Læsetid: 4 min.

SF og De Radikale kunne have stoppet hastebehandlingen af Tesfayes statsborgerskabslov

At udlændingeminister Mattias Tesfaye kunne få den nu vedtagne lov om administrativ frakendelse af fremmedkrigeres statsborgerskab gennem Folketinget uden større modstand fra rød blok vidner om, at tidligere tiders retspolitiske bastioner står for fald
Torsdag vedtog Folketinget L 38, der er rettet mod danske fremmedkrigere, og Information har tidligere beskrevet forslagets retspolitiske fortrædeligheder: Loven har tilbagevirkende gyldighed, gør en domstolsprøvelse af en fratagelse af statsborgerskab nærmest illusorisk, ligesom den opererer med en lav bevistærskel. Loven risikerer desuden under visse omstændigheder de facto at gøre borgere statsløse.

Torsdag vedtog Folketinget L 38, der er rettet mod danske fremmedkrigere, og Information har tidligere beskrevet forslagets retspolitiske fortrædeligheder: Loven har tilbagevirkende gyldighed, gør en domstolsprøvelse af en fratagelse af statsborgerskab nærmest illusorisk, ligesom den opererer med en lav bevistærskel. Loven risikerer desuden under visse omstændigheder de facto at gøre borgere statsløse.

Reuters/Ritzau Scanpix

26. oktober 2019

Mattias Tesfayes (S) lovforslag L 38 om administrativ fratagelse af fremmedkrigeres statsborgerskab vil formentlig skrive sig ind i dansk retshistorie som en på mange måder opsigtsvækkende lov, hvis gang gennem Folketinget tilmed var både forhastet og usædvanlig. Men der også grund til at dvæle ved især SF’s og De Radikales position i forhold til lovforslaget.

Information har tidligere beskrevet forslagets retspolitiske fortrædeligheder: Loven har tilbagevirkende gyldighed. Loven gør en efterprøvende domstolsprøvelse af en administrativ fratagelse af statsborgerskab nærmest illusorisk, og loven opererer med en lav bevistærskel. Loven risikerer under visse omstændigheder de facto at gøre borgere statsløse.

Lovforslaget blev sendt i høring med kun en uges frist og senere drønet gennem Folketinget med så stor hast, at samtlige spørgsmål fra folketingsmedlemmerne ikke var besvaret, før der skulle skrives betænkning onsdag ved 18-tiden.

Så på den ene side kan man sige tillykke til Mattias Tesfaye: Han er kommet igennem Folketinget med sit første lovforslag som minister. På den anden side må man retspolitisk begræde, at det skete. Og dermed er vi tilbage ved SF og De Radikale.

Hastebehandlingen kunne være stoppet

Hvis de små partier i rød blok – De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet – havde villet det, kunne de have bremset hastebehandlingen af L 38, som i bunken af høringssvar næsten enslydende omtales som et betænkeligt brud med hidtil gældende retsstandarder, som derfor kræver nøje overvejelse og diskussion.

En hastebehandling kræver opbakning fra tre fjerdedele af Folketinget. Tilsammen har de fire partier 48 mandater, altså godt en fjerdedel. Men en blokering af hastebehandlingen ville De Radikale og SF – trods opfordringer – ikke være med til.

Det betyder, at L 38 blev fremsat tirsdag, førstebehandlet onsdag og anden- og tredjebehandlet torsdag. Et forløb på under 49 timer fra fremsættelsen tirsdag kl. 10 til afstemningen torsdag kl 10.50 til at behandle et lovforslag, hvis kerne er et særdeles vidtgående indgreb mod en mindre del af landets borgere.

At et flertal i Udlændinge- og Integrationsudvalget, hvortil De Radikale og SF sikkert må medregnes, efterfølgende har sendt et brev til Mattias Tesfaye med en todelt kritik af, at der for det første ikke blev ydet tilstrækkelig teknisk hjælp til at udarbejde ændringsforslag, og at samtlige spørgsmål for det andet ikke var besvaret, inden betænkningen blev udarbejdet, ændrer ikke på billedet og har i dag kun historisk interesse.

SF stemte gult

Bemærkelsesværdigt var det også, at SF – ud over ikke at ville blokere for hastebehandlingen – valgte at stemme gult, det vil sige hverken for eller imod. Læser man partiets bidrag til den betænkning, der var færdig torsdag nat kl. 01, er partiets baggrund for ikke bare at stemme ja til L 38 i sidste ende spørgsmålet om domstolskontrollen. Ifølge SF skal den ikke være illusorisk, og partiet foreslog derfor en automatisk domstolskontrol eller en markant udvidelse af den frist, en borger med frakendt statsborgerskab har til at kunne klage til domstolene.

Her er det nok nødvendigt med lidt forklaring: Ifølge den nu vedtagne lov vil frakendelsen af et statsborgerskab blive meddelt elektronisk til personens e-Boks. Hvis det ikke er muligt, vil frakendelsen blive bekendtgjort i Statstidende. Fra det tidspunkt vil en frakendt – der måske opholder sig i et fængsel, en flygtningelejr eller under andre forhold, hvor der ikke er umiddelbar adgang til hverken e-boks eller Statstidende – have en frist på fire uger til at få sagen rejst ved domstolen.

Selv om L 38 af ministeren blev ændret en smule, så byretten kan tage stilling til, om der ekstraordinært skulle være undskyldelige grunde til at forlænge fristen, så gælder det ikke, hvis personen »har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke er muligt for vedkommende at tilgå sin e-Boks eller læse Statstidende«, som det hedder i et ministersvar.

SF fik ikke opfyldt sine krav, men valgte alligevel ikke at stemme nej til L 38. Det ville SF nok have gjort tilbage i tiden, da for eksempel Leif Hermann i 1980’erne var partiets retsordfører. I hvert fald var Leif Hermann medunderskriver på høringssvaret fra Retspolitisk Forening, der anbefalede at trække lovforslaget tilbage, så frakendelse af statsborgerskab alene kan ske ved dom.

Privatisten Jens Rohde

De Radikale blev tilbage i Bernhard Baunsgaards tid som partiets retsordfører ligeledes i 1980’erne regnet som den mest solide støttepille for retssikkerheden. Selv om partiet stemte imod ved tredjebehandlingen på grund af den manglende domstolskontrol, forsøgte partiets nuværende retsordfører forinden at få formuleret et ændringsforslag, der kunne muliggøre en radikal opbakning til hele forslaget.

Ifølge ændringsforslaget, der dog senere blev trukket tilbage, skulle domstolsbehandlingen kunne ske in absentia, altså uden at den pågældende befandt sig i retssalen, hvis den mulige straf var højst halvandet års ubetinget fængsel. Men som retsordføreren senere måtte erkende, gav det ikke meget mening at tillade domstolsbehandling in absentia for de milde, men ikke de allermest alvorlige forbrydelser.

I den sammenhæng var det bemærkelsesværdigt, at Jens Rohde fandt det nødvendigt at gå på Folketingets talerstol som privatist. En søgning på Folketingets hjemmeside viser, at det kun sker sjældent.

Drømmer jeg, eller jeg vågen, spurgte Jens Rohde med henvisning til lovforslagets retspolitiske konsekvenser under andenbehandlingen. Han forudså, at hvis en sag om frakendelse nogen sinde – trods alle de indbyggede vanskeligheder med adgang til e-Boks eller Statstidende – ville nå helt til Højesteret, ville højesteretsdommerne erklære loven ulovlig på grund af den manglende reelle domstolsprøvelse. I den forbindelse kaldte han lovvedtagelsen for »et retskulturelt forfald«. I lyset af lovforslagets indhold var det velvalgte ord.

Regeringen har fremskyndet et lovforslag, der skal forhindre fremmedkrigere i at vende tilbage til Danmark, men lovforslaget er en meget tvivlsom fortolkning af FN-regler, mener Institut for Menneskerettigheder.
Læs også
Hvis millioner af flygtninge igen begynder at strømme mod Europa, vil alle andre politiske dagsordener hurtigt fortone sig.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Andersen
  • Per Klüver
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Ellen Jeppesen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Troels Ken Pedersen
  • Christian Mondrup
  • John Hansen
  • Johnny Christiansen
  • Hans Larsen
  • Mandatar Torben Wilken
  • Marianne Stockmarr
Thomas Tanghus, Bjarne Andersen, Per Klüver, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Ellen Jeppesen, Lise Lotte Rahbek, Troels Ken Pedersen, Christian Mondrup, John Hansen, Johnny Christiansen, Hans Larsen, Mandatar Torben Wilken og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mandatar Torben Wilken

ØNSKER FOLKETINGET VIRKELIG AT FREMME TERRORAKTIONER I DANMARK.
Det virker uforståeligt, men det er netop lovforslag som dette L 38 som sætter vreden og aggressioner i gang hos unge mennesker som føler sig alene i hverdagen og derfor søger ind i fællesskaber som de ikke selv kan overskue konsekvenserne af. Denne lære er ikke ny. Verdenshistorien er fuld af eksempler og altid går det ud over helt uskyldige mennesker, der intet har gjort mod det voldelige fællesskab eller den enkelte ensomme person, der hurtigt forvandles til en aggressiv voldsmand, som søger volden for at styrke sin egen selvrespekt. Det er ikke en ensom ulv, men en flok som spreder frygt og viser deres magt i flok. Der skal altid findes et offer som skal gøres skyldig i fortrædelighederne. Arten af volden og overgrebene skabes ved at man skal overgå hinanden i formen for overgreb. Materiel ødelæggelse af andres værdier. Afbrændin af tilfældige biler, smadrede forretninger, afbrændninger f huse og skoler. Ja listen er lang og rusen er den samme, se hvad vi kunne, fed mand. Hvis nogen bare prøver at gøre gengæld, så flyder bægeret over.
Det nye i Danmark er, at medlemmer af Folketinget udviser betænkelige tildenser, hvor love og rettigheder bøjes for at vise magten. Et trusselsbillede er altid en god ting, hvis man skal vise farer i hverdagen, som de kloge politikere så skal håndtere. Det gennemgående træk er normalt det samme. Kan man ikke løse et simpelt forhold, kan man altid mane et fjerne billede op på skærmen.
Det nye er nu her i Danmark, at Folketinget og især ministre, som før de fik titlen selv, bekæmpede ministre, som de kunne kalde i samråd og vise sin egen effektivitet ved ”kloge spørgsmål. Dem man bekæmpede indædt, laver man aftaler med så også disse kan få lidt af glamouren. Sådan er det politiske spil.
Den tidligere minister Inger Støjberg (MF)(V) har brug for at komme i medierne nu hvor hun er blevet næstformand i Venstre. Alliancen skabes og så bliver der trængsel ved vandtruet.
Her er den nye minister begrundelse for sit lovforslag:
Citat: Mattias Tesfaye Lovforslaget har til formål at indføre muligheden for administrativt at kunne fratage en person med dobbelt statsborgerskab sit danske statsborgerskab, uden at der stilles krav om, at pågældende skal være dømt ved en domstol i Danmark, og at fratagelsen kan ske, mens den pågældende person stadig befinder sig i udlandet. Lovforslaget indeholder en model, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fratage en person, der har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, sin danske indfødsret. Lovforslaget giver endvidere justitsministeren mulighed for at bestemme, at oplysninger, der ligger til grund for vurderingen, ikke kan videregives til den pågældende af sikkerhedsmæssige hensyn. I forlængelse heraf indeholder lovforslaget særlige processuelle regler for domstolsprøvelse af en afgørelse om administrativ fratagelse. Det fremgår af lovforslaget, at det ved vurderingen af, om en person ved fratagelsen bliver statsløs, kan indgå, om den pågældende kan erhverve et statsborgerskab i et andet land ved blot at lade sig registrere ved dette lands myndigheder.
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 14. oktober til den 21. oktober 2019 og ønskes hastebehandlet af Folketinget af hensyn til, at situationen i Syrien er alvorlig og usikker. Der er en risiko for, at de kurdisk kontrollere IS-lejre bryder sammen, hvilket ”vil kunne” betyde, at Syrienkrigere med dansk statsborgerskab søger mod Danmark om ganske kort tid. Der er derfor brug for, at lovgivningen er på plads snarest muligt.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås endvidere, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Citat slut.
Dette er en grov tilsidesættelse af den retssikkerhed som ikke bare skulle gælde i Danmark, men i hele EU. Nej ”ULVEN KOMMER” og så må de kloge og rigtige retssikkerheder vige. Vi er jo Folketinget og vi bestemmer. Færdig slut. Der er nogle der kommer i alvorlig klemme og det er de mange børn som i dag bor i lejre i det nordlige Syrien. Det er børn med dansk statsborgerskab fordi enten moderen eller også faderen er danske statsborgere. De skal efter minister Mattias Tesfaye slet ikke komme til Danmark. Forældrene skal uden rettergang fratages deres statsborgerskab i Danmark og dermed forhindres i at indrejse. Deres børn bliver taberne. Det skal gå stærkt med fratagelsen fordi det andet land hvor disse forældre har statsborgerskab kunne jo finde på at gøre det samme og så falder loven på jorden her i Danmark idet man ikke efter FN konventionen om statsborgerskab gøre en person statsløs.
Dette er den reelle baggrund for fastebehandlingen. En hver kan så gøre sig sine tanker om kynismen. Jeg kan kun sige ”FØJ FOR SATAN” for en manglende dansk moral
Lad os nu se frem til, hvem af Folketingets medlemmer der vil stille Statsministeren spørgsmål og i givet fald trække ”Musketer eden” tilbage. Regeringen sidder jo på 3 partiers nåde og mon Lars Løkke Rasmussens kongstanke og en SV regering kan blive aktuel. Kun den nærmeste tid vil vise udgangen på denne ”GØGEUNGE”
Torben Wilken, mandatar

Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, John Andersen, Bitten Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Administrative systemer løber løbsk uden domstolskontrol og personlig integritet.

Carsten Wienholtz, Werner Gass, Flemming Berger, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Per Klüver, Arne Lund, Mandatar Torben Wilken, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Ebbe Overbye, John Andersen, Lise Lotte Rahbek og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er dybt rysteet over at statsborgerskab overhovedet bliver sat i spil som et forhold, men kan blive frataget administrativt. Og en lov hastet igennem på 49 timer. Det ar vanvittigt.

Hvad er det for en bananstat, vi nu udvikle sig?

Carsten Wienholtz, Carsten Svendsen, Werner Gass, Arne Albatros Olsen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Tue Romanow, Gitte Loeyche, Herdis Weins, Bjarne Andersen, Henriette Bøhne, Per Klüver, Brian W. Andersen, Britta Hansen, Mandatar Torben Wilken, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, Ole Frank, Ellen Jeppesen, Rikke Nielsen og John Andersen anbefalede denne kommentar

det må prøves ved højesteret, om denne grundlovsstridige lov i det hele taget kan gennemføres, det er jo et brud på magtens tredeling.

Carsten Wienholtz, Werner Gass, Arne Albatros Olsen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Mette Mikkelsen, Anders Reinholdt, Tue Romanow, Gitte Loeyche, Herdis Weins, Bjarne Andersen, Henriette Bøhne, Per Klüver, Maia Aarskov, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Mandatar Torben Wilken og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Beklager mængden af tastefjel i tidligere. Jeg ER virkelig rystet

Carsten Wienholtz, Gitte Loeyche, Bjarne Andersen, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mon ikke forklaringen på den om ikke stiltiende, så dog faktuelle, accept af dette makværk af en lov, skal søges i de kommende finanslovsforhandlinger?
Det skal jo helst se ud som om de 'røde' partier står sammen i last og brast..

Ellers giver det ingen mening.
.. Ved nærmere eftertanke; det gør det sgu ikke alligevel !!

Gitte Loeyche, Herdis Weins, Bjarne Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Bekræfter atter, at SF's og Radikales fremgang ved valget er helt og aldeles ufortjent. Begge partier skal ikke have noget af, at lægge sig ud med Sosserne mhp. en senere deltagelse i en S-ledet regering. Derfor er der ingen grønser for hvilke kameler de to partier er villige til at sluge. Og for både Sf og RV (Jens Rohde undtaget) er det vigtigere, at pirke til frygten for evt. ankommende IS-krigere, deres koner og mindreårige børn, end at tilgodese retssikkerheden.
Eller at gå kraftigt i brechen for at DK sammen med andre lande tager initiativ til at bremse tyrkernes overgreb mod kurdere i Nordsyrien..

Carsten Wienholtz, Werner Gass, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Søren Bro
26. oktober, 2019 - 11:55:
"det må prøves ved højesteret, om denne grundlovsstridige lov i det hele taget kan gennemføres, det er jo et brud på magtens tredeling."

Men det har partierne bag loven sørget for bliver umuligt i realiteten.

Bjarne Andersen og Mandatar Torben Wilken anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Lise Lotte Rahbek

Hastebehandling af lovforslag har været en stigende dansk, politisk tendens siden årtusindskiftet og er accelereret meget i de seneste 5 år. For politikere er denne ren convenience; nemt, bekvemt, hurtigt, da borgere og organisationer ganske simpelt ikke kan nå at samle og indsende dokumenter til høring.

Jeg læste lige den over 15.000 ord lange lovtekst i L38. Hvis man senere fjerner bare 6 ord fra denne, så kan enhver fratages sit statsborgerskab uden rettergang og uden hensyn til statsløsekonventionen, så jeg kan bestemt ikke lide fremover at have denne lov liggende i det samlede danske lovkompleks. Politiske vinde skifter hele tiden, så vejene ned ad skråplaner må helst ikke være så let tilgængelige for regeringer som det er tilfældet her.

Rikke Nielsen, Carsten Wienholtz, Carsten Svendsen, Werner Gass, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Henriette Bøhne, Mandatar Torben Wilken, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det handler ikke om at beskytte ISS. De handler om at beskytte dansk retspraksis. Det er fantastisk, at et så jammerlig lovforslag kan vedtages.

Rikke Nielsen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Arne Albatros Olsen, Henriette Bøhne, Gitte Loeyche, Herdis Weins, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Mandatar Torben Wilken anbefalede denne kommentar

Zenia Stampe stemte også imod hastebehandlingen. Men ellers er RV og SF nogle svagpissere, som jeg ingen respekt har for.

Mandatar Torben Wilken

Ja Eva Schwanenflügel det vil de sikkert kæmpe for, MEN hvis vi nu er mange nok, som siger STOP og husker det ved førstkommende lejlighed, hvor vi møder nogle af disse medlemmer af Folketinget, så får det en effekt. De vil alle gerne genvælges og det er det våben De ikke kan tage fra os.
Min opfordring er til Jer alle. Gå til nogen af de møder, hvor Socialdemokratiet holder møder eller er talere ved arrangementer, hvor man kan løfte sin stemme og pænt spørge: Undskyld må jeg stille et spørgsmål!
”Der er noget der nager mig. Jeg forstår ikke. Hvorfor skal det nogen kalder ”Fremmekrigere” ikke på lige fod med storsvindlere, voldsforbrydere, dyremishandlere og andre voldsomme kriminelle have en ordentlig sagsbehandling ved domstolene? Jeg forstår det ikke rigtigt. Jeg troede alle var sikret denne ret og så administrativt. Den retfærdige dom skal De nok få og på en ordentlig måde. Spørgsmålet kan stilles alle vegne og dermed vise at det her er ikke helt OK.
Torben Wilken, maandatar

Rikke Nielsen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Arne Albatros Olsen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen
26. oktober, 2019 - 13:47:
"Hvis man senere fjerner bare 6 ord fra denne, så kan enhver fratages sit statsborgerskab uden rettergang og uden hensyn til statsløsekonventionen (..)"

Det er lige præcis også min bekymring.
De fleste folk kan åbenbart ikke se, at denne lov også underminerer deres egen retssikkerhed, og tror det kun handler om statens (deres egen) sikkerhed.
Men en mere autokratisk regering eller folketingsflertal vil kunne udnytte denne lov til at undertrykke de personer, der kommer dem på tværs.

Rikke Nielsen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Mandatar Torben Wilken, Birte Pedersen, Henriette Bøhne, Tue Romanow og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Loven skal kun gælde 1,5 år, så skal der evalueres, og den kan afprøves ved en domstol indenfor en rum tid på 4-?? uger. hvis man mener man intet galt har gjort.Der er intet i loven der er imod konventionerne og Grundloven. Når det er sagt, så skal forbrydelserne være særdeles grove og , hvor PET har beviser herfor, samt via dem indstiller til ministeren. Hvis det blev gjort omvendt, ville vi have syrienskrigere gående frit rundt, som vi ingen kontrol har med, og inden deres sag kom for retten osv.
Det er ikke ideelt, og man kan argumentere kraftigt imod, set fra et retstats synspunkt. Men hvem vil tage ansvaret på sig, hvis en IS kriger sprænger en bombe og vi kunne have bremset ham. Jeg synes det er meget svært det her.

Henriette Bøhne

Helle Walther,
Her ser vi så forskelligt på verden - jeg ville have langt sværere ved at skulle tage ansvar for, at retsstatens principper sættes ud af kraft.

Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Helle Walther
26. oktober, 2019 - 16:45

"Loven skal kun gælde 1,5 år"
- Der er ganske vist et 'solnedgangsklausul', men det kan nemt forlænges.

"Loven kan afprøves ved en domstol inden 4 uger"
- Det kan være en smule svært hvis man sidder i en lejr i et land 3.500 kilometer væk fra Danmark, og hverken har adgang til e-boks eller Statstidende overhovedet at vide, at man er frakendt sit statsborgerskab.
Desuden kan umyndige børn ikke protestere.

"Loven er ikke imod konventionerne eller Grundloven"
- Det ved vi ikke før den er afprøvet ved Højesteret eller Menneskerettighedsdomstolen.
Hvilket igen kan være svært af ovennævnte årsager.
Man skal iøvrigt selv anlægge civilt søgsmål mod staten, evt via fri proces. Og i al den tid det tager før anken når op i systemet, er man uden dansk statsborgerskab - måske statsløs.
Hvor skal man opholde sig imens?

"Forbrydelserne skal være særdeles grove"
- Nej, det er nok at ministeren bedømmer udfra sin egen vurdering, at personen har 'ageret mod statens vitale interesser'.
Mao, man behøver ikke engang at have overtrådt straffeloven.

Potentialet i denne lov er at en autokratisk regering vil kunne gøre brug af den til at skaffe sig af med sine modstandere.

Magtens tredeling er kompromitteret, og det er uhyggeligt at så mange mener det er helt i orden.

Mandatar Torben Wilken, Rikke Nielsen, Bjarne Andersen, Carsten Svendsen, Werner Gass, Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek, Henriette Bøhne, Flemming Berger, Birte Pedersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

"det må prøves ved højesteret, om denne grundlovsstridige lov i det hele taget kan gennemføres, det er jo et brud på magtens tredeling."

Folketingets Indfødsretsudvalg har forlængst brudt med magtens tredeling, det samme har folketingspolitikernes udpegning af sig selv til ministre. Danmark har, som mange andre såkaldt deliberative demokratier, forlængst forvrænget og korrumperet magtens tredeling så meget at magtfuldkommenheden er en integreret del af vort politiske system.

Søren Bro, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Angående solnedgangsklausul minder jeg om grænsekontrollen, som også blev indført pga midlertidig og presserende nød (if regeringen og dens flertal), men derefter forlænget derudaf, så den nu ikke kan anses for andet end permanent.

Søren Bro, Mandatar Torben Wilken og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg har det også dårligt og er i et dilemma, jeg har bare ikke nogen løsning på problemet , hverken med børn der skal tages ud og komme hjem, eller statsborgerskabet. Ser det fra begge sider, men man skal jo ikke tie, fordi man godt ved, ens holdning lige der ikke stemmer overens med flertallet her.