Nyhed
Læsetid: 5 min.

Regeringen presses af støttepartier til at få mere vild natur på finansloven

Lørdag lancerer Enhedslisten et nyt naturudspil, som møder bred opbakning fra regeringens øvrige støttepartier. Danmark skal have meget mere urørt skov, urørt hav og 15 nye naturnationalparker. Konservative minder om, at regeringen selv havde lovet næsten det samme – men der er ingen spor af deres planer
Står det til Enhedslisten, skal 75.000 hektar udlægges til urørt skov. Her er vi ved Jenskær og Jenskær Sø ved Silkeborg.

Står det til Enhedslisten, skal 75.000 hektar udlægges til urørt skov. Her er vi ved Jenskær og Jenskær Sø ved Silkeborg.

Morten Rasmussen

Indland
5. oktober 2019

Danmark skal have meget mere natur. Skovområder skal stå urørt og gro vildt, op mod en fjerdedel af det danske hav skal bølge i fred, og der skal oprettes 15 nye naturnationalparker. I hvert fald hvis det står til Enhedslisten.

Sådan lyder det i et nyt naturudspil, som partiet lørdag præsenterer på sit årsmøde. I de kommende finanslovsforhandlinger vil Enhedslisten have afsat 390 millioner kroner det første år og 375 millioner kroner årligt de efterfølgende tre år.

Pengene skal gå til udlægning af 75.000 hektar urørt skov, til udpegning af naturzoner i havet og til implementeringen af 15 naturnationalparker på sammenlagt knapt 60.000 hektar.

»Vi står i en kæmpe naturkrise, som bliver beskrevet af flere forskere som den sjette masseuddøen. Det er et svigt af vores jordklode og af fremtidige generationer, at man på den måde udhuler naturen,« siger Enhedslistens klima- og miljøordfører Mai Villadsen.

Forslaget møder stor opbakning fra De Radikale, Alternativet og De Konservative.

»Jeg håber, at Enhedslisten får succes med store dele af det,« siger Mette Abildgaard (K).

Mandag kommer De Radikale selv med et naturudspil, og selv om miljøordfører Zenia Stampe ikke vil gå i detaljer med sit partis udspil, vil hun gerne afsløre, at partierne kan »danne fælles front om at få naturen på finansloven«.

Tidligere på året meldte Socialdemokratiet og SF ud, at også de vil have udlagt 75.000 hektar urørt skov. Samtidig annoncerede de, at interessenter ville blive inviteret »til at komme med deres samlede bud inden for de første 100 dage af en ny regeringsperiode«. De 100 dage er gået denne lørdag den 5. oktober, og fredag den 4. oktober udsendte Miljø- og Fødevareministeriet en nyhed om, at ministeriet i den kommende uge vil invitere »interessenter, organisationer og forskere til et opstartsmøde på Marienborg«.

Udspillet kommer samme uge, som regeringen har præsenteret sit finanslovsforslag. I det indgår en forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner.

Regeringen har i sin præsentation af forslaget lagt op til, at forhandlingsreserven kan bruges til klimatiltag, indførsel af minimumsnormeringer, velfærdsydelser, uddannelsesområdet og kulturområdet.

Enhedslisten har allerede meldt ud, at deres hovedkrav til finansloven indebærer en milliard til psykiatrien, billigere offentlig transport for 2,2 milliarder kroner og minimumsnormering for 1 milliard. Og nu altså også knapt 400 millioner kroner årligt til natur.

Hvis de ønsker skal opfyldes, bliver der derfor behov for et finanslovsudspil med en større forhandlingsreserve, end regeringen har lagt op til. Fra både Enhedslisten, SF og De Radikale lyder det, at forhandlingsreserven på 2,1 milliard ikke er tilstrækkelig. I Enhedslistens eget finanslovsudspil er forslag for 10,8 milliarder kroner. Finansieringen skal findes i flere skatter og afgifter.

»Dem, der i årevis har fået skattelettelser og flere penge mellem hænderne, kan godt betale lidt mere til vores fælles grønne omstilling. Det er helt klart dér, konflikten (med de andre partier, red.) kommer til at stå,« siger Mai Villadsen.

Enhedslistens ønsker om 75.000 hektar urørt skov, har tidligere mødt opbakning og direkte opfordringer fra miljøorganisationer og forskere. I 2016 kom en forskergruppe fra Københavns Universitet frem til, at der var et behov for at udlægge lige netop 75.000 hektar urørt løvskov for at »sikre skovarternes velbefindende på lang sigt«.

Det sidste forslag i Enhedslisten naturudspil går på, at mindst 10 procent af det danske havareal skal stå urørt inden 2023. Inden 2030 skal det gælde for en fjerdedel af farvandet.

En uambitiøs finanslov

Enhedslistens naturudspil er blandt andet motiveret af en frustration over fraværet af tiltag på natur- og miljøområdet i regeringens eget finanslovsudspil. Følelsen af skuffelse har de til fælles med De Radikales miljøordfører Zenia Stampe:

»Det er også for os vigtigt, at de områder, der har været forsømt, endelig bliver tilgodeset. Der har vi en fælles ambition. Regeringen har givet os mulighed for at være dem, der kommer med visionerne ved at fremlægge en uambitiøs finanslov, hvor næsten alt fortsætter uændret,« siger Zenia Stampe.

Hun er skuffet over det finanslovsudspil, som regeringen fremlagde onsdag. Men villigheden til at samarbejde med de andre støttepartier er stor, forsikrer hun. Målet er fælles og derfor er også De Radikale indstillet på kompromiser.

»Danskerne skal virkelig mærke, at der er kommet en ny regering. Det var et valg for forandring, og den forandring skal folk kunne mærke. Jeg håber, at vi hele tiden vil have målet for øje,« siger Zenia Stampe og tilføjer:

»Hvis vi ikke kan skabe forandringer, men bare var gode til at skabe høje forventninger, så skuffer vi jo,« siger hun.

Tidligere i år kom Alternativet med et naturudspil, der på flere områder minder om Enhedslistens. Alternativet vil have 30 procent urørt hav og 107.000 hektar statsskov skal omdannes til urørt skov. Derfor møder forslaget fra Enhedslisten også her opbakning.

»Det er et rigtig stort skridt i den retning, vi gerne vil. Det er dejligt, de tager initiativ til at trække i regeringen for at få sat vild natur på dagsordenen,« siger miljø- og naturordfører Susanne Zimmer.

»Vær ikke for billig«

Også hos De Konservative står man skuffet tilbage over regeringens finanslovsudspil – særligt når det gælder natur og miljøområdet, fortæller ordfører Mette Abildgaard. Hun kalder det »rigtig positivt«, at Enhedslisten er kommet med et naturudspil og bakker især op om flere vilde naturparker og mere urørt skov.

De Konservative kommer med al sandsynlighed ikke til at være en del af finanslovsforhandlingerne, men Mette Abildgaard har et råd til Enhedslisten, hun gerne vil give dem med ind i forhandlingslokalet.

»Enhedslisten skal huske ikke at være for billigt til salg. Enhedslisten skal overveje, om de vil tilkæmpe sig noget, som bare burde have været i finansloven, når man så klokkeklart har sagt til danskerne, at det er noget, man vil levere,« siger Mette Abildgaard.

Hun henviser til Socialdemokratiets naturplan, som skulle have været indfriet denne lørdag.

»Når man som statsministerkandidat lover noget så klokkeklart, så er det uanstændigt, at man bagefter lader det være op til støttepartierne at bruge deres politiske kapital på at få det realiseret,« siger Mette Abildgaard.

I en tidligere version af denne artikel stod der på baggrund af en pressemeddelelse fra SF, at SF og Socialdemokratiet havde lovet, at de ville have en naturplan klar inden for de første 100 dage af en ny regeringsperiode. Men i de to partiers fælles beskrivelse af deres udspil står der, at interessenter skal inviteres til at komme med deres samlede bud inden for de første 100 dage af en ny regeringsperiode. Artiklen er derfor blevet opdateret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Juul

Selv om begrebet urørt skov føles bæredygtigt ,grønt og fornuftigt,er det det ikke på alle parameter.
Træet fra skoven kan erstatte beton,mursten og metal ,alle materialer der er CO2 tunge at producere og vanskelige at genandvende.Det træ der ikke andvendes i byggeriet kan afbrændes i kraftvarmeværker.
I stede for at andvende træprodukter kan man lade skovarelet være urørt og binde CO2 i stående vedmasse.Problemet med urørt skover er, at det i længden ikke er effektivt, hvis man vil suge meget CO2 ud af atmosfæren fra det samme skovområde.Forskere fra Københavns Universitet peger på at når træer når en alder på 60-120 år vokser de ikke længere så hurtigt.
Gradvis opstår der en balance i skoven mellem optaget af CO2 fra luften og mængden af CO2 ,som frigives , når døde træer rådner.

Hold nu perspektiv og lad være med at hænge sig i små forskelle. Det forplumrer det overordnede mål og er medvirkende til at tidligere planer ikke er ført igennem og vores skov areal er sølle 14%.

Konflikten er til primært intensivt landbrug, derefter offentlig infrastruktur, bebyggelse mm.

Klima, biodiversitet, fritid, sundhed, fællesskaber, nyd naturen i ro, DHL stafet, cykler, træklatring, ulve, får og biller er på samme hold.

En bøn: Tiden er inde til at stå sammen.

Og så skal der udsættes nogle ulve i Grib skov og selvfølgelig er urørt natur godt for biodiversiteten masser af insekter og svampe lever af døde træer og er en del af omsætningen af træer fugle og større dyr lever af insekter ulve er et toprovdyr og derfor meget vigtigt for biodiversiteten

Stephen Paulli Andersen, Alvin Jensen og John Hansen anbefalede denne kommentar

Så derfor aftalte den tidligere regering med DF at en ganske stor del af den danske skov fremover skal have status af uberørt skov

https://jv.dk/artikel/danmark-f%C3%A5r-mere-ur%C3%B8rt-skov-i-de-n%C3%A6...(6)
https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/naturpakken/

Mette Frederiksen og miljøminister Lea Wermelin afholder konference om biodiversitet og naturpolitik på Marienborg mandag 4.11 kl 9- 12.

En række af debattens aktører er indbudt.

Danmarks planteverden er blevet mere og mere ensformig:

http://jordbrug.dk/danmarks-flora-er-forandret-og-er-blevet-mere-ensformig/

F.eks. er planter, som floraerne beskriver som “almindelige langs marker og veje”

blevet sjældnere at se.

Floraer og håndbøger inddeler plantesamfundene i grupper - efter den jordbund og de lysforhold, de kræver.

Plantesamfundenes typer forekommer sammen efter især jordbund, surhedsgrad og lysforhold

De truede er især lyngheder, med arter som

rensdyrlav
klokkelyng,
sortebær
stedvis blåbær og tyttebær

-der trues af ammoniaknedfald,

og overdrevsplanter, knyttet til kalkrige overdrev, der efterhånden oppløjes, som

tjære-nellike, blåklokker.

Efterhånden som kommuner og vejvæsener slår grøftekanter og småarealer mere og mere,

bliver grøftekanterne bliver mere og mere artsfattige, og arter som f. eks. spansk kørvel eller sødskærm bliver sjældnere.

Slutresultatet bliver de fleste steder en blanding af græsser,

som også er det eneste der kan holde, hvor tunge maskiner kører, nær pløjede arealer og langs vandløb

Fra den forudgåend debat

Grønne gruppers forslag, med liste over foreslåede foranstaltninger I vignet til højre:

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/groen-supergruppe-kraever-totalom...

Verdens skove:

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/replik-til-naturstyrelsen-drop-bo...

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/groen-supergruppe-kraever-totalom...

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/ekspert-bekymret-for-miljoestyrel...

Naturstyrelsen forsømmer hovedinteresser

https://ing.dk/artikel/naturstyrelsen-under-kritik-ved-ikke-nok-naturbes...

Eksempler på diversitetsreduktion:

https://twitter.com/MortenDDHansen/status/1187829605769666562

https://twitter.com/MortenDDHansen/status/1186676468761407489

https://twitter.com/MortenDDHansen

Hededanmark -med streg under forretning:

https://twitter.com/MortenDDHansen/status/1182675053982486530

Miljøstyrelsens kommercialfolk forsvarer sig, men imødegås I kommentarer under artiklerne:

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/medarbejdere-i-naturstyrelsen-til...

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/seniorraadgivere-adskil-videnskab...

Naturstyrelsen regner ifølge dette notat om styrelsens rammevilkår med samlede indtægter på 559 millioner kroner i 2019. Heraf skal 37 procent ifølge samme notat findes gennem salg af træ og træflis. 

Marienborg-mødet:

I forbindelse med diversitetsdebatten er kravet om mere “naturnære skove” blevet rejst.

F. eks. er en del er utilfredse med de “mørke, tætte granskove” -

Men der ligger lange erfaringer bag skovbrugets metode til beplantning I nåleskove.

- specielt nåleskove vokser bedst, når de står I række og geled

- idet de beskytter hinanden både mod blæst, tørke og kulde

I frostvintre og stormvejr er det I reglen de yderste der skades først.

Det gælder I særlig grad hede- og klitplantager.

Her kan “huller I rækkerne” føre til, at vinden får fat, og forstørrer hullet ved næste storm.

Når skovbruget planter ca. 4000 træer pr ha, 2,5 m2 pr træ, på rad og række, er det netop for at give dem alle sammen de bedste vækstbetingelser.

En stor del af landets nåleskovsplantager er plantet på hede-
og sandjord I Vestjylland, hvor den magre jord også gør diversiteten ringere.

Men man kan ikke få løvskovenes planter til at gro på den lavere surhedsgrad og ringere næringstilstand I nåleskove.

Jordbunden I løvskove I Østjylland eller på Øerne er betydeligt mere frugtbar og kan give større rum for diversitet.

Løvtræer forenes også godt med varieret underskov.

Løvskove er derfor lettere at gøre lysåbne.

En lysåben skov som på dette billede kan bibeholdes, hvis man med mellemrum udtynder de største træer:

https://www.information.dk/indland/2019/10/regeringen-presses-stoettepar...

Kritikken af Naturstyrelsen:

1.Kasseapparatpolitik:

Handelsskolen fortrænger Landbohøjskolen, og dermed fagligheden.

Hugsten er fordoblet I Løkkeperioden, nu 4 mi.m3

2 nio m3 gavntræ 2 mio m3 brænde

https://videnskab.dk/naturvidenskab/vi-braender-de-traeer-der-skulle-hen...

Diagram:

https://videnskab.dk/files/styles/columns_12_12_desktop/public/articles_...

https://videnskab.dk/naturvidenskab/vi-braender-de-traeer-der-skulle-hen...

2 Maskinanvendelsen I skove er øget stærkt, og skovarbejdere fyret.

Store maskiner er mere brutale, og arealfældninger over store områder er ugunstige for skovenes vækstrytme.

Træer I flok beskytter hinanden gennem luftfugtigheden, så hvert træ fordamper mindre – denne beskyttelse tabes for den efterfølgende trægeneration.

Nyplantninger, der udføres på bar mark, slår netop ofte fejl, fordi de små isolerede træer rammes hårdere af tørke og frost.

Der er masser af efterspørgsel efter træ

Alligevel går store dele af fældningerne I danske skove til
flis eller cellulose.

Angiveligt fordi træet er for løst i vedet på grund af den dårlige sandjord.

Men det må være statslige myndigheders opgave at holde sig orienteret om den løbende udvikling I kvaliteten.

I Løkkes tid er der fyret et stort antal skovarbejdere.

Men at sortere af egnede stammer fra skæve og revnede

kræver menneskelig arbejdskraft, og dette er tilsyneladende sparet bort.

3.Arealfældning , dvs.fældning af store arealer ad gangen

er ugunstigt for træerne, da træerne beskytter hinanden mod tab af fugtighed og mod frost og udøver en skærmvirkning, som de efterfølgende træer mister.

4. EU-støtteregler

Gennem EU-regler er et antal
dyrkningsfjendtlige principper blevet listet ind via tilskudsordningerne.

Læhegn, der er opbygget gennem flere generationer, bliver nu fældet med EU-tilskud.

Tilsvarende søges fældning af mindre buskadser - som her på eksemplet fra

Bjergskov - retfærdiggjort som “brakpudsning”.

https://twitter.com/NaturThor/status/1091284889188601856

Også principperne for hedebeplantningen bringes I fare.

Siden hedebeplantningens begyndelse efter 1864 – har målet været over 2-3 trægenerationer at opbygge et muldlag, hvoraf I det mindste en del kan dyrkes.

Der er kun gået 150 år siden 1864.

I mange områder er den nuværende trægeneration den første, plantet efter 2. Verdenskrig.

Der skal altså et par trægenerationer mere til, før man kan regne mede at et stabilt muldlag er opbygget.