

Ombudsmanden skal vurdere Støjbergs praksis for humanitært ophold til alvorligt syge

For første gang vil den praksis for humanitært ophold, som blev indført under Inger Støjberg efter et års misfortolkning af EMD-dom, blive vurderet af Ombudsmanden. Advokat Marianne Vølund har klaget over afslag til hjertesyg klient
32-årige Naser Hosseini sidder på sit værelse på asylcenteret i Ranum og ser videoer med danskundervisning på YouTube. Tirsdag skal han udsendes af Danmark. Men hans advokat har klaget Ombudsmanden over afgørelsen.

32-årige Naser Hosseini sidder på sit værelse på asylcenteret i Ranum og ser videoer med danskundervisning på YouTube. Tirsdag skal han udsendes af Danmark. Men hans advokat har klaget Ombudsmanden over afgørelsen.

Cathrine Ertmann

29. oktober 2019

Tirsdag skal den 32-årige hjertepatient Naser Hosseini udsendes af Danmark. Han har fået afslag på humanitært ophold, selv om hans advokat ikke mener, at det vil være muligt for ham at betale den livsnødvendige medicin, når han sendes til Kabul i Afghanistan. Hver dag skal han nøje afstemt tage to præparater til blodfortynding, ellers risikerer han blodpropper eller indre blødninger.

Advokat Marianne Vølund har derfor klaget til Folketingets Ombudsmand, og det betyder, at han nu får lejlighed til at se nærmere på Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis, når det gælder tildeling af humanitært ophold til alvorligt syge udlændinge.

Som Information tidligere har beskrevet, var ministeriets embedsmænd under den tidligere minister Inger Støjberg (V) mere end et år om at nå frem til en korrekt forståelse af en afgørelse fra den Europæiske Menneskeretsdomstol, den såkaldte Paposhvili-dom fra december 2016.

Selv om uafhængige jurister og Institut for Menneskerettigheder ikke var i tvivl om, at dommen måtte betyde en ændring af den hidtil meget stramme danske praksis, var det først i januar 2018, at ministeriet nåede frem til en lignende forståelse. I januar 2018 betød ministeriets nye fortolkning, at en række afslag på humanitært ophold til alvorligt syge udlændinge måtte tages op til fornyet vurdering, og den 32-årige Naser Hosseinis sag var en af dem.

Når advokat Marianne Vølund nu har indbragt Naser Hosseinis sag for Ombudsmanden, bliver det første gang, at ministeriets ændrede praksis i kølvandet på Paposhvili-dommen bliver nærmere analyseret. Ifølge Marianne Vølunds klage er »essensen af Paposhvili-dommen« nemlig ikke opfyldt i sagen.

Det er ikke første gang, at Ombudsmanden har undersøgt dele af ministeriets håndtering af dommen fra menneskeretsdomstolen. Jørgen Steen Sørensen indledte en undersøgelse i marts 2018, men i hans rapport fra maj 2019 gjorde han opmærksom på, at han ikke havde undersøgt ministeriets sagsbehandling i konkrete sager »eller det nærmere indhold af ministeriets praksisændring som følge af Paposhvili-dommen.« Men, som Ombudsmanden tilføjede, det ville han kunne tage stilling til, hvis der kom klager fra berørte udenlandske personer.

Det har Marianne Vølunds klage nu givet ham lejlighed til.

Syg med kunstig hjerteklap

32-årige Naser Hosseini var – og er – afhængig af én gang om måneden at få kontrolleret sit blod. Han har en indopereret kunstig hjerteklap, og derfor skal han tage blodfortyndende medicin i en nøjagtig dosering for på den ene side at undgå blodpropper, på den anden side undgå indre blødninger. På det grundlag fik han i marts 2013 meddelt humanitær opholdstilladelse, fordi den livsnødvendige medicin på daværende tidspunkt ikke kunne fås i Afghanistan.

To år efter fik han afslag på forlængelse, fordi ministeriet mente, at medicinen nu var tilgængelig, og i januar 2017 blev han udvist af Danmark. I januar 2018, da ministeriet omlagde sin praksis som følge af Paposhvili-dommen, fik Naser Hosseini tilladelse til genindrejse i Danmark, hvorefter hans sag blev behandlet på ny.

Konsekvensen af Paposhvili-dommen er kort fortalt, at den livsnødvendige behandling og medicin skal være reelt tilgængelig i det land, en alvorlig syg udlænding skal udsendes til. Ellers vil en udsendelse være et brud på den syges menneskerettigheder. Reelt tilgængeligt betyder bl.a., at myndighederne i deres vurdering skal inddrage, om medicin og behandling kan skaffes til en overkommelig pris, inden for en overkommelig afstand, og om den syge har et netværk, der kan støtte vedkommende.

I maj 2019 fik Naser Hosseini en 13-sider lang afgørelse, hvor konklusionen bl.a. var, at eftersom den nødvendige behandling var faktisk tilgængelig for en månedlig pris på ca. 125 kroner.

»Dette finder ministeriet ikke er uforholdsmæssigt højt,« skriver ministeriet i afslaget og tilføjer, at Naser Hosseini både har »et socialt og et familienetværk i Afghanistan«.

Men det er ikke godt nok, mener Marianne Vølund i sin klage. Hun peger på, at Naser Hosseini som tidligere fårehyrde er nødsaget til at tage ufaglært arbejde, hvis han er så heldig at kunne finde et. Ifølge de tilgængelige baggrundsoplysninger er arbejdsløsheden i Afghanistan den højeste i verden, og Naser Hosseini kunne således kun tjene omkring 60 kr. om ugen, da han efter udsendelsen fra Danmark opholdt sig godt et års tid i Kabul.

Da Naser Hosseini også skal have mad og husly, skal prisen på 125 kroner sættes i forhold til en månedlig indtjening på knap det dobbelte, mener Marianne Vølund:

»For at vurdere, om prisen for medicin og behandling er uforholdsmæssig høj, samt om behandlingen er faktisk tilgængelig, skal prisen for medicin naturligvis sammenholdes med øvrige udgifter og herudover sættes i forhold til en mulig indtægt,« som hun skriver.

Hun afviser også i klagen, at Naser Hosseini har familie eller netværk i Kabul, hvor han vil være nødt til at opholde sig for at få taget de månedlige blodkontroller.

Endelig klager hun over, at ministeriet asylretligt anser Afghanistan for at være et samlet land, hvorfor det for ministeriet er uden betydning, om en given medicin kun er tilgængelig i dele af hjemlandet, når de skal vurdere, om der skal gives afslag i en sag.

Hertil anfører Marianne Vølund, at i asylsager vurderer myndighederne, om der er et såkaldt internt flugtalternativ i Afghanistan, således at en afvist asylansøger kan udsendes dertil.

»Hvordan kan Afghanistan i humanitære sager asylretligt vurderes om et samlet land, mens man i asylsager foretager en vurdering af et internt flugtalternativ,« spørger hun og forudser, at hvis Naser Hosseini hjemsendes til Afghanistan, vil han blive sat i en livstruende situation.

I første omgang har Ombudsmanden sendt Marianne Vølunds klage videre til ministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tommy Clausen
  • Anker Heegaard
  • Britta Hansen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Marianne Stockmarr
Tommy Clausen, Anker Heegaard, Britta Hansen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Selv Sisyfos ville have nedlagt sin sten af udmattelse, stillet overfor de danske myndigheders stejlhed.

Tommy Clausen, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Anker Heegaard, Carsten Wienholtz, Bent Gregersen, Dorte Sørensen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

Jeg kan godt se at det er problematisk at sende syge mennesker tilbage til et land, hvor deres sygdom med stor sandsynlighed ikke vil behandles ordentligt.

Men lad os lige overveje konsekvenserne af det nye regime for humanitært ophold. Det betyder i princippet at enhver ubemidlet person fra et udviklingsland med en kronisk lidelse har RET til humanitært ophold i Danmark.

Her støder de menneskeretlige principper grundigt sammen med virkeligheden for selvfølgelig kan Danmark ikke garantere sådan en ret.

Er det muligt at fremsætte et lovforslag der udviser Inger Støjberg til Afghanistan for bestandigt? Normalt har jeg ikke mange ønsker til Jul meeeeen...