Læsetid: 4 min.

Vi skal skabe socialt retfærdig og inkluderende klimahandling. Men hvordan?

Om borgerting er løsningen på en borgerinddragende klimahandlingsplan, er minister Dan Jørgensen ikke sikker på endnu. Men det er sikkert, at klimatiltagene skal være både fælles og socialt retfærdige – nogle gange må velfærd dog komme først, siger klimaministeren til debatmøde i Informations kantine
Under samtale tirsdag formiddag med journalist Jørgen Steen Nielsen spørger klimaminister Dan Jørgensen, hvor mange af tilskuerne der vil bakke op om en flyafgift på 150 kr. Næsten samtlige rækker hånden op. »Så vil enhver økonom jo sige, at så skal vi ikke gøre det. For så er det ikke adfærdsregulerende,« lød ministerens modsvar. Samtalen blev modereret af Mette-Line Thorup.

Under samtale tirsdag formiddag med journalist Jørgen Steen Nielsen spørger klimaminister Dan Jørgensen, hvor mange af tilskuerne der vil bakke op om en flyafgift på 150 kr. Næsten samtlige rækker hånden op. »Så vil enhver økonom jo sige, at så skal vi ikke gøre det. For så er det ikke adfærdsregulerende,« lød ministerens modsvar. Samtalen blev modereret af Mette-Line Thorup.

Anders Rye Skjoldjensen

23. oktober 2019

»Det er klart, at hvis vi skal løse så stor en udfordring, kan det ikke gøres uden store, kollektive politiske beslutninger,« siger klimaminister Dan Jørgensen (S) til den fyldte kantine i Informations lokaler i Store Kongensgade tirsdag morgen.

Klimaministeren skal i samtale med Informations journalist Jørgen Steen Nielsen drøfte, hvordan vi bedst, socialt retfærdigt og inkluderende løser klimakrisen. Anledningen er journalistens aktuelle bog om klimaet, som ministeren anmeldte i avisen, og Jørgen Steen Nielsens bud på et svar er klart: Danmark skal have et borgerting.

»Verdens ledere og politiske beslutningstagere vil i stigende grad lede efter måder at håndtere den her omstillingsproces demokratisk. Der bliver efterspørgsel på demokratiske modeller, som er borgerdrevet og har politikere ved roret,« siger Jørgen Steen Nielsen.

Journalisten og ministeren er således enige om en del af løsningen. Borgerne skal inddrages. Spørgsmålet er hvordan.

»Hvis der skal elmaster og ledninger gennem naturområder. Hvis der skal laves vindmølle- og solcelleparker på steder, hvor der ellers skulle være natur. Det er virkelig nogle af de områder, hvor jeg ser potentiale for borgerinddragelse,« siger klimaministeren.

Jørgen Steen Nielsen drømmer om borgerting, hvor befolkningen inviteres ind som et rådgivende organ. Om borgerinddragelse lige skal ske, som Jørgen Steen Nielsen foreslår, ved Dan Jørgensen ikke endnu.

»Men det er klart, at det at tage diskussionen lokalt om dilemmaer og faktisk lytte til de lokale – det kunne jo være, at de havde en løsning, der var smartere – det tror jeg helt klart, at der er noget potentiale i,« siger Dan Jørgensen.

Det grønne vinder ikke altid

Den nyvalgte socialdemokratiske regering har slået sig op på at være den hidtil grønneste. Den skal sikre enormt ambitiøse klimamål, og det skal ske på en måde, der ikke er ulighedsskabende.

Som et af sine første tiltag nedsatte regeringen et nyt udvalg for grøn omstilling. Tilskuerne i Informations kantine er ikke i tvivl om, at det udvalg er en milepæl for Dan Jørgensen. Han kalder det regeringens første »strukturelle, institutionelle skridt« og forudser, at nedsættelsen af udvalget »meget vel kan blive den vigtigste beslutning, vi træffer i den her regeringsperiode«.

»Det er nu sådan, at man ikke kan forestille sig, at der bliver truffet en beslutning med betydning for klima eller miljø, uden at det er gået igennem det grønne udvalg. Det er et forsøg på helt strukturelt at gribe det anderledes an,« siger klimaministeren og tilføjer, at netop den type løsninger kan være en del af svaret.

Udvalget skal understøtte et tættere samarbejde mellem ministerier. Foruden klimaministeren er også ministre for miljø, skat, fødevarer, transport og erhverv samt uddannelses- og forskningsministeren faste medlemmer. Derfor skal der også være plads til kompromiser, understreger Dan Jørgensen.

»Blot fordi vi nu screener al lovgivning for grønne effekter, koordinerer langt bedre end før, laver handlingsplaner og sidder oven på beslutningsprocessen hele tiden, så betyder det ikke, at det altid er det grønne, der vinder,« siger ministeren og tilføjer:

»Der er et tradeoff. For der er også forhold i det her samfund, som vi skal tage hensyn til. Herunder det sociale.«

Jørgen Steen Nielsen anfægter ikke ministerens analyse, men han fremhæver, at der verden over er eksempler på, hvordan manglende klimahandling har betydning for andre områder. I flæng nævner han de gule veste i Frankrig, demonstrationer i Ecuador og optøjer i Libanon. Og netop derfor er borgerinddragelse særligt vigtig i dag.

»Det afgørende er, at samtidig med at der er den her ildhu og engagement i befolkningen, er der også det modsatte. Derfor skal der arbejdes for, at befolkningen føler medejerskab og føler, at de har en konkret rolle at spille,« siger Jørgen Steen Nielsen.

Eliten skal (også) bestemme

Klimaministeren har dog ingen planer om at gøre sig selv arbejdsløs lige foreløbig. Nogle beslutninger er nemlig nødt til at blive truffet af politikere, for borgerinddragelse kan tage lang tid, og nogle gange kræver samfundet så drastiske beslutninger, at det er utænkeligt, at det var kommet igennem et borgerting, siger ministeren.

»Jeg ville være ked af, hvis overskriften i avisen blev: Eliten skal styre klimaudviklingen. Det vil blive tolket, som om udviklingen skal komme oppefra og ned. Det er ikke det, jeg siger. Men det er klart, at uanset hvor stor opbakning der er i befolkningen, uanset hvor spændende forslag der kommer – hvis der faktisk ikke er nogen, der tager bolden og løber med den, så kommer det ikke til at ske,« siger Dan Jørgensen.

Ideen om et borgerting er baseret på ideen om deliberativ samtale. At mennesker nok skal nå frem til en rationel løsning, hvis de sætter sig sammen i et rum. Det tror ministeren på »et stykke ad vejen«, men en væsentlig pointe er udeladt.

»Der er magt i alle relationer. At man har en rent deliberativ samtale, som kun handler om det gode argument. Det er nok lige naivt nok,« siger Dan Jørgensen og understreger derfor, at politik ikke kan udelukkes fra beslutningsprocesser.

Christoph Ellersgaard har sammen med Andreas Mulvad har udarbejdet et forslag om et borgerting på klimaområdet.
Læs også
Demokratiaktivisten Brett Hennig mener, at de demokratiske idealer er truet og bedst kan sikres ved at lade borgere – udpeget ved lodtrækning – formulere politikken, f.eks. klimapolitikken
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det var for pænt. Det hænger nok sammen med, at Dan var en indbudt gæst. Det var ikke en ansættelsessamtale, hvor kandidaten blev ristet.

Mange interviews, der handler om verdens undergang, undlader at komme ind på det helt afgørende, nemlig at hvis vi ikke stopper klimaforbrydelserne, så gør naturen det, og det ved vi bliver på moder naturs egen hårde måde. Vi ser det rundt om i verden, og vi ser det her med de udarbejdede klimakort, hvor mange husejere bogstaveligt talt ligger med en vis del af kroppen i vandskorpen.

Hvis forudsætningen for et møde er, at den gode stemning under alle omstændigheder skal opretholdes, er der ikke grund til at holde møde om verdens undergang. Indvendigt sidder man og koger: Træk nu for fa’en den grønne kniv og stik ham. Det her er alvor. Det er børnenes fremtid. Tag pengene fra overklassen og lad underklassen være i fred. Tag kampen. Tab evt. næste valg. Lad os få klare linjer. Det der sker nu er, at der ikke er penge til noget, fordi pengene ligger i borgernes lommer, og at de køber større og større biler og andet tant og fjas. Det hedder ned med forbruget, tag og sig det eller hold mund. Pis eller rejs jer fra potten. Vi gider ikke høre om flytning af penge fra den ene konto til den anden, eller at der ikke er råd til at undervise i fransk mere. Det er pjat. Vi skal have alvor nu. Et andet samfund. En ny og nøjsom livsform, så vi kan se vores børnebørn i øjnene. Kom nu Dan, for hulen, mand,

erik pedersen, René Hansen, Christian Skoubye, Jes Enevoldsen, Kim Øverup, Thomas Christensen, Søren Fosberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Dorte Sørensen, Susanne Kaspersen, Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Der skal hidtil uset radikale midler til, siger man - og samtidig siger man, at det ikke må gøre ondt nogen steder. Det skal nok lykkes.

René Hansen, Christian Skoubye, Kim Øverup, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Michael Friis, Jens Jensen, Thomas Andersen, Susanne Kaspersen, Niels østergård, Rune Stilling, Jan Weber Fritsbøger og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg kender godt svaret, og som er, at hvis ikke man kan tjene penge på at drive en virksomhed og leve i luksus, er der ingen, der gider løfte en finder. Det er de såkaldte arbejdsgivere, der er samfundets fundament, og de skal have lov at skabe forbrug, sådan at arbejderne har et arbejde og kan få en månedsløn. Sådan kan vi alle få lov at være med til at ødelægge børnenes fremtid, og det er det, det hele går ud på. Vi er nødt til at ødelægge børnenes fremtid, for ellers skrider samfundsbygningen sammen. Det kaldes også socialdemokrati, og det går vi alle mere eller mindre ind for.

Kim Øverup, Susanne Kaspersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Det handler vel om hvem det skal gøre ondt på og hvordan. Jeg har Socialdemokratiet mistænkt for til enhver tid at prioritere materielle (luksus)behov over alt andet, bare det handler om "arbejderen". F.eks. kan man sikkert godt få Soc til at sige, at det er noget skidt med en juleindkøbstur til New York for den øvre middelklasse. Men "arbejderens" tur til Gran Canaria skal vi helst ikke røre. Problemet er bare, at de fleste mennesker i Danmark er "arbejdere", og at 90% af Danmarks befolkning lever under ekstremt priviligerede materielle forhold. Derfor er borgerting og lignende også eneste løsning, for vi er nødt til at ville selv, politikerne tænker stadigvæk kun på næste genvalg.

Christian Skoubye, Niels-Simon Larsen, Palle Pendul og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar