Fakta
Læsetid: 3 min.

Der var et, der var to, der var tre, der var fire. Her er et overblik over partiernes krav til finansloven

Nu er forhandlingerne om en finanslov lige om hjørnet. Op til har det fyget med krav fra regeringens støttepartier. Skulle man have glemt nogle i mellemtiden, er her en oversigt over de krav, som er vigtigst for partierne
Det politiske år gik for alvor i gang i går, da statsminister Mette Frederiksen holdt sin første åbningstale i Folketinget. I dag præsenterer regeringen sit udspil til en finanslov. 

Det politiske år gik for alvor i gang i går, da statsminister Mette Frederiksen holdt sin første åbningstale i Folketinget. I dag præsenterer regeringen sit udspil til en finanslov. 

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
2. oktober 2019

Onsdag fremlægger regeringen sit forslag til en finanslov, og forhandlingerne med støttepartierne kan gå i gang.

Enhedslisten har som det eneste af de tre støttepartier fremlagt et konkret finanslovsudspil med forslag til udgifter og finansiering. Men både før, under og efter valgkampen har både De Radikale, SF og Enhedslisten stillet krav til, hvad den kommende finanslov skal indeholde.

Nogle gange har kravene været »ufravigelige« eller »ultimative«. Andre gange har politikerne været forsigtige med at tage så bombastiske ord i deres mund og har i stedet understreget, at visse krav er meget vigtige for dem eller deciderede »hovedkrav«. Og så er der også de forslag, som ifølge partierne ikke er deciderede krav, men som alligevel er blevet omtalt som krav af partiets politikere i løbet af de seneste måneder.

Som en slags tjekliste bringer Information her en oversigt over alle de krav eller forslag til finansloven, som de tre støttepartier er fremkommet med de seneste mange måneder, og som de har betonet som særligt vigtige for dem. Vi begynder med Enhedslisten.

Enhedslisten

  • Billetpriserne for kollektiv transport skal være 30 procent billigere. (Enhedslisten fremlagde i sidste uge et finanslovsudspil med en række forslag, hvoraf særligt tre blev omtalt som særligt vigtige. Forslaget om billigere kollektiv transport er et af de tre hovedkrav.)
  • Psykiatrien skal tilføres en ekstra milliard. (Også dette forslag er en del af partiets finanslovsudspil og bliver kaldt et hovedkrav.)
  • Hurtig afklaring og den rette hjælp til syge på kontanthjælp. (Kravet her er det sidste af de tre hovedkrav i Enhedslistens finanslovsudspil.)

De Radikale

  • En milliard kroner til ekstra hænder og hoveder på lærerværelserne. (De Radikale stiller efter eget udsagn ikke krav til finansloven. Alligevel har de i løbet af sommeren omtalt flere af deres forslag som krav. For eksempel sagde partiet tilbage i august på deres sommergruppemøde, at kravet om en milliard til lærerne er deres »allervigtigste prioritet«. Under forhandlingerne om kommunernes økonomi tidligere på året var lærermilliarden oppe at vende, men blev ikke til noget. Siden har både SF og Enhedslisten tilsluttet sig kravet, men Enhedslisten nævner ikke lærermilliarden i partiets eget udspil).
  • CO2-afgift på fly. Det skal koste flyselskaberne 250 kroner pr. udledt ton CO2. (Ida Auken, som er klimaordfører for De Radikale, sagde til TV 2 i august, at kravet om flyafgift vil være et af partiets »allervigtigste krav« til finanslovsforhandlingerne).

SF

  • Minimumsnormeringer, så der er maksimalt tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks børn pr. voksen i børnehaverne. (SF har tidligere udtalt, at kravet er ultimativt og siger nu, at minimumsnormeringer er det absolut vigtigste emne for partiet under de kommende forhandlinger. Også De Radikale og Enhedslisten ønsker minimumsnormeringer, men fremfører det ikke som et af deres vigtigste krav, og De Radikale ønsker ikke normeringerne på institutionsniveau).
  • Desuden: Krav om afskaffelse af kontanthjælpsloft droppet. (Forud for valget stillede SF også et krav om, at kontanthjælpsloftet skulle afskaffes senest i forbindelse med finansloven i år. Det blev fremført som lige så vigtigt for partiet som indførelse af minimumsnormeringer. Men kravet om, at spørgsmålet skal være en del af finansloven i år er nu droppet, da afskaffelsen i stedes skal drøftes i en kommende såkaldt ydelseskommission).

Fælleskrav

Støttepartierne har også en liste af krav, som de er enige om, men som de ikke har fremført som ultimative eller som hovedkrav.

  • Afskaffelse af tolkegebyr. (Tolkegebyret medfører, at personer, der har brug for en tolk i sundhedsvæsenet, men som har boet over tre år i Danmark, selv skal betale for tolkningen).
  • Afskaffelse af omprioriteringsbidraget på uddannelse og kultur. (Omprioriteringsbidragene på uddannelsesområdet og på kulturområdet har betydet, at institutioner har skullet spare to procent årligt. Regeringen har allerede meldt ud, at de ønsker at fjerne omprioriteringsbidraget på uddannelser, mens det er mere uklart, hvad dens holdning er til besparelserne på kulturområdet).
  • Udtagning af landbrugsjord til natur og skov. (Dårlig landbrugsjord skal omdannes til skov og natur, og ejerne af landbrugsjorden skal kompenseres).

Kilder: dr.dk, folkeskolen.dk, Enhedslistens finansudspil, tv2.dk, Ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Business as usual eller vi skal bruge 'business as unusual’?

Økonomi bør aldrig diktere politik.
Folkevalgte politikere bør fortælle finansministeriet den ønskede retning og økonomerne gøre deres bedste til, at økonomien klare sig bedst muligt, inden for de politisk udstukket rammer.

Finansministeriet skal dybest set regne på det, at de får besked på.

Med hensyn til eksisterende regnemodeller, bør det efter min mening konstateres, at de bør kasseres.
De menneskeskabte klimaforandringer, det svindende eksistensgrundlag, kolapset af samfundskontrakten demokratiets fallit om man vil, den manglende vision for fremtiden, der ikke er afhængig af olie, gas og kul afbrænding kræver helt nye rammer, at regne ud fra.

Men bevares det er kun min mening, det er naturligvis op til den enkelte folkevalgte politiker, at tage bestik af, hvor godt de selv syntes, at det går.

Den samlede videnskablige konsensus om den bedste forhåndenværende videnskablige evidens er entydig, den til dato førte politik, er et sidste farvel til vores børns fremtid, men folkevalgte politikere gør naturligvis lige nøjagtig, som de vil og ønsker, det er de valgt til.

Fra Global Sustainable Development Report.
“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:

Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”
Citat slut.

Det går globalt den forkerte vej på alle punkter der vedrøre de menneskeskabte klimaforandringer, det svindende eksistensgrundlag, sult og stigende ulighed generelt globalt.

Fra Global Sustainable Development Report (fortsat)
“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Recent assessments show that, under current trends, the world’s social and natural biophysical systems cannot support the aspirations for universal human well-being embedded in the Sustainable Development Goals.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Dorte Sørensen

Hørte Venstres nye politiskeordfører i Sophie Løhde i P1-morgen sige, at genopretningen i SKAT var en pligtopgave for enhver siddende regering. Det var dog noget af en erkendelse fra Venstre, når det var deres statsminister Fogh Rasmussen og skatteminister Kristian Jensen, der stod for nedbrydningen af SKAT.

Hans Larsen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

PS.
“A healthy economy should be designed to thrive not grow”
Link: https://youtu.be/Rhcrbcg8HBw
Link: https://youtu.be/U86VB28KYZg

Hvorfor nævnes det ikke at der står noget andet i den trykte udgave?
I den trykte udgave står dette mærkelige "Minimumsnormeringer, så der
er mindst tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks børn pr. voksen
i børnehaverne".