Læsetid: 4 min.

Vi skal skabe socialt retfærdig og inkluderende klimahandling. Men hvordan?

Om borgerting er løsningen på en borgerinddragende klimahandlingsplan, er minister Dan Jørgensen ikke sikker på endnu. Men det er sikkert, at klimatiltagene skal være både fælles og socialt retfærdige – nogle gange må velfærd dog komme først, siger klimaministeren til debatmøde i Informations kantine
Under samtale tirsdag formiddag med journalist Jørgen Steen Nielsen spørger klimaminister Dan Jørgensen, hvor mange af tilskuerne der vil bakke op om en flyafgift på 150 kr. Næsten samtlige rækker hånden op. »Så vil enhver økonom jo sige, at så skal vi ikke gøre det. For så er det ikke adfærdsregulerende,« lød ministerens modsvar. Samtalen blev modereret af Mette-Line Thorup.

Under samtale tirsdag formiddag med journalist Jørgen Steen Nielsen spørger klimaminister Dan Jørgensen, hvor mange af tilskuerne der vil bakke op om en flyafgift på 150 kr. Næsten samtlige rækker hånden op. »Så vil enhver økonom jo sige, at så skal vi ikke gøre det. For så er det ikke adfærdsregulerende,« lød ministerens modsvar. Samtalen blev modereret af Mette-Line Thorup.

Anders Rye Skjoldjensen

23. oktober 2019

»Det er klart, at hvis vi skal løse så stor en udfordring, kan det ikke gøres uden store, kollektive politiske beslutninger,« siger klimaminister Dan Jørgensen (S) til den fyldte kantine i Informations lokaler i Store Kongensgade tirsdag morgen.

Klimaministeren skal i samtale med Informations journalist Jørgen Steen Nielsen drøfte, hvordan vi bedst, socialt retfærdigt og inkluderende løser klimakrisen. Anledningen er journalistens aktuelle bog om klimaet, som ministeren anmeldte i avisen, og Jørgen Steen Nielsens bud på et svar er klart: Danmark skal have et borgerting.

»Verdens ledere og politiske beslutningstagere vil i stigende grad lede efter måder at håndtere den her omstillingsproces demokratisk. Der bliver efterspørgsel på demokratiske modeller, som er borgerdrevet og har politikere ved roret,« siger Jørgen Steen Nielsen.

Journalisten og ministeren er således enige om en del af løsningen. Borgerne skal inddrages. Spørgsmålet er hvordan.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det var for pænt. Det hænger nok sammen med, at Dan var en indbudt gæst. Det var ikke en ansættelsessamtale, hvor kandidaten blev ristet.

Mange interviews, der handler om verdens undergang, undlader at komme ind på det helt afgørende, nemlig at hvis vi ikke stopper klimaforbrydelserne, så gør naturen det, og det ved vi bliver på moder naturs egen hårde måde. Vi ser det rundt om i verden, og vi ser det her med de udarbejdede klimakort, hvor mange husejere bogstaveligt talt ligger med en vis del af kroppen i vandskorpen.

Hvis forudsætningen for et møde er, at den gode stemning under alle omstændigheder skal opretholdes, er der ikke grund til at holde møde om verdens undergang. Indvendigt sidder man og koger: Træk nu for fa’en den grønne kniv og stik ham. Det her er alvor. Det er børnenes fremtid. Tag pengene fra overklassen og lad underklassen være i fred. Tag kampen. Tab evt. næste valg. Lad os få klare linjer. Det der sker nu er, at der ikke er penge til noget, fordi pengene ligger i borgernes lommer, og at de køber større og større biler og andet tant og fjas. Det hedder ned med forbruget, tag og sig det eller hold mund. Pis eller rejs jer fra potten. Vi gider ikke høre om flytning af penge fra den ene konto til den anden, eller at der ikke er råd til at undervise i fransk mere. Det er pjat. Vi skal have alvor nu. Et andet samfund. En ny og nøjsom livsform, så vi kan se vores børnebørn i øjnene. Kom nu Dan, for hulen, mand,

erik pedersen, René Hansen, Christian Skoubye, Jes Enevoldsen, Kim Øverup, Thomas Christensen, Søren Fosberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Dorte Sørensen, Susanne Kaspersen, Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Der skal hidtil uset radikale midler til, siger man - og samtidig siger man, at det ikke må gøre ondt nogen steder. Det skal nok lykkes.

René Hansen, Christian Skoubye, Kim Øverup, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Michael Friis, Jens Jensen, Thomas Andersen, Susanne Kaspersen, Niels Østergård, Rune Stilling, Jan Weber Fritsbøger og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg kender godt svaret, og som er, at hvis ikke man kan tjene penge på at drive en virksomhed og leve i luksus, er der ingen, der gider løfte en finder. Det er de såkaldte arbejdsgivere, der er samfundets fundament, og de skal have lov at skabe forbrug, sådan at arbejderne har et arbejde og kan få en månedsløn. Sådan kan vi alle få lov at være med til at ødelægge børnenes fremtid, og det er det, det hele går ud på. Vi er nødt til at ødelægge børnenes fremtid, for ellers skrider samfundsbygningen sammen. Det kaldes også socialdemokrati, og det går vi alle mere eller mindre ind for.

Kim Øverup, Susanne Kaspersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Det handler vel om hvem det skal gøre ondt på og hvordan. Jeg har Socialdemokratiet mistænkt for til enhver tid at prioritere materielle (luksus)behov over alt andet, bare det handler om "arbejderen". F.eks. kan man sikkert godt få Soc til at sige, at det er noget skidt med en juleindkøbstur til New York for den øvre middelklasse. Men "arbejderens" tur til Gran Canaria skal vi helst ikke røre. Problemet er bare, at de fleste mennesker i Danmark er "arbejdere", og at 90% af Danmarks befolkning lever under ekstremt priviligerede materielle forhold. Derfor er borgerting og lignende også eneste løsning, for vi er nødt til at ville selv, politikerne tænker stadigvæk kun på næste genvalg.

Christian Skoubye, Niels-Simon Larsen, Jørn Vilvig og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Hvorfor siger I gøre ondt på ? Gør indkomstskat ondt, gør selskabsskat, gør finansskat, gør moms, gør grund- og ejendomsskatter, gør klimavenlige co2 afgifter ?
Samfundets kasse skal fyldes med de penge, folketinget bestemmer sig for at bruge.

Så, hvad er klimavenligt - og hvad batter, forudsat at alle er med globalt.
Hvordan kan økonomien støtte klimaet - istedet for som nu at skade det.

For over hundrede år siden fostredes ideer til økonomisk retfærdighed, som nu på mirakuløs vis viser sig at passe til nutidens mest presserende problem.

I mandags fyldte Retsforbundet 100 år - i al ubemærkethed.
Herfra kan lyde dette gamle budskab : Jorden og dens rigdomskilder skal tilhøre fællesskabet og være grundlag for beskatning. Oversat til nutidigt sprog - Grundskyld og forbrugsskat.
Det betyder også skat på ejendomsspekulation - og tillæg så griske pengefolks handel med penge uden reel baggrund.

Det er nu bredt erkendt, at forbruget skal ned. Det skal anspores ved forbrugsskat og afskaffelse af skat på arbejde og detailmoms. Hvorfor beskatte flid og lade grådigheden slippe. Pengene ligger bedst i borgernes lommer - og i selskabernes. Til gengæld betaler vi alle, når vi bruger. Det giver tilmed en indflydelse på egen skat. De grådige med mange penge i lommen betaler meget til fælleskassen.
Det kan sagtens gennemføres på en social forsvarlig måde.

Dette nye samfund kan vi her i landet gennemføre af nævnte årsager - bortset fra besvær med EU.
Går alle derimod med, gavner det klimaet.

Hvad samfundskassens penge bruges til og hvordan staten iøvrigt agèrer i klimakampen - må vente til en anden gang.