Nyhed
Læsetid: 4 min.

Trods løfter om det modsatte: Psykiatrien er helt fraværende på regeringens finanslovsforslag

Regeringen har ikke afsat en krone mere til psykiatrien på finanslovsforslaget, selv om Socialdemokratiet lovede det modsatte i valgkampen. Det møder kritik fra sundhedsøkonomer og Lægeforeningen, der påpeger, at behovet for ekstra midler er massivt
Socialdemokratiet præsenterede under valgkampen i foråret, at psykiatrien skulle på finansloven og tilføjes en halv milliard ekstra kroner om året. Men i det finanslovsforslag, som regeringen fremlagde onsdag, er der ikke en eneste krone øremærket psykiatrien ud af de nye 1,8 milliarder, som i alt afsættes til sundhedsvæsenet næste år.

Socialdemokratiet præsenterede under valgkampen i foråret, at psykiatrien skulle på finansloven og tilføjes en halv milliard ekstra kroner om året. Men i det finanslovsforslag, som regeringen fremlagde onsdag, er der ikke en eneste krone øremærket psykiatrien ud af de nye 1,8 milliarder, som i alt afsættes til sundhedsvæsenet næste år.

Jens Dige

Indland
4. oktober 2019

Psykiatrien skal på finansloven. Sådan lød ét af i alt 11 pointer i den tiårige psykiatriplan, Socialdemokratiet præsenterede under valgkampen i foråret, og som skulle tilføre psykiatrien omkring en halv milliard kroner ekstra årligt.

Men i det finanslovsforslag, den socialdemokratiske regering fremlagde onsdag, er der ikke en eneste krone øremærket psykiatrien ud af de nye 1,8 milliarder, som i alt afsættes til sundhedsvæsenet næste år. Og det møder kritik fra både sundhedsøkonomer og Lægeforeningen.

»Psykiatrien lider i forvejen under et mangeårigt økonomisk efterslæb. Derfor undrer det mig virkelig, at regeringen har forbigået området fuldstændigt i finanslovsforslaget. Især når de tidligere har lagt op til det modsatte,« siger Jes Søgaard, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, hæfter sig også ved, at psykiatrien er fraværende i regeringens forslag til en finanslov.

»I dag bliver mennesker med psykiske lidelser tilbudt forhold, som ville være helt uacceptable på alle mulige andre områder inden for sundhedsvæsenet. Og Socialdemokratiet har selv peget på, at en tiårig udviklingsplan er det, der skal til for at løfte psykiatrien. Men der er ikke engang lagt spor til at komme den nærmere. Det er jeg virkelig forundret over, at man ikke har afsat penge til,« siger han.

En social slagside

De manglende bevillinger til psykiatriens er ikke en ny problemstilling. De seneste år har sundhedspersonale, patientgrupper og politikere på skift råbt op om de utilstrækkelige og meget kritisable forhold.

79 procent af alle psykiatere vurderer, at de fysiske rammer og bemandingen på de psykiatriske afdelinger på landets sygehuse ikke er tilstrækkelige til at give patienterne den bedst mulige behandling. 65 procent oplever på månedlig basis at være tvunget til at udskrive en patient, som ville have gavn af en længere indlæggelse. Det viser undersøgelser, Lægeforeningen har foretaget.

Samtidig eksploderer udgifterne til de psykiske lidelser, der ikke nødvendigvis kræver en indlæggelse, men som stadig er behandlingstunge. Det er eksempelvis spiseforstyrrelser, angst og depression, som en stadigt større del af den danske befolkning lider af.

»Det lægger et større pres på psykiatrien, som er umuligt at håndtere uden flere midler,« siger Jes Søgaard.

Også Lars Holger Ehlers, der er professor i sundhedsøkonomi ved Aalborg Universitet, påpeger, at psykiatrien virkelig har brug for et løft, som regeringens finanslovsforslag ikke imødekommer.

»Psykiatrien har været underfinansieret i mange år. Mit bud er, at der mangler midler i hele sektoren. Både i de kommunale behandlingstilbud og til sengepladser på hospitalernes psykiatriske afdelinger,« siger han.

Ifølge Lars Holger Ehlers kan det i sidste ende bidrage til uligheden i sundhed, at regeringen lægger op til fuldstændig at forbigå psykiatrien.

»De sværeste psykiatriske patienter kan slet ikke varetage et job. Ligesom folk, der lever på gaden, har mange psykiske problemer. Der er altså nogle grupper i bunden af samfundet, der virkelig ville få glæde af nogle bedre behandlingstilbud. Derfor har det en social slagside at underprioritere psykiatrien så markant,« siger han.

Brug for større løft

Mens psykiatrien forbigås, er der på regeringens finanslovsforslag afsat en del nye midler til sundhedsområdet generelt.

Økonomiaftalen med regionerne løfter sundhedsområdet med 1,5 milliarder i 2020, og derudover afsættes 300 millioner til at ansætte 1.000 nye sygeplejersker.

Sidstnævnte skal finansieres ved en prisstigning på cigaretter fra 40 til 50 kroner, hvilket er blevet kritiseret fra flere sider, også Lægeforeningen.

»Pointen med prisstigninger på cigaretter er, at folk skal stoppe med at ryge. Men nu har man hævet prisen så lidt, at det i stedet bare giver ekstra penge i statskassen,« siger Andreas Rudkjøbing.

Hos Lægeforeningen glæder man sig dog over, at sundhedsvæsenet med finanslovsforslaget får flere penge, end det har været tilfælde i de seneste ti års økonomiaftaler. Men det er langt fra nok, understreger Andreas Rudkjøbing.

»Vi får tusindvis af flere patienter, den teknologiske udvikling brager derudaf, og udgifterne til medicin stiger. Til sammen løber det op i udgifter, som langt overstiger de ekstra midler, sundhedsvæsenet ser ud til at få,« siger han.

Han henviser til undersøgelsen ’Flere ældre og nye behandlinger – Hvad kommer det til at koste?’ fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. På baggrund af den har Lægeforeningen peget på, at det vil kræve et årligt økonomisk løft på to procent, hvis sundhedssystemet skal kunne »holde skinnet på næsen«, som Andreas Rudkjøbing udtrykker det. Det svarer til tre milliarder næste år og op mod fire milliarder årligt frem mod 2025.

Også Lars Holger Ehlers vurderer, at regeringen med finanslovsforslaget »ikke fylder helt så meget på sundhedsområdet, som der kunne være behov for«.

»Der bliver løbet enormt stærkt på sygehusene, og sundhedsvæsenet er blevet kørt hårdt med årlige to procents besparelser i en årrække. Det kræver en del at rette op,« påpeger han.

Jes Søgaard fra Syddansk Universitet understreger dog også, at det kan være problematisk at pumpe for mange ekstra offentlige kroner ud i sundhedssystemet. Det kan føre til en overophedning af sundhedsøkonomien, ligesom det gælder for den generelle økonomi, forklarer han.

»Mange nye sundhedskroner kan skabe en større efterspørgsmål på læger, sygeplejersker og sosu-assistenter, end der reelt er til rådighed. Det giver løninflation. Og pengene er næppe afsat til højere løn, men til mere og bedre sundhed. Derfor er det vigtigt, at der sideløbende bliver uddannet nok sundhedspersonale til at imødekomme det stigende behov.«

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er ikke korrekt, der er afsat 2,1 milliard, som der skal forhandles om hvad, skal bruges til med de røde partier, herunder psykiatrien. De skal selv sige, hvor de vil give meget og hvor der skal gives mindre. Det er de penge, der er til rådighed p.t. Næste år kommer der mere. Men de 3 milliarder plus lidt mere VKLA ikke fik klaret før afgang, skal jo betales nu.
Man må altså give regeringen tid til at forhandle med sine støttepartier, så det er lidt spil og cirkus for galleriet, det der tordnes op med i Presse og TV. Brok jer, når den er vedtaget endeligt, hvis nogen føler sig voldsomt snydt. Og ellers må man jo vælte den og få de blå retur, og så blvier der grund til brok, men det er en anden ting.

Morten Hjerl-Hansen

@Helle Walther

Venligst angiv kilder?

Jeg tillader mig at spørge om du har indsigt i psykiatrien?