Nyhed
Læsetid: 4 min.

Støttepartier om finanslovsudspil: Hvor er prioriteringen af børn, uddannelse og klima?

Ingen af de tre støttepartiers største ønsker til finansloven er en del af regeringens finanslovsudspil. Skuffende, uambitiøst og for ringe, siger partierne
Der var hverken afsat penge til minimumsnormeringer, billigere kollektiv transport eller flere lærere, da finansministeren Nicolai Wammen ved et pressemøde onsdag fremlagde regeringens udspil til en kommende finanslov. Og det er skuffende, siger støttepartierne i kor. 

Der var hverken afsat penge til minimumsnormeringer, billigere kollektiv transport eller flere lærere, da finansministeren Nicolai Wammen ved et pressemøde onsdag fremlagde regeringens udspil til en kommende finanslov. Og det er skuffende, siger støttepartierne i kor. 

Clara Ahrens Poulsen/Ritzau Scanpix

Indland
3. oktober 2019

Fokus på den grønne omstilling, børn og uddannelse er nogle af hovedkravene til en finanslov fra regeringens tre støttepartier, Enhedslisten, SF og De Radikale.

Men der var hverken afsat penge til minimumsnormeringer, billigere kollektiv transport eller flere lærere, da regeringen onsdag fremlagde dens udspil til en kommende finanslov. Og det er skuffende, siger støttepartierne i kor.

Sofie Carsten Nielsen, der er næstformand i De Radikale, kalder regeringens udspil for »alt for uambitiøst«.

»Det gælder både den grønne omstilling, det gælder prioriteringen af vores børn, og det gælder vores uddannelser,« siger hun.

Hun er for eksempel »skuffet og forundret over«, at uddannelsesloftet ikke bliver afskaffet.

»Det kommer også helt bag på mig, at der er uddannelsesbesparelser på de frie skoler. Og også, at der faktisk lægges op til massive besparelser på de humanistiske, samfundsvidenskabelige og merkantile uddannelser i forbindelse med, at taxameter ikke fortsætter. Det må vi så ind og kæmpe for,« siger hun.

Også Rune Lund, der er finansordfører for Enhedslisten, er skuffet over regeringens udspil, som han synes »er for ringe«.

»Det er et meget skrabet forslag, regeringen kommer med, hvor der ikke er plads til både at finde penge til grøn omstilling og også sikre en genopretning af velfærden,« siger Rune Lund, der mener, at der skal findes mere finansiering.

»I forlængelse af en valgkamp, der virkelig har handlet om, at vi skal sætte velfærden først og have en grøn fremtid, må jeg bare sige, at der er rimelig langt mellem handling og ord.«

Også gode takter

SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, mener, at der på nogle områder er »gode takter«, især hvad angår fokus på velfærd. Men når det kommer til klima og børn, er udspillet »for ukonkret, og der er sat for få penge af«.

»Regeringen har ikke prioriteret pengene selv, men har sagt, at det er op til os andre i støttepartierne,« siger hun.

I sit udspil har regeringen afsat en såkaldt forhandlingsreserve på 2,1 milliard kroner.

Her kan man, forklarede finansminister Nicolai Wammen (S) ved et pressemøde onsdag, finde pengene til støttepartiernes krav.

Men puljen er slet ikke nok til at finansiere støttepartiernes krav. Alene Enhedslistens ønske om billigere kollektiv transport vil koste 2,2 milliarder kroner og altså mere end den samlede pulje.

Tilsvarende vurderes initiativet om minimumsnormeringer i institutionerne at kunne koste mellem én og tre milliarder kroner, når det er fuldt implementeret.

»Så en pulje på 2,1 milliard er jo simpelthen bare for lidt. Det løser ikke opgaven. Derfor skal den gøres større,« siger Rune Lund.

Greenwashing

Samtlige støttepartier nævner, at de i store træk er enige med regeringens forslag. De vil bare have flere og mere ambitiøse tiltag. Det kræver flere penge, og derfor er alle tre støttepartier også indstillede på at finde mere finansiering, end regeringen har gjort i sit udspil.

Støttepartierne mener også, at de fleste af pengene til den grønne omstilling i regeringens udspil, ikke er nye penge, men blot omprioriteringer.

»Meget er bare rykken rundt på midler. For eksempel er det ’greenwashing’ af udviklingsbistanden, når man øremærker den til grønne formål. Her skal man i stedet lægge pengene til,« siger Sofie Carsten Nielsen.

»Og så skal der tages nogle egentlige omstillingsinitiativer. Der virker det meget umodigt, at man ikke har turdet tage fat for eksempel på udtagning og omstilling af landbrug, omstilling af transport,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Hvor kommer pengene fra?

Samtidig er De Radikale uenige i regeringens forslag om at finansiere tiltagene i finansloven ved blandt andet at forlænge den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode. 

– I vil have flere tiltag, I vil i store træk også have regeringens foreslåede tiltag, og I er ikke enige i en del af regeringens finansieringsforslag. Hvordan vil I skaffe finansieringen til at få alle disse ekstra tiltag igennem?

»Vi vil foreslå en lang række andre finansieringstiltag, når vi spiller ud med vores forslag i næste uge. Vi kan sagtens se, hvordan det kan lade sig gøre. For eksempel har vi foreslået en CO2-afgift på fly, som blandt andet kan finansiere udtagning til skov,« siger Sofie Carsten Nielsen.

– Men en CO2-afgift på fly er jo slet ikke nok til at finansiere alle jeres ønsker?

»Nej. Og derfor ser vi også gerne på flere grønne afgifter, ligesom vi ser på andre finansieringstiltag, som styrker økonomien,« siger Sofie Carsten Nielsen, der dog ikke vil løfte sløret for flere finansieringsforslag endnu.

Også SF kommer med et udspil til finanslov inden længe. Her vil partiet prioritere minimumsnormeringer, men også ’nye penge’ til grønne tiltag.

En af finansieringskilderne vil være en klimakonto, som partiet før har forslået, og hvor pengene for eksempel skal findes ved at indføre en grøn topskat på ét procentpoint.

Enhedslisten har allerede lagt deres finansieringsforslag frem i sidste uge. Her lægger de blandt andet op til, at kapital- og aktieindkomst skal beskattes som lønindkomst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Regeringen lægger vel blot op til at der skal være en masse at forhandle om, og at støttepartierne skal kunne få æren af nogle af resultaterne?

Det må man da håbe..!!

John Andersen, Ete Forchhammer , Dan Ysnæs, Tommy Clausen, Ejvind Larsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Ja det bliver en hård omgang og det tager tid og i første omgang er det en anden linje,som er nødvendig.
Problematikken ligger i at ingen vil miste en krone og alligevel vil have bedre klima og normeringer.
En ide fra hoften alle indtægter over 500000 skal skal betale ca 1% ekstra til en lukket klimapulje
og alle mellem ca 300000 og 500000 ca en halv %.