Læsetid: 6 min.

Regeringens ’grønne’ finanslovsforslag er ikke særligt grønt

Finanslovsforslaget er første skridt mod at indfri regeringens ambitiøse klimamål, hævder finansminister Nicolai Wammen. Men reelt er der ikke ret meget i forslaget, som reducerer Danmarks klimabelastning. Der er brug for mere handling, vurderer eksperter og grønne organisationer
Et tiltag, som kunne have gjort meget for den danske klimaindsats, er udtagning af landbrugsjord. I et fælles udspil fra februar anbefalede de to interesseorganisationer Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer at omlægge 100.000 hektar såkaldte lavbundsjorde til skov og natur.

Et tiltag, som kunne have gjort meget for den danske klimaindsats, er udtagning af landbrugsjord. I et fælles udspil fra februar anbefalede de to interesseorganisationer Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer at omlægge 100.000 hektar såkaldte lavbundsjorde til skov og natur.

Henning Bagger

3. oktober 2019

Regeringens finanslovsforslag for 2020 sætter en »ny og ambitiøs grøn retning for Danmark«.

Det sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da han onsdag præsenterede S-regeringens første finanslovsforslag på et pressemøde i Finansministeriet. Forslaget har fået titlen »Velfærd først – tryghed, tillid og en grøn fremtid« og prioriterer blandt andet 2,1 milliard kroner til en »stærkere grøn retning«.

Men faktisk er der ikke ret meget grønt i forslaget, vurderer eksperter og grønne organisationer over for Information.

»Man kan godt sige, at det er skuffende det her,« konstaterer Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og direktør ved Nansen Centret i Bergen. »Hvis vi skal nå 2030-målsætningen, så skal vi starte allerede nu. Vi kan ikke blive ved med at skubbe det.«

Den vurdering deler Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i 92-gruppen, som er en sammenslutning af miljø- og udviklingsorganisationer.

»Det er et problem, at man ikke satser højere på den grønne dagsorden,« siger han.

Under præsentationen kaldte Nicolai Wammen finanslovsforslaget for et både rødt og grønt udspil. De fleste af pengene er dog ikke nye, men blot omprioriteringer af allerede afsatte midler. Regeringen øremærker på finansloven 2,1 milliard kroner til »nye grønne prioriteringer«. Heraf er godt én milliard kroner afsat til grøn forskning, 600 millioner kroner til udviklingsbistand og 350 millioner kroner til grønnere landdistriktsprogram.

Det efterlader 100 mio. kroner til henholdsvis grøn omprioritering inden for erhvervs- og eksportindsatser, forlængelse af den lave elafgift til opladning af elbiler samt øvrigt grøn omprioritering. 

Dermed er der ikke afsat meget til klimatiltag, der fører til CO2-reduktioner her og nu, pointerer Sebastian Mernild: »En milliard kroner til forskning er selvfølgelig prisværdigt, men det giver ikke en her og nu-effekt.«

Regeringen vil reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Vejen dertil skal defineres i en klimalov, som skal forhandles i december, og en klimahandlingsplan, som skal forhandles til foråret.

Peter Møllgaard er formand for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet, som rådgiver regeringen om den grønne omstilling. Han kalder den grønne forskningsmilliard for en »god start« men tilføjer:

»Der er 1,1 milliard til grønne tiltag i 2020, og det kommer jo ikke til at række på den lange bane. Det er klart, at vi kommer til at skulle se mere ambitiøse finansieringsplaner i fremtidige finanslovsforslag.«

Han mener, at regeringen er nødt til at komme med mere ambitiøs finansiering i forbindelse med klimaloven og klimahandlingsplanen.

»Jeg ser det her som en start på noget, der helt klart er nødt til at blive mere ambitiøst, hvis det skal have den effekt, vi regner med i 2030.«

Næste år er for sent

Regeringen har allerede meldt ud, at den til foråret vil påbegynde forhandlingerne om den klimahandlingsplan, der skal brolægge vejen til 70-procentsmålet. Sebastian Mernild kalder det klogt, at man fra politisk side ønsker at diskutere klimaindsatsen ordentligt igennem.

»Men pengene skal selvfølgelig allokeres dertil allerede nu. Ellers når vi ikke derhen, hvor vi skal være,« siger han.

Troels Dam Christensen fra 92-gruppen deler hans bekymring. Han frygter, at forhandlingerne om klimaloven og klimahandlingsplanen kommer til at trække ud, og at der måske går op til et helt år, før regeringens endelige klimaplan ligger klar.

»Ud fra den betragtning er det allerede for sent. Vi har travlt med at komme i gang,« siger han.

Han tilføjer dog, at regeringens støttepartier formentlig kommer til at trække finansloven i en grønnere retning, så den måske ender »et fornuftigt sted«. Regeringen har afsat 2,1 milliard kroner i finanslovsforslaget til forhandlinger med støttepartierne, som allerede har kritiseret udspillet for ikke at være grønt nok.

Politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Koch er også bekymret over finanslovsforslaget. Selv om han forventer, at regeringen først for alvor vil rykke på klimaet i forbindelse med klimaloven, kalder han det »bekymrende, at regeringen ikke har sat ressourcer af i sit finanslovsforslag til den grønne omstilling, som den siger, den vil lave«.

’Ærgerligt og uforståeligt’

Et tiltag, som kunne have gjort meget for den danske klimaindsats, er udtagning af landbrugsjord. I et fælles udspil fra februar anbefalede de to interesseorganisationer Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer at omlægge 100.000 hektar såkaldte lavbundsjorde til skov og natur.

På den måde skiller landbruget sig af med den knap så produktive jord, mens klimaet får færre udledninger, da de lave jorde er de mest klimabelastende. Samtidig vil udtagelsen sikre et bedre vandmiljø og mere natur.

Udspillet vurderes i sit fulde omfang at kunne reducere landbrugets klimabelastning med ti procent og blev hyldet af daværende oppositionsleder Mette Frederiksen, der i pressen udtalte, at VLAK-regeringen skulle tage »det meget alvorligt og indkalde til politiske forhandlinger«.

»Og så må vi komme i gang,« sagde Mette Frederiksen til Ritzau.

Både Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening kritiserer derfor, at regeringen ikke har afsat penge til initiativet.

»Det synes jeg grundlæggende er ærgerligt og ret uforståeligt. Vi har set et landbrug, som er enormt klar til at levere både i forhold til klima og natur. Det er bare finansieringen, vi står og mangler, så vi kan komme i gang med den vigtige indsats for klima og natur,« siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Til trods for Mette Frederiksens tidligere udtalelser er organisationerne ikke blevet indkaldt til forhandlinger om udspillet, fortæller Maria Reumert Gjerding.

Hos Landbrug & Fødevarer havde formand Martin Merrild »håbet på, at regeringen ville prioritere midler til jordudtagning i finansloven«.

»Vi mener fortsat, at jordudtagning er et rigtig godt middel til at reducere landbrugets udledning på en effektiv måde. Og det er bestemt også min opfattelse, at politikerne deler den holdning. Så når det er sagt, glæder jeg mig over, at finansloven ikke er endelig endnu,« siger Martin Merrild.

Klimaloven

Ifølge Nicolai Wammen tager regeringen med sit første finanslovsforslag de første skridt for at indfri regeringens ambitiøse målsætninger på klimaområdet. Vejen til klimamålet går blandt andet gennem den klimalov, som alle Folketingets partier på nuværende tidspunkt forhandler om, og som forventes færdig inden jul. Derudover ønsker regeringen at fremlægge en mere konkret klimahandlingsplan til foråret.

Derfor er formand i den grønne tænketank Concito, Connie Hedegaard, heller ikke bekymret over, at klimaet ikke fylder mere i regeringens udspil til en finanslov nu og her.

»Jeg ville først være bekymret, hvis vi står her igen næste år, og der ikke ligger en klimahandlingsplan,« siger hun, der i øvrigt under regeringsforhandlingerne rådgav Socialdemokratiet om klimaet.

»Det er mit indtryk, når man taler med folk i regeringen, at de godt ved, de har lagt hovedet i løkken her, og at de skal levere på det.«

Klimaminister Dan Jørgensen anerkendte på Dansk Industri og Dansk Energis energipolitiske kongres onsdag, at regeringen »har valgt ikke at sætte en masse midler af (til klima, red.) på den korte bane«. Første prioritet i denne omgang har været den grønne forskning og udvikling, lod han forstå.

»Det, der kommer næste år, bliver meget mere konkret,« sagde Dan Jørgensen.

Udhuling af udviklingsbistanden

Under klimatopmødet i København i 2009 gav verdens rigeste lande et løfte. Landene, herunder Danmark, ville i 2020 give verdens fattigste lande 100 mia. dollars til at tackle klimaforandringerne. Pengene skulle være nye og måtte ikke komme fra den eksisterende udviklingsbistand.

Men løftet er langtfra blevet til virkelighed.

Danmark lever heller ikke op til sin del af aftalen. Onsdag præsenterede regeringen sine »udviklingspolitiske prioriteter« for 2020. Her står der, at regeringen vil afsætte flere penge til grøn udviklingsbistand i 2020. Men pengene kommer fra de 0,7 procent af BNI, som Danmark i forvejen bruger på udviklingsbistand, og er altså ikke »nye«.

Det skuffer Lars Koch fra Mellemfolkeligt Samarbejde.

»Vi tager penge, som skulle være brugt på rent vand, skoler og sundhed, og bruger dem på klimakrisen i stedet for,« siger han.

»Det bliver de fattige selv, der betaler for den klimakrise, vi har skabt for dem.«

Han roser i øvrigt regeringen for at dreje udviklingsbistanden i en grønnere retning, men tilføjer, at midlerne er langtfra tilstrækkelige.

Ingen af de tre støttepartiers største ønsker til finansloven er en del af regeringens finanslovsudspil. Skuffende, uambitiøst og for ringe, siger partierne
Læs også
Ud over skrappere regler for brug af biomasse foreslår formand Peter Møllgaard og Klimarådet et forbud mod såkaldte skrivebordsøvelser i CO2-regnskabet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Olaf Tehrani
  • Marianne Stockmarr
John Hansen, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Olaf Tehrani og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Regeringen og ikke mindst finansministeriet bygger bæredygtig omstilling på økonomisk pseudo økonomi og såkaldt frihandel ideologi på olie, gas og kul afbrænding og politisk ansvarsfralæggelse.

Der er absolut ingen mulig vej til en dansk 70% CO2 udledningsreduktion, det er helt uden hold i den virkelige verden.

Modellen (S) regeringen søger er øget frihandel for generering af forøget økonomisk vækst på vores børns regning, det er på olie, gas og kul afbrænding, da der er ingen bæredygtig energi i mængde eller form der understøtter dette, men aller vigtigst af alt, der er absolut ingen udsigt i en meningsfuld fremtid, til bæredygtig energi til formålet.

Samtidig ønsker (S) regeringen muligvis søgen efter nye råolie reserver.

IPCC 'prøver' at forklare danske politikkere, at 80% af verdens 'kendte', også 'de danske olie og gas reserver', skal blive i jorden, for ikke klimaet skal tage, en dramatisk drejning, mod kraftigere katastrofer og holde temperaturerne, under en to grader stigning i 2050.

Der er absolut ‘INGEN’ mulig plads i Danmarks klimaregnskab, for søgen efter ‘ny’ råolie.

“Frihandel er truet” og “mere styr på de ydre grænser til EU” siger statsministeren i Folketingets åbningstale.
Frihandel, liberalisering for at accelerere overforbrug, forøget produktion af klimaflygtninge og lukkede grænser.

Syndebukpolitik!

Hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Her er et lille indblik i den samme syndebuk politik ude i verden og konsekvenserne globalt.
Syndebuk politik anno 2019 USA

Want To Reduce Migration? Spend Money On Climate Change, Not Border Security
Link: https://www.forbes.com/sites/freylindsay/2018/11/30/want-to-reduce-migra...

How Trump’s border crisis is driven by climate change
Link: https://www.washingtonpost.com/world/2019/04/16/how-trumps-border-crisis...

How Climate Change Is Fuelling the U.S. Border Crisis
Link: https://www.newyorker.com/news/dispatch/how-climate-change-is-fuelling-t...

How climate change is pushing Central American migrants to the US.
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2019/apr/06/us-mexico-immigrat...

Syndebuk politik anno 2019 Asien.

How climate change is triggering a migrant crisis in Vietnam.
Link: https://www.independent.co.uk/environment/climate-change-vietnam-migrati...

Climate change creates a new migration crisis for Bangladesh.
Link: https://www.nationalgeographic.com/environment/2019/01/climate-change-dr...

6 July 2017
"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

Citat: John Dalhuisen der var Director of Amnesty International’s Europe og Central Asia Programme og Regional Office fra 2012 til 2017
Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

Cruel European migration policies leave refugees trapped in Libya with no way out.

12 November 2018
“A year after shocking images purporting to show human beings being bought and sold in Libya caused a global outcry, the situation for migrants and refugees in the country remains bleak and in some respects has worsened, said Amnesty International.”
Link: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2018/11/cruel-european-migration-...

“Lad os kalde tingene for det de er,” siger statsministeren i Folketingets åbningstale.

Retten til at søge asyl og ’non-refoulement-princippet’, som forbyder tilbagesendelse af personer til et land, hvor der er risiko for forfølgelse, tortur eller umenneskelig behandling, er nedfældet i EU-traktaterne.

Ifølge FN er over 15.000 mennesker i 2018 blevet sendt ‘TILBAGE’ til Libyen fra Middelhavet.

“Verdensøkonomien kan ikke vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.
En ny rapport gør op med forestillingen om, at velstående landes økonomi kan fortsætte med at vokse, samtidig med at landene nedbringer belastningen på klimaet og biodiversiteten.”
Link: https://www.information.dk/telegram/2019/07/nyt-studie-skyder-forhaabnin...

"Ny forskning afslører politikerne:
De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning.

Resultaterne spiller ind i tidens debat om det postfaktuelle samfund og betydningen af følelser over for fakta i politik.

En debat, der særligt er sat på spidsen i USA, hvor Donald Trump ser bort fra klimaforskeres anbefalinger og siden sin indtrædelse har lagt grund til begrebet ’alternative fakta’.”
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...

Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, John Andersen, Ervin Lazar og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det hjalp tydeligvis ikke at Statsminsteren og klimaministeren fik plads på første række i New York, planen var ellers det var nemmere at hører hvad der blev sagt fra første række.

Fra Global Sustainable Development Report.
“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:

Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”
Citat slut.

Det går globalt den forkerte vej på alle punkter der vedrøre de menneskeskabte klimaforandringer, det svindende eksistensgrundlag, sult og stigende ulighed generelt globalt.

Fra Global Sustainable Development Report (fortsat)
“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Recent assessments show that, under current trends, the world’s social and natural biophysical systems cannot support the aspirations for universal human well-being embedded in the Sustainable Development Goals.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Eva Schwanenflügel, Erik Winberg og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Ædruelige borgere var jo godt klar over at vejen til de 70% reduktion var noget besværligt.
Nu melder tømmermændene sig for drømmerne.
"Vi er ramt af virkeligheden" som trafikminister Ole B Olesen sagde om udfordringerne med jernbanernes nye signalsystem.
Det samme gælder vist energiomstillingen - den er også ramt af virkeligheden.

Philip B. Johnsen

@Jørgen Wind-Willassen
Det er de menneskeskabte klimaforandringer der ‘er’ virkeligheden!

De menneskeskabte klimaforandringer er udfordringen der udstiller politikeres manglende vilje til forholde sig til fakta og den ‘virkelige verden’, hvor de folkevalgtes førte politik har konsekvenser, det er lige der, vores folkevalgte politikere kommer til at opleve “Vi er ramt af virkeligheden"

Årsagen er den politiske kortsigtede pseudo økonomi, der skaber de menneskeskabte klimaforandringer, er det bærende fundament under de folkevalgtes førte politik.

Der er ‘ikke’ bæredygtig energi til produktion af det politikere fejlagtigt kalde økonomis vækst.

Der er ekstreme konsekvenser af dette bedrag.

Der er ikke bæredygtig energi til skabelse det politikere i Venstre i dag helt misforstået, kalder for økonomis vækst.

@Philip B Johnsen, det lyder lidt, som om du ikke er klar over, at vi faktisk d.d. er ca. halvvejs med at nå det arbitrært fastsatte mål (70% reduktion af CO2 udledningen sammenlignet med 1990).

Vores CO2-udledning er allerede i dag ca. 35% lavere end i 1990 - og det er faktisk sket uden at nogen har anstrengt sig synderligt. Tænk på hvad vi kan gøre, hvis vi gør noget ved sagen - sådan for alvor..

Dansk Industri er klar og har udarbejdet en sammenhængende løsning. Vi venter kun på politikerne - og regeringen i særdeleshed.

Philip B. Johnsen

@Jens Winther
Traditionelle vækst økonomer er ikke en del af løsningen, men selve problemet.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.

United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Fra Global Sustainable Development Report.
“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:

Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”
Citat slut.

Det går globalt den forkerte vej på alle punkter der vedrøre de menneskeskabte klimaforandringer, det svindende eksistensgrundlag, sult og stigende ulighed generelt globalt.

Fra Global Sustainable Development Report (fortsat)
“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Recent assessments show that, under current trends, the world’s social and natural biophysical systems cannot support the aspirations for universal human well-being embedded in the Sustainable Development Goals.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Philip B. Johnsen

@Jens Winther
Traditionelle vækst økonomer er ikke en del af løsningen, men selve problemet.

Forbruget må generelt ned i samfundet, der må indføres klima skat på ‘alle’ vare, der repræsentere det klimaaftryk varen afføder.

Planlagt forældelse og forbrugerisme har talte dage med de accelerede menneskeskabte klimaforandringer, hvor der ingen udsigt er til alternativer til fossilt brændstof i de mængder, det kræver, at opretholde den nuværende forbrugerisme globalt.

Der må indføres helt nye handelsaftaler der afløser ‘frihandel’.

Der kommer automatisk, før eller senere, focus på kortest mulig afstand til producenten, reparation, vedligehold frem for køb og smid væk, samt stigende kvalitet og garanti krav.

@Philip B Johnsen, siden 1990 har Danmark reduceret sin CO2 udledning med ca. 35% - samtidig med, at der har været økonomisk vækst.

Det gavner ikke miljøet, at vi allesammen bliver fattigere. Derimod er økonomisk vækst en del af løsningen på miljøudfordringerne. Hvis vi vil bevare vores velfærd, er økonomisk vækst faktisk en forudsætning for at løse miljøudfordringerne.

Og nej, økonomisk vækst forudsætter ikke fortsat afbrænding af olie og kul og forudsætter heller ikke øget forbrug af råvareressourcerne. Stigende kvalitet, bæredygtig produktion (både i henseende til råvareanvendelse, miljø og arbejdsforhold), økologi osv. skaber økonomisk vækst. - Og omvendt!

Hvis vi indfører din nulvækst fetichisme og samtidig skal investere i miljøet, vil det uundgåeligt indebære en total nedsmeltning af velfærdsstaten, øget fattigdom, stigende ulighed, ringere sundhed.

Philip B. Johnsen

@Jens Winther
Det er politisk spin uden hold i virkeligheden, som jeg skrev.
Traditionelle vækst økonomer er ‘IKKE’ en del af løsningen, men selve problemet.

Når traditionelle pseudo vækst økonomer fremlægger deres plan for CO2 reduktion, så er vare vi forbruger i Danmark, men ikke selv producere, udeladt af klimaregnskabet.

Mørketal.
Soya til foder der årligt kræver et landareal på størrelse med Sjælland, EU-Mercosur-aftalen frihandel har daglige konsekvenser, mere end 1000 nye brande i Amazon skoven hver eneste dag.

Nye aftaler må afløse alle frihandels aftaler.

Mørketal (fortsat)
Flytrafik og shipping der ikke er medregnet i Paris aftalens max. 1,5˚stignings målsætning, Danmark har verdens syvende største flåde af skibe og blandt dem de største og mest forurenende.

Shipping er derfor en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, shipping skaber i stor stil de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, som samtidig forbliver et mørketal.

Globalt årligt udleder shipping 800 millioner tons CO2.
Danmark har verdens syvende største shipping flåde og den mest CO2 udledende.

Mørketal (fortsat)
Danmark betragter stadig afbrænding af træ som en vedvarende energikilde.
47 procent af den vedvarende energi i Danmark stammer fra afbrænding af træ.

Indirect Land Use Change (ILUC), ILUC står for over halvdelen af klimapåvirkning og er et mørketal.

Opgaven er ‘reduktion’ af CO2 i atmosfæren.
Hvad optager mest CO2?

Et træ på en centimeters højde?
Et træ på en meters højde?
Et træ på 30 meters højde?

Et større skov areal er bevokset med træer på en centimeters højde?
Osv.

Afbrænding af biomasse er ikke bæredygtigt, da areal udnyttelsen til CO2 optag er forringet, når hastigheden for CO2 optag er afgørende faktor, er effektivitet af CO2 optaget vigtigt.

Træerne har i forhold til andre grønne planter en særlig betydning for lagringen af CO2, og derved for modvirkningen af klimaforandringer, da træerne kan binde kulstoffet i flere hundrede år.
Den tid har vi brug for til at finde nye bæredygtige energikilder.

Du skriver.
“Siden 1990 har Danmark reduceret sin CO2 udledning med ca. 35% - samtidig med, at der har været økonomisk vækst.”

Danmark er verdens ‘største’ CO2 udleder målt på hver enkelt borgers udledning i forhold til den samlede nationale udledning og det stiger.

Helt ærligt!

@Philip B Johnsen - selv helt ærligt!

Fra 1995 til 2017 er Danmarks BNP steget med 40%. I samme periode er udledningen af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter faldet med knap 40% (excl. international transport). Udledningen af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter incl. international transport er faldet marginalt (ca 3% - men samtidig med en BNP-stigning på 40%!). JO, man kan dekoble økonomisk vækst og udledning af drivhusgasser. At påstå, at det ikke kan lade sig gøre er politisk spin uden hold i virkeligheden, Philip!

Mht. afbrænding af biomasse: det meste af den biomasse, der afbrændes, er flis, fremkommet som spild ved opskæring til gavntræ eller kvas fremkommet ved udtynding af dyrket skov. Dvs. at afbrændingen af flis er et alternativ til at lade spildtræet rådne - hvilket ville udlede præcis den samme mængde CO2 som afbrænding. Til "gengæld" ville det ikke have skabt nogen nytte, som det gør ved afbrænding (produktion af varme og el), og det ville have forringet økonomien i produktion af gavntræ - hvilket ville reducere interessen for skovdrift. Udtynding er endvidere med til at sikre maksimal tilvækst af vedmasse - og dermed maksimalt CO2-optag i skoven. En meget stor del af det producerede gavntræ anvendes typisk til konstruktionstræ i byggeriet, og opbevarer dermed CO2 i årtier - op mod 100 år.

Danmark er IKKE verdens største CO2 udleder målt pr. capita. Vores udledning var i 2000 knap 13 t/år/indbygger og i 2014 faldet til under 8 t/år/indbygger. I 2000 lå vi ca 25% over EU-gns. I 2014 var vi tæt på EU-gns. Husk i den forbindelse, at en stor del af el-produktionen i de store EU-lande sker på CO2-fri A-kraftværker (fx i Frankrig tæt på 100%). Alle tal er excl. international transport - men viser udviklingen i det enkelte lands egen udledning.

Til sammenligning: Australien udledte i 2000 32 t/år/indbygger og i 2014 25 t/år/indbygger.

Så godt som alle EU-lande, ja, så godt som alle vestlige lande, reducerede CO2-udledningen fra 2000 til 2014. Derimod steg CO2-udledningen pr. indbygger i fx Rusland, Kina og Indien.

I 2014 var Kinas CO2 udledning/indbygger den samme som Danmarks(!) - trods et BNP/capita, som var en brøkdel af Danmarks. I perioden 2000 til 2014 NEDBRAGTE Danmark CO2-udledningen pr. indbygger lige så meget som Kinas udledning pr. indbygger udgjorde i 2000!

Helt ærligt: du kolporterer stort set udelukkende falske informationer. Det må stå hen i det uvisse, om det er bevidst eller skyldes uvidenhed. Man kan vel håbe på det sidste.

Klimaudfordringen er reel, og alle gode kræfter må i arbejde for at sikre en løsning. Men det bidrager ikke til nogen løsning at distribuere falske informationer - tvært i mod!

Philip B. Johnsen

@Jens Winther
Det tjener intet formål, at lyve så det driver, men det er hvad traditionelle vækstøkonomer ‘altid’ gør!

Traditionelle vækstøkonomer er døde for den bæredygtige omstilling, traditionelle vækstøkonomer, har en universitet uddannelse der ikke kvalificere til arbejdet i bl.a. Finansministeriet i processen med bæredygtig omstilling, derfor undre de manglende videnskablige fakta der burde underbygge deres beregninger, ikke undertegnede.

Danmark har alt indregnet til dags dato, et samlet energiforbrug der er på ca. 98% ikke bæredygtig energi.

Med hensyn til fordeling af ansvaret for CO2 og anden drivhusgas udledning der for en stor del fortsat er i havet og atmosfæren, har de såkalte avancerede økonomier 99,9% af ansvaret.

I dag ser det således ud.
Global inequalities in CO₂ emissions, based on consumption

EU/USA indbyggertal* i forhold til forbrug er 16*/46 i procent.
Asien indbyggertal* i forhold til forbrug er 60*/52 i procent.

“On a consumption basis, high-income countries Europe and North America in particular account for an even larger share of global emissions 46 percent nearly three times their population share of 16 percent.”

Link: https://ourworldindata.org/global-inequalities-co2-consumption

Her er fakta om energi forbrug generelt.
20% af det globale energiforbrug er elektricitet, der ‘potientielt’ i fremtiden kan produceres af vedvarende energi.

80% af det globale energiforbrug er ikke elektricitet.

Så der mangler den bæredygtige energi, der er brug for til at afløse olie, gas og kul afbrænding, plus den bæredygtige energi der skal bruges til omlægningen.

Tid er en vigtig faktor.

Der bør indføres helt nye handelsaftaler der afløser ‘frihandel’.
Global økonomisk vækst og ‘frihandel’ har konsekvenser.

Der kommer, før eller senere focus på kortest mulig afstand til producenten, reparation, vedligehold frem for køb og smid væk, samt stigende kvalitet og garanti krav.

Før er bedst!
Danmark og vores livstil som befolkningen i dag, er selve årsagen til sult er stigende i verden.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.

United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

@Philip B Johnsen, de faktuelle tal, jeg har fremlagt understøtter ikke din uhæmmede pessimisme - for nu at sige det meget mildt!

Det er muligt, at du som følge af din politiske overbevisning ønsker at vi skal bombe samfundssystemet 100 år tilbage til en tid med fattigdom, elendighed, uhelbredelige sygdomme - men så sig det dog direkte og ærligt!