Nyhed
Læsetid: 5 min.

Presset øges på regeringen for at indføre flyafgifter allerede næste år

Danskerne kan fra næste år blive mødt af flyafgifter fra 16,5 kroner og 1.000 kroner pr. billet. SF kommer med klimaudspil med flyafgifter, der vil indbringe staten 1,2 mia. kroner. Også regeringens øvrige støttepartier og Dansk Luftfart lægger op til indførsel af flyafgifter. Men S tøver fortsat
Flypassagerer som her i Københavns Lufthavn i Kastrup skal betale flyafgift allerede fra næste år, mener regeringens støttepartier.

Flypassagerer som her i Københavns Lufthavn i Kastrup skal betale flyafgift allerede fra næste år, mener regeringens støttepartier.

Finn Frandsen

Indland
9. oktober 2019

Det skal være dyrere at flyve. Det krav har regeringens støttepartier nu lagt på bordet til de kommende finanslovsforhandlinger.

»Der er ved at skabe sig en fælles forståelse af, at det bedste redskab, vi har, nok er en form for klimaafgift på fly. Nu diskuterer vi ambitionsniveauet,« siger klimaordfører for SF, Signe Munk.

SF lancerer i denne uge et klimaudspil, der skal give en milliard mere til konkrete klimatiltag. Det skal primært finansieres af flyafgifter på mellem 60 og 400 kroner pr. rejser. I alt skal det indbringe statskassen omkring 1,2 mia. kroner foruden 75 millioner, der skal findes i forhandlingsreserven.

Tidligere har også De Radikale og Enhedslisten meldt ud med ønsker til flyafgifter. De Radikale ønsker en beskatning pr. ton CO2-udledning, mens Enhedslisten har foreslået afgifter, der stiger med antallet af rejser.

Dermed tegner der sig altså et billede af støttepartier, som alle forventer, at regeringen vil være med til at indføre flyafgifter allerede fra næste år. Og i weekenden annoncerede sammenslutningen Dansk Luftfart, der repræsenterer selskaber som Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn, SAS og Norwegian, at også de ønsker en model for klimaafgifter fra 2020. De har ikke foreslået en konkret model eller størrelse på afgift, men DR har udregnet, at branchens forslag vil lande på en afgift en hel del under SF’s forslag med en pris på omkring 16,5 kroner pr. billet.

»Det er ikke en ubetydelig uenighed, vi har om ambitionsniveauet. For os er det vigtigt, at danskerne kan se en lige vej mellem afgifter og de ting i hverdagen, der fremmer den grønne omstilling,« siger Signe Munk.

Står det til SF, skal indtægterne ved flyafgifter fordeles på 11 forskellige tiltag. Det gælder blandt andet alternativer til indenrigsfly – herunder billigere billetter til lange togrejser og færgen til Bornholm. Derudover skal pengene gå til fremme af og omstilling til mere bæredygtige energiformer, ladestandere til elbiler, solceller på kommunale tage og opkøb af klimaskadelig landbrugsjord.

Fælles ønske om afgifter

Støttepartierne ser generelt flyafgifter som en mulighed for at få flere tiltag, der kan bidrage til at nå Danmarks målsætning om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

»Vi er meget glade for, at de andre partier også har flyafgifter på deres ønskeseddel. Jeg håber, at Socialdemokratiet lytter til de nye takter og tænker, at vi skal finde en god model,« siger Ida Auken, der er klimaordfører for De Radikale.

Hendes partis forslag om en skat på CO2-udledning vil betyde, at for hvert ton udledt CO2 skal flyselskabet betale 250 kroner i afgift. Det skal gælde alle fly, der letter fra Danmark. Lange flyvninger betaler dog kun for de første 1.500 km for at undgå, at danskerne deler rejsen op med mellemlandinger i lande uden flyafgifter.

De Radikale har udregnet, at deres forslag til afgifter på CO2-udledning kan indbringe omkring 750 millioner kroner årligt, og partiet foreslår, at de penge dels skal gå til skovrejsning, dels til forskning i grønt flybrændstof.

»Det vigtigste er, at vi får en flyafgift. Hvis de andre partier vil være med til, at pengene skal gå til forskning og skov, så må vi se, om vi kan finde hinanden i en forhandling om metoden,« siger Ida Auken.

Venter på S

Enhedslisten vil regulere afgiften efter antallet af flyrejser, så den laveste afgift vil gælde for den første rejse indenrigsrejse på økonomiklasse, hvor afgiften skal lyde på 50 kroner. Derfra stiger afgiften afhængigt af distance og antal flyrejser med op til 1.040 kroner for udenrigsrejser på 1. klasse ved seks rejser og derover.

»Nu venter vi bare på Socialdemokratiet. Der er ingen tvivl om, at flybranchen bliver ved at udlede mere og mere. Det skal vi have nedbragt, og derfor har vi travlt med at få indført en afgift,« siger Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsen.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har ikke ønsket at kommentere på debatten om flyafgifter, men henviser i stedet til partiets klimaordfører Anne Paulin.

Socialdemokratiet har tidligere foreslået et såkaldt iblandingskrav om, at 15 procent af flybrændstof tanket i Danmark i 2030 skal være bæredygtige brændstoffer. Samtidig foreslog partiet at indføre en afgift på flybrændstof på europæisk plan.

»Det er vigtigt, at vi finder en løsning, der reelt fremmer den grønne omstilling af flytrafikken. Vi har ikke lagt os fast på en konkret model endnu, men glæder os over, at både flybranchen og flere partier melder sig på banen med forslag,« siger Anne Paulin.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) skriver til Information, at »luftfarten naturligvis også skal bidrage« for, at Danmark kan nå 70-procents-målsætningen.

»Der er flere forskellige muligheder, hvormed vi kan sikre en mere bæredygtig luftfart, men det er vigtigt, at de incitamenter og initiativer, som vi vælger at tage i brug for at nå målsætningen, er velovervejede og grundigt undersøgt,« skriver transportministeren og tilføjer, at regeringen »meget gerne« går i dialog med de øvrige partier om det videre arbejde.

Venstre er kritisk

Mens Socialdemokratiet altså ikke svarer på, om de vil indføre en flyafgift, er klimaordfører for Venstre Thomas Danielsen mere tilbageholdende. Han anerkender, at der kan være en adfærdseffekt af flyafgifter, men Venstre ønsker ikke flyafgifter i Danmark, hvis ikke resten af FN’s medlemslande – eller som minimum EU – følger med.

»Vi er bange for, at hvis man giver lov til at lade passagererne betale en eller anden symbolsk flyafgift, vil folk flyve videre med god samvittighed. Man vil tale om flybranchens udfordringer som noget, der løses af afgiften,« siger Thomas Danielsen.

Han ser en risiko for, at danskerne vil tage flere mellemlandinger og i højere grad bruge lufthavne i nabolandene, hvis Danmark er alene om flyafgifter. Men han vil ikke afvise, at Venstre vil stemme for en samlet klimaplan, selv om den måtte indeholde flyafgifter.

»Men vi vil helst ikke lægge stemmer til sådan noget symbolpolitik. Vi vil helst lægge stemmer til noget, der batter,« siger Thomas Danielsen og henviser til, at der ikke er undersøgelser, der tydeligt viser, hvilken effekt afgifterne har på folks flyforbrug. Derfor mener han ikke, at der er grundlag for en opbakning til flyafgifter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Opgaven er ‘reduktion’ af CO2 i atmosfæren.

Ikke mindre udledning af CO2, den tid er forlængst forbi, men det syntes ikke særlig vigtigt, hvad problemet handler om.
Jeg kunne tænke mig, at vide hvorfor?

Mørketal.
Flytrafik og shipping der ikke er medregnet i Paris aftalens max. 1,5˚stignings målsætning, Danmark har verdens syvende største flåde af skibe og blandt dem de største og mest forurenende.

Globalt årligt udleder flytrafik ca. 950 millioner tons CO2.
Globalt årligt udleder shipping 800 millioner tons CO2.

Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Bedårende at læse at Venstre ikke vil lægge stemmer til "sådan noget symbolpolitik"!
Det må vist kaldes noget af en kovending...

Arne Albatros Olsen

Jeg ved godt, at jeg gentager migselv en smule her, men disruption er nøgleordet her.
Valget mellem den disruption , som klimaforandringerne vil medføre , og den nødvendige disruption, som vi som samfund selv er nødt til at iværksætte for at forhindre de værste klimaforandringer.

Alle partier har nu efterhånden favnet den grønne sag i hvert fald sådan verbalt.

Socialdemokratiet har svunget retorikken helt op i de højere luftlag, men de er ligesom de borgelige partiet reelt "disruptionshæmmede", og har ikke modet til virkelige forandringer på dette felt, fordi de er bange for at fornærme den alemindelige borger i DL med afgifter og andre begræsninger i den livstil , som de fleste almindelige mennesker betrager som hævnvundne rettigheder.

Derfor væver de ubeslutsomt frem og tilbage , som et siv i vinden.

Erhvervslivet har osse taget den grønne tete nu, og kommer med små ubetydelige forslag for at imødegå , forsinke og kvæle klimakampen, og alle deres initiativer, rammer perfekt ind i den disruptionshæmmede psykologi hos landets politikere.

Disse intiativer giver folk en fornemmelse af, at der nu er fuld kontrol over situationen, men det er en illusion. Men det er da fremragende spillet af de borgelige og erhvervslivet, sådan rent kommunikativt. Men det er desværre ikke nok. Kun det folkelige pres vil kunne ændre itngene.

Philip B. Johnsen

Langt den meste flyvning er helt overflødig, hvis regeringen var alvorlig indstillet på bæredygtig omstilling, kunne flyvning nemt udfases med 90%, inden 2030, hvilket er en bunden opgave for regeringen, hvis regeringen ønsker at bevare befolkningens tillid på sigt.

Philip B. Johnsen

Overforbrug og politiske fejlprioriterer i transport og omlægning til generel elektrificering var gennemgået for vores politikere i New York, hvor regeringen fik de bedste pladser for bedre at kunne følge med.

Fra Global Sustainable Development Report 2019:
“The positive benefits of electric vehicles for reducing greenhouse gas emissions and human exposure to pollutants may greatly vary depending on the type of electric vehicle, the source of energy generation, driving conditions, charging patterns and availability of charging infrastructure, government policies and the local climate in the region of use.

Indeed, promotion of public transportation and slow mobility (e.g. walking and biking) remain key strategies for decarbonizing the transport and energy sectors.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/24797GSDR_report...

Har lyst til at fortælle en historie:

For tre år siden skulle vores ældste på klasserejse til Spanien. Han stillede sig på bagbenene - ville helst ikke flyve, men tilbød, at han selv kunne tage toget. Drengen stødte i dén grad på stengrund - men det endte da med, at der blev plantet nogle træer for at klimakompensere.

År et efter Greta skal den yngste så på klasserejse. Denne gang til en skole i Norge. Læreren er den samme og hun foreslår, igen, en flytur med et lavprisselskab. Nu rækker junior så hånden i vejret og foreslår en togtur i stedet for. I løbet af tyve sekunder står det fast, at kun en eneste elev vil flyve - resten bruger to weekender i toget.

Der er sateme gået hurtigt.

Ete Forchhammer og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Og nu får eleverne en fornemmelse for hvor langt væk hjemmefra det egentlig er at de skal på ferie og en ryste-sammen tur og senere debriefing-tur, det hele for færre penge. Det er ren win win. Tillykke med det! Lad de rige flyve - og betale prisen (den virkelige) for det!