Medmindre Danmark er under angreb, skal danske soldater kun sendes i krig, hvis mindst to tredjedele af Folketinget bakker op. Det mente Socialdemokratiet før valget, hvor de støttede et beslutningsforslag fra SF om at indføre netop sådan et krav.
Nu trækker regeringspartiet sin støtte til forslaget.
»En bred forankring betyder ikke to tredjedele. Det betyder et bredt og godt samarbejde i Folketinget,« sagde udenrigsminister Jeppe Kofod ifølge Ritzau ved et møde i Udenrigspolitisk Nævn i begyndelsen af oktober.
Information har siden forsøgt at få ministeren til at forklare partiets holdningsændring, men Jeppe Kofod vil ikke stille op til interview.
Før valget støttede Socialdemokratiet forslaget for blandt andet at sikre »legitimitet til at anvende det mest potente værktøj i den udenrigspolitiske værktøjskasse«, sagde daværende udenrigsordfører Nick Hækkerup i folketingssalen.
Ligesom SF, der stillede forslaget, henviste Nick Hækkerup til erfaringerne fra Irak-krigen, der blev vedtaget på det smallest mulige flertal. SF’s beslutningsforslag bortfaldt, fordi daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev valg.
SF var ellers klar til at stille forslaget igen. Det sagde forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen til Information i september, hvor socialdemokraterne tøvede med at sige, hvorvidt de stadig gik ind for at indføre et krav om to tredjedeles flertal.
S: Vi mener det samme
Socialdemokratiets udenrigsordfører, Annette Lind, bekræfter, at partiet ikke længere støtter forslaget, men siger:
»Vi har sådan set ikke skiftet mening. Det handler om, at når vi sender soldater i krig, så er det med det bredest mulige flertal og opbakning. Men vi synes måske ikke nødvendigvis, at der skal lige nøjagtigt to tredjedeles flertal eller et eller to mandater mindre.«
– Hvad har ændret sig?
»Jeg tror sådan set ikke, at noget har ændret sig,« siger Annette Lind.
– Hvis f.eks. SF stillede det her forslag igen, ville I så stemme nej?
»Ja,« siger Annette Lind.
– Så har I jo også ændret holdning.
»Det handler om, at det er bredest muligt. Jeg kan ikke se, at det har ændret sig.«
De Radikale undrer sig
Socialdemokratiet og udenrigsministerens udmelding skuffer regeringens støttepartier og Alternativet, der alle bakker op om at indføre kravet.
»Det synes jeg er ærgerligt, og jeg forstår det egentlig ikke helt. To tredjedele er jo ikke en uoverskuelig barriere at finde i Folketinget, hvis man vil gøre noget så alvorligt som at gå i krig. Det må jo bunde i, at man kan forestille sig en hypotetisk situation, hvor man ville gøre det igen (gå i krig på et smalt flertal, red.),« siger Martin Lidegaard, udenrigsordfører for De Radikale og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.
»Det har vi overhovedet ingen intention om,« siger Annette Lind og uddyber:
»Vi går i krig, hvis vi mener, det er nødvendigt at sende soldater ud, og så lytter vi til folkene i Udenrigspolitisk Nævn, taler med alle parter og finder det bredest mulige flertal.«
Krav til krig
- Folketingets partier forhandler i øjeblikket om beslutningsprocesserne op til dansk krigsdeltagelse. Samtlige partier er på et møde i Udenrigspolitisk Nævn blevet enige om, at Folketinget fremover skal inddrages både tidligere og langt mere, hvis danske soldater skal sendes i krig.
- Debatten finder sted i kølvandet på krigsudredningen, der for nylig blev gennemgået på en lukket høring i nævnet. Udredningen slog blandt andet fast, at centrale oplysninger om Irak-krigens formål og konsekvenser blev holdt tilbage for Folketinget, og at Fogh-regeringen strammede efterretningstjenesternes konklusioner.
- Ved samme høring afslørede regeringen, at den ikke vil genåbne den Irak-kommission, som den daværende Venstre-regering nedlagde i 2015. Udmeldingen kom til trods for, at Mette Frederiksen i 2015 sagde, at hendes synspunkt var »klokkeklart: Regeringen bør genåbne Irak-kommissionen«.
Siden Danmark i 1998 sendte F16-fly til Kosovo, er alle større missioner blevet vedtaget med mindst to tredjedeles flertal. Irak-krigen er den eneste undtagelse.
For eksempel var Nye Borgerlige det eneste parti, der ikke bakkede op, da Folketinget torsdag i sidste uge stemte for at sende danske soldater til FN’s fredsbevarende mission i Mali.
Også Enhedslisten er skuffet over, at Socialdemokratiet ikke længere vil indføre krav om to tredjedeles flertal.
»Jeg synes ærligt talt, at det ville være oplagt, hvis udenrigsministeren også ville være med, især når Socialdemokratiet er positive over intentionen om at gå efter to tredjedeles flertal,« siger forsvarsordfører Eva Flyvholm.
Dårligere sikret mod ny Irak-krig
Med udmeldingen fra regeringspartiet er Danmark dårligere sikret mod, at danske soldater igen vil blive sendt i krig på et smalt flertal, som det skete med Irak-krigen i 2003. Det mener Alternativet.
»Så længe der ikke er regler om det, så er man dårligere sikret,« siger udenrigsordfører Rasmus Nordqvist. Det mener han, også selv om Folketinget altid ville kunne fjerne kravet igen med et smalt flertal.
»Det er klart, at det er en slags gentlemans agreement, men når man vedtager det i Folketinget, er det jo sværere at se stort på (om der er to tredjedeles flertal, red.), end hvis man ikke havde vedtaget det,« siger Rasmus Nordqvist.
Han nærer stadig håb om at få forslaget vedtaget.
»Nu må vi se, hvordan vi tager diskussionen videre. Socialdemokratiet har jo ændret holdning før.«
Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative er imod at vedtage et beslutningsforslag om, at der skal være to tredjedels flertal for at gå i krig.
Hmm, der er måske endnu en amerikansk krig i sigte siden S vil sikre sig allerede?
Vil MF gå i krig med et flertal på 1 mandat og med stort fravær i Folketingssalen - som Fogh Rasmussen gjorde med Irak krigen?? Det var jo det størst mulige flertal som Fogh Rasmussen kunne skaffe dengang.
Hvad kan man efterhånden stole på fra MF og socialdemokraterne?
Det synes som om valgløfterne til venstrefløjen begynder at sive, i samme takt som højrefløjen tilgodeses..
Vi har ikke en S-V (DF) regering af navn, men har vi mon fået en af gavn?
Det er som om Mette Frederiksen & co nu bruger de evner og den vilje til at finde forståelse med det næsten bredest mulige udvalg af støttepartier nu bruges til at vende samme partier ryggen og vende næsen mod gamle kendinge...!?
Når man i disse dage kan bemærke sig, at politikerne står i kø for, at vedstå at når man får en "dyr gave" så er der grænser for hvad man åbenbart kan tillade sig at mene og sige.
Så må man jo også begynde at vurderer deres holdninger og gerninger udfra det lys de så selv stiller sig i.
Gad vide hvor dyr en gave der skal til, før man ikke kan tillade sig, at mene at det skal være nemt at trække land og folk ind i krig og død.
Mon vi skal skifte demokratiet ud med crowdfunding, eller det er måske allerede sket bag vores ryg og mørklægnings loven.
Hvem vandt krigen i Afganistan? Hvem vandt krigen i Syrien? Hvem vandt krigen i Irak? Hvem vandt krigen i Libien? Freden vandt ikke. Befolkningen vandt ikke. Og hvem blev iøvrigt nr. 2.
Nu viser et internt notat der tilfældigvis er kommet for dagen, at regeringen trækker tæppet væk under de forskellige sociale projekter, som den forne satspulje skulle støtte.
De midler, der er tilbage bliver inddraget til systembevarende indsatser..
https://www.altinget.dk/artikel/187817-internt-notat-regeringen-vil-trae...
.. Og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard arbejder hårdt på at forbedre ressourceforløbene - der skal tilføres flere penge til virksomhedspraktikker !!!!!!!!!
https://www.bt.dk/politik/minister-vil-rette-op-paa-skaeve-ressourceforloeb
Hvad i himlens navn skal den omgang god dag mand økseskaft og morlil er en sten gøre godt for? Hvis politikerne er kede af, at folk har så lidt tillid til dem, så skulle de måske overveje bare at kalde en spade for en spade. Jo - Socialdemokratiet har skiftet mening. For at skære det ud i pap, så mente de før valget, at der skulle 2/3 tredjedels flertal til at sende Danmark i krig. Det mener de ikke længere. Det kaldes at skifte mening.
Mere interessant end hvad det skal kaldes: Løftebrud, meningsskift, knæfald etc.
Er overvejelsen om det er klogt, dumt eller fantastisk dumt?
Er det til landet, verdens og fredens bedste eller tjener det snævre magtpolitiske og økonomiske interesser?
Svaret er så afgjort det sidste i begge kategorier. Hvilket endnu en gang vidner om svag intelligens, tvivlsomme karaktertræk og et ubærlig fattigt verdenssyn blandt socialdemokraterne.
Forskellen på at være i opposition og i regering. Hvad de andre ikke må, vil vi gerne selv have muligheden for. Idealisme kontra magten. Altsammen med et spørgsmål om at få og siden beholde og udøve magten. Ikke svært at se, hvorfor verden er som den er. S står for Sørgeligt.
Der er kun et tilgængeligt argument for denne beslutning: At sikre muligheden for at sende Danmark i krig, trods udbredt modstand i folketing og befolkning.
Vi kan sagtens bruge dagen på, at udrede hvorledes dette undergraver sundt demokrati og fredeligt diplomati. At det åbner for ideologisk opportun krigsførelse, militære dispositioner og udenlandsk pres. Samt at de historiske erfaringer hermed er entydigt negative.
Men det ved dagens beslutningstagere allerede.
Alligevel har de taget denne forkvaklede beslutning.
De er næppe modtagelige for rationelle argumenter.
Tilstrækkeligt at kalde det dumt - fantastisk dumt!
Det er bare et af utallige eksempler på at der er gigantisk forskeld på S når de er i opposition og når de har regeringsmagten.
Holdningsændringen kommer vel som følge af en mere og mere fragmenteret vælgermasse, der lobbyer deres vælgere.
Efterhånden er der kun Socialdemokraterne og Venstre der ser lidt bredere ud over landskabet.
Fornærmer jeg mon nogen her?
Det duer ikke - vi skal helt fratage politikerne angrebsretten.
Jeg er af den opfattelse, at vi bør ændre Grundlovens § 19 og fratage folketinget retten til at sende danske styrker på krigstogter på fremmed territorium, med mindre, vi eller vore allierede, Nato, er angrebet først, vel at mærke, af regulære styrker – ikke af kriminelle terrorister.
Med en sådan begrænsning af politikernes uindskrænkede ret i spørgsmålet, havde vi undgået mange ulykker og vigtigst – ikke pustet til ilden i andres pågående konflikter.
@Jørgen Wind-Willassen
Fornærmet nej, Forvirret ja.
"og mere fragmenteret vælgermasse, der lobbyer deres vælgere."
Beklager. Jeg kan ikke fange hvad du forsøger at fortælle os.
Those are my principles, and if you don't like them... well, I have others
Groucho Marx
Det må de lave om igen, så enkelt er det, ellers ryger vælgerne væk igen. Det er politik i S, det kan ikke laves om til noget al a under Fogh.
Som skrevet som sagt. Socialdemokratiet er, som den forrige regering, i et faktisk vasalforhold til USA og NATO. Det er forstemmende, men sandt. Og lige så overraskende som at det i aften er alle helgeners aften.
Hvad med for fanden at have et princip om at vi kun går i krig hvis vores egen matrikel bliver angrebet? 1.000.000 døde irakere som følge af vores lortede støttede til fatsvage kristne anti-darwinister i USA må sku’ da være nok!
Bredest muligt flertal er vel også noget der svarer til 2/3, det vil sige ca. 120 mandater, V og S har 44 plus 51( med nord) det er 95, ( K R? SF) har jo resten 25 til 120. Så Ø og Nye borgerlige, Å må jo så gøre deres stilling op. Det passer jo meget godt med det der er sagt fra regeringen S tidligere.
Helle Walther hvis det er det MF mener så burde hun direkte sige, at Socialdemokraterne går ind for et flertal på omk. 2/3 flertal for at kunne føre Danmark med i en angrebskrig. Hun kunne bare ha' sagt, at et par stemmer over eller under et 2/3 flertal ikke skulle spænde ben for en vedtagelse og det var det hun mener med "Bredest muligt flertal ".
Hendes nuværende formulering er for meget elastik, der kan gå fra Fogh Rasmussens flertal ved Irak krigen og til et flertal over 2/3.
Krig udenfor NATO-regi, bør ikke være muligt. At følge USA i deres krige, for at sikre deres olie interesser, er helt forkert. Hvergang USA blander sig, er det ligesom, at invitere en elefant ind i glasbutikken. Alt
bliver knust. Nogen der kender til gode resultater af USA-krige? (Lad være at nævne WW2, - her forstod amerikanerne heller, hvad der foregik, ja, lige bortset fra Marshall-hjælpen, som en skræk-reaktion mod kommunismen)! Glem amerikanernes "wage war" politik, lad dem selv, ellers ender vi alle på "bænken" i Nurnberg.
Et forsvar er til.... godt gættet... FORSVAR! Politikerne må pålægges personligt straffeansvar ved brug af vores forsvar til angreb.
Kunne virke som der forholdsmæssigt mange yngre folketingspolitikere.
De unge er jo opvokset med "krigsretorikken" som virkemiddel.
Lad os få nogle flere ældre mennesker i tinget.
Mennesker gamle nok til i en eller anden forstand "huske" verdenskrigen, havde alle som vigtigste formål at undgå fremtidige krige.
Og man "mindsker" ikke krige ved selv at deltage i dem. Uanset man kalder dem "fredsmission".
Hver gang, og gennem alle disse år, hvor vi har opholdt uden for landets grænser, har vi altid forblevet som danske skatteborgere. Og med den tidligere arbejdsminister,
Mette Frederiksen ved "roret", som jeg tidligere kendte fra delegeretmøderne i Socialdemokratiet, vi var faktisk skeptisk spændte på resultatet af denne regering.
Men intet er forandret. Bortset fra hendes meget velbetalte personlige politiske "embedsman", der end ikke er folkevalgt, er Mette er den samme, som da hun var arbejdsminister.
Vi har derfor taget beslutningen om at fra 1. december 2019 betale vores skat til et andet land, der heller ikke er noget ideelt demokrati, men som heller ikke går i krig i andre lande.
Dorte S. Det er jo det der siges, men politisk formuleres det generelt med bredest muligt flertal, og det er ikke 91 som i Foghs tid. Det er ca. 2/3. altså 120 mandater.
Helle W. Nu er jeg forvirret - hvorfor sagde MF så ikke det - Var det for at være taktisk i forhold til andre forhandlinger med partierne , der ikke er med i Forståelsesparpiret.
Ligeledes virker Dan Jørgensens udmelding om at en Klimalov ikke skal være så "bogstaveligt" også forvirrende. Det er altsammen med til at skabe endnu mere usikkerhed med hvad Socialdemokraterne egentligt står for.
@Gert Romme.
God rejse. Må det gå dig vel.
Socialdemokraterne er nogen uvederhæftige vindbøjtler uden røv i bukserne. Ligesom alle de andre politikere der 'glemmer' alt om valgløfter og på mystisk vis retter ind efter den skjulte magt, så snart de har sat sig på ministertaburetterne.
Føj hvor er det trættende og mistrøstigt at være vidne til lokal og global ledelse, som udpiner miljø-og socioøkonomien, generelt er dum og eller korrupt og kun alt for sjældent lever op til ansvaret om som minister at være folkets tjener.
Læs her hvad et tidligere amerikansk kongresmedlem gennem 17 år har at sige om den sag.
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=932948390423133&id=100011239...
@ Randi Christensen.
Det hvad man kan forvente fra professionelle politikere.
Slike mennesker har een dagsorden: Holde sig siddende på taburetten hvorfra hobbyen, politik, kan dyrkes.
Der er ingen andre vindere i det spil.
Og kun en måde undgå "levebrøddene" på: Begrænset periode for hvor lang tid man kan sidde i tinget.
Tilpas løn og pension til et gennemsnit for arbejdsmarked.
På den måde er der håb om folk med noget på hjerte stiller sig til valg.
Det tror jeg nu ikke, du er, DS.:)) Hvorfor MF formulerer sig, som hun gør, må du spørge hende om. Og det samme med Dan J, da klimaloven bliver juridisk bindende, men vil man finde huller i osten, så er der jo partier, som er vældig gode til det og sammen med "deres" respektive aviser lige giver den lige et lille smæk mere i vinklingen.