Nyhed
Læsetid: 3 min.

Regeringens »nye« grønne forskningsmilliard giver reelt ikke ekstra penge til forskningen

Det er misvisende, at regeringen lover en »ny milliard« til grøn forskning, vurderer eksperter. Pengene tages nemlig fra det offentlige forskningsbudget, der slet ikke vokser med en milliard, men kun i takt med det Danmark har forpligtet sig til internationalt. Socialdemokratiet erkender, at hele milliarden ikke er nye forskningskroner
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede på et pressemøde tidligere på ugen regeringens finanslovforslag for 2020. Her bliver det blandt andet fremhævet, at der afsættes en ekstra milliard til grøn forskning. Men reelt er der dog ikke tale om en milliard ekstra til forskningen, men i stedet en omfordeling af det eksisterende offentlige forskningsbudget.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede på et pressemøde tidligere på ugen regeringens finanslovforslag for 2020. Her bliver det blandt andet fremhævet, at der afsættes en ekstra milliard til grøn forskning. Men reelt er der dog ikke tale om en milliard ekstra til forskningen, men i stedet en omfordeling af det eksisterende offentlige forskningsbudget.

Niels Christian Vilmann

Indland
4. oktober 2019

Det lyder flot. En hel ny milliard kun til grøn forskning. Det præsenterede regeringen som en del af sit finanslovsudspil onsdag.

Reelt er der dog ikke tale om en milliard ekstra til forskningen, men i stedet en omfordeling af det eksisterende offentlige forskningsbudget – altså de penge, der alligevel skulle bruges på forskning.

»Det er snarere en prioritering af det grønne, end det er nye penge,« siger senioranalytiker ved tænketanken Kraka Niels Storm Knigge.

Støttepuljen til forskning, også kendt som forskningsreserven, skal ifølge regeringens finanslovsforslag være på 1,9 milliarder kroner. Omkring halvdelen af disse penge skal fremover være dedikeret til grøn forskning. I regeringens præsentation lyder det, som om der er tale om nye penge.

»Der prioriteres en ny grøn forskningsmilliard,« står der i finanslovsforslaget.

Men den grønne milliard er hverken ekstra eller ny, vurderer eksperter. Forskningsreserven, som milliarden skal tages fra, er nemlig en del af det offentlige forskningsbudget, der samlet set ikke reelt er blevet større.

I finanslovsforslaget lægger regeringen op til, at det offentlige forskningsbudget i 2020 skal stige med 300 millioner til i alt 23,7 milliarder. Det kunne lyde som en opprioritering, men reelt er det bare et udtryk for, at det danske forskningsbudget følger de internationale forpligtelser, Danmark har tilsluttet sig.

EU har nemlig en målsætning om, at medlemslande skal investere tre procent af BNP i forskning. Danmark har valgt, at det offentlige bidrager med en procent, mens de øvrige to kommer fra erhvervslivet.

Derfor skal det offentlige forskningsbudget selvfølgelig stige i takt med BNP, understreger Niels Storm Knigge.

»Regeringens forslag til offentlige forskningskroner er en videreførsel af den politik, også tidligere regeringer har haft. Når BNP stiger, så gør målet for forskningsbudgettet det selvfølgelig også. Den grønne milliard er altså fremkommet ved en prioritering af forskningsreserven på bekostning af andre mulige forskningsområder,« siger Niels Storm Knigge.

Vigtigt med klimaforskning

David Budtz Pedersen, der er professor mso i forsknings- og innovationspolitik på Aalborg Universitet, mener også, det er misvisende at tale om en ny forskningsmilliard.

»Ved præsentationen af finanslovsforslaget kunne man have fået indtryk af, at det er penge, der bliver lagt oveni. Det er det ikke. Når sandhedens time kommer, så er det penge, der tages fra andre steder. Det kan godt vække bekymring i det danske forskningslandskab,« siger David Budtz Pedersen.

Niels Christian Vilmann

Han understreger, at man »selvfølgelig ikke kan bruge pengene to gange«, og netop derfor vil regeringens målsætning uundgåeligt få betydning for andre forskningsområder.

Derfor er det særligt vigtigt, at der ved udmøntningen af milliarden tænkes over, at klimaforskning kan foregå inden for andre fagområder end naturvidenskaben, siger han. Samtidig er det ifølge David Budtz Pedersen vigtigt, at pengene anvendes på områder, der kan føre til reelle ændringer og tiltag.

»Jeg er fuldt forstående for, at man vælger at fokusere på klimaet. Det kræver en samfundsmæssig investering. Men det er også væsentligt for at udnytte milliarden bedst, at der tænkes over, hvordan vi får den viden ud i samfundet,« siger han.

Socialdemokratiet: Ikke én ny millard

At regeringen fremlægger den grønne forskningsmilliard som »ny« og »ekstra« er helt rimeligt, mener Socialdemokratiet. Ifølge uddannelsesordfører Kasper Sand Kjær er der tale om en »ny milliard«, men det er ikke det samme som »en milliard mere« til forskningen, understreger han.

– Er det ikke forkert at kalde det en ny milliard, når det nærmere er en omprioritering og øremærkning af de offentlige forskningsmidler?

»Der er flere penge i forskningsreserven i år end sidste år. Det er en del af den milliard. Så er der en del af det, der er omprioriteringer inden for den eksisterende forskningsreserve«.

– Så er vi enige om, at der ikke er én ny milliard?

»Det har vi heller aldrig sagt.«

– I pressemeddelelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, og da Nicolai Wammen præsenterede finanslovsforslaget, blev der sagt, at nu afsætter regeringen en ny og ekstra milliard?

»Det er også rigtigt. Det er ikke penge, vi tager fra anden forskning. Det er et råderum, der er inden for forskningsreserven, som vi afsætter til den grønne forskning.«

– Så er det vel ikke nye penge?

»Vi er enige om, at det ikke er hele milliarden, der er ny. En del af milliarden kommer, fordi BNP stiger, og der dermed bliver tilført flere penge til forskningsreserven. Og en anden del kommer, fordi vi øremærker en del af det råderum, der er i forskningsreserven,« siger Kasper Sand Kjær.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi har fået en fup regering, som slet ikke vil den politiske samtale. Regeringen synes at være et markant tilbageskridt, da den er stort tavs om hvor den vil hen. Skal ville æde af samme skål?

Steffen Gliese

Sådan er det jo altid. Området får flere penge, men de kommer jo et sted fra, og skatterne er jo ikke ligefrem sat op. Endnu.