Læsetid: 8 min.

Test skulle løfte kvaliteten hos EasyTranslate. Men tolke kunne tage testen om igen og igen

Det omdiskuterede tolkefirma EasyTranslate lover kvalitetsløft af tolkeområdet, bl.a. gennem sprogtest. Men flere tolke fortæller, at de har fået lov at tage dele af testen om, så mange gange de ville, indtil de bestod. Lektor kalder prøven »stærkt problematisk«
Justitsminister Nick Hækkerup er kaldt i et nyt åbent samråd om tolkefirmaet EasyTranslate, som tolker for staten. Firmaet har lovet et kvalitetsløft af tolkeområdet, blandt andet gennem sprogtest, men flere fortæller, at de har fået lov til at tage testen om, indtil de bestod.

Justitsminister Nick Hækkerup er kaldt i et nyt åbent samråd om tolkefirmaet EasyTranslate, som tolker for staten. Firmaet har lovet et kvalitetsløft af tolkeområdet, blandt andet gennem sprogtest, men flere fortæller, at de har fået lov til at tage testen om, indtil de bestod.

Ida Guldbaek Arentsen

15. oktober 2019

Da tolkefirmaet EasyTranslate sidste år vandt opgaven med at tolke for staten, lovede de at højne kvaliteten ved hjælp af en sprogtest, som alle tolke skal igennem.

Men nu møder testen skarp kritik for at være utilstrækkelig.

Flere tolke fortæller til Information, at hvis man dumper testen, er det muligt at tage dele af den om igen, så mange gange det skal være, indtil man består.

Det er »absurd«, mener Tina Paulsen Christensen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. Hun forsker blandt andet i tolkning og udgav i 2012 en undersøgelse af retstolkens rolle.

Når det er muligt at tage dele af testen om i det uendelige, sorterer man ikke de dårligste fra, mener hun. Hun kritiserer desuden EasyTranslates test for, at den alene tester tolkenes sproglige evner og ikke deres forståelse af deres egen rolle i en livagtig situation.

»Det her viser, at prøven er metodisk stærkt problematisk og reelt ikke kan sikre, at tolkene har de nødvendige kompetencer,« siger hun.

En af de tolke, der har fået lov at tage den skriftlige test om flere gange, er Kristina Nielsen, som tolker i litauisk. Hun har været ansat hos EasyTranslate, siden firmaet overtog opgaven om at levere tolkeydelser til Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet 1. april i år.

»Jeg kunne bare tage den skriftlige test om så mange gange jeg ville, indtil jeg bestod,« siger hun.

»Jeg tog den om et par gange.«

Information har været i kontakt med fire tolke, som uafhængigt af hinanden bekræfter et lignende forløb.

Ifølge EasyTranslate er testforløbet inddelt i flere forskellige faser. Man skal både bestå nogle tests i generel viden om retsvæsenet og tests i sproglige færdigheder på dansk og på fremmedsproget – mundtligt og skriftligt.

Kristina Nielsen forklarer, at den skriftlige test er udformet som en multiple choice-test, hvor man skal oversætte fagudtryk. Hun mener, at man »godt kan snyde testen« ved at tage den om flere gange, og derfor handler det i sidste ende om, hvad man som tolk har samvittighed til.

»Hvis du snyder testen og alligevel tager ud og tolker, kan det jo godt blive problematisk,« som hun siger.

Da det blev besluttet, at Rigspolitiet skulle sende sin tolkeordning i udbud, bebudede daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at det også ville sikre en bedre kvalitet på området.

EasyTranslate, som vandt udbuddet til en værdi af 520 mio. kroner over fire år, garanterede derfor, at man blandt andet ville teste tolkene, inden de blev sendt ud på opgaver. Tidligere har det været fremme, at tolke i visse tilfælde alligevel bliver sendt på opgaver uden at have gennemført de fornødne prøver.

Rigspolitiet skriver i en mail til Information, at det er korrekt, at tolke kan få lov til at tage den enkelte test flere gange, »ligesom det eksempelvis er tilladt at gå til reeksamen på universiteterne eller gå op til køre- og teoriprøver flere gange«.

Tog testen seks gange

Lektor fra Københavns Universitet, Martha Sif Karrebæk, vurderer også, at det »ser skidt ud«, at man kan tage testen om, så mange gange man vil. Hun er lige nu i gang med et forskningsprojekt, som undersøger forskellige sider af de kommunikative udfordringer, der kan være i tolkede møder hos sundhedsvæsenet, politi eller domstole.

»Men man skal også huske, at før EasyTranslate var der slet ingen former for test eller andre forsøg på indledningsvist at få en indsigt i, hvad tolkene kunne,« siger Martha Sif Karrebæk.

Hun understreger, at det er tvivlsomt, om testforløbene i sig selv kan hæve kvaliteten. Dog har man ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt kvaliteten af tolkning er blevet bedre eller værre, efter EasyTranslate overtog opgaven den 1. april, da der ikke systematisk er blevet indsamlet data, der kan vise det.

To af de tolke, Information har talt med, fik tilbudt opgaver, inden de havde været igennem hele testforløbet. I strid med hvad EasyTranslate har aftalt med staten.

Inden de blev indkaldt til den mundtlige del af testen, meldte de sig imidlertid ud for at tilslutte sig de mere end 600 tolke som i protest over lavere lønninger ikke ønsker at arbejde for EasyTranslate.

De er dog ikke alene om at få tilbudt opgaver, inden de har været igennem samtlige test. Af en aktindsigt fremgår det også, at Udlændingestyrelsen i maj fortsat kunne booke ikkegodkendte tolke gennem EasyTranslate. Dette på trods af, at direktionen havde besluttet, at man alene var interesseret i at anvende godkendte tolke.

Information har også bragt historien om tolken Daniela Weiss, der blev sendt på opgaver i sprog, hun ikke var blevet testet i.

En af tolkene, som har været igennem dele af testforløbet og ønsker at være anonym af hensyn til sin fremtidige arbejdssituation, fortæller, at hun tog den skriftlige test om seks gange.

»Statistisk set kan man blive ved, indtil man rammer den rigtige,« siger hun med henvisning til, at testen er en multiple choice-test.

En anden fortæller, at EasyTranslate meddelte hende, at hun »kunne tage testen så mange gange«, hun ville, »indtil den var rigtig«. Hun endte med at tage den fem gange.

Som forberedelse til den skriftlige test modtager man desuden en liste med ord, som kan forekomme i testen. Det kan for eksempel være ord som lægdommer, vidne, mistænkte, integration og folkeregistret.

Rigspolitiet gennemførte i august et tilsyn med EasyTranslate. Her oplyste EasyTranslate, at 22-25 procent af tolkene ikke består de påkrævede test »og dermed udelukkes fra at tolke for myndighederne«.

Rigspolitiet konstaterede efterfølgende i en rapport, at testene bidrager til et løft i kvaliteten af tolkningen. Men det er altså tilsyneladende muligt at tage den skriftlige test så mange gange, det skal være, indtil man består.

Dog skal man efterfølgende bestå en mundtlig test.

To af de tolke, Information har talt med, arbejder fortsat for EasyTranslate i dag og har været igennem hele rekrutteringsforløbet, inklusive den mundtlige test.

Kristina Nielsen mener, at denne del af forløbet, som ligger til sidst, kan give et hurtigt indblik i, »hvor god man er« sprogligt, fordi man blandt andet skal tolke sætninger direkte, som en medarbejder læser højt.

En anden tolk fra EasyTranslate, der ønsker at være anonym af hensyn til sin fremtidige karriere, fortæller om den mundtlige test, at hun blev tjekket af en anden tolk, hun kendte.

»Det var en anden tolk fra firmaet, som jeg kendte ret godt. Det var sådan lidt mærkeligt,« siger hun og understreger, at hun i øvrigt er glad for at arbejde for firmaet og får masser af arbejde.

Rollespil frem for udenadslære

Tina Paulsen Christensen mener, at det er problematisk, at tolke fra firmaet tjekker nye tolke i den mundtlige del af prøven.

»Der kan være tale om tolke, som måske har tolket et par år, men formentlig ikke er bedre end flertallet. Og vi ved fra tidligere studier, at niveauet generelt er for lavt. Testen burde derfor udarbejdes og gennemføres af en uafhængig institution,« siger hun.

– Tidligere har der også være omfattende problemer med tolkningen, og her var der ingen former for tests. Er de her test ikke bedre end ingenting?

»EasyTranslate gør noget, som ikke blev gjort før. Ideen om at sortere de dårligste fra er såmænd god nok. Men med de prøveformer, man har lavet her, hvor man endda kan få lov til at gå prøven om flere gange, ja, så slipper de nok også igennem her før eller siden,« siger Tina Paulsen Christensen.

Desuden understreger hun, at testen er et bevis på, at der ligger en »misforstået« opfattelse af, hvad tolkning egentlig går ud på, bag. Hun peger på, at testen i høj grad kredser om udenadslære og om banale sprogkompetencer. I stedet kunne man for eksempel lade testen omfatte et rollespil.

»Her kunne man se tolkene i en interaktion, hvor det er en dialog mellem flere parter. Man ville kunne se, om de agerer professionelt, om de har teknikkerne og sproget. Det kan ingen af de test, man bruger i dag.«

Martha Sif Karrebæk peger på, at det grundlæggende handler om et større problem, da der fortsat mangler en bred tolkeuddannelse i Danmark. Dog er der blevet oprettet en konferencetolkeuddannelse på Aarhus Universitet, som primært retter sig mod tolkning i EU-regi og dermed de store europæiske sprog som tysk og engelsk – men altså ikke de andre sprog, der også er brug for tolkning i herhjemme, som for eksempel farsi, arabisk, polsk og urdu.

»Du får ikke kompetente professionelle uden at give dem noget uddannelse. Det gælder også tolke. En test er fin, men uden uddannelse kommer man ikke meget længere,« siger Martha Sif Karrebæk.

EasyTranslate skrev i forbindelse med sit bud på tolkeopgaven, at de ville oprette en uddannelse i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus, som skulle hæve tolkenes faglige niveau. De planer blev dog droppet.

Kammeradvokaten har nu opfordret Rigspolitiet til at holde EasyTranslate fast på løftet og bede om en plan for, hvordan de nu vil oprette en uddannelse.

Endnu et samråd

Information har forelagt EasyTranslate kritikken, men de har ikke ønsket at svare på de konkrete spørgsmål om, hvorfor man får lov at tage testen om flere gange, og om der således er tale om et reelt kvalitetsløft.

I stedet henviser de i en mail til, at det er Rigspolitiet, som har godkendt kravene i testene.

»Det er positivt, at Rigspolitiet har indført en række nye sprogtest i forbindelse med deres udbud. Tidligere var det den enkelte politiassistent, som vurderede tolkens sproglige kompetencer – vel at mærke uden en sprogkyndig til stede,« skriver EasyTranslate.

Rigspolitiet holder fast i, at der fortsat er tale om et kvalitetsløft. 

»Tolkene skal som led i rekrutteringsprocessen bestå både mundtlige og skriftlige test. Herudover skal alle sikkerhedsgodkendes af PET. Det betyder, at de tolke, der ikke opfylder grundlæggende kompetencekrav, frasorteres. Dette bidrager til et løft af både kvalitet og sikkerhed i forhold til den tidligere ordning, hvor der ikke var en formaliseret test af tolke eller krav om sikkerhedsgodkendelse,« skriver Rigspolitiet.

Under et samråd i midten af september sagde justitsminister Nick Hækkerup (S), at han overvejede at opsige kontrakten med EasyTranslate i det nye år, hvis ikke firmaet fik strammet gevaldigt op.

Kort tid efter tilbød tolkefirmaet selv at stoppe samarbejdet før tid, hvis ministeren ønskede det. Det tilbud har ministeren imidlertid ikke taget stilling til. Den 22. oktober har Retsudvalget kaldt justitsministeren i endnu et åbent samråd om EasyTranslate.

»Vi er ikke i en situation nu, hvor vi kan hæve kontrakten. Men vi er i en situation, hvor det forløb, der har været, giver anledning til at stramme bardunerne, mildest talt,« siger justitsminister Nick Hækkerup i forbindelse med sagen om EasyTranslate, som ikke lever op til sin aftale og har vidergivet oplysninger, der grænser til det usande.
Læs også
Daniela Weiss er gennem EasyTranslate blevet sendt på tolkeopgaver for Rigspolitiet, men hun har ikke gennemgået de nødvendige sprogtests.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Eva Schwanenflügel
Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Christian Wind Nielsen

Der findes jo allerede tolkeuddannelsesforløb. Tolkekompagniet og Professionshøjskolen udbyder begge uddannelsesforløb i tolkning. Man kunne jo indlede et samarbejde med dem. Man behøver ikke at opfinde den dybe tallerken.

Det tragiske element i denne sammenhæng er, at det eneste akademiske tolkeuddannelsesforløb, integreret i uddannelsen til Cand.ling.merc. translatør og tolk på Aarhus Universitet, nedlægges frem til studiestart 2020. Årsagen er manglende søgning. Dermed findes der ingen akademiske tolkeuddannelser i Danmark længere.

I en tid med en national strategi for fremmedsprog, #FremMedSprog, bør Aarhus Universitet have tildelt ressourcer, så det bliver muligt for universitetet at opretholde dette uddannelsesforløb selv med ringe søgning, for eksempel udbudt som en efteruddannelsesmulighed. Ikke i et specifikt sprog, men i tolkeetik, -teknik, dansk terminologi osv.

Nok så mange tests og prøver gør det ikke. Kvaliteten bliver ikke forbedret uden uddannelse.

Jeppe Lindholm

Endnu et eksempel på, hvad privatisering indebære af snyd svindel og bedrag.

Susanne Kaspersen, Gaderummet Regnbuen og Werner Gass anbefalede denne kommentar